Nedervindinge
Landsby i Kastrup Sogn ved Vordingborg.

Forsiden | Indholdsfortegnelse | Christian og Maren | Deres børn | Debat | Latinskolen | Årstal-liste
Kilder og Links | Send mig en mail

Ludvig Edvard Lakjer.
Tømmerup Kirke.
Tømmerup Kirke.
Kopi af gammelt postkort tilhørende Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
Billedet et fra før 1955, og er fri af ophavsret.

Ludvig Edvard Lakjer.

Ludvig Edvard blev født i Tømmerup Præstegård den 5. oktober 1814. Tømmerup, er et lille sogn og landsby i Nordvestsjælland, midt imellem Ringsted og Kalundborg.
Ludvig Edvard blev ved fødslen hjemmedøbt, og dåben blev efterfølgende bekræftet i Tømmerup Kirke på Maria Besøgelsesdag, søndag den 2. juli 1815.
Forældrene var sognepræsten ved samme kirke, Poul Johan Lakjer, og hustruen Johanne Frederikke, født Widberg.
Fadderne ved dåben.
Barnet blev båret af fru Lovise Luno, Og fadderne var: Secretair Luno, og Elsemarie Widberg, begge fra København. Proprietær Hansen fra Jylland, og løjtnant Luno fra Norge, samt madame Wilhelmine Hansen fra Jylland.(01.)

Præstefamilien flytter til Sværdborg i 1818.

Da Ludvig Edvard var omkring 4 år gammel, måtte familien forlade Tømmerup præstegård. Nationaltidende fortalte om forflyttelsen den 29. juni 1818, at:
"Den 10de Juni er Sognepræst for Tømmerup Menighed, P. J. Lakiær, beskikket til Sognepræst for Sværdborg Menighed i Sjælland."(02.)
Også i Sværdborg på Sydsjælland skulle en præstesøn selvfølgelig have den bedste lærdom, og det nærmeste var "Vordingborg Lærde Skole", for Næstved havde ikke længere en latinskole. Så her i Vordingborg, hos rektor J. E. Suhr, modtog Ludvig Edvard sin undervisning indtil sit 20. år, hvorefter han kom på Universitetet i København. Universitetet.
Ludvig Edvard kom på Universitetet i København i 1834, og efter at have bestået de teologiske eksamener, blev den unge Lakjer lærer ved Borgerskolen i Helsingør. Men da hans fader hjemme i Sværdborg var begyndt at svækkes ganske alvorligt, blev han i 1848 tilsagt som kapellan i Sværdborg Sogn, hvortil han præsteviedes den 24. marts samme år, for at hjælpe og støtte faderen med arbejdet i Sværdborg Kirke, samt kontakten udadtil til sognets menighed.

Ægteskabet.

Giftermål i 1848.

Vielsen.
"Udklip" fra Lyngby sogns kirkebog, Ægteviede 1848.
I 1848 blev den 34 årige ungkarl "Capellan pro persona" Ludvig Edvard Lakjer fra Sværdborg viet til den 26½ år gamle jomfru Theodora Marie Larsen fra Hummeltofte. Vielsen fandt sted tirsdag den 24. oktober 1848 i Lyngby Kirke.
Forloverne var
For bruden var det Martin Larsen som var ejeren af Hummeltofte, og for brudgammen var det sognepræsten fra Sværdborg Poul Johan Lakjer, som jo var brudgommens far.(03.)

Hummeltofte var oprindelig et Københavnsk landsted ved Virum, lidt nord for Kongens Lyngby i Nordsjælland, som efterfølgende havde udviklet sig til et stort landbrug.
Seks år efter brylluppet, og efter den nygifte fru Lakjer havde forladt barndomshjemmet Hummeltofte, blev hovedbygningen udlejet til biskoppen og politikeren D. G. Monrad.

Ludvig Edvard Lakjers far dør i 1854.
      Faderen, Poul Johan Lakjer, døde 75 år gammel, tirsdag den 7. marts 1854, og han blev begravet 3. søndag i Fasten, den 19. marts, på Sværdborg Kirkegaard.(04.)

Præstekald fra Sværdborg.

Allerede to uger efter den gamle præst var død, så blev der i landets aviser søgt efter en ny præst til Sværborg sogn. F.eks. stod der i dagbladet "Flyveposten" den 23. marts 1854 under rubrikken "Ledige Stillinger":
"Sværdborg Sognekald i Sjællands Stift, Reguleringssum 1520 Rd., ny Ansættelse, 380 Rd.(05.)
Men den unge Ludvig Edvard Lakjer fik ikke lov til at overtage faderens præstegerning i Sværdborg, og måtte tage afsked med Sværdborgs menighed. Så søndag den 3. december 1854 holdt Ludvig Edvard Lakjer sin fratrædelsesprædiken i Sværdborg Kirke, hvorefter menigheden samlede sig udenfor Kirken, med amtsrådsmedlem Rasmus Christoffersen og sognerådsformand Christen Hemmingsen i spidsen. Her overrakte de den unge præst en takkeskrivelse underskrevet af 144 af sognets beboere, hvori de ønskede ham alt vel i fremtiden.
I takkeskrivelsen stod der:
Velærværdige Herr Pastor L. E. Lakjer!
    De har i Dag, Herr Pastor, for sidste Gang som Sognets Præst talt Ordet til os, og taget Afsked fra den Menighed for hvilken, De nu i 6 Aar under Deres salig Faders Alderdomssvaghed har været en høit agtet og elsket Sjælesørger, en venlig Veileder og Raadgiver for Alle, som med Tillid nærmede sig til Dem.
    Der er ved denne Leilighed en dyb følt Trang hos Menighedens Medlemmer der bevæge os til at bevidne Dem, da vores Bønner ikke bleve hørte at beholde Dem som Sognets Præst, - hvor høit vi paaskjønne Deres dygtige og nidkjære Embedsførelse, og hvormeget De ved Deres venlige Ligefremhed har erhvervet Dem alles Agtelse og Kjærlighed, - som ogsaa vor oprigtige Sorg over at skulle skilles fra Dem.
    Da De kom hertil som Kapellan var De ikke fremmed for os, men vi lærte Dem først ret at kjende under Deres præstelige Gjerning, ved hvilken De har gjort Dem høit elsket og agtet af Alle, - baade Rige og Fattige, som Høie og Lave. De var altid rede til at hjælpe Enhver, der søgte Raad og Bistand hos Dem. Naar Sygdom hjemsøgte vore Huse, da viste De Dem som den rette Sjælehyrde, - De ilede med at besøge og trøste os baade med Ord og Gjerning uden Persons Anseelse.
    Imod Skoleungdommen var De venlig og mild, og Ungdommens Lærere vil stedse med Kjærlighed mindes Dem for den Forekommenhed hvormed De altid kom dem imøde. De forstod ved Deres Embedsvirksomhed saavelsom ved Deres Personlighed, at vinde Agtelse og Kjærlighed hos Alle De kom i Berøring med, - derfor vil det blive os et almindeligt og dybfølt Savn at skulle skilles fra Dem, men idet vi herved tage Afsked bringe vi Dem vores oprigtigste Tak for alt de Gode De har virket i vores Kreds, - udtale vi de varmeste Ønsker for Deres og ærede Families fremtidige Lykke og Velgaaende!
    En Bøn have vi endnu til Dem: Naar De stundom i Fremtiden vende Deres Blikke mod det Sted hvor Deres Barndoms-Dage henrandt saa lykkelige - hvor Deres præstelige Gjerning begyndte med saa megen Velsignelse, - skjænk da ogsaa os som her bliver tilbage en venlig Tanke. Denne Menigheds Velsignelse følge Dem hvor De end drager hen.
    Gud skjænke og bevare fremdeles Dem og Deres Kjære.(06.)
Den unge Ludvig Edvard Lakjer takkede rørt Sværdborg sogns repræsentanter og beboere som han nu skulle forlade, for deres hjertelighed her i afskedsstunden.

Præsten og præstegerningen i Kastrup i midten af 1800-tallet.

Kastrup Sogn blev først et selvstændigt pastorat i 1856, og havde ikke førhen haft sin egen præstegård med sin egen præst, men havde hørt under Vordingborg. Med sognets kirkelige selvstændighed opstod også behovet for en egen præstegård, så den blev besluttet, og bygget, og var færdiggjort efter nogle få år til indflytning i 1860.
I de mellemliggende år, mellem 1856 og 1860, var præstegerningen fortsat blevet betjent af præster bosat i Vordingborg.

Præstekald fra Kastrup sogn i 1858.

To år efter den kirkelige selvstændighed, i 1858, blev konditionerne for Kastrups Sogns præstekald ”slået op i landets aviser”.
Indtægter:
1) Tiende og Refusioner 27 Tdr. 6 Skpr. Rug, 61 Tdr. 2 Skpr. Byg, 27 Tdr. 4 Skpr. Havre, 1 Td. 1 Skp. Æter, 54 Rdl. 64 Sk. i Penge, samt 29 levende Gjæs.
2) Af det nedlagte residerende Kapellanies Indtægter 30 Tdr. Byg.
3) Offer og Accidentser - efter Gjennemsnittet af de sidste 3 Aar - c. 260 Rdl.
4) Afgift af et Fæstehuus i Kastrup 8 Rdl.
5) Julerente af 6 Gaarde i Ornebjerg. der anslaaes til en Værdi af 5 Rdl.
6) En Gaard i Kastrup By. hvis Jorder staae for Hartkorn 4 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 1 Alb., og udgøre c. 45 Tdr. Land i det Hele god Jord, hvorunder dog hører en stor Eng, der for Tiden ikke afgiver meget Udbytte, men som formenes uden stor Bekostning at kunne forvandles til dyrkelig Jord.
En Eng i Næs, 3/4 Miil fraliggende, med tilstrækkeligt Tørveskjær, af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Alb. Denne Gaard og Eng ere bortforpagtede paa 1 Aar indtil den 1ste April 1859.
Ved indtrædende Vakance i Embedet som ordineret Kateket og Førstelærer ved Borgerskolen i Vordingborg erholder Kastrup Sognekald Resten af de Indtægter, som Vordingborg Sogns Skolevæsen oppebærer af det nedlagte residerende Kapellanies Indtægter af Kastrup Sogn, nemlig: 11 Tdr. 6 Skpr. Rug, 46 Tdr. 1 Skp. 1/2 Fdkr. Byg, 12 Tdr. 2 Skpr. Havre, 19 Rdl. 92 Sk. i Penge, 1 Læs Halm samt 7 levende Gjæs.
Naar den vestlige Deel af Vordingborg Landsogn tillægges Kastrup Sognekald, erholder dette endvidere følgende Indtægter: 5 Tdr. Rug, 15 Tdr. Byg og 10 Tdr. Havre, samt 10 levende Gjæs foruden Offer og Accidentser af den omhandlede Deel af Vordingborg Landsogn.
Udgifter:
Kongelige Skatter. Kommuneafgifter og Landemodeexpenser, hvis Beløb ikke ere opgivne. Der Paahviler ikke Kaldet noget Byggelaan, ligesom ei heller Enkepension.
Sognepræsten for Kastrup Menighed vil ifølge allerhøieste Reskript af 27de Februar sidstl. blive bestikket med Forpligtelse til ved Laan paa Embedet at opføre eller indrette en Præstegaardsbygning paa den ommeldte Gaard i Kastrup, dog saaledes at det tillades ham at blive boende i Vordingborg, indtil Embedet forbedres ved indtrædende Vakance i det ordinerede Kateketembede i Vordingborg.(10.)

Folketællingen 1860.
Ved folketællingen i februar 1860, var præstegården i Kastrup helt nybygget, men Ludvig Edvard Lakjer er kun nævnt som ”Gaardbestyrer” i folketællingen, så præstefamilien er endnu ikke flyttet ind i deres helt nye hus. Der er en bemærkning i folketællingen som fortæller at præstens midlertidige opholdssted er Vordingborg.
Så Kastrup Sogns første, og egen, nye præstefamilie er ifølge folketællingen endnu ikke flyttet ud til den nye præstebolig, kaldet ”Kastrupgaard”, den 1. februar 1860. Så indflytninger sker først i resten af året 1860.
Men ”forpagteren” af præstegårdsjorden og kreaturerne, avlskarl Lars Jensen med familie og hjælpere, er dog ved "tællingen" nået at flytte ind, og er klar til markarbejdet i forårets komme.(15.)

Ludvig Edvard Lakjer bliver den første nye præst i Kastrup sogn i 1858.

Forskellige aviser rundt i landet fortæller, her er det fra "Dannevirke", at:
”Den 9.  juni 1858 bliver forhenværende personel Kapellan for Sværdborg Menighed  L. E. Lakjer allernaadigst beskikket til Sognepræst for Kastrup Menighed i Sjælland.”(07.)
Men Lakjer-familien må blive boende i Vordingborg, hvortil de er flyttet, indtil den helt nye præstegård i Kastrup er færdigbygget.

Præsteparrets børn.
  • Poul Johan Emil Lakjer blev født den 30. oktober 1849 i Sværdborg, og døbt i Sværdborg kirke den 11. december 1849.
  • Ludvig Edvard Morten Lakjær blev født i Sværdborg den 31. december 1851, og døbt i Sværdborg Kirke den 12. marts 1852.
  • Medea Maria Bracony Lakjer blev født den 14. september 1853, og døbt den 28. oktober 1853 i Sværdborg Kirke.
  • Johan Frederik Bernhardt Lakjer blev født den 3. september 1854 i Sværdborg, og blev døbt i Sværdborg Kirke den 24. september 1854.
  • Åge Lakjer blev født i Kastrup den 11. marts 1856, og døbt i Kastrup Kirke den 11. juni 1856.
  • Emil Lakjer blev født den 8. april 1857, og døbt den 7. juli 1857 i Vordingborg. Lille Emil blev kun et årstid gammel og dør den 31. marts 1858 i Vordingborg.
  • Camilla Ludovica Theodora Lakjer (Balsamo), blev født den 18. august 1858 i Kastrup, og bliver døbt i Vordingborg Kirke den 24. september 1858.
  • Otto Lakjer blev født i Kastrup den 15. juli 1860, og døbt i Kastrup Kirke den 6. december 1860.
  • Magnus Hakon Lakjer blev født i Kastrup den 12. oktober 1862, og døbt i Kastrup Kirke den 14. december 1862.
Om børnenes videre skæbne vides der endnu kun lidt, undtagen om Medea Maria Bracony Lakjer, som der kan læses lidt om her.
Men af de øvrige børn dør et par af dem tidligt, og nogle stykker emigrerer til USA.

Folketællingen 1870.
Ved folketællingen i 1870, er familien samlet, og i præstegården "Kastrupgaard", bor den nu 55-årige sognepræst Ludvig Edvard Lakjer og hans 47-årige hustru Theodora Maria Lakjer.
Hjemme hos sig har præsteparret endnu fem hjemmeboende børn:
16-årige Maria Medea Lakjer, 13-årige Aage Lakjer, 11-årige Camilla Theodora Ludevira Lakjer, 9-årige Otto Lakjer og 7-årige Magnus Hakon Lakjer.
Tillige bor der i præstegården 5 unge arbejdere til at varetage præstegårdens tilhørende jord.(09.)

En ny kirkebog i 1870.
På en af de første sider i den ny kirkebog fra 1870, har pastor Lakjer selv skrevet denne autorisation, og med hans egen håndskrift.(11.)
Lakjers håndskrift.
"Denne Bog, der bestaar af 289 Blade autoriseres herved til Ministerialbog
for Castrup Sogn, at føre af Kirkesangeren Castrupgaard 31 Dec. 1869. Lakier"

Sparrekassen i Vordingborg.
I efteråret 1854 besluttede fem af Vordingborg og omegns  kendte personer at oprette en Sparekasse i Vordingborg.
Disse fem personer, som stiftede ”Sparekassen for Vordingborg og Omegn” den 8. januar 1855, var:  Og stedet hvor Sparekassen havde sin begyndelse, var i lokaler i Køge Rådhus i Algade på Slotstorvet.
Pastor Berg, som havde været Sparekassens første revisor stoppede i 1859, hvorefter pastor Ludvig Edvard Lakjer blev Sparekassens nye revisor.
Fem år senere, i 1864, fik Sparekassen en ny revisor, og pastor Lakjer blev ”ophøjet” til medlem af Sparekassens direktion.

Krisen i Vordingborg Sparekasse i 1885.
Helt normalt er det at pengeinstitutter skal tjene penge, for at have råd til at finansiere sig selv, så Vordingborg Sparekasse havde "forretninger i gang" med det dengang meget anerkendte og seriøse vekselererfirma Ludvig Hansen i København, og havde bl.a. ”deponeret” Sparrekassens værdipapirer hos vekselererfirmaet.
Lørdag den 7. november 1885 gik vekselererfirmaets fornemme direktør Ludvig Hansen til Københavns politi, og anmeldte sig selv for værende skyldig i bedrageri.(13.)
Alle vekselererfirmaets betroede midler var væk, også dem der tilhørte Vordingborg Sparekasse.

Krisemøde i Sparekassen.
Lørdag den 21. november 1885, var Sparekassens bestyrelse samlet til et krisemøde på Vordingborg Rådhus.
Som resultat af katastrofen tilbød den siddende bestyrelse at træde tilbage, så der kunne blive valgt en ny bestyrelse. Kun pastor Lakjer oplyste at han ville træde tilbage, og ikke ville lade sig genvælge, og han opgav at begrundelsen var helbredet.(14.)
Det var en meget uheldig begrundelse på dette tidspunkt uanset rigtigheden, og også en uheldig beslutning under krisen, idet Lakjer kom til at fremstå som den mest skyldige i kontakten til vekselererfirmaet, hvad enten det var berettiget eller uberettiget.
Resultatet af sparekassekrisen blev, at der blev samlet en ny sikkerhedsgarantisum sammen, så Vordingborg Sparekasse kunne forsætte sin eksistens, og at der blev valgt en ny bestyrelse.

Død og begravelse

Kastrups sognepræst Ludvig Lakjer dør i 1886.

Kun nogle få måneder efter sparrekassekrisen, den 3. marts 1886, dør pastor emeritus Ludvig Edvard Lakjer 71 år gammel af Apopleksi, og jordpåkastelsen bliver foretaget af pastor Christian Lakjer på Kastrup Kirkegaard den 10. marts.(12.)
Christian Lakjer, som foretog jordpåkastelsen, var lillebroderen Christian Cornelius Lerche Lakjer(1818-1905), som på tidspunktet her omkring Ludvig Edvard Lakjers død, selv havde besluttet at stoppe som sognepræst i Øster Tørslev ved Randers, for at gå på pension.

Gravstenen på Kastrup Kirkegaard.
Pastor Lakjers gravsten.
Eget foto den 20. marts 2026.

Præstefamilien Lakjer spredes for alle vinde...
Præstegården skal hurtigt tømmes og fraflyttes, og gøres klar, så den nye præst kan flytte ind.
Det blev Valdemar Julius Winther, som blev Kastrup nye sognepræst efter Lakjer i 1886.


* * * * * * * * * * *
Bemærkning:
Slægtsnavnet ”Lakjer” er stavet lidt forskelligt, og ikke konsekvent nogen steder. Her på websiden bliver navnet stavet: "Lakjer", undtagen når det er i citat.

Kilder:
Civilingeniør Sofus Lakjer: ”Slægten Lakjer”.  Udgivet i Gentofte i 1941.
Knud SaIicath: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn”. 1855 – 8. Januar – 1930". Udgivet af Sparekassen i 1929.
L. B. Lundstein og J. Theisen: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 - 8. januar - 1955". Udgivet i 1955.

Fodnoter:
01.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Tømmerup Sogn. Kontraministerialbog(1813-2002). 1813 FKVDJTA - 1829 FKVDJTA. Opslag 12. Nummer 14.
02.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende". den 29. juni 1818. På side 2, i højre spalte.
03.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kongens Lyngby Sogn. Kontraministerialbog(1806-2004) Ny Scanning i farver - indtil 1892.  Viede 1844 - Viede 1858. Opslag 16. Nummer 22.
04.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Sværdborg Sogn. Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892.  Døde mænd 1838 - Døde mænd 1859. Opslag 10.  Nummer 2, 1854.
05.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Flyveposten" Den 23. marts 1854. På forsiden. Nederst i spalte 3.
06.) Mediestream. Statsbiblioteket. ”Folkebladet Almuevennen”. Lørdag den 23. december 1854. På side 2.
07.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Dannevirke", den 21. juni 1858, på side 4, i spalte 1.
08.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1860. Landdistrikter(1860-1860). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 6. Venstre side nummer 18.
09.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1870. Landdistrikter (1870). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 15. Nederst: 1 Gaard, Kastrupgaaard.
10.) Mediestream. Statsbiblioteket. ”Dagbladet”. Søndag den 9. maj 1858. På side 2, i spalte 2.
11.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 2.
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 151. Nummer 2, 1886.
13.) Knud SaIicath: ”Sparekassen for Vordingborg og Omegn”. 1855 – 8. Januar – 1930". Udgivet af Sparekassen i 1929. Fra side 34 og frem.
14.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Tirsdag den 24. november 1885. På side 2. Midt i spalte 4.
15.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1860. Landdistrikter (1860 – 1860). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 6. Nummer 18.


Henning Jensen     hbjensen@proton.me    Websiden er sidst opdateret: 11-11-2026 17:54:00