Nedervindinge

Bemærk:
Jeg mangler af og til en mulighed for internt at kunne henvise til "Rosenfeldt", så derfor har jeg påbegyndt denne side, som i en periode fremover ikke kan forventes afrundet eller "færdig"....
Indtil ca. 1850 bruger jeg stednavnet stavet: "Rosenfeld", og efter da: "Rosenfeldt".


Vordingborg Slot ejede og brugte i fortiden ikke kun jorden omkring selve slottet men også store nærliggende arealer vestpå og nordpå, i Hammer og Baarse herreder.
Vordingborg Slot, og den yderste spids af Knudshoved Odde, lå i Baarse Herred. Mens Kastrup Sogn, og herunder landsbyerne Kastrup, Neder-Vindinge og Ornebjerg hørte til i Hammer Herred, som strakte sig helt ned til stranden, ud mod Smålandshavet ved Masnedø.

Det areal af Vordingborg Slot som hørte under "Vordingborg Ladegaard", var ved auktionen i 1774 blevet delt i to auktionsnumre, som begge blev købte af Reinhard Iselin, ved den offentlige ryttergods-auktion i 1774. Og så navngav Reinhard Iselin begge de to købte områder stednavne han kendte, og som stammede fra hans egen hjemegn i Tyskland: "Rosenfeld" og "Iselin".


Den del af det opkøbte, som lå i Hammer Herred fik det tyske stednavn "Rosenfeld" (fra begyndelsen uden t). Og det øvrige areal, den østlige del som lå i Baarse Herred, navngav han det tyske stednavn "Iselin", og dertil flyttede baron Reinhard Iselin også selv.
Hvornår Iselins gods Rosenfeld blev "fordansket" med bogstavet t "i enden", er uklart. Er det er mon gjort officielt, eller er det blot tiderne som har tilføjet bogstavet "t"?

Det var først efter Reinhardt Iselins død, at enken Anna Elisabeth (født Tengnagel) i 1781 adskilte de to områder Rosenfeld og Iselin, og oprettede to selvstændige stamhuse.
Reinhard Iselin havde ingen sønner, så de to døtre fik hver et selvstændigt stamhus. Datteren Mimi fik Iselingen, og den yngste datter Anna Elisabeth fik Rosenfeld. (Anna Elisabeth var gift med amtmand Antoine de Bosc de la Calmette, som i forvejen ejede Marienborg, samt Liselund på Møn.)


Skipper Lind køber Rosenfeld og Iselingen i 1803.
Skipper Jens Lind købte i 1803 Rosenfeld og godset Iselingen, Aunø, Marienberg og Snertinge for 600.000 rigsdaler.
Skipper Lind var skibsejer, og han boede til leje på Christianshavn på Amager, og han tjente sin enorme formue ved at sejle slaver fra Afrika og til De Vestindiske Øer.
Købet af Rosenfeld i 1803 havde skipper Lind formodentlig planlagt skulle være en fremtidsinvestering, for netop i 1803 trådte det danske forbud med slavehandel i kraft, som kunne frygtes at ville stoppe sejlads med negerslaver.
Forbuddet "Forordning om Negerhandelen", var allerede blevet besluttet i 1792, men skulle først gælde fra 1. januar 1803. Men da ingen tilsyneladende forsøgte at håndhæve "Forordningen om negerhandelen" i 1803 og i årene efter, og da slavehandler Jens Lind åbenbart ikke havde forstand på landbrug, så fortsatte han sit succesrige og sikre og givtige foretagende: "at sejle med slaver",  i årene efter 1803, - trods forbuddet.
Så Jens Lind var kun ejer af Rosenfeld m.m. et årstid, før han solgte det hele, for under det halve af hvad han havde givet, for kun 260.000 rigsdaler.(01.)

Kammerjunker Hoppe køber Rosenfeld i 1804.
Kammerjunker Friderich Hoppe købte så i 1804 Rosenfeld med det tilhørende gods, som lå spredt rundt omkring på Sydsjælland.

Seksten år forinden, i 1788, var stavnsbåndet blevet ophævet, og historien og eftertiden har siden berømmet dette tiltag. Men det medførte for alle parter både fordele og ulemper, og blev af datidens bønder og husmænd ikke betragtet som et ubetinget fremskridt.
I stedet for at bønder og husmænd arbejdede sine udgifter til herremanden af, så skulle betalingen fremover erlægges med rede tjente penge. Så dårlige tider berørte nu ikke længere godsejeren, som nu modtog sin faste indtægt, hvorimod bønder og husmænd skulle arbejde ekstra hårdt i de dårlige tider, for at kunne tjene til det nødvendige aftalte beløb.
Så mange godsejere var straks begyndt af opdage fidusen, og oprettede selvejergårde med og uden arvefæste.
Det vil sige at godsejerne overdrog, nej snarere "udlånte" gårde og huse, mod fast aftalt betaling, til beboerne de pågældende steder.
Denne fidus brugte kammerjunker Friderich Hoppe så i stort omfang med Rosenfelds gårde, hvor han begyndte at oprette skøder i slutningen af 1804,  til f.eks. Oregaard, Knudsbygaard (Trehøje), Knudskovgaard og Aunø Hovedgaard. Samt f.eks. også bøndergårde beliggende i Sværdborg, Sallerup, Køng og Kostræde Byer, og desuden gårde hørende under Aunø Hovedgaard.(02.)

Løjtnant Lange og Friederich Hastrup købte Rosenfeld i 1805.
Mere følger...

Friederich Hastrup bliver eneejer i 1809.
Mere følger...

Kammerherre O. Oxholm køber Rosenfeldt i 1844.


Rosenfeld Slot, som blev bygget af generalmajor Oscar O'Neill Oxholm (1809-71) i 1868 og 69, efter arkitekt Henrik Steffens Sibberns tegninger, blev placeret ved avlsbygningerne som baron Iselin havde opført hvor den tidligere bondelandsby Stenbjerg havde ligget.
Det Kongelige Bibliotek har lagt en del af Sibberns arkitekttegninger fra Rosenfelds opførelse frit tilgængelige på Nettet, f.eks. denne..., og denne...





* * * * * * * * * *
Fodnoter.
01.) Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv. https://www.chrarkiv.dk/wp-content/uploads/2023/01/Lind.pdf
02.) Otto Petersen: "Bonden og Slægtsgaard - Anno 1804-1939". https://slaegtsbibliotek.dk/932198.pdf

Hej Lis.

Tak fordi du orienterer mig om Kulturaftenen, jeg har noteret det i min kalender, og møder op og hilser på.
Og jeg vil tilføje, at alt hvad jeg kan kan erhverve på mit besøg på Fyn i næste uge, får du/I selvfølgelig ubeskåret.

Hej Henning

Det lyder spændende.

Arkivet er med i Kulturaften d. 29 Maj 2026- vi holder den dag åben i Algade 58 fra 17-21
læd mere her https://www.facebook.com/people/Vordingborg-Lokalhistoriske-Arkiv/61587795293393/?locale=da_DK

En anonym skribent med signaturen "Jakob", fortæller i avisen Vordingborg Dagblad torsdag den 9. juli 1896, om et besøg i Vordingborg.(01.) Denne "Jakob" var under besøget i Vordingborg også oppe i Gåsetårnet, efter først at have hentet tårnnøglen i Vordingborg Rådhus.
Om hans oplevelser og tanker fra besøget i "Taarnet" fortæller han selv i det herunder citerede:

Citat. . . .Man ser ved første Øjekast, at dette Bygværk her ikke hører den moderne Tid til. De store røde Sten med den faste Kalk imellem hører den gamle Tid til. Trappetrinene paa Trætrapperne herinde hører vel Nutiden til. Jeg gaar deropad, kigger ud gjennem Glughullerne, forsøger at tænke mig tilbage til Valdemarernes Tid, men formaar det ikke. De raske, stærke Vindpust gjennem Glughullet, og den ganske lette Tuden af Blæsten gjennem Taarnet fører noget æventyrligt med sig, som vel kunde egne sig til at sætte mig tilbage i Tiden. Men ser jeg ud paa Landskabet, som ligger der saa smilende og stille med alle sine fine smaa teglbehængte Huse, og Søen som duver saa let og fri for alt Fjendskab, kun førende fredelige Falstringer og Lollændere til og fra Lolland og Falster, saa taber Æventyret sin Glans, og saa staar jeg midt i Nutiden.
     Jeg er naaet helt op i Taarnet og staar ude på Balkonen. Der er noget vist stolt, noget kæmpemæssigt, noget langt mere imponerende, synes jeg, end f. Ex. ved Rundetaarn i Kjøbenhavn, skjønt dette vel egentlig er højere. Er det Stedets skyld, Ruinens Skyld eller er det den lille Vordingborg Bys Skyld, der saa ærbødigt og ydmygt ligger og ser op til sin høje Mester? Eller er det Omegnens Skyld, denne kjønne Omegn, med Skov og Sø, denne Omegn, der er saa smuk, at selv Oringe Sindssygeanstalt ikke formaar at kaste Skygge over Landskabet? Jeg ved det ikke.
     Mange Navne er ridset heroppe i Taarnet, baade paa Kryds og Tværs, og Vers med. Jeg ser et lille Vers om Kong Volmer og Tove. Man husker Sagnet om Kong Valdemar, der holdt saa meget af Gurre og Vordingborg, at han udtalte disse Ord: "Lad Gud beholde sit Himmerig, naar jeg kun maa faa Lov til at beholde Gurre". Til straf herfor jager han hver Nat paa en vild Hest, hvis Øjne spruder Gnister, fulgt af halsende Hunde, fra Gurre til Vordingborg.
     Saaledes lyder Sagnet. Men man kan vanskelig tænke sig Kong Volmer ridende her en stille Sommernat. Men jeg kunne tænke mig, hvis man kom herop i Taarnet en stormende Novembernat, naar Stormen hylede gjennem Taarnet og tog i Glugger og gamle Hængsler, og man ude fra Søen hørte Bølgerne skumme og slaa op mod Land, hvis man da satte sig i Taarnet inde i et af de Aflukker, som der siges tidligere at have været benyttet som Fængsler, saa kan jeg tænke mig, at Sagnet om Kong Volmers vilde Jagt kunne komme til at staa levende for en.
     Jeg forlader Taarnet og kommer ud mellem Ruinerne.

Jakob.                               

Digtet er oprindelig fra 1849, og var medtaget i samlingen "Danske Lokaliteter" hvor "Valdemars Taarn" er digt nummer 20. Her er det gengivet fra Johan Ludvig Heibergs"Poetiske Skrifter" bind 7,  fra side 257, som blev udgivet af Reitzels Forlag i 1862. 
Klik her og læs og/eller download "Valdemars Taarn" som en pdf-fil...



* * * * * * * * * * 
Fodnoter.
01.) Vordingborg Dagblad torsdag den 9. juli 1896. Fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.

Da Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 var blevet delt op i 12 områder og solgt på auktion, var arealet nummer 12 kaldt Kallehave Gods, og det omfattede "59 Tdr. Htk. Hovedgaardstakst, og 346 Tdr. Htk. Bøndergods, samt Kallehave Kirke".
Det blev Peter Johannsen som købte Kallehave Gods på auktionen i 1774 for 55.550 rigsdaler.


Peter Johansen byggede efter købet en hovedbygning, og han opkaldte hovedbygningen og godset efter sig selv: Petersgaard.(01.)

Peter Johansen var født i Stavreby i Jungshoved Sogn i 1723.
Johansen var oprindelig "ingenting", men med målrettet flid og dygtighed og held, var det lykkedes det ham at skabe et af Københavns store handelshuse, som også havde sin egen handelsflåde.
At en Københavnsk handelsmand købte et gods så langt væk fra storbyen, var ikke kun en investering, for med i købet fulgte også en del skove, heriblandt også egeskov, så kort efter overtagelsen oprettede Peter Johansen sit eget skibsværft ude ved "Sundet": "Petersværft". Han kunne nu selv reparere sine egne skibe, og havde selv materialer til det, i form af træ.

Peter Johansen døde på Petersgaard i 1798.
Johansen blev 75 år gammel, men nogle år før han døde, havde han overdraget alt til sin broder og til sin svigersøn.
Allerede året efter Peter Johansens død, solgte arvingerne godset "Petersgaard" tilbage til "Staten" for 189,500 rigsdaler.

Zakarias Nielsen.
I sommeren 1909 var Zakarias Nielsen i Langebæk for at skrive en roman:
"Mands Vilje".
Forfatteren Zakarias Nielsen havde engang fået overdraget nogle gamle slægtsminder af en gammel københavnsk dame, en frøken Nicoline Klein. Og Zakarias Nielsen havde påtaget sig at skive en fortælling om "Peter Johansen" på grundlag af den gamle frøkens gemte og næsten glemte slægtsnotater.

Romanen "Mands Vilje" udkom kort før julen i 1909, og blev meget populær, og blev efterfølgende trykt i yderligere mindst 4 oplag.


I forordet til "Mands vilje"skriver Zakarias Nielsen bl.a.:

Citat. . ."Mands Vilje" er bleven til ved et Samarbejde mellem en Dame i København, Frk. N i c o l i n e  K l e i n, og undertegnede. Paa Grundlag af gamle Slægtsminder, der omspænder det meste af det 18de Hundredaar, og som for omtr. 40 Aar siden blev samlede og nedskrevne af Frøkenens Fader Provst C. Klein, har Frøkenen udarbejdet en Række sammenhængende Skildringer af sin Slægts Historie, saaledes som hun har tænkt sig, at den omtrent, maa have formet sig. Disse Skildringer har hun igen overladt undertegnede til Gennemarbejdelse, Omskrivning og videre Udformning.
     Med god Lyst og efter bedste Skønnende har jeg igennem mange Maaneder syslet med dette Arbejde, ligesom jeg har gransket en Mængde forskellige Kilder, ældre og nyere, gæstet alle de i Fortællingen omtalte Aasteder i Sydsjælland: Stavreby, Jungshoved, Langebæk, Kallehave, Petersgaard og Petersværft, og søgt Raad og Vejledning hos forskellige om gamle Tiders Forhold, særlig Sø- og Handelsforhold, alt sammen for at kunne give Fortællingen nogenlunde paalidelig Steds- og Tidslød.

* * * * * * * * * * *   
Fodnoter.

01.) Trap-Danmark, 2. udgave. 3. Del. Udgivet af Forlagsbureauet i Kjøbenhavn i 1872. Side 549.
02.) Statsbiblioteket. Mediastream. Næstved Tidende. Torsdag den 1. juli 1909. Side 3. Øverst i venstre hjørne under rubrikken "Vordingborg".
03.) Statsbiblioteket. Mediastream. Horsens Folkeblad. Onsdag den 24. november 1909. På forsiden, i spalte 5, under rubrikken "Bøger".

Tak Lis B. Jensen.

Godt du gør opmærksom på det, det vil blive tilføjet det allerede skrevne.
Artiklen om Skolelærer Peter Clausen ligger "lidt stille".
En uge inde i maj, (om to uger) rejser jeg en tur til Fyn, hvor jeg har fået lov til at læse Clausens egne maskinskrevne erindringer. Aftalen er på plads.
Et barn eller barnebarn arvede dem. Jeg håber selvfølgelig på at kunne "forhandle mig" til en kopi.

Hilsen Henning Jensen.

Han var lærer i Skolehuset Sct. Clemensvej 79

Den 18. april 2026.
Bemærk:
I forbindelse med fortællingen om Maria Medea Lakjer og hendes billedhugger Guglielmo Bracony, vil det være naturligt at medtage lidt om Maria Medeas fader, Ludvig Edvard Lakjer, som var sognepræst ved Kastrup Kirke i ca. små 30 år, fra 1858.
Herunder er begyndelsen, - og afslutningen vil vare et stykke tid...

Kastrups sognepræst Ludvig Edvard Lakjer, var født i Tømmerup, et lille sogn og landsby midt i Nordvestsjælland, midt imellem Ringsted og Kalundborg.


L. E. Lakjer født.
Ludvig Edvard Lakjer blev født i Tømmerup Præstegård den 5. oktober 1814. Han blev ved fødslen hjemmedøbt, og dåben blev efterfølgende bekræftet i Tømmerup Kirke på Maria Besøgelsesdag, søndag den 2. juli 1815.
Forældrene var sognepræsten ved samme kirke, Poul Johan Lakjer, og hustruen Johanne Frederikke, født Widberg
Fadderne.
Barnet blev båret af fru Lovise Luno. -
Og fadderne var: Secretair Luno, og Elsemarie Widberg, begge fra København.
Proprietær Hansen fra Jylland, og løjtnant Luno fra Horgn(?), samt madame Wilhelmine Hansen fra Jylland.(01.)

Præstefamilien flytter til Sværdborg i 1818.
Da Ludvig Edvard var omkring 4 år gammel, måtte familien forlade Tømmerup præstegård. Nationaltidende fortalte om forflyttelsen den 29. juni 1818, at: "Den 10de Juni er Sognepræst for Tømmerup Menighed, P. J. Lakiær, beskikket til Sognepræst for Sværdborg Menighed i Sjælland."(02.)
Også i Sværdborg på Sydsjælland skulle en præstesøn selvfølgelig have den bedste lærdom, og det nærmeste var "Vordingborg Lærde Skole", for Næstved havde ingen latinskole. Så her i Vordingborg, hos rektor J. E. Suhr, modtog Ludvig Edvard sin undervisning indtil sit 20. år, hvorefter han kom på Universitetet i København.

Universitetet.
Ludvig Edvard kom på Universitetet i København i 1834, og efter at have bestået de teologiske eksamener, blev han lærer ved Borgerskolen i Helsingør.
Men da hans fader hjemme i Sværdborg var begyndt at svækkes ganske alvorligt, blev han i 1848 tilsagt som kapellan i Sværdborg Sogn, hvortil han præsteviedes den 24. marts samme år, for at hjælpe og støtte faderen med arbejdet i Kirken, og kontakten til sognets menighed.

Giftermål i 1848.

Også i 1848 blev den 34 årige ungkarl "Capellan pro persona" Ludvig Edvard Lakjer fra Sværdborg viet til den 26½ år gamle jomfru Theodora Marie Larsen fra Hummeltofte. Vielsen fandt sted tirsdag den 24. oktober 1848 i Lyngby Kirke.
Forloverne var Martin Larsen som var ejeren af Hummeltofte, samt brudgommens far, sognepræsten fra Sværdborg Poul Johan Lakjer.(03.)
Hummeltofte var oprindelig et Københavnsk landsted ved Virum, lidt nord for Kongens Lyngby i Nordsjælland, som havde udviklet sig til et stort landbrug.
Seks år efter brylluppet, og efter den nygifte fru Lakjer havde forladt Hummeltofte, blev hovedbygningen udlejet til biskop og politiker D. G. Monrad.

Faderen døde i 1854.     
Faderen, Poul Johan Lakjer, døde 75 år gammel, tirsdag den 7. marts 1854, og han blev begravet 3. søndag i Fasten, den 19. marts, på Sværdborg Kirkegaard.(04.)

Præstekald fra Sværdborg.
Allerede to uger efter den gamle præst var død, så blev der i landets aviser søgt efter en ny præst til Sværborg sogn. F.eks. stod der i dagbladet "Flyveposten" den 23. marts 1854 under rubrikken "Ledige Stillinger": "Sværdborg Sognekald i Sjællands Stift, Reguleringssum 1520 Rd., ny Ansættelse, 380 Rd."(05.)

Unge Ludvig Edvard Lakjers afsked med Sværdborg sogn.
At Sværdborgs unge præst ikke fik lov til at fortsætte som præst for sognets menighed efter faderen, kom som et shock, både for ham selv, men også for sognets beboere.
Men søndag den 3. december 1854 måtte Ludvig Edvard Lakjer holde sin fratrædelsesprædiken i Sværdborg Kirke, hvorefter menigheden samlede sig udenfor Kirken, med amtsrådsmedlem Rasmus Christoffersen og sognerådsformand Christen Hemmingsen i spidsen. Her overrakte de den unge præst en takkeskrivelse underskrevet af 144 af sognets beboere, hvori de ønskede ham alt vel i fremtiden.
I takkeskrivelsen stod der:

CitatVelærværdige Herr Pastor L. E. Lakjer!
    De har i Dag, Herr Pastor, for sidste Gang som Sognets Præst talt Ordet til os, og taget Afsked fra den Menighed for hvilken, De nu i 6 Aar under Deres salig Faders Alderdomssvaghed har været en høit agtet og elsket Sjælesørger, en venlig Veileder og Raadgiver for Alle, som med Tillid nærmede sig til Dem.
    Der er ved denne Leilighed en dyb følt Trang hos Menighedens Medlemmer der bevæge os til at bevidne Dem, da vores Bønner ikke bleve hørte at beholde Dem som Sognets Præst, - hvor høit vi paaskjønne Deres dygtige og nidkjære Embedsførelse, og hvormeget De ved Deres venlige Ligefremhed har erhvervet Dem alles Agtelse og Kjærlighed, - som ogsaa vor oprigtige Sorg over at skulle skilles fra Dem.
    Da De kom hertil som Kapellan var De ikke fremmed for os, men vi lærte Dem først ret at kjende under Deres præstelige Gjerning, ved hvilken De har gjort Dem høit elsket og agtet af Alle, - baade Rige og Fattige, som Høie og Lave. De var altid rede til at hjælpe Enhver, der søgte Raad og Bistand hos Dem. Naar Sygdom hjemsøgte vore Huse, da viste De Dem som den rette Sjælehyrde, - De ilede med at besøge og trøste os baade med Ord og Gjerning uden Persons Anseelse.
    Imod Skoleungdommen var De venlig og mild, og Ungdommens Lærere vil stedse med Kjærlighed mindes Dem for den Forekommenhed hvormed De altid kom dem imøde. De forstod ved Deres Embedsvirksomhed saavelsom ved Deres Personlighed, at vinde Agtelse og Kjærlighed hos Alle De kom i Berøring med, - derfor vil det blive os et almindeligt og dybfølt Savn at skulle skilles fra Dem, men idet vi herved tage Afsked bringe vi Dem vores oprigtigste Tak for alt de Gode De har virket i vores Kreds, - udtale vi de varmeste Ønsker for Deres og ærede Families fremtidige Lykke og Velgaaende!
    En Bøn have vi endnu til Dem: Naar De stundom i Fremtiden vende Deres Blikke mod det Sted hvor Deres Barndoms-Dage henrandt saa lykkelige - hvor Deres præstelige Gjerning begyndte med saa megen Velsignelse, - skjænk da ogsaa os som her bliver tilbage en venlig Tanke. Denne Menigheds Velsignelse følge Dem hvor De end drager hen.
    Gud skjænke og bevare fremdeles Dem og Deres Kjære.(06.)

Den unge Ludvig Edvard Lakjer takkede rørt sognets repræsentanter og beboere, som han nu skulle forlade, for deres forekommenhed her i afskedsstunden.

I 1858 blev konditionerne for Kastrups Sogns præstekald "slået op i aviserne".

CitatKastrup Sognekald i Sjælland.
Indtægter:
1) Tiende og Resusioner 27 Tdr. 6 Skpr. Rug, 61 Tdr. 2 Skpr. Byg, 27 Tdr. 4 Skpr. Havre, 1 Td. 1 Skp. Æter, 54 Rdl. 64 Sk. i Penge, samt 29 levende Gjæs.
2) Af det nedlagte residerende Kapellanies Indtægter 30 Tdr. Byg.
3) Offer og Accidentser - efter Gjennemsnittet af de sidste 3 Aar - c. 260 Rdl.
4) Afgift af et Fæstehuus i Kastrup 8 Rdl.
5) Julerente af 6 Gaarde i Ornebjerg. der anslaaes til en Værdi af 5 Rdl.
6) En Gaard i Kastrup By. hvis Jorder staae for Hartkorn 4 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 1 Alb., og udgøre c. 45 Tdr. Land i det Hele god Jord, hvorunder dog hører en stor Eng, der for Tiden ikke afgiver meget Udbytte, men som formenes uden stor Bekostning at kunne forvandles til dyrkelig Jord.
En Eng i Næs, 3/4 Miil fraliggende, med tilstrækkeligt Tørveskjær, af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Alb. Denne Gaard og Eng ere bortforpagtede paa 1 Aar indtil den 1ste April 1859.
Ved indtrædende Vakance i Embedet som ordineret Kateket og Førstelærer ved Borgerskolen i Vordingborg erholder Kastrup Sognekald Resten af de Indtægter, som Vordingborg Sogns Skolevæsen oppebærer af det nedlagte residerende Kapellanies Indtægter af Kastrup Sogn, nemlig: 11 Tdr. 6 Skpr. Rug, 46 Tdr. 1 Skp. 1/2 Fdkr. Byg, 12 Tdr. 2 Skpr. Havre, 19 Rdl. 92 Sk. i Penge, 1 Læs Halm samt 7 levende Gjæs.
Naar den vestlige Deel af Vordingborg Landsogn tillægges Kastrup Sognekald, erholder dette endvidere følgende Indtægter: 5 Tdr. Rug, 15 Tdr. Byg og 10 Tdr. Havre, samt 10 levende Gjæs foruden Offer og Accidentser af den omhandlede Deel af Vordingborg Landsogn.
Udgifter:
Kongelige Skatter. Kommuneafgifter og Landemodeexpenser, hvis Beløb ikke ere opgivne. Der Paahviler ikke Kaldet noget Byggelaan, ligesom ei heller Enkepension.
Sognepræsten for Kastrup Menighed vil ifølge allerhøieste Reskript af 27de Februar sidstl. blive bestikket med Forpligtelse til ved Laan paa Embedet at opføre eller indrette en Præstegaardsbygning paa den ommeldte Gaard i Kastrup, dog saaledes at det tillades ham at blive boende i Vordingborg, indtil Embedet forbedres ved indtrædende Vakance i det ordinerede Kateketembede i Vordingborg.(10.)

Ludvig Edvard Lakjer bliver sognepræst i Kastrup i 1858.
Forskellige aviser rundt i landet fortæller, her er det fra "Dannevirke", at:
"Den 9.  juni 1858 bliver forhenværende personel Kapellan for Sværdborg Menighed  L. E. Lakjer allernaadigst beskikket til Sognepræst for Kastrup Menighed i Sjælland."(07.)
Men Lakjer-familien må blive boende i Vordingborg, hvortil de er flyttet, for den nye præstegård i Kastrup skal først bygges, og ved folketællingen i 1860 er præstegården endnu ikke helt færdig, så hele familien er endnu ikke flyttet til Kastrup Sogn ved "tællingen" i februar 1860.(08.) 

Pastor Lakjer revisor for "Sparekassen" i Vordingborg i 1859, og medlem af direktionen i 1864.
I efteråret 1854 besluttede 5 af Vordingborg og omegns  kendte personer at oprette en Sparekasse i Vordingborg.
Disse fem personer, som stiftede "Sparekassen for Vordingborg og Omegn" den 8. januar 1855, var:  Holger Halling Aagaard som var herregården Iselingens ejer, og Vordingborgs byfoged og birkedommer Morten Oxenbøll, og Vordingborgs apoteker Chresten Stampe Schow, og rektor ved Vordingborgs Lærde Skole, professor Jochum Evans Suhr, samt Morten Munk Wassard, som var ejer af godset "Marienlyst".
Og stedet hvor Sparekassen havde sin begyndelse, var i lokaler i Køge Rådhus i Algade på Slotstorvet.
Pastor Berg, som havde været Sparekassens første revisor stoppede i 1859, hvorefter pastor Ludvig Edvard Lakjer blev Sparekassens nye revisor.
Fem år senere, i 1864, fik Sparekassen en ny revisor, og pastor Lakjer blev "ophøjet" til medlem af Sparekassens direktion.

Nogle få år senere.
Ved folketællingen i 1870, er familien samlet, og i præstegården, "Kastrupgaard", bor den nu 55-årige sognepræst Ludvig Edvard Lakjer, og hans 47-årige hustru Theodora Maria Lakjer.
Hos sig har de fem børn:
16-årige Maria Medea Lakjer, 13-årige Aage Lakjer, 11-årige Camilla Theodora Ludevira Lakjer, 9-årige Otto Lakjer og 7-årige Magnus Hakon Lakjer.
Tillige bor der på gården 5 unge arbejdere til at varetage præstegårdens tilhørende jord.(09.)

En ny kirkebog i 1870.
Først i en af de nye kirkebøger i 1870, har pastor Lakjer selv skrevet denne autorisation, og også hans egen underskrift.(11.)




Krisen i Vordingborg Sparekasse i 1885.
Helt normalt er det at pengeinstitutter skal tjene penge, for at have råd til at finansiere sig selv, så Vordingborg Sparekasse havde "forretninger i gang" med det dengang meget anerkendte og seriøse vekselererfirma Ludvig Hansen i København, og havde bl.a. "deponeret" værdipapirer hos vekselererfirmaet.
Lørdag den 7. november 1885 gik vekselererfirmaets fornemme direktør Ludvig Hansen til Københavns politi, og anmeldte sig selv for værende skyldig i bedrageri.(13.)
Alle vekselererfirmaets betroede midler var væk, også dem der tilhørte Vordingborg Sparekasse.
Krisemøde i Sparekassen.
Lørdag den 21. november 1885, var Sparekassens bestyrelse samlet til et krisemøde på Vordingborg Rådhus.
Som resultat af katastrofen tilbød den siddende bestyrelse at træde tilbage, så der kunne blive valgt en ny bestyrelse. Kun pastor Lakjer oplyste at han ville træde tilbage, og ikke ville lade sig genvælge, og han opgav at begrundelsen var helbredet.(14.)
Det var en meget uheldig begrundelse på dette tidspunkt uanset rigtigheden, og også en uheldig beslutning under krisen, idet Lakjer kom til at fremstå som den mest skyldige i kontakten til vekselererfirmaet, hvad enten det var berettiget eller uberettiget.
Resultatet af sparekassekrisen blev, at der blev samlet en ny sikkerhedsgarantisum sammen, så Vordingborg Sparekasse kunne forsætte sin eksistens, og at der blev valgt en ny bestyrelse.

Kastrups sognepræst Ludvig Lakjer dør i 1886.
Den 3. marts 1886 dør pastor emeritus Ludvig Edvard Lakjer 71 år gammel af Apopleksi, og jordpåkastelsen bliver foretaget af pastor Chr. Lakjer på Kastrup Kirkegaard den 10. marts.(12.)
Chr. Lakjer, som foretog jordpåkastelsen, var lillebroderen Christian Cornelius Lerche Lakjer(1818-1905), som på tidspunktet her omkring Ludvig Edvard Lakjers død, selv havde besluttet at stoppe som sognepræst i Øster Tørslev ved Randers, for at gå på pension.

Gravstenen på Kastrup Kirkegaard.



* * * * * * * * * *
Kildehenvisninger og fodnoter.

Bemærkning:
Slægtsnavnet "Lakjer" er stavet meget forskelligt, og ikke konsekvent nogen steder. Her på websiden bliver navnet stavet: Lakjer, undtagen når det er i citat.

Kilder:
Civilingeniør Sofus Lakjer: "Slægten Lakjer".  Udgivet i Gentofte i 1941.
Knud SaIicath: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 – 8. Januar – 1930". Udgivet af Sparekassen i 1929.
L. B. Lundstein og J. Theisen: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 - 8. januar - 1955". Udgivet i 1955.

Fodnoter:
01.) Arkivalieronline. Rigsarkivet Kirkebøger. Tømmerup Sogn. Kontraministerialbog(1813-2002). 1813 FKVDJTA - 1829 FKVDJTA. Opslag 12. Nummer 14.
02.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", den 29. juni 1818. På side 2, i højre spalte.
03.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kongens Lyngby Sogn. Kontraministerialbog(1806-2004) Ny Scanning i farver - indtil 1892.  Viede 1844 - Viede 1858. Opslag 16. Nummer 22.
04.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Sværdborg Sogn. Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892.  Døde mænd 1838 - Døde mænd 1859. Opslag 10.  Nummer 2, 1854.
05.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Flyveposten". Den 23. marts 1854. På forsiden. Nederst i spalte 3. 
06.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Folkebladet: Almuevennen" Lørdag den 23. december 1854. På side 2.
07.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Dannevirke", den 21. juni 1858, på side 4, i spalte 1.
08.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1860. Landdistrikter(1860-1860). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 6. Venstre side nummer 18.
09.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1870. Landdistrikter (1870). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 15. Nederst: 1 Gaard, Kastrupgaaard. 
10.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Dagbladet". Søndag den 9. maj 1858. På side 2, i spalte 2.
11.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 2.
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 151. Nummer 2, 1886.
13.) Knud SaIicath: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 – 8. Januar – 1930". Udgivet af Sparekassen i 1929. Fra side 34 og frem.
14.) Statsbiblioteket. Mediastream. Næstved Tidende. Tirsdag den 24. november 1885. På side 2. Midt i spalte 4.

På Kastrup Kirkegaard, ved muren mod vest, står dette monument i zink, "En grædende Kvinde", som er udført af billedhugger Bracony.


I min forenklede danske oversættelse, har Bracony skrevet på italiensk disse ord på mindesmærket:



Sognepræst Lakjers datter Medea Maria bliver født.
Maria Medea, som hun oftest blev kaldt, og som jeg bruger herunder, var datter af Ludvig Edvard Lakjer (1814-1886), som var Kastrup Kirkes sognepræst mellem 1858 og til 1885, samt hans hustru, godsejerdatteren fra Rødslet, Theodora Maria, født Larsen, (1822 -1906).
Maria Medea Lakjer var præstefamiliens barn nummer 3 ud af 9, og hun blev født den 14. september 1853 i Sværdborg sogn, hvor faderen, før han blev præst i Kastrup, og efter få år i Vordingborg, havde været kapellan.(02.)

Kastrup Sognekirke var først blevet et selvstændigt pastorat i 1856, og havde ikke førhen haft sin egen præstegård med sin egen præst, men havde hørt under Vordingborg.
Med sognets kirkelige selvstændighed opstod også behovet for en egen præstegård, så den blev besluttet, og bygget, og var færdiggjort efter nogle få år til indflytning i 1860.
I de fire mellemliggende år, mellem 1856 og 1860, var præstegerningen blevet betjent fra præster bosat i Vordingborg.
Ved folketællingen i februar 1860, var præstegården helt nybygget, men Ludvig Edvard Lakjer er kun nævnt som "Gaardbestyrer" i folketællingen, så præstefamilien er endnu ikke flyttet ind i deres nye hus. Der er en bemærkning i folketællingen som fortæller at præstens midlertidige opholdssted er Vordingborg.
Så sognets første, og egen, nye præstefamilie er ifølge folketællingen endnu ikke flyttet ud til den nye præstebolig, kaldet "Kastrupgaard", den 1. februar 1860. Så indflytninger sker først i resten af året 1860.
Men "forpagteren" af præstegårdsjord og kreaturer, avlskarl Lars Jensen med familie og hjælpere, er dog ved "tællingen" nået at flytte ind, og er klar til markarbejdet i forårets komme.(03.)

Maria Medea Lakjers bryllup.
Ludvig Edvard Lakjers datter, den 24-årige frøken Medea Maria Lakjer fra Kastrupgaard, blev den 19. juli 1877 viet i Kastrup Kirke af sin far sognepræst Lakjer, til den 39-årige lieutenant i italiensk tjeneste, billedhugger Guglielmo Giovanni Giacinto Bracony fra Rom.
Forloverne ved bryllup var: Ingeniør Jeilio Pettini fra Rom, og billedhugger Giuseppe Salvi også fra Rom, samt brudens far sognepræst Lakjer fra Kastrupgaard. (04.)
Min kommentar:
Lakjer-familien hørte til blandt det bedre borgerskab, med kulturelle bekendtskaber og kontakter til "berømtheder", ikke kun her på Sydsjælland, men også i København. Så det er slet ikke mærkeligt at en italiensk kunstner dukker op som svigersøn i Lakjer-familien.
Men hvor, og i hvilken forbindelse de to unge har mødt hinanden, ved jeg endnu ikke.
Bracony var en kendt person i 1870erne og 80ernes København. Han udstillede nogle gange på Charlottenborg, og derudover deltog han jævnligt i de forskellige andre store udstillinger i disse år. Et enkelt eksempel er "Kunstforeningen af 18. November's" store udstilling i juli 1882, hvor Bracony havde sin marmorbuste "La poésie coquette" med på udstillingen.(05.)

Maria Medea og Guglielmo Bracony's søn blev født i 1879.
Den 30. december 1879 blev billedhugger Bracony og Maria Medeas søn, Mario Roberto Guglielmo Lakjer Bracony, født. Han blev hjemmedøbt den 26. januar 1880, og dåben blev bekræftet i Kastrup Kirke pinsedag, den 16. maj.(06.)
Min kommentar.
Hvis man skulle undre sig, og det skal man altid, så er denne fødsel først sket 2½ efter brylluppet?
Umiddelbart kunne man synes at billedhuggerparrets ægteskab havde været et "hasteægteskab", og på grund af en graviditet? Men billedhuggerparret har ingen navngivne børn før Mario Roberto Guglielmo?

Maria Medea overlevede ikke sønnens fødsel, og dør to uger efter fødslen.
Leutenant, billedhugger Braconys hustru på Kastrupgaard, Maria Medea Bracony født Lakjer, døde den 13. januar 1880, kun 26 år gammel. Hun blev begravet 6 dage senere på Kastrup Kirkegaard, den 19. januar.(07)

Folketælling tre uger efter Maria Medeas død.
Ved folketællingen den 1. februar samme år 1880, bliver den næsten nyfødte dattersøn Mario Guglielmo Robert talt med i "tællingen" som boende sammen med præstefamilien på Kastrupgaard-adressen, men alene uden faderen, billedhugger Bracony.(08.)

Pastor Lakjer havde allerede søgt og fået bevilget afskedigelse ved årsskiftet 85-86, men allerede den 3. marts 1886 dør pastor emeritus Ludvig Edvard Lakjer af apopleksi, 71 år gammel. Han blev begravet den 10. marts på Kastrup Kirkegård.(09.)
Præstefamilien Lakjer spredes for alle vinde.
Præstegården skal hurtigt tømmes og fraflyttes, og gøres klar, så den nye præst kan flytte ind.
Det blev Valdemar Julius Winther (1846-1912), som blev Kastrup Sogns nye sognepræst efter Lakjer i 1886.

Efter at være blevet alene forsøgte Bracony at ernære sig af sin kunst, men selv om han deltog i hel del udstillinger, så er der intet der tyder på at han havde den store succes.
Også egne auktioner arrangerede han, og ved flere lejligheder fra "Kunstnerhjemmet".

Kunstnerhjemmet i Gothersgade 143 i København.


"Kunstnerhjemmet" var/er en hel ejendom som var indrettet med lejligheder og atelierer, for ikke velhavende kunstnere, men med den fejl, at ingen som først var kommet ind, flyttede igen.
Så Bracony er ikke registreret som boende på adressen ved nogle af folketællingerne, inden han forlod Danmark.
Bracony "låner bare" udstillingslokalerne i stuetagen nogle gange.

"Kunstnerhjemmet" eksister stadig.
Og månedsbladet "Bo Bedre" har endnu i skrivende stund (april 2026) en meget interessant artikel liggende på Nettet, fra et besøg hos en af beboerne: Stine Kirchheiner.

Bracony's statuette af biblens "Rebecca".
For kunstinteresserede er Bracony et særdeles eksklusivt samleremne, som kun dukker op engang imellem på kunstauktioner, og til høje, men stadig overkommelige priser.
På salgs og auktionshuset "Hôtel Drouot" i Paris blev der også solgt figurer af Bracony.
På Archive-org ligger der et lille reklame-salgshæfte med Bracony-figurer, som var sat til salg på Hôtel Drouot den 26. december 1891, og derfra stammer billedet til venstre herover, af Bracony's statuette af det gamle testamentes "Rebecca".

Carlo Ludovico Emilio.
Carlo Ludovico Emilio Bracony blev født den 12. maj 1878 i Paris.(11.) Han døde allerede et lille årstid efter, den 22. februar 1879, også i Paris.

Mario Guglielmo Robert.
Som jo er omtalt i det skrevne herover, og som var født den 30. december 1879 på "Kastrupgaard", bliver den 1. maj 1899 registreret i Københavns kommune, i Københavns Politis Registerblade, hvor han bliver angivet at være Stud.jur., og som værende ugift, og med adresser på Vesterbro i København.(12.)
Mario Guglielmo Robert Bracony dør.
Ifølge avisen "Svensk-Amerikanska Western" i Denver i Colorado den 9. december 1909, er "En känd köpenhamnare Mario Bracony har, för kort tid sedan aflidit på ett sjukhus i Mexiko".
Da de mexikanske myndigheder ikke kunne finde slægtninge, blev liget og ejendele brændt, så alle spor er væk.

Augusto Alberto.
Den 9. september 1885 føder den 27-årige enke Johanne Danielsen (født Sarup), en uægte søn, som bliver døbt Augusto Alberto Bracony i Sankt Johannes Kirken på Nørrebro i København, den 14. februar 1886. Den udlagte barnefader er billedhugger Guglielmo Bracony.(13.)
Alberto blev i Danmark hvor han giftede sig med en dansk kvinde i januar 1925.
Alberto Bracony døde i juli 1946.

Alberto Bracony var en meget kendt og berømmet musiker og orkesterleder, som også fik udgivet mange guitar og mandolin-noder.
Mange af disse noder ligger frit på Nettet, og på Det Kongelige Biblioteks webside ligger "Tango Argentino for Mandolin og Guitar op. 34", som frit kan downloades.
Det Kongelige Bibliotek 'fortæller' at Alberto Bracony har tilegnet denne komposition "Til min lille Hustru Fru Grete Julen 1933".

Et barnehoved af porcelæn.
Dette lille barnehoved af Bracony, som kun er ca. 15 cm. højt, antyder internationale auktions-websider som værende fremstillet i Tyskland. Jeg vil hævde at de tager fejl, og at "barnehovedet" er et resultat af et samarbejde mellem Bracony og den danske "Ipsens Porcelænsfabrik".

* * * * * * * * * * * *
Hvis du ved mere om Bracony, og eller statuen på kirkegården, så skriv gerne en kommentar her på websiden, eller send en mail.
   


* * * * * * * * * * *
Kilder:
"Slægten Lakjer". Af Sofus Lakjer, Civilingeniør, Gentofte 1941. https://slaegtsbibliotek.dk/2023/932349.pdf

Fodnoter.
01.) Gravmonumentet er nævnt i "Trap-Danmark", i 1921 udgaven, bind 3, side 457.
02.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Sværdborg Sogn. Hovedministerialbog(1813-1892). 1838 FKVDJTA – 1857 FKVDJTA. Opslag 65. Nummer 12.
03.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1860. Landdistrikter (1860 – 1860). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 6. Nummer 18.
04.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 113. Nummer 8.
05.) Statsbiblioteket. Mediastream. Avisen "Dags-Telegraphen" den 6. juli 1882. På side 2, i spalte 4, en fjerdedel nede.
06.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 24. Nummer 24.
07.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 158. Nummer 2.
08.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1880. Landdistrikter(1880). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 23. Nummer 1.
09.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Hovedministerialbog(1813-1891).  1859 FKVDJTA – 1886 FKVDJTA.  Opslag 196. Nummer 2, 1886.
10.) Arkivalieronline. Statsbiblioteket. Mediastream. "Dags-Telegrafen", torsdag den 23. maj 1889. På side 2, næsten nederst i spalte 4.
11.) Paris 17EME, Paris, Île-de-France, France. Archives Départementales de Paris. Jeg har endnu ikke genfundet kilden.
12.) Link: https://kbharkiv.dk/permalink/post/17-527976
13.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. København Staden. Holmens Sogn. Kontraministerialbog(1813-2002). Ny Scanning i farver - indtil 1892. - Fødte mænd 1877 - Fødte mænd 1886.  Opslag 293. Nummer 155.

Mandag den 13. april 2026.
Bemærk: Denne artikel om skolelærer Peter Clausen er stillet lidt i bero, idet der er dukket en, af Clausen selv maskinskrevet selvbiografi op, som jeg inden længe får mulighed for at læse...



Efter skolelærer Hans Anders Hansens død sent i efteråret 1872, måtte der hurtigst muligt findes og ansættes en ny skolelærer, og straks efter nytår blev stillingen forsøgt besat via annonceringer i flere af landets forskellige dagblade, ledsaget af en stillingsbeskrivelse.

Lærerembedet i et sogn var dengang et arbejde som rangerede i toppen af lokalsamfundet tæt ved præsten, og hvis virke berørte alle. Og det ledige lærerembedes omfang og løn ved Kastrup skolevæsen blev beskrevet i stillingsbetegnelsen, som blev "slået op" i flere af landets aviser.
Beskrivelsen herunder er fra den københavnske avis "Dagbladet" fredag den 3. januar 1873, på side 3, og lidt nede i spalte 4, hvor embedet bliver præsenteret sådan:

CitatEmbedet som Skolelærer for Kastrup Skoledistrikt i Kastrup Pastorat under Baarse Herred i Sjællands Stift er ledigt. Indtægterne ere opgivne saaledes:
I) 6 Tdr. Rug og 37 Tdr. 2 Skpr. Byg efter Kapitelstaxt.
2) Offer og Accidenser c. 120 Rdl.
3) Skolepenge c. 43 Rdl.
4) For Udførelse af de i Kirkebyens Skolelærer ved Anordn. 29de Juli 1848 Bilag B. J 34 paalagte Forretninger 10 Rdl.
5) 30 Læs Tørv og 1 Favn Brænde.
6) 128 Læs Hø og 192 Lpd. Halm.
7) Fri Bolig og Brugen af en Jordlod af c. 5 Tdr. Land af udmærket Bonitet, skyldsat for 6 Skpr. 1 Fdkr ¼ Alb. Hartkorn.
Embedets Reguleringssum er 731 Rdl.
Ifølge Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenets Skrivelse af 18de Januar 1866 paahviler der Embedet et Dræningslaan, oprindelig stort 80 Rdl., som afbetales med 1/8 årlig.
Det vil blive paalagt den, der beskikkes i Embedet, imod et Honorar af 10 Rdl. aarlig, enten at lede Kirkesangen eller at spille Orgelet, hvorfor der kræves Dygtighed i begge Retninger.
Ansøgninger om dette Embede kunne, ledsagede af bekræftede Afskrifter af de Ansøgeren meddelte Vidnesbyrd, indleveres paa Sjællands Stifts Bispekontor i Løbet af 6 Uger fra den 28de Novbr. at regne.

Ny skolelærer og kirkesanger på Kastrup Skole, samt på Næs Skole.
Det blev skolelærer Peter Clausen fra Næs Skole, som fik tildelt den ledige stilling i Kastrup skoledistrikt efter H. A. Hansens død..

Og det var skolelærer H. P. Suhr som overtog Peter Clausens lærerembede på Næs skole. Skolelærer H. P. Suhr blev på Næs Skole i de efterfølgende 33 år, indtil han tog sin afsked i 1906.
H. P. Suhr døde juledag i 1912.

Fødsel.
Peter Clausen var født den 10. oktober 1838 i Oksbøl på Als, og døbt lørdag den 23. november samme år i Oksbøl Kirke.(01.)
Forældrene var skolelærer Claus Clausen og hustru Marie født Petersen i Oksbøl Sogn.(02.)

Læreruddannelsen.

Clausen blev uddannet på Skaarup Seminarium ved Svendborg på Fyn, hvorfra han tog lærereksamen i 1858. Han var en kort tid lærer på Fyn, før han begyndte på Næs Skole i Kastrup Sogn i 1861.

Peter Clausen ankommer til Næs Skole.
Da Næs skole i 1860 var færdigbygget, var Peter Clausen denne skoles første lærer, og han begyndte undervisningen i 1861.

Første Ægteskab.
Om Peter Clausen var gift, og havde sin hustru med da han omkom fra Fyn og til Kastrup sogn, i månederne før eller efter årsskiftet 1861, er endnu ukendt? Eller er parret blevet viet i et af Kastrups nabosogne, efter Clausens ankomst?

Den førstefødte.
Den 15. oktober 1863 fødte Clausens hustru, Maren Kirstine Hansen, en lille datter som var dødfødt, og som ikke blev navngivet.
Den lille blev begravet på Kastrup Kirkegård tre dage efter fødslen, søndag den 18. oktober 1863.(03.)
Men tragedien bliver værre, for Clausens hustru "kommer sig ikke" efter fødslen.
Så 14 måneder efter, dør Clausens hustru, den kun 27½ år gamle Maren Kirstine Hansen, den sidste søndag i advent, den 18. december 1864, og bliver også begravet på Kastrup Kirkegård.(04.)
I kirkebogsindførelsen er der tilføjet: "Barselseng".

Enkemand, den 27-årige skolelærer Peter Clausen fra Næs gifter sig igen, med den 18-årige pige Ane Dorthe Hansen fra Studby, fredag den 3. november 1865 i Kastrup Kirke.
Forloverne var:
Gårdmand Peder Albrektsen fra Kastrup og gårdejer Hans Hansen fra Studby.(05.)
Peter Clausens nye hustru, Ane Dorthe Hansen, var født den 12. april 1847, og var blevet døbt i Kastrup Kirke søndag den 30. maj samme år.
Forældrene var Gårdmand Hans Hansen og hustru Ane Pedersdatter fra Studby.
Helt usædvanligt er der kun skrevet een fadder i kirkebogen. Det var pigen Karen Jørgensdatter fra Overvindinge.(06.)

Førstefødte i det andet ægteskab.
Sønnen Claudius Marius Johannes blev født den 29. september 1866, og døbt i Kastrup Kirke søndag den 25. november samme år.
Forældrene var skolelærer Peter Clausen og hans 19årige hustru Ane Dorthe Hansen, begge fra Næs.
Fadderne:
Moderen bar barnet.
Degn Claus Clausen og hustru Marie, f. Petersen fra Oxbøl ved Nordborg, og skolelærer Christen Jacob Clausen Adserballe ved Sønderborg. Samt Niels Jens Hansen fra Studby.(07.)

Johanne blev født i 1870.
Den 31. januar 1870 blev Johanne Clausen født, Hun blev døbt i kirken den 30. marts.
Forældrene er skolelærer Clausen og hans 30-årige hustru  Ane Dorthe.
Fadderne var: Pigen Maren Hansen fra Studby, og (?) Niels Albert Bertelsen fra København. Smed Kristen Hansen fra Studby, og (?) Otto Clausen Yowa, Nordamerika, og (?) ungkarl Jens Hansen fra Studby.(14.)

Ida Marie født i 1872.
Marie Ida Anna Clausen blev født den 17. marts 1872, og døbt i Kastrup Kirke 6. søndag efter påske, den 12. maj.
Fadderne var gårdmand Niels Vinsentzens datter Kirsten Nielsen. og gårdmand Niels Olsen, begge fra Studby. Samt Peder Esbensen og Søren Kristoffersen fra Næs.(15.)

Theodora Clausine født i 1874.
Den 10. februar 1874 blev Theodora Clausine Clausen født. Hun blev døbt i kirken skærtorsdag den 2. april.
Fadderne var gårdmand Peder Albrechtsen og hans hustru, fra Kastrup. Desuden skolelærer Suhr fra Næs og gårdmand Peder Pedersen fra Kastrup.(16.)
Min kommentar:
Imellem fadderne er "skolelærer Suhr fra Næs". Det er skolelæreren som overtog Clausens tidligere embede som skolelærer ved Næs Skole.

Emma Adele blev født i 1876.
Den 24. maj 1876 blev Emma Adele Clausen født, og hun blev døbt i Kirken torsdag den 2. juli.
Fadderne ved dåben var gårdmand P. Pedersens Kone fra Kastrup, og lærer Suhr fra Næs. Samt gårdmand Jens Hansen fra Studby, og gårdmand Chr. Andersen fra Uldbjerggaard på Als.(17.)




Clausens seminariekursus i 1877.
Den lille annonce her til højre er fra "Berlingske politiske og Avertissements-Tidende", lørdag den 13. oktober 1877, på side 7, næsten nederst i spalte 1.
I annoncen står der:
"Forberedelse til Seminariet.
Cursus i dette Øiemed begyndes 1. Mai 1878 og agtes endt i 3/4 Aar. Nærmere Underretning søges hos Lærer Clausen, Kastrup Skole pr. Vordingborg.


På Vordingborg Lokalhistoriske Arkivs webside, er der en god artikel om Vordingborg Seminarium.
I artiklen fortælles det, at: "i 1880'erne besluttede nogle lærere ved Vordingborg Realskole at oprette et Kursus for vordende Skolelærere", og at undervisningen begyndte den 10. januar 1882.
Men allerede 4 år før da, i 1877, havde skolelærer Clausen fået denne ide, og var alene påbegyndt sit eget kursus for vordende seminarieelever.

Sønnen Arthur Agnar Carsten blev født i 1878.
Den 24. juni 1878 blev Arthur Agnar Carsten Clausen født, og han blev døbt i Kastrup Kirke tirsdag den 3. september.
Forældrene var skoleærer Peter Clausen og hans 31-årige hustru Ane Dorthea.
Fadderne var pigen Maren Hansen fra Studby og gårdejer P. Albrechtsen fra Kastrup. Desuden ungkarl H. Larsen og musikus P. Olsen, begge fra Kastrup.(10.)

Frederik Peter blev født, - og døde også i 1880.
Sønnen Frederik Peter Clausen blev født den 13 juni 1880, og blev døbt i Kastrup Kirke den 18. juni.
Men Frederik Peter døde dagen efter dåben, den 19. juni 1880.(11.) 

Linna Georgia blev født i 1881.
Linna Georgia Clausen blev født den 16. september 1881, og døbt i Kastrup Kirke den 10. oktober.
Fadderne var lærerinde Johanne Louise Hansen, og gårdmand Peder Albrechtsen fra Kastrup. Endvidere var det gårdmand Peder Pedersen og Marius Clausen.(18.)
Min kommentar.
Johanne Louise Hansen er den tidligere skolelærer H. A. Hansens datter, som fik en seminarieuddannelse, og som underviste som hjælpelærer på Kastrup Skole.

Sigrid Louise Rosa blev født i 1883.
Datteren Sigrid Louise Rosa Clausen blev født den 6. december 1883, og døbt i det nye år, lørdag den 22. marts 1884.
Fadderne var jomfru Catharine Vilhelmine Hansen Kastrup. Og barnets brødre Marius og Thorvald, samt faderen selv.(19.)

Claudius Marius Johannes dør i 1885.
Sønnen, den 18½ år gamle seminarieelev Claudius Marius Johannes Clausen døde den 25. februar 1885, og blev begravet den 3. marts på Kastrup Kirkegaard. I kirkebogen er årsagen angivet: Brystsyge.(20.)

Claudius Marius Johannes blev født i 1885.
Claudius Marius Johannes Clausen blev født den 20. Juli 1885, og døbt i Kastrup Kirke søndag den 6. september.
Fadderne var: Forældrene, og gårdmand Jens Hansen fra Studby, samt gartnerelev Thorvald Clausen fra Korsør.(12.)

Johannes Peter blev født i 1887.
Den 10. august 1887 blev Johannes Peter Clausen født. Han blev døbt i Kastrup Kirke fredag den 7. oktober.
Fadderne var: Pigen Johanne Jørgensen fra Ornebjerg. Gårdmændene P. Pedersen og H. Larsen fra Kastrup, og desuden gårdmand Hansen fra Studby.(13.)

Jørgen Thorvald Hans blev født i 1890.
Sønnen Jørgen Thorvald Hans Clausen bliver født den 18. februar 1890, og hjemmedøbt den 3. april. Dåben blev bekræftet i Kastrup Kirke på Valborgsdag, torsdag den 1. maj.
Fadderne var: Johanne Clausen fra København. Gårdmand P. Pedersen fra Kastrup. Lærer J. Clausen, Hagenbjerg, Als. Gårdmand Ebbe Nielsen Kasteløv.(21.)

Den 27-årige datter Johanne bliver gift i 1897.
Peter Clausens datter, den 27-årige Johanne, som blev født på Næs skole i 1870, bliver viet af sognepræst Winther i Kastrup Kirke den 12. november 1897, til ungkarl, grosserer Carl Vilhelm Heggum fra København, boende Herluf Trollesgade 23, 4. th. Hans forældre var grosserer Emil Heggum og hustruen Ingeborg Hedevig Erasmine Dorothea, født Munck.
Forloverne var gommens far grosserer Emil Heggum fra København. Og for brudgommen var det hendes far, skolelærer Peter Clausen.(22.)
Brudgammen Carl Andreas Vilhelm Heggum.
På Københavns Stadsarkiv, i  Politiets registerblade, bliver grosserer Carl Andreas Vilhelm Heggum registreret den 1. maj 1893, og som værende boende i henholdsvis Istedgade og Helgolandsgade, hvor begge adresser er tæt ved Hovedbanegården.
Efter ægteskabet bliver fru Johanne tilføjet til Carl Vilhelm Heggums registerblad, og 1. maj år 1900, flytter parret til adressen Lille Istedgade 7, på 4. sal.
Her bliver de boende sammen de efterfølgende 40 år, helt op til slutningen af 1930'erne, hvor Carl Andreas Vilhelm Heggum døde i 1939.
Efter ægtemandens død flyttede Johanne fra den store lejlighed, og hun døde i 1943.
Carl Vilhelm Heggums far, Emil Heggum, var grossist indenfor manufaktur.

Clausens lærerjubilæum i 1898.
Næstved Tidende fortæller fredag den 18. marts 1898. På side 2, i højre spalte:

Citat25 Aars Lærerjubilæum.
Lærer Clausen, Kastrup, fejrede Torsdag som Lærer i Kastrup sit 25 Aars Jubilæum, der havde en særdeles festlig Karakter. Foran Indgangen til Skolen var i den tidlige Morgenstund rejst en smuk Æreport, og det ene af Skolelokalerne var smukt pyntet af Skolebørnene under Ledelse af Lærerinde Frk. Christophersen.
Kl 8 mødte en stor Del af Skolebørnene for at lykønske deres Lærer, og de overrakte ham samtidig en Gave, bestaaende af et meget smukt Porcelænsstel.
I Dagens Anledning var der af Skolebørnene forfattet en Sang, som blev afsungen:

Avisen fortæller videre, at en deputation fra Skolekommissionen kom for at gratulere. Og at sognepræst Winther holdt en tale.
Så kom repræsentanter fra Sygekassens medlemmer med gaver: "et særdeles smukt Brysselerstæppe, en Hængelampe og et Skrivetøj".
Endnu en deputation kom, det var repræsentanter for sognets beboere, som mødte op med gaver: "Seks Sølv-Spiseskeer, 12 Sølv Kaffe-Skeer, og en lang Pibe".

Datteren Marie Ida Anna bliver gift i 1901.
Clausens datter, den 29-årige lærerinde Marie Ida Anna Clausen, bosiddende i Ørstedsgade 46 i vejle, bliver viet af sognepræst Winther i Kastrup Kirke dagen efter Store Bededag, lørdag den 2. maj 1901, til den 31-årige ungkarl, skolelærer Christian Vilhelm Petersen fra Vejle, boende i Nørregade nummer 24 i Vejle.
Forloverne var: Bogbinder i Vejle Peter Harald Petersen og skolelærer Peter Clausen fra Kastup.(24.)

Theodora Clausine bliver også viet i 1901.
Clausens datter, den 27-årige Theodora Clausine Clausen, bliver viet af Sognepræst Winther den 6. oktober 1901 i Kastrup Kirke, til den 37-årige (Beslagsmed?) Hans Jørgensen fra Aabenraa.
Forloverne var Skolelærer Peter Clausen og købmand Peter Clausen fra Aabenraa.(25.)

Clausens datter Emma Adele blev gift i Kastrup Kirke den 15. maj i 1903.
Fredag den 15. ds. vies i Kastrup Kirke ved Vordingborg postekspedient Ratborg, Holstebro, og lærerinde frk. Emma Adele Clausen, datter af lærer Clausen, Kastrup.
Hr. Rasborg har som bekendt i flere Aar været ansat paa Vejle Postkontor.(09.)
Forloverne var bruden fader, skolelærer Peter Clausen. Og for gommen var det fuldmægtig  Peder Frederik Skovsen Aarup, fra Nykøbing Mors.(26.)

Folketællingen i 1906.
Her ved folketællingen i 1906 bor på Kastrup Skole matrikel 11d, skolelærer Peter Clausen og hans hustru Ane Dorthea.
I hjemmet bor også den ugifte datter, lærerinden Sigrid Louise Clausen, som er 22 år gammel. Samt den godt 18-årige søn, Johannes Peter Clausen, som er seminarieelev.
Derudover bor der også en slægtning, den 36-årige Johanne Heggum som var blevet viet til Carl Vilhelm Heggum,
Lærerfamilien har også en tjenestepige, den ugifte 23-årige Anna Kirstine Hansen.
På samme folketællingsadresse, men som en selvstændig familie "nummer 5", bor der også den 31-årige lærerinde Anna Kirstine Hansen og hendes 60-årige slægtning Anna Elisabeth Hansen, hvor sidstnævnte bliver benævnt: "Husbestyrerinde".(23.)
At datteren Johanne Heggum, som blev viet i 1897, er "talt med" af folketællingsmanden hjemme hos forældrene ved denne folketælling, behøver ikke at betyde skilsmisse, for parret endte med at være sammen i København i godt 40 år.

Peter Clausen blev tildelt pension i 1907.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet tildelte, efter ansøgning  på Grund af Svagelighed,  skolelærer P. Clausen ved Kastrup Skole  pension  fra 1. September 1907.(08.)

Peter Clausens hustru Ane Dorthea dør i 1915.
Ane Dorthea, født Hansen, dør den 27. september 1915 på Amtssygehuset i Vejle. Hun blev 68 år gammel, og blev begravet på Vejle Østre Kirkegård den 1. oktober 1915.
Hun efterlader sig ægtemanden, pensioneret lærer Peter Clausen, boende i Fredericiagade 58 i Vejle.(28.)

Peter Clausen bor i Aarhus i 1930.
Ved folketællingen i 1930 bor den nu næsten 92 år gamle Peter Clausen, og sønnen den 43-årige Johannes Peter Clausen, hos Clausens datter Emma Adele og svigersønnen Rasmus Christian Sørensen Rasborg, i forhuset på 2. sal, i Guldsmedgade nummer 42, i det indre Aarhus.(27.)
Guldsmedgade har i vore dage (2026) ikke så mange husnumre, så enten er nummereringen ændret, eller også er gaden "kortet af"?

Peter Clausen dør i 1932.
Den 28. december 1932 dør enkemand og pensioneret lærer Peter Clausen 94 år gammel, i Guldsmedgade 42 i Aarhus. Han bliver begravet den 2. januar 1933, ved siden af hustruen på Vejle Østre Kirkegaard.(29.)



* * * * * * * * * *
 Kildehenvisninger og fodnoter.

01.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Oksbøl sogn - Kontraministerialbog(1814-2003). Ny scanning i farver indtil 1892 - Fødte mænd 1823 - Fødte mænd 1860 - Opslag 26, nummer 14.
02). Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1835 Slesvig. Rentekammeret Danske Afdeling, Tabelkommissionen -Sønderborg Als Nørre Oksbøl – opslag 3. Højre side, nummer 2.
03.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. - Døde kvinder 1847 - Døde kvinder 1869. - Opslag 6. Nummer 9, 1863.
04.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. - Døde kvinder 1847 - Døde kvinder 1869. - Opslag 6. Nummer 13, 1864.
05.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt)
Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. -  Viede 1847 - Viede 1869. Opslag 11. Nummer 12, 1865.
06.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). - Kontraministerialbog(1813-2003). 1847 FKVDJTA - 1870 FKVDJTA. Opslag 42. Nummer 5, 1847.
07.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). Ny scanning i farver- indtil 1892. - Fødte mænd 1847 - Fødte mænd 1869. -  Opslag 38. Nummer 13, 1866.
08.) Notitsen var i flere af landet aviser, her er det fra forsiden af Fyens Stiftstidende den 25. juni 1907, lidt nede i spalte 4.
09.) Statsbiblioteket. Mediastream. Vejle Amts Folkeblad onsdag den 13. maj. Side 2, spalte 6.
10.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 21. Nummer 13.
11.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 26. Nummer 12.
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 38. Nummer 11.
13.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 41. Nummer 8.
14.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD.  Opslag 42. Nummer 3.
15.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 46. Nummer 4.
16.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 51. Nummer 1.
17.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 55. Nummer 13.
18.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD.  Opslag 66. Nummer 16.
19.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD.  Opslag 70. Nummer 14.
20.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 150. Nummer 4. 1885.
21.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1888 FKVD - 1892 FKVD. Opslag 8. Nummer 7.
22.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1892 FKVD - 1898 FKVD. Opslag 126. Nummer 4.
23.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1906. Landdistrikter(1906-1906). Præstø Hammer Kastrup. Opslag 82. Nummer 4.
24.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1899 FKVD - 1908 FKVD. Opslag 128. Nummer 2, 1901.
25.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1899 FKVD - 1908 FKVD. Opslag 130. Nummer 7, 1901.
26.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1899 FKVD - 1908 FKVD. Opslag 133. Nummer 6.
27.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1930, Århus. Bylister (1930) - Århus Guldsmedgade, lige nr. -  Opslag 109.
28.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Vejle Vor Frelsers Sogn. Kontraministerialbog(1907-2002).  1910 D - 1915 D. Opslag 185. Nummer 69.
29.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Århus Domsogn, Kontraministerialbog(1814-2003). 1929 D - 1938 D. Opslag 275. Nummer 122.