Nyhedsbrevet er blevet udsat en ugestid.
Godt nok har varmen bremset skriveriet lidt, men årstals-listen får jævnligt et par tilføjelser.


CitatSognepræst for Kastrup Menighed i Sjællands Stift Valdemar Julius Winther er efter Ansøgning afskediget fra 15. November i Naade og med Pension.Det kom selvfølgelig en stor overraskelse for Kastrup Sogns beboere. For ofte var et præsteembede en stilling som man døde i, og ydermere havde Winther besluttet at forlade sognet, så han og hans præstefrue Anna Marie Franzisca flyttede fra Kastrup og ind til Frederiksberg i København.

CitatPastor B. Winther er gaaet bort efter en lang Sygdom, som han paadrog sig ved sit Besøg i Kastrup sidste Sommer.Billedet her til venstre, af en ældre Winther, ledsagede nekrologen i Næstved Tidende torsdag aften den 14. november 1912.
Hans Død vækker mange Minder hos Beboerne i Kastrup Sogn, hvor han virkede som Præst i 20 Aar, indtil han i 1906 tog sin Afsked.
Minder om et sjælden fint og sympatisk Menneske og om den nidkære og højtbegavede Præst, der altid var rede til at hjælpe, hvor han kunde komme til det, heri bistaaet paa det bedste af hans udmærkede Hustru.
Pastor Winthers Minde vil leve længe i Kastrup sogn.
Citat"Under Vakansen i Sognekaldet i Kastrup blev nedenstående Piger konfirmeret i Vordingborg Kirke fra Kastrup Sogn d. 7de April 1907. Poulsen, Kaldskapellan."Jeg kan hertil tilføje, at grunden til at Kastrup sogn på netop dette tidspunkt manglede en præst, var fordi sognepræst Winther efter egen ansøgning netop havde fået bevilget afsked med pension, og derfor var stoppet.


CitatEn af Næstveds ældste Borgere, Enkefru Ane Søndergaard, Enke efter Snedkermester O. Søndergaard, fylder d. 9. Juni 89 Aar. Fødselsdagen fejres ikke i hendes Hjem i Nygade, men hos hendes Datter og Svigersøn, Rentier J. C. Dehn, Rønnebæk, hvor 3 Generationer samles for at festligholde Dagen.


