Nedervindinge
Landsby i Kastrup Sogn ved Vordingborg.
Mindedigt ved baron Reinhard Iselins begravelse i 1781.
🕇 🕇 🕇
Til Amindelse af Den Höyvelbaarne Herre,
Herr R E I N H A R D Baron af I S E L I N ,
Kongel. Majestets Conferentsraad, ved Hans Begravelse
i Friderichs Kirke paa Christianshavn,
den 18 April 1781.
Skriv! — Böd mig Venskabs höye Röst —
Skriv Hiertets Værd — Skriv Tankens Hæder —
Hos denne Mand!, din Siel begræder. —
Skriv Mods — og Vids og Troskabs Tröst !
Med dette Dydens Kløverblad —
Som adler meer, end mange Ahner —
Han kommer Fremmed til vor Stad,
Sig Vey til Agt og Adel baner !
Dit Navn er nok — Min Iselin!. —
Til Din Berømmelse at skrive.
Dit Mod — Dit Vid — Din Troskab blive
Trophæer paa Dit Livs Ruin !
Udrullet med Retskaffenhed
Du viiste Dig fortient at være
Til vore Kongers Ă–yemed;
At tiene Borgerdyd med Ære.
Reen Udsiigt i viid Handels — Plan
Din höye Indsigts Hæder bliver —
Og Din utrættelige Iver! —
Hvormed Dit Kal i Du tog Dig an.
Rig timelig Velsignelse
Tilströmmed Dig fra denne Kilde, —
Dig nok! — om end Kortsynede,
See den, ey kunde — eller vilde, —
Den store Mand, Du stedse var
I Handelskredsen her i Norden,
Dig giör udödelig paa Jorden —
Du Alt fortient, ey arvet har !
Rang! — uden Higen efter den —
Ophöyet heri over Dadel. —
Frieherre! Dog, den samme Ven
Af Gud og Dyd! — Dit Hiertes Adel.
Religionen var Dit Skiold —
Som dens Velgierning nu Din Glæde —
Og da ! vi om Dig maatte græde.
Ved Smerten af Din Sygdoms Vold. —
Forglemt af Dig var aldrig Gud ! —
Og Gud Dig heller aldrig glemte —
Med Taal — og som et Naades Bud —
Du tog det, han Dig sidst bestemte.
Nu er det evig med Dig ve! ! —
Det tröste alle Dem, Dig savne ! —
Nu ret Din Troe — Din Dyd — skal gavne
Din til nye Glæder frelste Siel. —
Naar Ă–yet fyldes ved den Grav,
I hvilken Du er lagt til Hvile,
Det skal til Mönstret — Du os gav
Paa trofast Dyd — at glædes iile !
* * * * * * * * * * *
Kommentarer:
Baron Iselin døde tirsdag den 10. april 1781.
Avisen skriver ingen bemærkninger til digtet, så det er anonymt.
Ordet ”Amindelse”, som er brugt i digtets overskrift, er vel egentlige et glemt ord som betød noget i retning af: ”bevare i erindringen”,
eller "til evig ihukommelse".
Begravelsesdigtet er fra "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse Contoirs Efterretninger",
fredag den 27.
april 1781. PĂĄ forsiden.