Nedervindinge
Landsby i Kastrup Sogn ved Vordingborg.

Forsiden | Indholdsfortegnelse | Christian og Maren | Deres børn | Debat | Latinskolen | Årstal-liste
Kilder og Links | Send mig en mail

Skolerne.


Latinskolen.
Latinskolen, som i en periode hed, og var, "Vordingborgs Lærde skole", kan du læse mere om her...

Rytterskolen i Neder Vindinge.
Relief på kisten,
Billedet her til venstre er et motiv fra et af reliefferne på Frederik den Fjerdes kiste i Roskilde Domkirke. Man kan stadig ane nogle skoleelever med bøger i hænderne foran en af Rytterskolerne.

Da Frederik den Fjerde i 1717 oprettede sine 12 Rytterdistrikter, blev der den 20. juli 1720, også foreslået kongen at oprette 240 skoler ”jævnt fordelt” i disse nye rytterdistrikter.
Skolernes stiftelsesdag blev officielt bestemt til at være den 11. oktober 1721. Denne dato var blevet valgt, fordi kongen havde 50 års fødselsdag denne dag.
Beslutningen var dermed truffet, så alle disse 240 små jævne skoler blev opført mellem 1722 og 1727.(01.)

Det er meget lidt som der er bevaret og nedskrevet om Neder Vindinge Rytterskole, så hvis du ved noget specielt om Rytterskolen, så send en mail.
På forhånd tak.

Skolebygningen.

Disse rytterskoler var små og ”tarvelige”(07.), men deres oprettelse var et stort spring frem i udviklingen. Og lokalt var det en berigelse, at landsbybørn begyndte at få nogle dages undervisning om ugen, i stedet for de mange hjemlige pligter.

Over dørene inde i skolehuset var der sat tavler op med må opdragende formaninger, og ude over tindgangsdøren var der på alle Rytterskolerne sat en tavle af sandsten, hvorpå der var skrevet:
Halvtredssindstyve Aar, GUD, har Du mig opholdet,
At Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet;
Thi yder jeg min Tack og breder ud DIT Navn
Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn.
GUD, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende,
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende,
Lad altid paa min Stol en findes af min Æt,
Som mener DIG, MIN GUD, og DISSE SKOLER rett.
Skoletavlen i Neder Vindinge.
Den gamle Rytterskoletavle, i vore dage (marts 2026) indmuret på Kastrup Centralskole,
på Sanct Clemensvej 27 i Neder Vindinge. (Eget foto den 20. marts 2026.)

Rytterskolens lærere.
Med forbehold for fejl, har jeg listet følgende skolelærere (degne, skoleholdere) som var tilknyttet den kongelige skole, "Rytterskolen" i Neder Vindinge.

Niels Frederiksen Rhode.

Niels Frederiksen Rhode var født i 1699, og døde 62 år gammel, den 10. maj i 1761.
Han var gift med Mechtele Ottilie Werløs.

Christian Hjort.

Forflyttet hertil fra Hammer i 1730 .

Niels Hoffmann

Forflyttet hertil fra Dyrlev i 1731.

Andreas Cronborg.

Andreas Cronborg var lærer i Neder Vindinge Rytterskole i årene mellem 1731 og 1751
Før han kom til Neder Vindinge havde han været lærer i 7 år på Rytterskolen i Dyrlev, som ligger ca. 5-6 kilometer sydvest for Præstø.
Vielse første gang med Beate Anna Sophie Jensdatter Krog, født ca. 1673.
Ægteparret fik en datter den 1. april 1700, som blev døbt Anna Christine Cronborg,
Hustruen Beate Anna Sophie Jensdatter Krog dør, og bliver begravet på Kstrrup Kirkegård den 14. oktober 1736.
Lærer Cronborg gifter sig igen, med Karen Larsdatter Lunde, men vielsen finder ikke sted i Kastrup sognekirke.
Andreas Cronborg dør i dagene efter Nytåret 1751, og bliver begravet på kastrup Kirkegård den 15. januar.(06.)

Knud Jørgen Gyrsting.

Efterfølgeren som skolelærer i Neder Vindinge er Knud Jørgen Villumsen Gyrsting, som havde været skoleholder i Flakkebjerg mellem 1746-1751.
Han var søn af degnen i Vejlø, Vilhelm Gothardt Gyrsting, ved Vester Egesborg ved Næstved.
Fra 1751 og 24 Aar frem var Knud Jørgen Gyrsting leder af skolen i Neder Vindinge.
I Gyrstings tid skete der det, at hans degnebolig nedbrændte totalt den 30. August 1766, og han mistede alt hvad han ejede.
Knud Jørgen Gyrsting døde i 1775

Hans Trochmann.

I Skolen overtog Hans Trochmann efter Gyrsting.

Michael Wolsgaard.

Degn og skolelærer Michael Woldsgaard kom hertil fra Over Vindinge. Han blev i 1781 forflyttet til Sværdborg, men blev fire år forflyttet tilbage igen, til her i Neder Vindinge.
Udklip...
Udklip fra folketællingen i Kastrup landsby i 1787.
Ved folketællingen i Kastrup i 1787 er Wolsgaard-familien nummer 11. Der boede dengang kun 15 familier i og omkring selve Kastrup landsby.
Den 31 årige degn Michael Wolsgaard, og hans 40 årige hustru Sophia Hedevig, har også en lille datter, Sophia, som er 2 år.(03.)

Skole-visitats i 1799.
Nicolai Edinger Balle (1744-1816), som var Sjællands Biskop mellem 1783 og 1808, foretog en hel del visitats-rejser rundt i hele Sjællands stift.
Den 18. oktober 1799 besøgte han Rytterskolen her i Nedervindinge, og om sine indtryk derfra, noterede biskop Balle blandt andet:
En god Deel Børn var samlet. De svarede fermt af Lærebogen med smuk Indsigt og vidste at giøre god Rede for Catechismus. De læste ogsaa for det meste vel i Bog og havde lært Psalmer. Degnen Woldsgaard, som tillige er Skoleholder, underviser meget vel og catechiserer godt.(04.)
Degn og skolelærer Michaet Wolsgaard dør kun 49 år gammel den 7. februar 1805, og han bliver begravet på Kastrup Kirkegård ugen efter, på Valentins dag, torsdag den 14. februar.(05.)
Efter Woldsgaards død i 1805, blev der i 1806 indrettet en Stue i Woldsgaards tidligere degnebolig i Kastrup, til skole for Kastrup og Ornebjergs byer.

Isach Petersen.

Isach Petersen var skolens degn og lærer indtil 1807, hvor han blev forflyttet i Ørslev. efter Isach Petersens overtog cand. theol. Mads Møller undervisningen.

Jens Faber Lihme.

Kastrup Skole blev nu overtaget af degnen cand. theol. Jens Faber Lihme, indtil han i 1810 blev sognepræst i Raabjerg.

Mads Møller.

Så blev Mads Møller Vikar.
I 1815 blev der indrettet sogneskole i Degneboligen, og den gamle "kongelige skole" blev nedlagt. Skolebygningen blev herefter solgt til Hans Jørgensen fra Kastrup.
En ny Skolebygning blev bygget i 1827.

Johan Peter Groth.

Cand. theol. Johan Peter Groth kom til Kastup fra Nykøbing Mors Borgerskole, og var lærer i Kastrup Skole i årene 1819—28

Andreas Andersen.

Andreas Andersen efterfulgte Groth som lærer mellem 1828—31.

Skoleloven fra 1814.
Hvor Rytterskolerne var Frederik den Fjerdes private tiltag, det med at indføre ensartet undervisning på sine egne godser, så var [url=""] Frederik den Sjettes skolelove små hundrede år senere, i 1814, hele samfundets første forsøg på at indføre et undervisningssystem gældende i hele Danmark.
Allerede i den første paragraf, i lovens første kapitel, var det vigtigste i loven skrevet ned. Her blev der anvist hvor mange skoler der skulle opføres i hele landet, og hvor tæt, for intet skolebarn måtte ifølge denne nye lov, have længere at gå til skolen end en kvart mil, hvilket omregnet er små to kilometer.
§. 1. Skoledistricterne paa Landet bør, saavidt Stedernes Beliggenhed det tillader, inddeles saaledes, at de, der skulle undervises i Skolen, ikke have længere Vei dertil fra deres Hiem end ¼ Miil. Saa skal der og ved Inddelingen tages Hensyn til de Unges Antal, saa at ikke flere henlægges til een fast Skole, end at det kan blive mueligt for Skolelæreren at have det fornødne Opsyn med Børnene og tilbørligen undervise dem. Hvor Børnenes Antal maatte befindes at blive uforholdsmæssigt stort for een Skole, og det dog ansees for bekosteligt at oprette nogen anden efter lige Plan, bør en Hielpe-Skole anlægges for Børn af Underviisningens nederste Classe.(02.)
Så der blev bygget skoler allevegne, og skoler til alle, hvilket jo var en forudsætning for at der kunne undervises landsdækkende efter alle de regler, som den nye lov også pålagde de nye skoler.

Kastrup Skole.
Loven kunne jo ikke tage højde for det menneskelige element, at undervisere, og lærere, er meget forskellige. Så skolelæreres personlighed, og evne til at inspirere, er/var lige så vigtig som indpodning af konkrete tal og bogstaver, og måske endda vigtigere?
Jeg vil her på websiden fortælle lidt om nogle få af skolelærerne fra Kastrup Sogns skoler, her begyndende med disse to: H. A. Hansen og Peter Clausen:

H. A. Hansen.
Hans Anders Hansen (1818-1872), skolelæreren og kirkesangeren som havde en vilje, og en kunnen lidt ud over det normale. Samt digteriske evner som han øste af, og som i hans samtid næsten nåede at blive kendt i en større kreds.<br>
Skolelærer Hansen energi og beslutsomhed må have smittet af på omgivelserne, og ikke mindst må han have været et forbillede for Kastrup Skoles elever og forældre.

Peter Clausen.
Peter Clausen (1838-efter 1930)  kom til Kastrup Sogn som skolelærer i 1861, hvor han var ansat ved skolen i Næs de første 12 år. Derefter søgte Clausen til Kastrup skole. hvor han var ansat i hele 34 år. Så i alt underviste Clausen skolebørnene i Kastrup Sogn i 46 år.
Og så mange års ansættelse må indikere at både kirken og befolkningen, og sognet, og også Per Clausen selv, har været tilfredse med ansættelsesforholdet.



* * * * * * * * * * *
Kilder:
Allan Tønnesen: ”Frederik den Fjerdes rytterskoler”. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag i 2023.
Thøger Jensen: "Kong Frederik den Fjerdes Skoler". I Kommission hos Carl A. Boesen i Aarhus. 1921.

Fodnoter:
01.) Morsø Folkeblad. Onsdag den 30. marts 1921. Artikel på forsiden: ”Kong Frederik d. Fjerdes Skoler”.
02.) http://www.bornholmerneshistorie.dk/skoleloven-1814.html
03.) Rigsarkivet. Arkivalieronline. Folketælling 1787, Landdistrikter (1787 – 1787). Præstø Amt-Hammer Herred–Kastrup. - Opslag 3. Familie 11. På højre side.
04.) Christian Larsen: "Biskop Balles Visitatsbog 1799-1807". Udgivet af "Selskabet for udgivelse af Kilder til Dansk Historie" i 1999. - På side 79.
05.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Enesteministerialbog (1710 – 1814) - Ny Skanning i farver. - FKVD 1787 - FKVD 1814. Opslag 106. Indførelse nummer 3.
06.) Cronberg-Ipsens webside, samt: Johs. C. Jessen: "Præstø Amts Skolehistorie Indtil 1830".
07.) Ordet "tavelig" om skolerne, betød dengang simple og enkle.


Henning Jensen     hbjensen@proton.me    Websiden er sidst opdateret: 13-11-2026 17:09:02