Gåsetårnet på slotsbanken ved Oringe Bugt.

[HBJensen]

Gaasetaarnet.

Gåsetårnet. Eget foto onsdag den 22. april 2026.

En "Jakob" besøgte Gaasetaarnet i 1896.

En anonym skribent med signaturen "Jakob", fortæller i avisen Vordingborg Dagblad torsdag den 9. juli 1896, om et besøg i Vordingborg.(01.) Denne "Jakob" var under besøget i Vordingborg også oppe i Gåsetårnet, efter først at have hentet tårnnøglen i Vordingborg Rådhus.
Om hans oplevelser og tanker fra besøget i "Taarnet" fortæller han selv i det herunder citerede:

. . . .Man ser ved første Øjekast, at dette Bygværk her ikke hører den moderne Tid til. De store røde Sten med den faste Kalk imellem hører den gamle Tid til. Trappetrinene paa Trætrapperne herinde hører vel Nutiden til. Jeg gaar deropad, kigger ud gjennem Glughullerne, forsøger at tænke mig tilbage til Valdemarernes Tid, men formaar det ikke. De raske, stærke Vindpust gjennem Glughullet, og den ganske lette Tuden af Blæsten gjennem Taarnet fører noget æventyrligt med sig, som vel kunde egne sig til at sætte mig tilbage i Tiden. Men ser jeg ud paa Landskabet, som ligger der saa smilende og stille med alle sine fine smaa teglbehængte Huse, og Søen som duver saa let og fri for alt Fjendskab, kun førende fredelige Falstringer og Lollændere til og fra Lolland og Falster, saa taber Æventyret sin Glans, og saa staar jeg midt i Nutiden.
    Jeg er naaet helt op i Taarnet og staar ude på Balkonen. Der er noget vist stolt, noget kæmpemæssigt, noget langt mere imponerende, synes jeg, end f. Ex. ved Rundetaarn i Kjøbenhavn, skjønt dette vel egentlig er højere. Er det Stedets skyld, Ruinens Skyld eller er det den lille Vordingborg Bys Skyld, der saa ærbødigt og ydmygt ligger og ser op til sin høje Mester? Eller er det Omegnens Skyld, denne kjønne Omegn, med Skov og Sø, denne Omegn, der er saa smuk, at selv Oringe Sindssygeanstalt ikke formaar at kaste Skygge over Landskabet? Jeg ved det ikke.
    Mange Navne er ridset heroppe i Taarnet, baade paa Kryds og Tværs, og Vers med. Jeg ser et lille Vers om Kong Volmer og Tove. Man husker Sagnet om Kong Valdemar, der holdt saa meget af Gurre og Vordingborg, at han udtalte disse Ord: "Lad Gud beholde sit Himmerig, naar jeg kun maa faa Lov til at beholde Gurre". Til straf herfor jager han hver Nat paa en vild Hest, hvis Øjne spruder Gnister, fulgt af halsende Hunde, fra Gurre til Vordingborg.
    Saaledes lyder Sagnet. Men man kan vanskelig tænke sig Kong Volmer ridende her en stille Sommernat. Men jeg kunne tænke mig, hvis man kom herop i Taarnet en stormende Novembernat, naar Stormen hylede gjennem Taarnet og tog i Glugger og gamle Hængsler, og man ude fra Søen hørte Bølgerne skumme og slaa op mod Land, hvis man da satte sig i Taarnet inde i et af de Aflukker, som der siges tidligere at have været benyttet som Fængsler, saa kan jeg tænke mig, at Sagnet om Kong Volmers vilde Jagt kunne komme til at staa levende for en.
    Jeg forlader Taarnet og kommer ud mellem Ruinerne.

Jakob.                   

Johan Ludvig Heibergs digt "Valdemars Taarn".

Digtet er oprindelig fra 1849, og var medtaget i samlingen "Danske Lokaliteter" hvor "Valdemars Taarn" er digt nummer 20. Her er det gengivet fra Johan Ludvig Heibergs"Poetiske Skrifter" bind 7,  fra side 257, som blev udgivet af Reitzels Forlag i 1862. 
Klik her og læs og/eller download "Valdemars Taarn" som en pdf-fil...

Gåsetårnet får i 1821 foræret trapper helt til toppen af tårnet.

I 1821 sponsorerede  sognepræst Boesen og apoteker Aarslev i Vordingborg en "Reparation" af Gåsetårnet, inklusive 105 trappetrin, så der nu kunne gås helt op i toppen af tårnet.
Flere købstadsaviser fortalte om gaven, herunder er citeret hvad "Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis" skrev:

Levningen af Kong Waldemars Slot eller det forhen saakaldte Gaasetaarn i Vordingborg har i Sommer været under Reparation, hvilken Dhrr. Pastor Boesen og Apotheker Aarslev sammesteds have forestaaet, men for hvis Regning vides ikke, Rygtet siger privat.
Til Beqvemmelighed ere Trapper blevne satte lige op til det øverste af Taarnet, hvilke bestaae af 105 Trin og ville være meget kiærkommende for Enhver, som ønsker at besee dette Oldtids-Monument, hvorved i øvrigt er den Mærkelighed, at det, skiøndt beliggende i Vordingborg Bye, ikke har Kiøbstadsrettighed, men henhører under Vordingborg søndre Birk.(02.)

Bemærkninger:
Apoteker Mads Aarsleff (1784-1845) i Vordingborg var/er manden der  "opfandt" "Esprit de Valdemar", som stadig kan købes, og som også i vore dage har et billede af Gåsetårnet på etiketten.
Sognepræst Ulrik Christian Boesen (1769-1840) var præst ved Vordingborg og Kastrup Kirker mellem 1817 og 1833.(03.)

"Gåsen" blev nymalet og forgyldt i 1898.

Gaasen er nu atter kommen til Højsæde paa Gaasetaarnet, idet den Tirsdag Formiddag, efter at være renset og forgyldt, blev sat op paa sin gamle Plads som Topfigur paa Kransesagen", Gaasen skinner nu som Guld, saa det er en Fornøjelse at se paa den, men den er ogsaa bleven særdeles grundig efterset, idet den daglig i omkring 14 Dage er bleven behandlet af Malersvend Lassen fra Firmaet Møllmark & Co., Kjøbenhavn.
Nu kan der med Sandhed siges, at Gaasen glimter mod Sky. Tidligere var den af Tidens Tand bleven mere graa end den mest graa Gaas, saa den trængte haardt til den Forgyldning, den har faaet.
Gaasen, der ikke er massiv, men lavet af Plader, har en pæn Gaaseform hvad der ikke er rigtigt synligt, naar den betragtes ved eller fra Taarne,. Dens Vægt ligger mellem 50 og 60 Pd., og den maaler fra Vingespids til Vingespids 36 Tommer, og Længden fra Næb til Halespids er 36 Tommer(04.)

Kommentarer:
Denne lille notits stod i Næstved Tidende i august 1898.
Malerfirmaet bliver kaldt Mølmark i avisnotitsen, men det er en fejl, for det Københavnske malerfirma som dengang påtog sig sådanne opgaver hed Møllmann.
Måske husker jeg forkert, men det forekommer mig at "gåsen" manglede på "Tårnet" i en hel del år efter midten af 1900-tallet, og at den sidst i århundredet blev erstattet af en ny, og genopsat med helikopterhjælp?

Et besøg i "Tårnet" kostede i 1913:  35 øre.

Denne indgangsbillet er fra et besøg i Gåsetårnet 2. pinsedag, den 8. maj 1913.
Omregnet på websiden OldMoney svarer det til ca. 26 nutidige kroner.

I vore dage koster entreen til Gåsetårnet 45 kroner for en voksen, og 25 kroner for et barn.  (2026.)

Billetten her til venstre er vedhæftet på bagsiden af et gammelt postkort, og er privateje.

Historisk have ved Slotsruinen er fra 1921.

Historisk Have.
Turistforeningen vil førstk. Søndag Eftm. ved et Møde ved 2-Tiden overdrage den historiske Have paa Slotsruinen til Vordingborg By.(06.)

Foran lågen ind til "haven" ligger stadig mindestenen.
Børster du forsigtig lidt af gruset væk, så kan du læse teksten.
(Eget foto den 20. august 2026.)

"Haven" blev indviet klokken 14 søndag den 29. maj.
Tredjedagen efter indvielsen, onsdag aften den 1. juni, bragte samme avis en stor artikel om "haven" øverst på forsiden, som slutter med at fortælle:

Det er lykkedes Havearkitekten at skabe en mærkelig og stærk gammeldags Stemning ved at benytte Motiver fra gamle Havebyer, saaledes især fra Hans Rasmussen Blocks Horticultura Danica fra 1647 og fra dennes Forbilleder.
Nu er der af disse gamle Havemotiver skabt en smuk og ejendommelig Ramme, og nu maa der fra nær og fjern samles ind af gamle Planter, saaledes at Anlægget ikke blot bliver et Lystanlæg enestaaende i sin Art - hvilket det i hvert Fald er - men ogsaa komme til smukt at opfylde sit egentlige Formaal som Landets foreløbig eneste historisk Plantesamling.

En anonym besøgende, "e l  b u e n o", fortæller om sine indtryk efter et besøg i "Haven".
En af Den Botaniske Haves gæster havde efter et besøg i haven, under et pseudonym skrevet en hyldest, ja næsten en kærlighedserklæring til "haven", som blev bragt i Næstved Tidende i august 1924:

Naar Lavendlerne blomstrer - -
Nu staar den historiske Haves Lavendelhæk i prangende Blomst. Midt i et Hav af blaat og en Vellugt saa fin knejser Soluret, der viser Vordingborg-Tid paa Sekundet. Ruinens historiske Have er en Perle saa smuk og skøn, at man aldrig mættes af at beskue den. Den er ikke alene en Aabenbaring af al Floraens Pragt, men ogsaa et storslaaet Minde om Valdemarborgens Abildgaarde og Urtehaver.
Her spadserer man mellem Hække af Valdemarsroser, der dufter sødt af Æbler. Her muntrer en Flok livlige "Studenternelliker" sig i gymnasiastisk Overmod, mens en "Jomfru i det grønne" nyfigent ser paa. En "Morgenfrue" sender et lille straalende Smil til en rigtigt knejsende "Ridderspore", mens en "Rævehale" lumskelig smisker til den bly "Rosmarin". I Ly af en ringlende "Stormhat" gemmer en "almindelig Fredløs" sig bort, mens en stolt lille "Jomfrufinger" knipser foragteligt ad en sølle "Jordrøg". En "nøgen Jomfru" søger i sin kyske Undselighed at gemme sig bort, mens den "brændende Kærlighed" glorød flammer mod den blaa Himmel i Bevidstheden om Amors store, altbetvingende Magt. Det dufter sødt af "Skovmynte", "Ambra", "Timian" og "Balsamblod" og op imellem Kaprifolierne slynger sig grønne Grene med de smaa Galdebær, som giver vore Modedamers Øjne et straalende og forjættende - men kunstigt - Skær.
Mellem de sirlige Rosengange eller under de ældgamle Kastanier og Valnødder, hvor Solstraalerne danner Mosaik i Græsset, leger de sølverne smaa Amoriner en Kispus, der fylder Sindet med Historiens smukke Kærlighedsminder: "Henrik og Else", "Volmer og Tove".
Og overfor Haven som den klædeligste Baggrund staar "det store runde Taarn, der knejser over alle de lave i Huse som en lang Mand midt i en Flok smaa Børn".
Der er Poesi, og der er Skønhed over vor smukke historiske Have, og her staar "Pioner, Tulipaner, Buskbom og Krusemynte - men Lavendlerne er dog Havens alsomdejligste Pynt".(07.)

Kommentar.
Artiklen er underskrevet: "e l  b u e n o". Dette pseudonym kan betyde lidt forskelligt alt efter i hvilken sammenhæng det bliver brugt. Personlig vil jeg oversætte det til: "En beundrer".
Soluret, som der er nævnt i artiklen, står stadig placeret i "Haven".

Kritik i 1925 af nye gangstier på Slotsruinens arealer.

Slotsruinen.
Gangene paa Slotsruinerne bliver i denne Tid afstukket og forsynet med Grus. Det er en meget kedelig Historie, at Udvalget lader sligt foretage, da det er i afgjort Strid med hele Ruinterrænets Fysiognomi og overhovedet i Strid med de Planer, der er lagt for Ruinterrænets Udseende. Det havde været klogt, om man havde spurgt sig for, inden
man foretog sligt.(05.)

Valdemarsrosen.

Ifølge overleveringer så voksede Valdemarsrosen, æblerosen Rosa rubiginosa i fortiden vildt på arealerne ved Valdemarernes kongeborg i Vordingborg.
Fotoet herunder yder slet ikke denne lille smukke Valdemarsrose retfærdighed. Fotoet er taget sidst i august, og da er det frugten rosenbusken er koncentreret om. Men et par enkelte blomster var der alligevel i hækken som adskiller Slotsarealet fra "Den Historiske Have".

(Eget foto den 20. august 2026.)

* * * * * * * * * * 
Fodnoter.
01.) Vordingborg Dagblad torsdag den 9. juli 1896. Fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
02.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis".  Den 9. november 1821. På side 3, i spalte 1.
03.) Julius Bidstrup: "Stamtavle over Slægten Boesen". Udgivet af Hoffensberg og Trap's Etablissement i København i 1887. På side 17.
04.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Onsdag den 24. august 1898. På side 2, i spalte 7.
05.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Lørdag Aften den 30. Maj 1925. På side 3, i spalte 5.
06.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Torsdag aften den 26. maj 1921. På side 3, i højre spalte.
07.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Onsdag Aften den 6. August 1924. På side 3, øverst i spalte 4.