NederVindinge i Kastrup sogn ved Vordingborg

Peder Lavridsen Hammer var oprindelig søn af en rig, københavnsk købmand, hvilket gav ham mulighed for at blive student. Og senere, som 30-årig i 1666, blev han ridefoged hos Kristoffer Parsbjerg på Jungshoved. Og efterfølgende, i 1671, ridefoged for Prins Jørgen på Vordingborg Slot.
Prins Jørgen var kong Kristian den 5. broder, og Prins Jørgen havde overtaget hele Vordingborg Amt, inklusive det gamle slotsareal med "Gåsetårnet".


Prins Jørgen havde efterfølgende, i 1665, også erhvervet Jungshoved Len, og derfra fulgte ridefoged Peter Hammer med "i handelen".
Mellem 1671 og 1673 byggede Prins Jørgen, delvist med materialer fra ruinerne, sit lille slot, "Prins Jørgens Palæ", ved foden af Gåsetårnet, men "slottet" blev aldrig benyttet af ham selv til beboelse,

Peter Hammer, og hans adelige hustru Juliane Povisk, havde boet ved herregården Oremandsgaard, men med Prins Jørgens overtagelse af Jungshoved Len, flyttede Hammer-parret derfra, og til en gård i Ornebjerg i Kastrup sogn, for at være tættere på den nye ejer som Peder Hammer nu tjente, og den nye ejers bopæl.

Peder Hammers pligter som ridefoged var mangfoldige. Han skulle føre tilsyn med gårdene og skovene, forhindre smugkroer og ulovlige fester, holde opsyn med hegn og grøfter. Og han hjalp og vejledte også bønder med deres gårde og dyrkning af deres marker.
Og på Kongens Ryttergods på Sydsjælland skabte ryttersoldaterne megen ballade, hvilket resulterede i mange klager fra bønderne om tvistligheder. som det også var Peder Hammers opgave at skulle udrede.
Kort fortalt, så skulle Peder Hammer sørge for at alt praktisk på Godset fungerede, og gik retfærdigt til.

Selv om Peder Hammer var flyttet med Prins Jørgen til Vordingborg, så havde han bibeholdt sit job som ridefoged for Jungshoved Len.
På Jungshoved havde Hammer en skriver Rasmus Esbensen, med tilnavnet Tofte, fordi han var født i Rødstofte. En dag opdagede Peder Hammer at der var uorden i kasseregnskabet, og skriveren Rasmus Esbensen blev så indsat i arresten på Vordingborg Slot, men det lykkedes Esbensen at flygte.
Hammer opdagede så at den flygtede Esbensen var Hammers egen hustrus elsker, og det gjorde Hammer nervøs og betænkelig, så han fik sine fire børn sat i pleje.
Mortensaften 1681 havde Peder Hammer besøgt sin gode ven, sognepræst Simon Smertz i Øster Egesborg, og da Hammer kom hjem til sin gård i Ornebjerg, blev han skudt, og døde, og han blev efterfølgende begravet under kirkegulvet i Kastrup Kirke.

Enken Juliane Povisk  brugte løs af Peder Hammers efterladenskaber, men hun endte med at blive arresteret som mistænkt for forbrydelsen. Også hendes elsker Rasmus Esbensen blev tiltalt, men Esbensen var flygtet, og man fik ham ikke fanget.
Enken Juliane Povisk blev dømt for forbrydelsen, og blev henrettet med sværd på Hammer Herreds galgebakke den 26. oktober 1682.

Peder Hammer efterlod sig 3 sønner og en datter.


* * * * * * * * * * *
Mine kommentarer:

Ridefogeden Peder Hammer fra Ornebjerg fandt historikeren og forfatteren Severin Kjær frem fra mange års glemsel, og skrev fortællingen om Hammer i sine bøger "Kulturbilleder", i bind 2, "Ridefoged Peder Hammer", som blev udgivet af Pios Forlag i år 1900.
Dette herover er et meget forenklet referat af handlingen.

Fortællingen om Peder Hammer udkom som føljeton før bogen. - I Næstved Tidende, begyndende  med første afsnit søndag den 1. oktober 1893.

Det Kongelige Bibliotek har scannet og lagt Severin Kjærs bog om Peder Hammer på Nettet som en pdf-fil...

Sagnet om Valdemar og Tove har inspireret mange forfattere og digtere, og hvilken tilgang er bedst, den romantiske eller den videnskabelige?
Drachmann vælger den romantiske, og beskriver, i første vers i indledningsdigtet "Aften-Landskab", stemningen ved Gurre Slot i Nordsjælland en sommernat.
(I den trykte udgave af Drachmanns drama "Gurre" fra 1898):


Men hvad er den rigtige beretning om "Gurre"?
Er det slottet i Nordsjælland, eller er det slottet ved voldstedet som har ligget i Øbjerggaards have i Køng, lidt nord for Kastrup Sogn? (Øbjerggaard er i vore dage ejet af Rosenfeldt).
Har årene fra sagntiden af – og indtil nu, forvekslet de to konger?
Eller er det et udenlandsk sagn som tiderne har flettet navnet på den ene af Valdemarerne, samt Tove, ind i?
Forfatteren Emanuel Henningsen vælger også den romantiske tilgang i sin lille beretning om "Gaasetaarnet", men bemærker dog i en fodnote til fortællingen at: "Nyere Historieskrivning har paavist, at Sagnet om Tovelille maa henlægges til Valdemar den 1stes Tid, og at denne Konge og Valdemar Atterdag ere blevne forvexlede med hinanden".

Emanuel Henningsen var i sidste halvdel af 1800-tallet en meget populær og yderst produktiv forfatter, som skrev utallige små historier, og digte, og beretninger til en del ugeblade.
Han var født på Lolland, i 1844, og blev skolelæreruddannet på Jonstrup Seminarium, ligesom Kastrups skolelærer Hans Anders Hansen blev det.
Efter nogle år på Lolland, så flyttede Henningsen til Fjerritslev i Nordjylland, og siden til Sæby ved Kalundborg, hvor han døde i 1886, kun 42 år gammel.

Du kan læse og eller downloade Emanuel Henningsens lille fortælling om "Gaasetaarnet" her...

I min gennemgang af gamle aviser, så sker det at jeg møder artikler om forskellige små hændelser, som har fundet sted i eller omkring på Kastrup-egnen, og som lokalt har været samtaleemner.
Så jeg har her oprettet denne årstal-liste, hvori jeg vil begynde at indsætte noget af alt det som man har snakket sammen om, eller som har berørt sognet og dets beboere.

En garver efterlod kone og barn, og stak af til Sverige.

CitatEn Garver i Vordingborg, en Svensk af Fødsel, gjorde for nogen Tid siden en Valfart til Hovedstaden med Huder og Skind, for ved sin Tilbagekomst, at udsone sig med sine Kreditorer; men efter at have forvandlet sit Kram til Banksedler, vaagnede den slumrende Fædrelandskjerlighed i hans Bryst, saa at han tøflede af til Sverrig, efterladende sig Kone og 1 Barn.(47.)

Apotekeren i Vordingborg er død, og apoteket skal sælges på auktion.

CitatVordingborg Apothek.
Til Efterretning for Liebhavere af Vordingborg Apothek, over hvilket 3die Auction afholdes Fredagen den 20te dennes, om Form. Kl. 10, bekjendtgjøres herved, at Afskrifter af Auctionsconditionerne henligge til Eftersyn hos Hr. Apotheker H. C. Aarsleff i Præstøe, hos dHer. Th. Lose & Comp. i Kjøbenhavn, hos Hr. C. L. Eschricht ibid, samt paa Undertegnedes Contoir. I Særdeleshed vil deraf bemærkes, at i Eiendommen kan forblive indestaaende enten 18,200 Rbd. eller 20,000 Rbd. eftersom Apotheket bliver solgt, i Forbindelse med Gaarden Nr: 4, eller særskilt fra denne, at den øvrige Kjøbesumma betales med en Halvdeel i December Termin d. A. og Resten i Juni Termin i n. A., at Eiendommen strax tiltrædes, og at den betydelige Handel med Viin og Colonialvarer, som er dreven i Forbindelse med Apotheket, siden Eierens Dødsfald er bleven holdt i uafbrudt Gang og fremdeles vil blive fortsat indtil Auctionen er afholdt.
Vordingborg, den 4de Juni 1845, Oxenbøll.(56.)

Storbrand i Nedervindige – Seks familier hjemløse i marts 1853.

Citat- I Nedervindinge By, Kastrup Sogn ved Vordingborg, udbrød i Fredags Morges lidt over 6 en Ildløs, som efter faa Øieblikkes Forløb lagde 4 Huse i Aske og gjorde 6 Familier huusvilde. Kun et Par af dem havde assureret lavt hos de mindre Landeiendomsbesiddere.
Ilden opkom hos en gammel Kone, der var almindelig bekjendt for sin Gjerrighed og forøvrigt havde et slet Ry. Hun brændte og hvor hendes Liig blev udtrukket, fandt man endeel Sølv- og Kobberpenge, efter Sigende, nogle og tredsintstyve Daler, samt tydeligt Spor til endeel forbrændte Sedler. Hun gik stedse omkring for at tigge, navnlig saa godt som hvert Sted i Vordingborg, og har Gjerrigheden forledet hende til det muligviis gjorte Skridt, da har man et Exempel paa. hvortil denne Last, efter Psykologernes Mening, kan forlede Folk.(51.)

Kommentar.
Branden havde fundet sted den 18. marts, og den indebrændte gamle kone blev begravet den 20. marts. Den afdøde var den 70-årige Ane Rasmusdatter, som havde været husmand Peder Visses hustru.(52.)

Den 27. februar 1858 skilles Kastrup-Vordingborg pastorat.

CitatUdnævnelser m. m. Under 27de s. M.
Under samme Dato er det allern. bifaldet, at det nuværende Vordingborg - Kastrup Pastorat deles, saaledes at der oprettes et særeget Præstekald for Vordingborg Kjøbstad med Landsogn og et Præstekald for Kastrup Sogn.(45.)

Boghandler Villerup får i 1860 tilladelse til også at trykke og udgive bøger.

CitatBogtrykkeribevilling Under 15de Februar er der ad mandatum udfærdiget en allerhøieste Bevilling for Boghandler J. O. Villerup af Vordingborg til i Forbindelse med bemeldte sin Næring at anlægge og drive et Bogtrykkeri.(53.)

Den dansk-norske søofficer Christen Frederik Klinck er død i 1860.

CitatDen norske Marinecommandeur Klinck, Indehaver af omtrent alle skandinaviske Ordener og Adjutant hos Kong Carl XV, er død paa sin smukke Eiendom "Soli" ved Horten. Han var født 1787 i Vordingborg og deeltog i Krigen 1807-1814 som dansk Søcadet og Secondlieutenant.(55.)

Kommentar.
Læs mere om Klinck og "Soli" på Lokalhistorisk Senter, KJV i Horten.
https://lhs.horten.kommune.no/2022/06/01/storgaten-126/

To heste druknede i mergelgrav i efteråret 1860.

CitatVordingborg, den 20de October.
I Nedervindinge, ¼ Mil fra Vordingborg, skete den Ulykke iforgaars for en Mand der i Byen, Gaardmand Peer Peersen. at hans Karl, som gik og pløjede en af hans Marker, kom for nærved Yderkanten af en paa samme værende Mergelgrav, saaledes at den ene Hest traadte igjennem Jordsmonnet og rev i Faldet den anden med sig, hvorpaa de begge styrtede i Graven og omkom forinden det var muligt for Karlen at skaffe Hjælp.
Hvad enten Uheldet hidrører fra Uforsigtighed fra Karlens Side eller fra den meget almindelige Skik paa Landet, af øconomisk Hensyn, at gaae yderkanterne af Mergelgravene øg Grøfterne altfor nær under Pløiningen, lider Ejeren et ikke ubetydelig, Tab, da det uheldigviis var et Par kostbare Heste af ca. 400 Rdls. Værdi og de bedste han eiede. Dette Uheld indeholder atter en Opfordring for Enhver, der har Kreaturer, til at have disse tegnet i en Kreatur-Forsikrings-Forening.(48.)

Voldsomt uvejr i Vordingborgområdet i august 1861.

CitatUveir. Ifølge "Vordingborg Avis" af 28. ds. har der i Fredags Eftermiddags raset en orcanagtig Stormbyge, ledsaget af stærk og Torden og Lynild. Medens Uveiret trak over Byen, foranledigede det en næsten total Formørkelse; Gader og Veie stode i et Øieblik i et hvirvlende Støv, men det trak hurtig vester paa henover Knudsby, hvor det rasede stærkest, og omendskjøndt det ikke varede længe, efterlod det dog sine ødelæggende Spor, saavel paa Sædmarkerne som paa Engene, hvor de omkuldkastede Høstakke af den rasende Storm pidskedes omkring. Uveiret culminerede i et smukt Naturphænomen  idet der, medens det var haardest udover Stranden ved Knudsby, saaes tvende mægtige Skypumper, der i en meget betydelig Høide hævede Vandet fra Havet op i en Søile, hvor det med en rasende Heftighed pidskedes til et  hvidt Støvskum for derpaa atter i Millioner af Stænk og Draaber at styrte sig tilbage i Havet.(57.)

Brand i Nedervindinge.

CitatIldløs Vordingborg, den 27de Jan.
Igaar Aftes Kl. 9 udbrød en stærk Ildebrand i Gaardmand Anders Rasmussens Gaard i Nedervindinge, 1/4 Miil fra Vordingborg.
Hele Familien var gaaet til Ro med Undtagelse af en Pige, som opdagede Ilden fra den ene Ladelænge og gjorde Anskrig. Det varede kun faa Timer, inden hele Gaarden laae i Aske. Al den indavlede Sæd saavelsom Indboet er brændt, og endvidere 6 Køer og 2 eller 3 Heste. Et lille Huus, beliggende tæt ved Gaarden, lykkedes det, uagtet den stærke Blæst, Vordingborg Brandkorps, som straks var ilet til Hjælp ved Brandstedet, at redde. Af Mennesker kom Ingen til Skade.(12.)

Kommentar:
Branden i Nedervindinge herover var langt værre end først oplyst.

CitatIstedetfor, som om Ildebranden i Mandags Aftes hos Gaardmand And. Rasmussen i Nedervindinge anført, at der var indebrændt 3 Heste og 6 Køer, har Skaden , efter senere Beretning til Vordb. Av., et langt større Omfang, idet der ialt er indebrændt 41 Kreaturer, nemlig 14 Køer, 6 Sviin, 8 Heste og 18 Faar, foruden alle Smaakreaturer, Høns, Gjæs osv.(54.)

Skarlagensfeberepidemien i og omkring Kastrup Sogn.
Den Københavnske avis "Dags-Telegrafen" fortæller lørdag den 9. juli 1881 i en stor artikel på side 2, om epidemien som hærgede hele egnen omkring Kastrup sogn. Her er et lille citat fra avisens artikel:

CitatHer paa Egnen hersker, og i længere Tid har hersket, en temmelig stærkt udbredt Skarlagensfeber-Epidemi, der ofte optræder i Forbindelse med en ondartet Halssyge - Difteritis - i hvilke Tilfælde den i Reglen ender med Døden.
Sygdommen menes at være opkommen hos Gaardmand Peter Espensen paa Næs Mark, længere kan den i alt Fald ikke spores tilbage. Siden har den grasseret i Næs, Stuby, Oreby, Knudsby, Neder Vindinge og Kastrup, lige som ogsaa nogle Tilfælde ere forekomne i de ved Masnedsund Station beliggende Nybygninger.
Det er for det meste Børn, som angribes, og at Sygdommen er temmelig ondartet, synes noksom at fremgaa deraf, at der alene i Kastrup Sogn er forekommet 16 Dødsfald.
I det Hele er der i Sognet i det forløbne halve Aar forekommet 35 Dødsfald imod i Gjennemsnit ca. 20 for hele Aaret i de sidste 10 Aar.

Arbejdsulykke under høsten i efteråret 1882.

CitatUlykke ved Tærskemaskine.
I Lørdags Morges er atter sket et Ulykkestilfælde ved Tærskemaskiner, idet Arbejdsmand Hans Pedersen af Kastrup fik sin ene Arm ind i Tærskeværket, hvorved Armen helt afreves i Albuen. Ulykken skete hos Forpagter Poulsen i Knudsby. Manden er gift og har 3 Børn. Han indlagdes paa Sygehuset i Vordingborg.(50.)

Mølleriejer Tange sælger sine ejendele i sidste halvdel af året 1882.

CitatAuktion i Knudsby.
Fredagen den 13de Oktober, Formiddag Kl 11. lader Mølleeier Tange ved offentlig Auktion, som afholdes i Knudsby, bortsælge Ind og Udbo, Plouge, Harver, Tærske-, Rense-, Hakkelse- og Kastemaskiner, 3 Køer, 1 Kvie, 5 Faar og Lam, 2 Hopper, 1 Føl, 6 Lod Kløverfrø, 1 Bord, 1 Bryggerkobberkjedel, 1 Haandkværn, 1 Saddel, 2 Sæt Seletøier, 2 Kaner, 1 Fjeder og 1 Arbejdsvogn, 1 Skovslæde m. m.

Kredit til 1ste Januar 1883.         

Rosenfeldt Godsforvalterbolig, den 1ste Oktober 1882.

Baumann.(59.)         

Eftersøgt kvinde fundet ved Kalvehave Strand.

CitatEt Kvindeliig, der i de sidste Dage er fremlyst af Præstø Politikontor, har ifølge Pr. B. o. At. viist sig at være Liget af en Huusmandskone fra Kastrup ved Vordingborg. Hun, der var 26 Aar, havde i et Anfald af Sindssyge - af hvilken hun i længere Tid har lidt - forladt sit Hjem i Torsdags Morges i den Hensigt at reise til Sverrig, hvor hun var født.(39.)

Kommentar:
Indsidder Hans Peder Jensens hustru i Kastrup, den 25 år gamle Johanne Matson, druknede sig (selvmord) i vildelse efter en fødsel, og blev fundet ved Kalvehave Strand den 17. maj 1883. Jordpåkastelsen blev foretaget søndag den 27. maj på Kastrup Kirkegård.(40.)
Det var en lille pige den døde hustru Johanne Mattson havde født den 14. april, og som blev døbt Anna Theodora Jensen i Kastrup Kirke, den samme dag, den 27. maj, som hendes moder blev begravet.(41.)

Den 21-årige Ane Marie Hansen fra Næs dør efter leg på isen.

CitatUlykkelig Hændelse.
I Kastrup Sogn ved Vordingborg hændte forrige Mandag følgende Ulykke. Nogle unge Mennesker morede
sig paa Isen ved at binde flere Slæder sammen, og trække disse i rask Fart i en Rundkreds; herved faldt en ung Pige, 21 Aar gl., der sad paa den ene of Slæderne, af, og slog sit Baghoved med saadan Kraft imod Isen, at hun straks tabte Bevidstheden og henlaa saaledes i flere Timer. En hæslig Hjernebetændelse var Følgen, og gjorde saa Dagen efter Ende paa hendes Liv.(23.)

Min kommentar.
Husmand Hans Henriksens datter fra Næs, den 21-årige Ane Marie Hansen døde den 8. december efter den ulykkelige hændelse, og blev begravet på Kastrup Kirkegård den 13. december.

CitatVordingborg Avis skifter ejer.
"Vordingborg Avis", der i 40 Aar er bleven udgivet af Hr. J. O. Willerup, er fra Nytaar af overgaaet til dennes Søn, Hr. Otto Willerup.
Hr. J. O. Willerup vil dog vedblive at være Bladets ansvarhavende Redaktør.(35.)

Dramatisk hændelse i Oreby Skov.

CitatOverfald af Krybskytter. Tre bekjendte Krybskytter, der Natten til den 22. ds. i Oreby Skov bleve grebne paa fersk Gjerning af Skovrider Boisen paa Rosenfeldt samt Skovfogden og Fasanjægeren paa Knudskov, satte sig til Modværge, idet de affyrede deres Bøsser paa dem. Skovrider Boisen, der blev truffet af 4 Hagl, er i F. "Natt." saaret temmelig alvorlig i Underlivet, uden at der dog skal være Fare for hans Liv, ligesom Skovfogden blev ramt i det ene Haandled; Fasanjægeren slap derimod uskadt.
Det lykkedes Krybskytterne at undfly, men da der strax var bleven gjort Anmeldelse til Vordingborg Politi, bleve de henad Morgenstunden paagrebne paa Ore og sidde nu arresterede.(01.)

Søren Jensens gård i Næs på Tvangsauktion den 24. marts.

CitatI Henhold til vedkommende Pant- og Udlægshavers Begjæring bliver den Gaardeier
Søren Jensen tilhørende Eiendom Matr. Nr. 2 og 19 i Næs By, Kastrup Sogn, med
paastaaende Bygninger, disses muur- og nagelfaste Appertinentier, tilliggende Jorder
af Hartkorn 3 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk. 2 1/4 Alb., Gammelskat 56 Kr. 64 Øre, Avl og Afgrøde, Besætning og Inventarium, samt øvrige rette Tilliggende og Tilhørende stillet til Bortsalg ved 3 offentlige Auctioner, der afholdes:
Onsdagen den 24de Marts d. A., Formiddag Kl. 11.
Onsdagen den 7de April d. A., Formiddag Kl. 11.
Onsdagen den 21de April d. A., Eftermiddag Kl. 2.
De 2 første Auctioner afholdes paa Thingstedet i Vordingborg, 3die Auction paa den til Salg stillede Eiendom.(20.)

En ekstra jordemoder søges til egnen omkring Kastrup.

CitatBekjendtgjørelse.
Da Præstø Amts 9de Jordemoderdistrict med Justitsministeriets Samtykke vil være at dele i 2 Districter, er der derved bleven en Tjeneste ledig som Districtsjordemoder i Amtets District 9 b. Dette District bestaaer af Knudsby og Knudshoved af Vordingborg Landsogn, samt af Kastrup Sogn: Nedervindinge, Kastrup ag Ornebjerg Byer, og endelig Rosenfeldt, som har hørt under Vordingborg By.
Lønnen er fastsat til 100 Kr. aarlig og i Godtgjørelse for Huusleie og Græsning samt Fourage til en Ko 200 Kr., ialt 300 Kr. om Aaret, samt anordningsmæssigt Brændsel, 2 Fv. Bøgebrænde eller deres Æqvivalent. Jordemoderen for dette District skal have Bolig i Vordingborg Byes Vestlige Udkant.
De Jordemødre, som maatte atraae denne Tieneste, opfordres herved til at indsende Ansøgning herom, bilagt med Lærebrev og Vidnesbyrd, til Præstø Amtscontoir i Næstved inden den 5te Juni d. A.
Præsts Amtshuus, den 13de Mai 1886. Tillilch.(14.)

Foreningsmøder i Vordingborg, den 24. november.

CitatGrundlovsværneforeningen for Vordingborg, i forbindelse med Fremskridtsforeningen for Vordingborg Kommune og Kastrup Sogn holdt Møde Tirsdag Aften hos Tange, ved hvilket der var mødt over 100 Mennesker. Bagersvend Johansen fra Vordingborg anbefalede Studentersamfundets Skrifter og oplæste "Nye Tider" af Zacharias Nielsen. Tillige drøftedes forskellige mindre Spørgsmaal. Vedrørende de demokratiske foreninger i Vordingborg
Grundlovsværneforeningen har allerede opnaaet et forholdsvis pænt Medlemsantal.(15.)

Kommentar til foreningsmødet herover:
I Zakarias Nielsens fortælling, som der bliver læst op af ved foreningsmødet, er handlingen henlagt til en lille sjællandsk afsidesliggende by, som forfatteren i novellen kalder "Rørby".
Hvis man er gammel, og uanset hvorfra i provinsen man har sin oprindelse, så vil man nikke genkendende til store dele af fortællingen, og føle sig hjemme.
Zakarias indleder først i bogen med at fortælle:
"Rørby ligger i en fredelig sjællandsk Afkrog, omgiven mod Nord af en mægtig, urgammel Rør- og Tørvemose og skjult mod Øst og Vest af gamle tykke Skove, der ligesom hindrer Lysets og Vindens frie Fart over Byen."(16.)

Guldbryllup i Neder Vindinge den 28. december.

CitatGuldbryllup.
Husmand Hans Hansen og Hustru af Neder-Vindinge
fejrede deres Guldbryllup den 28de Decbr. i hvilken Anledning de om Formiddagen var til Alters i Kastrup Kirke, sammen med Børn og Svigerbørn. Af Sogneraadet var blandt Beboerne indsamlet en lille Sum Penge, der overraktes Brudeparret i deres Hjem ved en Deputation af Sogneraadet, ligesom der ogsaa fra andre Sider vistes det hæderlige gamle Par Erkendtlighed.(08.)

Distriktsjordemoder har jubilæum den 30. oktober.

Citat25 Aars Jubilæum som Distriktsjordemoder.
Den 30te Oktober fejrede Enkemadam Nielsen i Vordingborg sit 25 Aars Jubilæum som Distriktsjordemoder. I dette Tidsrum skal Madam Nielsen have "modtaget" en halvtredjetusinde Børn, og hun praktiserer endnu lidt.
I Anledning af Jubilæet modtog hun af en Del Beboere en Gave paa ca. 110 Kr.(36.)

Smeden i Kastrup sælger i sommeren 1888 sin ejendon til smeden i Ornebjerg.

CitatEjendomshandel.
Smed P. Jensen, Kastrup, har solgt sin Ejendom til Smed Johansen Ornebjerg for 2615 Kroner.(61.)

Det forgangne års opgørelse over Kastrup Sygeplejeforenings aktiviteter.

CitatKastrup Sygeplejeforening.
Begyndt 1ste Maj 1884. Omfatter Kastrup Sogn og Vordingborg østre Landsogn.
1 Diakonisse har plejet 1 Mand, 16 Kvinder, 1 Barn, samt Lemmer paa Fattiggaarden i 49 Dage, 115 halve, 183 kvarte Dage, 2 Nattevagter og 183 kortere Sygebesøg. Af de syge var 8 Barselpatienter.
Indtægt: Frivillige Bidrag 295 Kr. 71 Øre.
Udgift: Til Diakonissestiftelsen 200 Kr., Husholdning 72 Kr.,  Brændsel 36 Kr. 35 Øre., Husleje 40 Kr., forskjelligt 5 Kr. 10 Øre. Kassebeholdning 55 Kr. 90 Øre. I Sparekassen 2656 Kr. 6 Øre.
          B. C h r i s t e n s e n.  Oregaard. Formand.(60.)

Opfordring til sognerådet om at yde et større beløb til "Fattigkassen".

CitatVordingborg, den 22. Januar.
Kastrup Sogn har hidtil kun ydet 40 Kr. aarlig til den fri Fattigkasse, hvad der maa regnes for et alt for ringe Beløb, naar Hensyn tages til Kassens humane og smukke Virksomhed, da Kastrup Sogn jo dog ikke har saa helt faa Smaafolk, og da Kommuneskatterne i Sognet i det hele er meget lave i forhold til andre Sognes.
Forhaabenlig vil det efterhaanden gaa op for alle Sogneraad, at de næppe kan gjøre nogen smukkere eller nyttigere Anvendelse af nogle hundrede Kroner, end som til Støtte for de fri Fattigkasser og Sygekasserne.(37.)

I.O.G.T. forsøger at etablere sig i Vordingborg i 1889.

CitatGood Templar Loge  i Vordingborg.
Førstkommende Søndag Kl 4 afholdes paa Jærnbanehotellet i Vordingborg et Møde med Foredrag af Special-Deputeret E. A. Christensen af Kjøbenhavn om Good Templar Ordenen. Det er Hensigten herefter at indstifte en Loge af Ordenen i Vordingborg, saa snart det kan lade sig gjøre, og vi anbefaler i dette Øjemed alle til talrigt al møde og støtte denne for vort Folk saa vigtige Sag ved at melde sig ind i Ordenen.
Den Fremgang, Ordenen har haft i de faa Aar, siden den blev indført her i Landet, er et Bevis for, at det er en sund og gavnlig Bevægelse, som enhver bør støtte.(44.)

Kommentar:
IOGT, "Independent Order of Good Templars" var/er en afholdsbevægelse som havde sin begyndelse i Amerika i første halvdel af 1800-tallet, og som i Danmark fik sin første loge i 1880.

Kirkernes indtægter begynder at blive regulerede.

CitatAflyst Høitidsoffer.
Under 26. s. M. har Kultusministeriet meddelt Approbation paa Afløsning for bestandig af Højtidsofferet i Kastrup Sogn mod et aarlig Vederlag af 400 Kr. til Sognepræsten, 268 Kr. til Skolelæreren i Kastrup, og 132 Kr. til Skolelæreren i Næs, hvilke Beløb udredes af Kommunekasserne.(38.)

Kommentar.
Et "offer" var  et tiende, et "forventet gebyr", som pålagdes den enkelte at "offre", at betale for kirkelige handlinger såsom dåb, konfirmation, vielse og begravelse, m.m.
Kirkerne havde tilbage i fortiden været en forretning, som betaltes af "den enkelte", og blot eet besøg i en tilfældig dansk folkekirke giver fornemmelsen af, at det har været en lukrativ forretning.
Disse kirkernes indtjeningsmetoder begyndte i slutningen af 1800-tallet at blive regulerede, og i citatet herover blev det pålagt Kastrup sognekasse fremover at betale sognets præst og skolelærere et fast beløb, i stedet for et forventet "offer".
Denne offentlige overtagelse af kirkens lønninger kulminerede i 1958, hvor den daværende kirkeminister Bodil Koch overtog og betalte alle danske  præsters løn.

En stor tragedie i Kastrup i juni 1891.

CitatIndebrændt.
Søndag Eftermiddag Kl. 1 udbrød der i Følge Telegr. til Ritz. Bur., i Kastrup ved Vordingborg Ild i et Hus, som beboedes af 4 Familjer.
En Væver, Henrik Petersen, indebrændte under Forsøg paa at redde nogle af sine Ejendele. En ung Mand fra Kastrup, som forsøgte paa at redde Væveren, blev stærkt forbrændt. Ilden er opkommet ved, at Væverens Datterbørn havde leget med Tændstikker.(10.)

Husmand Hans Hansen fra Nedervindinge på aftægt.

CitatSølvbryllup.
I Søndags fejrede Parcellist Mads Larsen og Hustru af Næstelsø deres Sølvbryllup, ved hvilken Lejlighed en Del Slægt, Venner og Naboer var til Stede. Brudeparret, som har opnaaet en Alder af henholdsvis 53 og 48 Aar, blev i Dagens Anledning overrakt forskjellige Gjenstande med Indskription: "Sølvbrylluppet 1892". Af deres 7 nulevende Børn er en Datter gift, og den yngste, en Søn, er 6 Aar.
Mads Larsens Svigerfader, Husmand Hans Hansen, Nedervindinge ved Vordingborg, har solgt sit Hus og Ejendele og i dette Foraar taget Ophold hos sin Datter og Svigersøn for her at henleve sine sidste Dage. Hans Hansen gaar sit 86de Aar, men er endnu forholdsvis rask og rørig, en lille Spadseretur til Naboerne generer ham ikke, ligesom han temmelig godt har bevaret sin Hørelse og Hukommelse. Meget levende skildrer han sin lange Tjeneste som Hoveriarbejder hos tidligere Godsejer Hastrup paa Rosenfeldt ved Vordingborg.(29.)

Ungkarl Jens Peder Hansen fra Nedervindinge dræbt af en hest.

CitatUlykkestilfælde. En sørgelig Begivenhed skete i Torsdags i Appernæs.
Gaardmand Peder Jensens Karl Jens Peder Hansen, ca. 21 Aar gammel, var ude at harve, og under Harvningen væltede Harven og slog Hestene i Haserne, hvorved de blev sky og løb rundt med Harven. Karlen fik dog standset Hestene, men da han havde faaet standset dem, vilde han spænde Skaglerne fra, medens en anden Mand holdt ved Hestene.
Den ene Hest var imidlertid endnu meget sky og urolig, saa den slog bagud og ramte Karlen i Brystet, saa han faldt om og afgik ved Døden, inden Lægen, som der strax blev sendt Bud efter, kom til Stede.
 - En anden Meddeler skriver bl. a. til os: Den afdøde er Søn af Husmand P. Hansen, Nedervindinge. Stor Sorg er der over Ulykkestilfældet. Den lovende unge Mand begraves paa Tirsdag fra Kastrup Kirke.(aaa.)

Min kommentar.
Tjenestekarl Jens Peder Hansen som døde, som var født i Studby, døde den 12. maj, og blev begravet på Kastrup Kirkegaard af Pastor Winther den 17. maj. Afdøde Jens Peder Hansens forældre var gårdejer Peder Hansen og hustruen Karen Marie Jensdatter fra Neder Vindinge.

Voldsomt uvejr sidst i maj.
Et voldsomt uvejr hærgede søndag den 29 maj 1892 på hele Sjælland, og lyn forårsagede mange brænde. I Kastrup Sogn brændte dog ingen huse eller gårde, men lynet slog ned flere steder, fortæller flere aviser. Her er et citat fra en stor artikel på forsiden af "Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis" den 30. maj 1892:

CitatEt stærkt Tordenvejr drog Søndag Eftermiddag hen over Vordingborg-Egnen.
I Ornebjerg slog Lynet ned og dræbte en Hest, der stod tøjret paa Marken. Den tilhørte Gd. R. Rasmussen.
I Nedervindinge flog det ned i en Pil ca. 20 Alen fra Sognefoged P. Petersens Gaard. Af Pilen sloges flere store Splinter, som førtes et godt Stykke bort.

Tidligt oppe den 8. juni  for at "se pinsesolen danse".

CitatPinsemorgen fra Kl. 5-7 Koncert i Vordingborg Kirkeskov - udført af Kastrup Musikkorps. En Del Vordingborgensere var derovre for at drikke Morgenkaffen i Pavillonen og for at nyde Musikken. Tidlig maatte man op, og lidt søvnig saa adskillige ud, men Kaffen og Koncerten virkede meget oplivende, saa man snart var "spilvaagen" .
Men var det heller i Grunden saa tidlig?
Jo, for Byboerne; Landboerne havde alt den Gang røgtet noget af deres Dont.(17.)

Mange provinsaviser fortalte at Carl Ewald var i Vordingborg i eftersommeren 1892.
Her er citeret Svendborg Avis:

CitatForfatteren Carl Ewald opholder sig for Tiden i Vordingborg. Det er hans Agt at blive i Byen Sommeren over til Oktober og i den Tid fuldføre en større Roman.(42.)

Kommentar:
Sidst på efteråret udkom Carl Ewalds roman "Fru Johanne" på Jacob Erslevs Forlag i København. Det var/er en fortælling om et ægtepar som holdt sammen uanset sorger og glæder og forskelligheder.
Men der er desværre intet konkret lokalhistorisk i romanen.

Velgørenhedskoncert i 1896 til fordel for "Sygeplejeforeningen i Kastrup og Vordingborg".

CitatEn Aftenunderholdning til Fordel for Kastrup og Vordingborg vestre Landsogns Sygeplejeforening agtes afholdt den 18. og 19. Juli. Forestillingen vil komme til at bestaa af Musik og Tabloer med Motiver fra Andersens Æventyr samt Børnesymfonia fra Blomsterfesten i Kjøbenhavn. Den dirigeres af Fru Kriger, Øbjærggaard.
Hr. Cramer-Petersen spiller Solo-Klaver og Fru Stjernholm Violin. I Tabloerne har Byens unge Damer tilbudt at anskueliggjøre de forskjellige Æventyr.
Velvillige Gaver i den Anledning samt Blomster, Frugt, Limonade, Is og Kager - beder man os meddele - modtages med Taknemmelighed, naar Meddelelse sendes til Fru Kammerherreinde Oxholm.
Det fuldstændige Program vil blive bekjendtgjort en af de første Dage.(02.)

Godsejerinde Marie Krieger fra Øbjerggaard, hvis navn jævnligt dukker op i forbindelse med velgørenhedsarrangementer i København og på Sydsjælland i årene før og efter 1900, deltog ofte selv som pianist.
Øbjerggaard var en af parcellerne da det tidligere Ryttergods blev solgt i 1774. I skrivende stund (2026) er herregården ejet af Rosenfeldt.

Christian Winther 100 år.
Vordingborg Dagblad fortæller den 30. juli:

CitatChr. Winthers Gravsted er i Anledning af 100-Aarsdagen for Digterens Fødsel paa Foranledning af Graveren ved Holmens Kirkegaard, Hr. Castberg , blevet Restavreret.
Gelænderet er blevet malet, Bogstaverne pa Mindestenen forgyldte, ligesom Hr. Castberg har prydet Graven med Blomster og Lavrbærtræer. Ud over dette lod det ikke til, at nogen anden havde tænkt paa Digterens Grav.(03.)

Seminariet i Vordingborg begynder det nye skoleår.

Citat"Vordingborg Seminarium har nu begyndt sit ny Skoleaar med 27 Elever, hvoraf 7 kvindelige. I Fjor begyndte Seminariet med 20 Elever. Det er saaledes en meget lovende Fremgang."(04.)

Vordingborg Dagblad, den 17. oktober.

CitatDilerium.
En Mand fra Vordingborg Omegn, der Torsdag Nat i en Dileriumsrus kom løbende paa de bare Strømpesokker til Vordingborg, blev paa Politiets Foranstaltning indlagt paa Vordingborg Sygehus.(07.)

Vordingborg Avis solgt.

CitatProvinspressen.
Vordingborg Avis er solgt af Boghandler O. Willerup til Redaktør O. Bang af Næstved. Købesummen er ubekendt. Overtagelsen finder Sted den 1ste Januar 1897. Hermed har hele Sydsjællands Presse, saavel Højre som Venstre, faaet Sæde i Næstved.

Fra Lolland-Falsters Folketidende. Lørdag den 5. december 1896. På forsiden, begyndende nederst i spalte 5.

Oldenborrelarver i Mængde.

CitatPaa en Mark hos H. Nielsen, Ballebogaard, blev der Fredag efter en Plov opsamlet 100 Pd. Oldenborrelarver, og en Del gik selvfølgelig tabt for Opsamlerne.
2 Voksne og 1 Barn samlede de nævnte 100 Pd. Larver, og de faar 12 Ø. pr. Pd.

Fra Vordingborg Dagblad. Søndag den 19. Juli 1898. (Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.)
Min Kommentar.
Oldenborren var i fortiden et ganske alvorligt problem indtil midten af 1900-tallet, hvorefter den ret hurtigt "forsvandt".

Auktion over indbo i oktober 1899.

CitatDødsboavktion i Kastrup Overdrev.
Tirsdag den 24 ds., Fmd. Kl 10, lader Skovfoged Niels Olsens Enke paa Grund af Bortrejse i Anledning af Mandens Død ved Avktion, der afholdes paa Dødsbostedet i Kastrup Overdrev, bortsælge følgende Ind- og Udbogjenstande:
1 brun Hoppe (5½ Aar), 1 rød do. (l6 Aar), 3 unge Malkekøer, 2 Kvier, 1 Fedekalv, 1 Malkeged, 2 sorte Faar og 3 do Vædderlam, 2 Fedesvin, 2 Ungsvin, en Del Høns og Kyllinger, 2 Fjedervogne, 1 fast Arbejdsvogn, 1 Enspænder og en Tospænderkane, 1 Skovslæde, 2 Sæt Seletøj, Dækkener, 1 Hakkelsemaskine, 1 rensemaskine, 1 Maltkværn, 2 Svenskharver, 1 Foldharve, 1 Sæddækker, 1 Plov, 1 Tromle, 1 Grisebur, Høstharver, Høstred, Mejered, Leer, 1 Hjulbør, 4 Stiger, Grebe, Skovle, Spader, Sække, 1 Skruestik, 1 Svingkværne, 1 Salttønde, 1 Bihus med Bier, Værktøj, Kartofler, ca. 10 Tdr. Blandsæd, 1 god Kogekakkelovn, 1 Komfur, Borde. Bænke. Stole, Senge, Sengeklæder, Gangklæder, Vandstøvler og Sko, 1 Hiørneskab, 1 Puf, Kar, Ballier, Tønder, Spande, Bøger, Skilderier, Køkkeninventar, Glas, Porcelæn m. m.

Inkassator: Herredsfuldmægtig Fabricius, Førslev.
Kredit til 10. Maj 1900.
Øster-Flakkebjerg Herred, den 5te Oktbr. 1899.
H. Bie.(32.)

Kommentar.
Endnu en tragedie. En mand som har haft en tjenestebolig dør, hvorefter lejemålet ophører, og hvorefter enken skal flytte fra det tidligere fælles hjem, og hvor den eneste udvej er at sælge alt.

Politisk møde.
I slutningen af 1800-skete der en begyndende politisk drejning hen mod arbejderbevægelsen, og flere og flere bakkede op om Socialdemokratiet, som var grundlagt i 1878.
Groft forenklet havde Danmark egentlig kun to politiske fløje dengang. "Højre" som var fra det bedste borgerskab og som regerede, og Venstre som var alle "os andre".

Denne lille annonce her til højre stod i avisen "Vestsjællands Social-Demokrat" fredag den 23. marts år 1900.
Stedet hos hvem mødet skulle afholdes, var hos den 52-årige Karl Frederik Adamsen, som på det tidspunkt var smed i Nedervindinge, hvor han boede i sit eget hus sammen med hustruen Maren Kirstine og to af parrets endnu hjemmeboende børn.

"Frygteligt Uvejr over Sjælland". Natten mellem den 29. og 30 Juli 1900.

CitatVordingborg.
Et meget ondartet Uvejr med flere hæftige Lyn - og Tordenbyger drog Natten mellem Søndag og Mandag hen over Vordingborgegnen. Det ene drabelige zixzagformede Lyn afløste hurtigt det andet, og man kunde se alt tydeligt i meget lang Afstand. Med Uvejret fulgte et stærkt Nedbør af Regn. Fra Vordingborg observeredes flere Ildebrande paa Falster og Sjælland.
 - I  K a s t r u p slog Lynet under det første Tordenvejr, der drog over Egnen, ned i Hmd. R a s m u s  O l s e n s  Hus, og dette nedbrændte i Løbet af en Times Tid fuldstændig. En Gris indebrændte. Indboet brændte ogsaa. Ejeren, der for kort Tid siden havde kjøbt Ejendommen og sat Bo, havde om Eftermiddagen faaet assureret Indboet hvilket var et stort Held. Havde Vinden haft en anden Retning, kunde der være Fare for nogle Huse. der laa i Nærheden
 - Et Lyn slog ned i en Pil ved Hmd. R.  P.  B o  N i e l s e n s  Hus i Kastrup, og det fulgte et Par galvaniserede Tørresnore ind i Huset, nemlig ind i Køkkenet, hvor Ejeren blev slaaet om - han var bevidstløs i et Kvarterstid, men tog dog heldigvis ingen særlig Skade -  og ind i Stuen, hvor det rev en Del Kalk af Væggen. Konen, der her sad i Sofaen, kom ingen Skade til.
 - I  K a s t r u p  K i r k e t a a r n  slog et Lyn ned, og det foraarsagede nogen Skade saavel udvendig som indvendig paa Kirken. En Del Tegl paa Taarnet og paa Kirkebygningen knustes.(11.)

Eiler Larsens gård i Næs sælges på tvangsauktion den 11. november.

CitatTvangsauktion. Efter Begjæring as Sagfører Chr. Kjølner i Vordingborg paa en Pant og Udlægshavers Vegne bliver den Gaardejer Eiler Larsen af Næs tilhørende Ejendom, Matr.-Nr. 6a  af Næs By, Kastrup Sogn, skyldsat for Hartkorn 3 Tdr. 3 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb. Gammelskat 54 Kr. 22 Øre, med de paa Ejendommen værende Bygninger med mur- og nagelfast Tilbehør, Avl og Afgrøde, Besætning og Inventarium
stillet til Bortsalg ved en Tvangsauktion, der afholdes paa Raadhuset i Vordingborg Mandagen den 11te November d. A., Eftermiddag Kl. 3.
Ejendommen, der til Auktionsefterretning, efter at den kapitaliserede Arvefæsteafgift, Aa- og Digelagsbidrag til et Beløb af 9000 Kr. ere fradragne, er vurderet til 16,445 Kr., forevises ved Henvendelse paa samme.
Auktionsvilkaarene og de øvrige Salget vedrørende Dokumenter henligge til Eftersyn her paa Kontoret.
Vordingborg søndre Birks Kontor, den 22de Oktober 1901. Kampmann.(21.)

Husmand Lars Jensen og hustru Karen Marie fejer guldbryllup den 30. januar.

CitatEt Guldbrudepar.
I Sværdborg Sogn er der Fredag d. 30. Januar atter en Guldbryllupsfest, i det Hmd. Lars Jensen og Hustru i Kasteløv da fejrer deres Guldbryllup, og denne Højtidsdag vil ikke gaa hen i Stilhed, men vil blive fejret til Parrets Hæder og Ære.
Hmd. Lars Jensen er født i Næs d. 19. November 1819, og han er saaledes over 83 Aar gammel. Hans Hustru, Karen Marie Sørensen, er snart 70 Aar gl.; hun er nemlig født d. 1. Maj 1833 i Kallehave Sogn.
I de første 3 Aar af deres Ægtestab borde de i Nedervindinge, hvorefter de flyttede til Kasteløv til deres nuværende Bopæl. Her har de altsaa boet i 47 Aar.
Lars Jensen og Hustru er flittige og brave Folk, ret et gammelt hæderligt Ægtepar, der er agtet og afholdt i vide Kredse. De skal have det Vidnesbyrd, at de har været tro i deres Gjærning, og det er godt at høre et saadant Vidnesbyrd lyde.
Brudgommen er Veteran fra "48". Han stod i 4. Forst.-Bat. 4 Comp. som Nr. 136. Han var med i Slaget ved Fredericia d. 6. Juli 1849, og han var med i Slaget ved Isted d 24. og 25. Juli 1850. Han er en af de tapre danske Sønner, der har været udsat for at ofre Livet for Fædrelandet, og han saavel som de andre gamle Veteraner fortjener Tak for udvist Mod og Tapperhed.
Bruden er kendt i mange Hjem som en skattet Sygeplejerske; hun har ret forstaaet at pleje og hygge om de syge.
Saavel Brud som Brudgom er forholdsvis raske og rørige. Han maatte i 1893 underkastes en Operation for en Underlivssygdom - under hvis Følger han endnu lider - og som gjorde ham uskikket til alt staaende Arbejde.
Ægteparret har kun et levende Barn, en Datter, som er gift med Mølleforpagter Petersen, Tubæk Mølle ved Præstø.
Guldbrudeparret kan med et glad Sind se tilbage paa det svundne Livsafsnit, og alle, som kender dem, ønsker dem en vel fortjent lykkelig Livsaften.
Vi føjer vore bedste Lykønskninger til de mange Lykønskninger, Parret vil modtage paa Guldbryllupsdagen.(22.)

Min kommentar.
I avisen i Mediestream er der et billede, med det er desværre for utydeligt til at kunne gengives her.

April-sne.
I en lille notits under rubrikken Vordingborg, i "Vestsjællands Social-Demokrat" fredag den 17. april 1903, skriver avisen:

CitatForaar.
I Gaar var det Torden og Snevejr her paa Egnen. I dette dejlige vejr var der en Mand i Nedervindinge, der havde faaet sine Køer paa Græs.

Min kommentar:
Notitsen var en lidt skadefro bemærkning i den Vestsjællandske avis, om de bønder i det Sydsjællandske område, som havde fået vinteren tilbage i denne april måned.
At lukke køerne ind igen forekommer i vore dage ikke som noget større problem, men dengang?
I gamle dage blev køer tøjret, og flyttet rundt på marken med en kæde, som havde en tøjrepæl for enden som blev banket ned i jorden. Så først skulle kæden og tøjrepælen findes under sneen, og var det frost, så var tøjrepælen måske også frosset fast i jorden.

Gård i Ornebjerg skal udstykkes i 1905-06.

CitatFra Gaard til Husmandsbrug.
Sagfører L. C. Nielsen og Kæmner B. Caprani, Vordingborg, har i Følge "Sydsjl. Soc Dem." købt R. Olsens Gaard i Ornebjærg, Kastrup Sogn. Gaarden har et Areal af godt 60 Tdr. Land. Det er Tanken at udstykke den til Husmansbrug. Overtagelsen sker strax.
Købesum ubekendt.(49.)

I sommeren 1909 er Zakarias Nielsen i Langebæk for at skrive en roman.

Citat"Forfatteren Zacharias Nielsen opholder sig for Tiden i Langebæk for at skrive en Roman hvis Handling foregaar i disse Egne."(06.)

Landevejen mod nord forbi Kastrup.
Vordingborg Dagblad skriver i en notits lørdag aften den 9. november 1912 denne lille henstilling om landevejen mod Næstved, samt vejen ved Jernbanestationen. Det er fra tiden før veje blev asfalterede:

CitatNæstvedvej.
På Næstvedvej er der for Tiden et svært Pløre og Ælte, saa der er ret ufremkommeligt. Det er i høj Grad ubehageligt for saavel kørende som gaaende.
Vejen bør renses og ordnes, og vi henstiller efter Anmodning fra flere Sider, at dette snarest sker.
Ved Stationen trænger der ogsaa til at Vejen efterses.

Sessionen i Vordingborg i juni 1913.

CitatSessionen i Vordingborg den 26.-28. Juni gav følgende Resultat:
K a l l e h a v e  S o g n s  østre  Del :
5 kom til søværnet, 8 til fodfolket, 1 til Rytteriet, 1| til Feltartilleriets Konstabler, 2 blev kasserede, 1 blev forbigaaet og 5 afviste.
K a l l e h a v e  S o g n s  v e s t r e  D e l :
2 kom til søværnet, 6 til fodfolket, 1 til Feltartilleriets Konstabler, 1 til Arbeidstropperne. 4 kasseredes, 3 afvistes, 3 udeblev og 1 fik Udsættelse.
V o r d i n g b o r g  L a n d s o g n s  v e s t r e  Del:
1 kom til Kystartilleriet.
K a s t r u p  S o g n : 
9 kom til Kystartilleriet, 4 kasseredes, 1 blev forbigaaet, 1 afvistes og 7 udeblev
S v ær d b o r g  S o g n :
14 kom til Fodfolket, 1 til Feltartilleriets Konstabler, 6 kasseredes, 1 blev forbigaaet, og 8 afvistes.
K ø n g  S o g n :
2 kom til Søværnet, 12 til Fodfolket, 3 til Livgarden, 2 til Rytteriet, 1 til feltartilleriets Trænkonstabler, 1 til Ingeniørerne, 1 til Kystartilleriet, 6 blev kasserede, 2 blev forbigaaet, 7 afvistes og 6 udeblev.
H a m m e r  S o g n :
2 kom til Søværnet, 5 til Fodfolket, 1 til Livgarden, 2 til Rytteriet, 1 til feltartilleriets Konstabler, 1 til Feltartilleriets Trænkonstabler, 4 kasseredes. 2 blev forbigaaede, 2 afvistes og 1 udeblev.
L u n d b y  S o g n :
2 kom til Søværnet, 1 til Fodfolket, 1 til Rytteriet, 1 til Feltartilleriet Konstabler, 1 til Ingeniørerne, 3 kasseredes, 3 afvistes, 2 udeblev og 2 fik Udsættelse.
U d b y  S o g n :
2 kom til fodfolket, 2  kasseredes, 2 blev forbigaaede, 2 afvistes og 1 fik Udsættelse.
Ø r s l e v s  S o g n :
2 kom til fodfolket, 1 til Ingeniørerne, 3 til Kystartilleriet, 1 blev forbigaaet, 8 afvistes. 1 udeblev og 2 fik Udsættelse.
Ø s t e r e g e s b o r g  S o g n :
1 kom til Søværnet, 14 til fodfolket, 1 til Livgarden, 1 til Rytteriet, 5 kasseredes, 1 blev forbigaaet, 9 afvistes og 6 udeblev.
V o r d i n g b o r g  L a n d s o g n s  ø s t r e  D e l :
2 kom til Søværnet, 2 til fodfolket, 8 til Kystartilleriet, 5 kasseredes, 1 blev forbigaaet. 2 afvistes, 7 udeblev og 1 fik Udsættelse.
V o r d i n g bo r g  K ø b s t a d :
6 kom til Søværnet, 13 til  fodfolket. 20 til  Kystartilleriet, 16 kasseredes, 3 blev  forbigaaede, 11 afvistes, 13 udeblev og 5 fik Udsættelse.(43.)

Den store gårdbrand i Neder Vindinge.
Avisen "Demokraten" beretter om ildebranden søndag den 12. Juli 1914, på side 2 i spalte 7.

CitatNedbrændt Gaard.
Vordingborg, den 11. Juli. I Eftermiddag ved 3½ Tiden udbrød der Ild hos Andreas Petersen, Neder Vindinge.
I Løbet af et Øjeblik var hele Gaarden nedbrændt. Kreaturerne reddedes, men Indboet brændte. Ilden opstod i Staldlængen.

Sølvbryllup i Kastrup søndag den 4. oktober.

CitatSølvbryllup.
Gdr. O.  N i e l s e n og H u s t r u, Kastrup, fejrede søndag deres Sølvbryllup under megen Opmærksomhed. Ved Hjemmet var pyntet med Æresport, og Sølvbrudeparret modtog talrige Lykønskninger og Gaver. Om Aftenen var der Familiefest i Hjemmet.(09.)

En 70-års fødselsdag i april 1916.

CitatFhv. Gdr. H Larsen, Villa "Solfang", Næstvedvej. Vordingborg, fylder førstkommende Tirsdag d. 25. April 70 Aar.
H. Larsen fødtes d. 25. April 1846 i Skavernp. I 1851 kom han til Kastrup som Plcjesøn hos sin Moster, og i 1881 købte han Gaarden i Kastrup, som han for nogle Aar siden aftod til sin Søn.
H. Larsen har beklædt forskcllige Tillidshverv. Han var Medlem af Kastrup Sogns Skolekommission fra 1866 i 15 Aar, og Medlem af Kastrnp Sogneraad i 12 Aar fra 1889. I 1890 valgtes han ind i Masnedsund Slagteris Bestyrelse, og dette Hverv beklædte han i 18 Aar. Da H. Hansen, Bakkebølle, dode i 1994, blev H. Larsen Formand for Slagteriet, og det var han til 1908, da han flyttede fra Kastrup Sogn ind til Vordingborg.
H. Larsen er Repræsentant i Vordingborg Sparekasse, ligesom han har beklædt flere andre Erhverv. Paa sin 79 Aars Fødselsdag paa Tirsdag vil han sikkert modtage mange Lykønskninger.(58.)

Tyverier i Neder Vindinge.
Næstved Tidende, fortæller om tyverierne tirsdag den 14. november 1916. På side 2, i spalte 6.

CitatFlere Tyverier i Vindinge.
Vi meddelte forleden. at der var sket et større Tyveri hos Sognefoged Madsen, Nedervindinge.
Nn har der ogsaa for nogle Dage siden fundet to Tyverier Sted hos Gdr. H. P Petersen, Nedervindinge. Det første Tyveri bragte Tyven eller Tyvene et Udbytte paa en 4'Ugers Gris og en Tønde formalet Sæd; det andet Tyveri endnu en 4'Ugers Gris.
Karlene paa Gaarden har hørt noget Spektakel, da Tyverierne skete, men har ikke tænkt videre over det. Politiet arbejder nu ivrigt paa Tyven eller Tyvenes Paagribelse og hælder til den Formodning, at det er de samme, der har opereret begge Steder.

Togulykke i nærheden af Kastrup.
"Lolland-Falsters Folketidende" den 20. oktober 1917 fortæller, på side 3 i spalte 5, om en tragisk togulykke:

CitatDræbt af Toget.
Da Persontoget i Aftes ved 7-Tiden passerede Strækningen Klarskov-Vordingborg paakørte det en Kvinde, der dræbtes paa Stedet. Det er en 60 aarig ugift Datter af Husmand Jens Hansen, Nedervindinge.

Strejke på Rosenfeldt i august.

CitatPaa Rosenfeldt ved Vordingborg har der været en Landarbejderstrejke, der iflg. "Vordingborg Dagbl." nu er endt med Forlig. Dette gaar ud paa, at Arbejderne faar en mindre Lønforhøjelse og ½ Times mindre Arbejdstid i December og Januar Maaneder. Godset anerkender endvidere deres Organisationsret, og til Gengæld frafalder Arbejderne Kravet om, at Godset kun maa beskæftige organiserede Arbejdere.
For de polske Arbejderes Vedkommende opnaaedes der Enighed paa Betingelse af, at
de faar Dyrtidstillægget noget forhøjet.(18.)

Tømrer Hans Hansen i Studby bliver gift.

CitatBryllup.
Paa Fredag den 5. Marts vies i Rønnebæk Kirke Frk. Kristine Hansen, Datter af Parc. Sofus Hansen, Rønnebæk, til Tømrer Hans Hansen, Studby ved Vordingborg.(30.)

Sognerådsmøde august 1921.

Citatb]Kastrup Sogneraad holdt Mandag Aften Møde.[/b]
Præstø Amt meddelte, at Indenrigsministeriet havde fastsat Statstilskuddet til Forrentning af det af Kommunen i Sparekassen for Vordingborg og Omegn optagne Laan, stort 10.000 Kr., til 150 Kr. Halvaarlig i 10 Aar. Til Efterretning.
Præstø Amt meddelte endvidere, at Betaling for Ophold paa Alderdomshjemmet i 1921-22 vilde være at beregne med 1 Kr. 60 øre pr. Dag for hver Person. Til Efterretning.
Fra Hjælpekassen forelaa Beretning nm Understøttelsen. Det vedtoges at yde 200 Kr. for Juli Maaned.
Der foretoges Indstilling af Snefogeder for Treaaret fra 1. Decbr. 1921.
Det vedtoges at anskaffe to nye Slanger til Brandsprøjten.
Desuden behandledes forskellige Alderdoms- og Forsørgelsessager.(33.)

Kastrup Sygekasse.

CitatKastrup Sygekasse holdt forleden Generalforsamling i Kastrup Skole, hvor Mønstervedtægten vedtoges med enkelte Ændringer.
Det vedtoges at sætte Sygepengene til 1 Kr. pr. Dag for Mænd, hvorimod Kvinder (herfra dog undtaget Enker med Børn) ingen Dagpenge faar.
Barselhjælpen ansættes til 2 Kr. pr. Dag."(05.)

Om Elektriciteten i Kastrup.

CitatElektricitetsmøde i Kastrup.
Tirsdag Aften afholdtes Elektricitetsmøde i Kastrup Skole, hvor Direktør Ørum og Fmd. for Højspændingsværket, Proprietær Andersen, Snedkærgaard, var indbudte.
Efter at Gdr. H. Hansen, Egeskovgaard, havde indledet, holdt Proprietær Andersen et Foredrag om Højspændingsværkets Virksomhed og Elektriciteten i Landbrugets Tjeneste, saaledes som vi tidl. har refereret.
Direktør Ørum forklarede, hvorledes Udgifterne fordelte sig for hver især. Det fremgik af Direktørens Udtalelse, at Tidspunktet for Tilslutningen var valgt særdeles gunstigt, idet alt Materiale var faldet betydeligt, Priserne for Motorerne saavel som Installationerne nærmede sig Priserne i 1914-15.
Mødet sluttede med Valg af fire Udvalgsmedlemmer, som skal arbejde videre for Sagen. De valgte er: Gdr. L. P. Larsen, Kastrup, Gdr. N. P. Nielsen, Gdr. H. C. Hansen, Ornebjerg, og Smedemester Hansen, Nedervindinge.(13.)

Sognerådsmøde i Kastrup i november 1922.

CitatKastrup Sogneraad holdt forleden Møde.
Da Formanden endnu er syg, lededes Mødet af Næstformanden.
Fra De danske Statsbaner forelaa en Forespørgsel, om det ikke var muligt at faa Jordafgiften ved Underføringen af Vejen mellem Nedervindinge og Kastrup Kirke noget billigere. Sogneraadet svarede, at Overenskomsten skulde staa ved Magt.
Vejassistenten havde foretaget Syn af Vejene og fundet disse i god Stand.
Der blev bevilget 40 Kr. til Teknisk Skole 1 Vordingborg og 20 Kr. til Præstø Amts Plejeforening.
Der gaves Tilladelse til Oreby Brugsforening til at føre en Spildevandsledning ud i en aaben Grøft.
Husmandsforeningen fik Tilladelse til at afholde 2 Møder i Kastrup Skole.(31.)

Oldtidsfund.
Notits i Næstved Tidende. Mandag Aften den 17. september 1923. På side 4, øverst til venstre.
Notitsen i avisen, er citeret her:

CitatGravpladsen i Nedervindinge.
Konservator Walther har atter været ude at undersøge Oldtidspladsen paa Pens. Hans Jensens Mark i Nedervindinge.
Gravpladsen omfatter ikke alene Skeletter og Urnebegravelser, men ogsaa to Brandpletter. (Liget brændtes, hvorefter der gravedes et Hul i Jorden til Asken. Brandpletter er almindelige paa Bornholm, men sjældne paa Sjælland).
Der findes Skaar af ituslaaede Lerkar. Gravpladsen er stor, og der findes mange Begravelser. Sydsjællands Museum kan næppe magte at udgrave den store, ret sjældne Gravplads fra Oldtiden, saa her bør Nationalmuseet, der har faaet Underretning om Fundet sikkert tage fat.

Hest fra Sallerupgaard på hovedgaden i Vordingborg.

CitatLøbsk Hest.
En Hest med Ridesaddel kom Søndag ved 11-Tiden løbende ind i Algade i Vordingborg, hvor den blev standset
ved Trælasthandelens Bygning. Hesten var noget forreven og blødte cn Del.
Man gisnede straks paa, at der mulig var sket en Ulykke, men det viste sig heldigvis ikke at være Tilfældet.
Hesten, der var af ædel Race, ejes at Godsejer B e c h, Sallerupgaard. Den var om Formiddagen blevet øvet i at springe over Forhindringer, og ved et af disse Spring havde den slaaet sig løs fra sin Træner.
Hesten kom under Dyrlægebehandling. Der var ikke noget i Vejen med den ud over de blødende Smaasaar, som den havde faaet i et Pigtraadshegn. Den skal dog være opstaldet et Par Dage paa Trælasthandelen.(24.)

To Fiskere på sildefangst drukner i Storstrømmen sidst i september.

CitatEn sørgelig Ulykke ved Vordingborg.
To Fiskere drukner efter at have drevet rundt paa Havet hele Natten.
Fredag Aften ved 6-Tiden gik tre Vordingborg-Fiskere, den 63-aarige Otto Hansen, hans 16-aarige Dattersøn Sander Hansen, og den 32-aarige Ludvig Hansen, ud i Storstrømmen for at fiske Sild. De arbejdede hele Natten, men ved 2-Tiden begyndte det at blæse kraftigt op. Baaden begyndte pludselig at slingre, hvorefter Masten blev slaaet sammen og Galgen slog gennem Bunden.
Baaden sank øjeblikkelig. Det lykkedes de tre Fiskere at faa fat i Garnet, i hvis Bøjer de holdt sig oppe. Efter en Times Forløb kunde den 16-aarige Sander ikke mere, og han gik til Bunds.
Ludvig Hansen og Otto Hansen holdt sig endnu til Bøjen til ved 6-Tiden, da Ludvig med Ordene: "Hils min Kone og mine Børn" gik ned for ikke at komme op mere.
Den gamle Otto Hansen holdt sig til ved 10-Tiden, da en hollandsk Motor-Galease i Forbifarten opdagede ham og fik ham bjerget. Han var da meget forkommen. Galeasen sejlede til Vordingborg, hvor han førtes til sit Hjem, og i Eftermiddag er han rigtig kvik.
I Anledning af den triste Ulykke flages der i Vordingborg paa halv Stang.(ggg.)

Sølvbryllup i Neder Vindinge.

CitatSølvbryllup kan Lørdag den 8. Marts fejres af Pclst. P. Johansen og Hustru, Nedervindinge.(25.)

Interessant Skeletfund.

CitatFor nogle Dage siden udgravede Sognefoged Madsen, Nedervindinge, fra sin Mark et Skelet. Sognefogeden sendte Melding herom til Nationalmuseet, og Lørdag var Dr. Brøndsted fra Nationalmuseet i Nedervindinge, hvor han paa Parcellist Hans Jensens Mark i en Grusgrav udgravede et andet Skelet. Dr. Brøndsted erklærede, at Skelettet stammede fra den ældre Del af Jernalderen.
Paa denne Plads, hvor der altsaa i den ældre Jernalder har været en Begravelsesplads, er nu ialt fundet 20 Skeletter og forskellige Urnerester.
En af Urnerne og en Broncering findes paa Museet her i Byen.(28.)

Kastrup Sogn. Kødkontrol, snefogeder, samt ny kakkelovn i Kastrup Skole.

CitatKastrup Sogneraad holdt Tirsdag Aften Møde. Efter Henstilling fra Slagtere i Kommunen vedtoges det at indføre Kødkontrol.
Til Snefogder valgtes Forvalterne Hasselbalch, Oregaard, og Kragh, Rosenfeldt, samt Gdr. Hans Hansen, Næs.
Endvidere enedes man om at indsætte en ny Kakkelovn i Kastrup Skole, samt at lade udføre noget Dræningsarbejde i Skolegaarden.(27.)

Trafikuheld i Ornebjerg i maj 1925.

CitatBilsammenstød.
I Formiddags kørte i Ornebjerg Vognmand H. Nielsens Lastbil sammen med en Bil, tilhørende Savværksejer Hansen, Nyraad. Begge Biler blev stærkt beskadigede.(46.)

Underskud i Sognerådskassen. Maj 1926.

CitatSogneraadsformanden nedlagde sit Mandat.
Vordingborg, Lørdag.
For nogen Tid siden nedlagde Formanden for Kastrup Sogneraad, Husmand Chr. Jensen, Ornebjerg, sit Mandat, efter at det var konstateret, at der var Uro i Regnskaberne. En Revision har nu vist, at der er et Underskud i Sogneraadets Kasse paa 9000 Kr.
Der er indledet Politiundersøgelse.(34.)

* * * * * * * * * * *
Fodnoter.
01.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Vejle Amts Folkeblad", torsdag den 26. november 1885. Første spalte på side 2.
02.) "Vordingborg Dagblad", søndag den 12. Juli 1896. - Avis fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
03.) "Vordingborg Dagblad", den 30. juli 1896. - Avis fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
04.) "Vordingborg Dagblad". Onsdag den 2. september 1896. - Avis fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
05.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende", mandag aften den 19. september 1921. På side 3, nederst i spalte 5.
06.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Torsdag den 1. juli 1909. Side 3. Øverst i venstre hjørne under rubrikken "Vordingborg".
07.) Langebæk Lokalhistoriske Arkiv. "Vordingborg Dagblad", lørdag den 17. oktober 1896.
08.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende" den 31. December 1886. På side 3, i venstre spalte.
09.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Mandag Aften, den 5. oktober 1914. På side 3, under rubrikken "Vordingborg."
10.) Statsbiblioteket. Mediestream. "Skive Avis". Torsdag den 11. juni 1891. På side 2. Begyndende nederst i spalte 2.
11.) Mediestream.Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Tirsdag den 31. juli 1900. På side 2, i spalte 6.
12.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Dagbladet". Torsdag den 29. januar 1863.
13.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Onsdag aften, den 14. december 1921. Side 3, i spalte 5.
14.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Berlingske Politiske og Avertissement-Tidende". Torsdag morgen den 20. maj 1886, På side 2. Spalte 5.
15.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Den 25. november 1886. På side 3, i første spalte.
16.) "Frie Tider" er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek og ligger frit tilgængelig på Nettet:
https://www.kb.dk/e-mat/dod/130024222234-color.pdf 
17.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Onsdag den 8. Juni 1892. På side 3, i spalte 1.
18.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Ringsted Folketidende" den 8. august 1918. På side 2, i spalte 3.
19.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Søndag den 15. maj 1892. På side 2, i spalte 5.
20.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Berlingske politiske og Avertissements-Tidende". Fredag Morgen den 5. marts 1886. På side 3, nederst i højre spalte.
21.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Berlingske politiske og Avertissements-Tidende". Den 26. oktober 1901. På side 13, i spalte 3.
22.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidnede". Den 30 Januar 1903. På side 2, i spalte 6.
23.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Dags-Telegrafen". Søndag den 14. december 1884. På side 2, i spalte 2.
24.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Mandag Aften den 15. oktober 1923. På side 4, i spalte 1.
25.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Onsdag aften den 5. marts 1924. På side 4. Næstøverst i spalte 1.
26.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Bornholms Avis og Amts-Tidende". Mandag aften den 1. oktober 1923. På side 2, i spalte 4.
27.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Onsdag aften den 8. oktober 1924. På side 3, nederst i spalte 4.
28.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Tirsdag aften den 13. maj 1924, side 3, i højre spalte under rubrikken Vordingborg.
29.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Onsdag den 4. maj 1892. På side 2, nederst i spalte 2.
30.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Søndag den 29. februar 1920. På side 2, i spalte 7.
31.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Fredag aften den 10. november 1922. På side 4, nederst i spalte 1.
32.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Lørdag den 7. oktober 1899. På side 3, i spalte 7.
33.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Torsdag aften den 4. august 1921. På side 3, i spalte 5.
34.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Ærø Avis". Tirsdag den 25. maj 1926. På forsiden.
35.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Sjællandsposten". Onsdag den 7. Januar 1885. På side 2, øverst i spalte 1.
36.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Torsdag den 3. november 1887. På side 3, i spalte 1.
37.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Onsdag den 23. januar 1889. På side 2, næsten øverst i højre spalte.
38.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Dags-Telegrafen". Søndag den 17. februar 1889.
39.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Torsdag den 24. maj 1883. På side 2, i spalte 3.
40.) Akrkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog (1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 160, nummer 7.
41.) Akrkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog (1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 68, nummer 5.
42.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Svendborg Avis". Lørdag den 9. april 1892. På side 2, øverst i spalte 2.
43.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Tirsdag aften den 1. juli 1913. På side 3, i spalte 2.
44.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Torsdag den 21. februar 1889. På side 2, næsten nederst i spalte 5.
45.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Flyve-Posten". Torsdag den 4. marts 1858. På forsiden, i spalte 3.
46.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Lørdag Aften den 30. Maj 1925. På side 3, næsten øverst i højre spalte.
47.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Avis for ti Kjøbstæder". Den 10. januar 1815. På side 3, begyndende nederst i spalte 1.
48.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Østsjællamds Avis". Fredag den 28. september 1860. På forsiden, nederst i spalte 2.
49.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Lolland-Falsters Folketidende". Fredag den 24. November 1905. På side 2, fra nederst i 3. spalte.
50.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Kjøge Avis". Onsdag den 18. oktober 1882. På side 2, i spalte 2.
51.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Sorø Amtstidende". Tirsdag den 22. marts 1853. På side 3, i første spalte.
52.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003) Ny scanning i farver. Døde kvinder 1847 - Døde kvinder 1869. Opslag 2. - 1853, nummer 1.
53.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Flyve Posten". Mandag den 12. marts 1860. På forsiden af avisen. I spalte 3.
54.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Aalborg Stiftstidende". Mandag den 2. februar 1863. På side 2. Øverst i første spalte.
55.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Aarhuus Stifts-Tidende". Lørdag den 16. juni 1860. På side 2, i spalte 2.
56.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Aarhuus Stifts-Tidende". Tirsdag den 17. juni 1845.  På side 4, i spalte 2.
57.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Kalundborg Avis". Torsdag den 1. august 1861. På side 3, begyndende nederst i spalte 2.
58.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Lørdag aften den 22. april 1916. På side 2, i spalte 4.
59.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Tirsdag den 5. oktober 1882. På side 3, i 2. spalte.
60.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved_Tidende". Den 22. januar 1888. På side 2, i spalte 2.
61.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Søndag den 3. juni 1888. På side 2, i spalte 5.

Tak for nyttige oplysninger, som vil gøre det nemt at finde "tavlen", og stedet hvor Rytterskolen har ligget.

Rytterskolen i Neder Vindinge
Kong Frederik IV udstedte en forordning af 28 marts 1721 om Rytterskoler. Der opført 204 Rytterskoler i alt. Heraf 19 i Vordingborg Rytterdistrikt.
Alle Rytterskoler er opført med samme grundplan og en Ryttertavle.
Samtlige skoler på Sjælland (113 ialt) blev opført af bygmester Laurits Erichsen, der havde eget teglværk i Nivå, til en pris pr. skole på 550 rdl.
Rytterskolen i Neder Vindinge er opført omk. 1722.
Ryttertavlen afleveret til Kastrup Centralskole af Sognefogeden i 1960rne, hvor den stadig kan ses.
Rytterskolen har fungeret som Smedje i mere end 100 år.
Skolen har adresse på den nuværende Kærvej 7.

Kilde: http://www.thorshoj.dk/ - Frederik IVs Rytterskoler
Neder Vindinge: http://www.thorshoj.dk/Rytterskoler_Vordingborg%20.HTM#Vindinge

Hans Anders Hansen blev født i Værslev Sogn lørdag den 23. maj 1818, og blev hjemmedøbt samme dag kort efter dåben. Dåben blev efterfølgende bekræftet i Værslev Kirke en måned senere, tirsdag den 23. juni.
Forældrene var husmand Mikel Cort Hansen fra Værslev og hustru Maren Andersdatter.(01.)
Værslev Sogn og landsby ligger en halv snes kilometer øst-sydøst for Kalundborg.

Hans Anders blev konfirmeret i Værslev Kirke i 1832, og blev indskrevet i kirkebogen med faderens fornavn som efternavn: Michelsen.(02.)

Jonstrup Seminarium.


Hans Anders rejste så, eller blev sendt til, Jonstrup Seminarium lidt uden for Ballerup nord for København, engang midt i 1830erne, for at studere.
I hovedstaden møder han en ung kvinde, Augusta Petrea Henriette Bredahl, som var født i København den 3. december 1816, og døbt i Vor Frue Kirke juleaften, den 24. december 1816.(03.)
De to unge, Hans Anders Hansen, og Augusta Petrea Henriette Bredahl, gifter sig så i København på Sankt Hans-dag, den 24. juni 1842.(04.)

Kastrup Sogn.
Men Hans Anders Hansens kommende svigerfar var skolelærer Bredahl fra Kastrup Sogn, og han var død kun fire måneder før de unges bryllup, og var kun blevet 54 år gammel.
Den afdøde svigefader, hustruen Augusta Petreas fader, hed Frands Christian Bredahl og var oprindelig fra Randers, og havde været skolelærer og kirkesanger i Kastrup Sogn i en del år,
Bredahl var død den 23. februar 1842, og var blevet begravet på Kastrup Kirkegård torsdag den 3. marts 1842.(06.)
Året før, i 1841, havde biskop over Sjællands Stift, J. P. Mynster, rejst rundt i hele Herredet, og havde besøgt og tjekket alle skoler og skolelærere. På denne rejse besøgte biskoppen også Kastrup Skole og skolelærer Bredahl, og Mynster noterer efter besøget sin vurdering, og skriver bl.a.:

Citat"Skolehuset meget godt. 65 Børn. Læreren Frantz Christian Bredal, 54 Aar, Sem. fra Bornholm, har tumlet endeel omkring, beskyldes for at være drikfældig, dog forsikre Præsterne, at de Intet have mærket dertil; men han er kun en maadelig Lærer."(05.)

Skolelærer Bredahls død var dog ikke kun tragedier.
Det lå således lige for, at Hans Anders Hansen overtog svigerfars skolelærer-job i Kastrup, og at det nygifte lærerpar også fik boligen efter den afdøde.
Kastrup Sogn skulle således ikke have besvær og omkostninger med at søge efter en ny skolelærer, og den afdøde skolelærerenke ville ikke blive et forsørgelsesproblem for sognet, for hun blev jo blot boende i skolehuset, hvor alle jo nu var familiemedlemmer.(07.)
Så alt fortsatte helt som før.

Hans Anders Hansen havde et par år tidligere blandet sig i den offentlige debat om fremtidens skole og undervisning, En debat som undervisere og andre fremtrædende skolefolk fra kredsen omkring Jonstrup Seminarium førte i fuld offentlighed, så Hans Anders var kendt i kredsen.
Omkring årsskiftet 1840 skete der store begivenheder.
Den 3. december 1839 var kong Frederik den 6. død, og et halvt år efter, den 28. juni 1840, blev Christian den 8. kronet i Frederiksborg Slotskirke. Imellem disse to begivenheder var der en fest på Jonstrup Seminarium(08.), hvortil Hans Anders Hansen havde skrevet et digt på seks vers, som han læste op.
De første vers berører tabet af den gamle konge, og de sidste vers er en hyldest til den nye konge.
Her er første vers, hvori han fortæller:
Du kan læse og/eller downloade hele Hans Anders Hansens digt som en pdf-fil ved at klikke her...



Det var især præsten Christian Ludvig Børresen, som "talte de store ord" i Jonstrup-debatten, og som fra oktober 1839 var begyndt at udgive et regelmæssigt tidsskrift: "Maanedskrift og Repertorium for Almue-Skolelærere".

På nogle af Børresens tanker opponerede skolelærer Hans Anders Hansen fra Kastrup i et lille hæfte i 1843 med titlen:  "Om Opdragelsesunderviisningen i Almueskolen i Almindelighed og om Udenadslæren i Særdeleshed". Denne lille bog på 29 sider havde skolelærer Hansen selv stået for udgivelsen af.


Reklamen herover er for Hans Anders Hansens udgivne "Duplik til Hr. Pastor Børresen", en annonce som blev bragt i flere forskellige dagblade i tiden efter udgivelsen.
Her er det fra Lolland Falsters Stiftstidende den 1. juni 1845.


Søn født, –  og søn dør.
Hans Anders hustru, Augusta Petrea, føder lærerparret en søn den 24 juli 1843.
Sønnen overlevede fødslen, men blev kun en halv dag gammel, men nåede at blive døbt Elovius Bredahl Hansen, og han bliver begravet på Kastrup Kirkegård  den 29. juli.(09.)

Hustruen Augusta Petrea dør.
Ulykkeligvis kom Augusta Petrea sig ikke efter fødslen, så den 21. august 1843, kun fire uger efter fødslen så døde Hans Anders 25årige hustru Augusta Petrea Henriette også.
Hun blev kun godt 25 år gammel, og blev også begravet på Kastrup Kirkegaard(10.)
Skolelærer Hansen skriver et mindedigt, som han får sat ind i den Københavnske avis "Berlingske Politiske og Avertissementstidende" mandag den 28. august 1843.(11.)
Det er første vers som er gengivet her til højre.

Hele digtet er på fire vers, som du kan læse og/eller downloade som en pdf-fil ved at klikke her...

Asylsange.
Den bratte ensomhed får skolelærer Hansen til at skrive en hel del børnesange, som han fik udgivet på  H. J. Bings forlag i København i 1845, med titlen "Sange for Børn i Asyler".

Denne lille sangbog er på 40 sider, og indeholder 27 børnesange, og var/er "en lille bedrift".
Børnesangbogen har skolelærer Hansen tilegnet dronning Caroline Amalia som var Christian den Ottendes hustru.
Caroline Amalia var foregangskvinde for børnehaver (asyler) og børneskoler, og hendes aktiviteter  inspirerede mange andre til at arbejde for det samme.

I børnesangbogen har skolelærer Hansen skrevet denne indledning:

CitatForord.
Ved at skrive og udgive nærværende lille Samling af Asylsange, har det været min Hensigt, at bidrage til at give Asylbørn et for dem i Almindelighed passende Stof.
Det er vistnok i sin Orden, at Indøvelsen af passende Sange maa udgjøre et vigtigt Element i Asyler. Derved oplives Barnet, det fromme Gemyt og den barnlige Sands holdes Aaben, og mangt et Frø kan derved gjemmes i Barnets Hjerte og bære Frugt for det kommende Liv.
Naar det altsaa maatte findes, at disse Sange i nogen Maade kunne være tilfredsstillende i nævnte Henseende, da glæder jeg mig til min Hensigts Opnaaelse. De gjøre iøvrigt ikke Fordring paa noget egentlig poetisk Værd; men jeg har stræbt at vogte mig for det Barnagtige og Platte, da jeg er mig bevidst, kun at have havt det Barnlige for Øie.
At de Melodier, og netop de, jeg har valgt, lettelig kunne indøves med Asylbørn fra 2 – 7 Aar, har Erfaringen lært mig. Og hvor disse Melodier, foruden paa andre Steder, kunne findes, har jeg paavist i Noter under Sangene.

Forfatteren.

Bogen indeholder hyldestsange, og sange om naturen og årstiderne, samt nogle religiøse sange. Og sang nummer 21 er en lokal tak til dronning Caroline Amalia, som havde besøgt Vordingborg Asyl den 17. juli 1843.
De sidste sange er sange fra Vordingborg Asyls årlige indvielsesfester i årene 1840, 1841, 1842, 1843 og 1844.

Det Kongelige Bibliotek har scannet og lagt denne lille børnesangbog på Nettet, hvorfra du kan læse og/eller hente bogen som en pdf-fil...

Pestalozzis 100-årsdag fejres.
Det var en af skolevæsenets helt store ånder som blev fejret den 12. januar 1846. Johann Heinrich Pestalozzi ville være blevet 100 år gammel.
Det var dengang en stor begivenhed, som blev markeret af mange skolefolk rundt i Europa, og også i Danmark.
Små 3 uger tidligere var en kantate med tekst af H. A. Hansen blevet "afsjungen i Vordingborg Kirke ved Julefesten 1845".
Og Hansens kantate blev sunget igen på selve Pestalozzis 100-årsdag ved "Pestalozzi-Mindefesten i Nysted d. 12. Jan. 1846".(13.)

Johan Heinrich Pestalozzi var født den I2.januar 1746 i Zürich.
Pestalozzi studerede først teologi, men sluttede med jura. Men det blev undervisning og opdragelse af ungdommen, og især de lavere og fattige klassers børn, som blev hans virke.
Pestalozzi døde i Neuhof i Schweiz den 27. februar 1827, 81 år gammel.
Grundteserne i Pestalozzis lærdomsmetode var de af Rousseaus teorier som var imod fortidens mening om, at børn skulle formes til en bestemt rolle.
Pestalozzis metode var også, at lærdom ikke kan opnås ved hjælp af afstraffelse, eller kun via lektier og bøger, men også gennem leg og egne erfaringer.
Og at den unge skal støttes i at danne sin egen mening, uden at tage sig af hvad andre mener. Og den unge skal lære at tage hensyn, og at vise medfølelse med andre.
Vigtigst af alt, så skal den unge lære at tænke selv.

Sydsjælland får endnu et nyt dagblad i 1847.


Tirsdag den 5. januar 1847 begyndte der at udkommen en ny sydsjællandsk avis, "Præstø Amtsavis og Avertissementstidende".
Det var boghandler J. O. Willerup i Vordingborg som stod for udgivelsen, og avisen blev trykt hos Wilhelm Laubs enke Christiane Christine Thoma Wilhelmine Laub, i Nykøbing Falster.
Redaktøren i denne nye avis, var skolelærer H. A. Hansen fra Kastrup.

På næsten hele forsiden af denne nye avis havde H. A. Hansen skrevet et digt på hele 11 vers, med titlen "Nytaarshilsen", som begynder således:


Fire dage før denne nye sydsjællandske avis udkom, fredag den 1. januar 1847, havde den københavnske avis "Fædrelandet", som H. A. Hansen i sin nye avis havde antydet som et "forbillede", haft et stort digt på hele forsiden med titlen: "Til de unge", et digt som var hentet fra "Poul Rytters Viser og Vers".
"Poul Rytter" var pseudonym for "Fædrelandets" redaktør Carl Ploug.
At H. A. Hansen kopierede Carl Ploug, med et ligeledes meget stort digt på hele forsiden, forekommer mere som en bevidst handling, end som en tilfældighed.

Edvard Meyers Københavnske avis "Flyveposten", som H. A. Hansen IKKE havde fremhævet som forbillede, skrev en satirisk, næsten spydig, kommentar til det nye dagblad(18.), en kommentar som begynder med:
"Provindsbladenes Antal er i disse Dage blevet forøget med et nyt, der under Titel af "Præstø Amtsavis og Avertissementstidende" redigeres af en Skolelærer H. A. Hansen".
Og lidt længere fremme i artiklen citerer Flyveposten den nye avis' målsætning, at den:
"vil være Medhjælper for de blade, f. Ex. "Fædrelandet" og "Kjøbenhavnsposten", hvis Formaal er at tale for den paa et høiere Trin staaende Del af Samfundet, give dem Belysninger og yde dem Exempler fra sin Kreds".
Og meget ironisk tilføjer "Flyveposten" denne bemærkning:
"Hvor skjønt, hvor opløftende at see saadanne Aander uden smaalig Jalousie".

Du kan læse og/eller downloade hele Hansens "Nytaarshilsenen" som en pdf-fil ved at klikke her...

Biskop Mynster er igen på skolevisitats i 1849.
I 1849 besøgte Biskop Mynster Kastrup skole igen, og hans vurdering var:
"Skolehuset godt. 82 Børn. Læreren Hans Anders Hansen, 31 Aar, Sem. fra Joenstrup, mangler ikke Duelighed, katechiserer temmelig godt, men er nok lidt vindig, og giver sig paa Skolen mere af med Historie og Geographie, end med de nødvendigere Discipliner."(23.)
Min kommentar.
Det var sikkert en rigtig vurdering af skolelærer Hansen, at hans undervisning mest var kreativ og udadvendt, og mindre streng dogmatisk.




Den 3. november 1848 bliver den 30-årige enkemand og skolelærer Hans Anders Hansen viet for 2. gang. Og det er med den 24 årige jomfru Johanne Elisabeth Dorothea Mangor, og brylluppet finder sted i Kastrup Kirke (ved Vordingborg).
Bruden var datter af afdøde apoteker Johan Peter Mangor, og hans ligeledes afdøde fru Inger Marie født Bredahl, begge førhen boende i nærheden af Frederiks tyske Kirke på Christianshavn, 
Forloverne ved brylluppet i Kastrup Kirke var gårdmand Hans Pedersen fra Nedervindinge, og gårdmand Hans Hansen fra Kastrup.(15.)
"Frederiks tyske Kirke" er Christianskirken som ligger i Strandgade på Christianshavn på Amager. Den tyske menighed blev nedlagt i 1886, hvorefter kirken blev en helt almindelig dansk folkekirke.

Et nyt fænomen midt i 1800-tallet.
Denne type store reklameannoncer herunder var begyndt at dukke op midt i 1800-tallet.
Firmaer fik en respekteret lokal person til, med navns nævnelse, at anbefale deres produkt i en annonce, hvorefter annoncen blev indsat rundt omkring i landets mange forskellige aviser.
Således blev præcis denne annonce indrykket i mange danske dagblade, hvor det kun er bynavnet (bynavnene) øverst i annoncen, som lokalt blev passet til.
Her er annoncen fra en indsættelse i "Frederiksborg Amts-Tidende" torsdag den 2. december 1852, på side 3 i spalte 2.
I annoncen står der:
Efterat min Svigermoder, Madam Bredal, i over 20 Aar havde været plaget af Gigtsmerter i den Grad, at hun tilsidst ikke kunde røre Lemmerne, uagtet man havde anvendt mangfoldige Midler for at hæve eller lindre dette Onde kjøbte jeg hos Hr. Kjøbmand Schrøder i Vordingborg en af de Goldbergske Rheumatismus Kjæder, dog, efter en 8te Dages Forløb, en paafaldende Forandring til det bedre, der stedse tiltog saaledes, at hun snart befriedes saagodtsom aldeles for de heftige Smerter, medens hun vedblivende bærer Kjeden. Dette sandfærdige Vidnesbyrd er det mig en stor Glæde at kunne afgive.
Kastrup ved Vordingborg den 28de October 1852.
Min kommentar.
Hvad præcist skolelærer Hansen er blevet betalt for at "lægge navn" til annoncen, ved jeg ikke.
Og man kan synes at det var lidt taktløst af skolelærer Hansen, at bruge sin svigermoder og hendes navn i annoncen, for "Madam Breidahl" og skolelærerfamilien boede stadig sammen i lærerboligen i Kastrup.
Men måske har den Goldbergerske Rheumatiske Kæde været virksom, for Hansens svigermoder levede 10 år efter annoncen, og døde først i hjemmet hos skolelærer Hansen den 8. maj 1863, 87½ år gammel. Johanne Elisabeth Breidahl blev begravet på Kastrup Kirkegård den 12. maj samme år.(12.)

To noveller i 1855.
I 1855 fik Hansen trykt to noveller. Den ene, "Laura og Olivia", havde undertitlen "Original Fortælling", og udkom anonymt på Jordans Forlag, og var på 94 sider.
Annoncen her til højre er fra Berlingske Politiske og Avertissements-Tidende fredag den 2. november 1855.

Hvorfor Hansen fik udgivet "Laura og Olivia" anonymt er uforklarligt, da han ellers brugte sit navn "H. A. Hansen" ret konsekvent.
Novellen handler om kærlighedsintriger, og overskrifterne på nogle af de små kapitler antyder handlingen:  "Qvinden skaber Taarer i Mandens Øie" - "En Aften hos Etatsraadens" - "Lieutenant Krands's Kjærlighed" - "Dagen efter Forlovelsen" - "Skinsyge" - "En fortvivlet Qvinde".
Helt undladt at digte har H. A. Hansen ikke i novellen, for der er et par små vers i begyndelsen af fortællingen. Dette herover til højre er det ene, og er fra side 6.  (Bogen tilhører Det Kongelige Bibliotek.)

Og den anden novelle, som havde titlen "To Ulykkelige", blev trykt som føljeton i Roskilde Avis, begyndende fra den 15. november 1855.
Annoncen her til højre er fra Berlingske Politiske og Avertissements-Tidende fredag den 2. november 1855.

Digtsamlingen "Toner uden Klang".
I 1856 vovede H. A. Hansen at få udgivet en seriøs digtsamling på 56 sider, med titlen: "Toner uden Klang: Lidt meer Poesie".
Men dette seriøse forsøg blev ikke godt modtaget i københavnerpressen. F.eks. skriver avisen "Dagbladet" i København lørdag den 12. Juli 1856 i en lille anmeldelse blandt andet:
"Forfatteren staaer langt under Middelmaadigheden. Samlingen indeholder endeel rimede Vers af den Slags, som Enhver, der har en lille Smule Færdighed i Sproget, kan levere i Dusinvis".

Sønnen Johan Ludvig blev født i 1857.
Johan Ludvig Hansen blev født den 20. april 1857, og blev døbt i Kastrup Kirke søndag den 23. maj.
Fadderne var forpagter Sebelins kone fra Knudsskov.
Forpagter Sebelin fra Knudsskov. Forpagter Jensen fra Oregaard. Skolelærer Cruusberg fra Dyrløv. Etatsråd og Professor J. L. Heiberg fra Kjøbenhavn.(25.)

Datteren Johanne Louise blev født i 1860.
Den 24. januar 1860 blev Johanne Louise Hansen født. Hun blev døbt i Kastrup Kirke onsdag den 23. maj.
Fadderne var Skovrider Tanges kone fra Knudsby. Skovrider Tange fra Knudsby. Skolelærer Olsen fra Bakkebølle og skolelærer Fromberg fra Nyraad.(26.)
J. L. Heiberg og Johanne Louise Heiberg.
Så blev to af Hansens børn blevet opkaldt efter henholdsvis Johan Ludvig Heiberg og Johanne Louise Heiberg.
Johan Ludvig Heiberg mødte selv op i Kastrup Kirke, og blev gudfar til Hansen søn Johan Ludvig, men fru Heiberg kom ikke til Hansens datter Johanne Louises dåb.
Et nært personligt venskab har skolelærer Hansen formentlig ikke haft med Heibergparret, men der eksisterer nogle breve fra en brevveksling mellem Hansen og J. L. Heiberg, så de to kendte hinanden på et eller andet plan.

Frederik den 7. fødselsdag i 1858.
I 1858 fejrede man kong Frederik den Syvendes 50-års fødselsdag rundt omkring i landet.
I Vordingborg Avis den 11. oktober 1858, fortælles der om byens fejring, men tilføjer at kongen slet ikke selv deltog i nogen af festerne, fordi han lå syg på Lyksborg  Slot i Slesvig, men at kongen dog var ved at blive rask igen.(14.)
Og avisen beretter videre om det officielle Vordingborgs fejring af Kongens runde fødselsdag, med en omtale af festen på "Gjæstgivergaarden" i Vordingborg, torsdag den 7. oktober.
Denne fest blev indledt med at der blev sunget en hyldestsang til kongen, en sang hvis tekst var skrevet af skolelærer Hansen fra Kastrup.
I det det tredje vers i sangen synges der:
Efter sangen udbragte Vordingborgs byfoged Morten Oxenbøll kongens skål, som efterfulgtes af mange skåler for flere af de tilstedeværende.
Kammerherre Oxholm fra Rosenfeldt skålede for Vordingborg by, og således fortsatte skålene.
Og Vordingborgs distriktslæge Ole Strøm huskede, at der også blev skålet for sangens forfatter, skolelærer Hansen fra Kastrup.

Kastrups sognepræst, Ludvig Edvard Lakjer, deltog også i festlighederne.

H. A. Hansens digt kan du læse eller downloade som en pdf-fil her...



Mindedigt ved Marie Aagaards død på Iselingen i 1858.
Marie Aagaard, født Köes, døde den 25. november 1858, 68 år gammel.
Ægtemanden Holger Halling Aagaard havde en dødsannonce i forskellige aviser, og her til højre er det fra den københavnske avis "Fædrelandet", den 30. november 1858.

Holger Halling Aagaard (1785-1866) havde opnået at blive professor i historie.
Men da faderen Just Michael Aagaard, som i 1807 havde købt Iselingen, tilbød sønnen at overtage godset, tog Holger Halling Aagaard imod tilbuddet og forlod København, og flyttede til Iselingen med sin hustru Marie. Aagaard parret var meget sociale og hjælpsomme, og foruden deres egen dreng havde familien også plejebørn.
Og så gjorde de Iselingen til Sydsjællands kulturelle centrum.
Foruden Vordingborgs "spidser", såsom f.eks. toldkasserer I. P. Christensen og hans Hustru Charlotte Amalie født Ballauf, og lægen Ole Strøm, så var vennekredsen berømtheder som f.eks. Grundtvig, og Chr. Winther og Molbech, samt Peter Rørdam. Sidstnævnte var i en periode præst i Mern.

Skolelærer H. A. Hansen skrev et langt mindedigt, som blev gengivet i flere forskellige aviser. Her bliver brugt versionen fra Vordingborg Avis, fredag den 10. december 1858.
Socialt havde Marie Aagaard også været meget aktiv, og støttede f.eks. "Asylet" i Vordingborg, sammen med Vordingborg byfogeds hustru fru Oxenbøll, og toldkasserer I. P. Christensens hustru: fru Ballauf.
Denne store hjælpsomhed antyder H. A. Hansen også i digtet, f.eks. i det 6 vers som er gengivet her til venste.

Hele digtet kan du læse og/eller downloade som en pdf-fil ved at klikke her...


Fru justitsrådinde Oxenbøll dør i 1862.
Lørdag den 7. Februar 1862 døde justitsraadinde Johanne Cecilie Oxenbøll 60 år gammel. Men hun bliver ikke begravet i Vordingborg, men liget bliver kørt til familegravstedet i København.
Til Vordingborg Avis skrev skolelærer Hansen et sørgedigt på 7 vers, som blev bragt i avisen mandag den 10. februar 1862, samme dag som dødsannoncen her til højre.

I første vers fortæller Hansen:


Du kan læse og/eller downloade hele digtet som en pdf-fil herfra...

Hansens datter, 13-årige Thora, dør i 1865.
Den 13-årige datter Thora Kamilla Nathalia Adelaide døde lørdag den 7. januar 1865, og blev begravet fredag den 13. januar på Kastrup Kirkegaard.
Hun nåede således ikke at blive konfirmeret.
Dødsannoncen her til højre var i Vordingborg Avis fredag den 10. Januar 1865.(16.)

Kirkebogen angiver dødsårsagen som difteritis og skarlagensfeber.(17.) Det er værd at bemærke at difteritis og skarlagensfeber igen hærgede på Kastrup-egnen i 1881.

Efter begravelsen, mandag den 16. januar, har skolelærer Hansen en lille taksigelse i samme avis, hvori han skriver:

Citat

Jeg bringer herved min hjerteligste og inderligste Tak til Enhver som igaar ledsagede min kjære Datter Thoras afsjælede Legeme til sit Jordiske Gjemme.

Kastrup, den 14de Januar 1865.   
H. A. Hansen. 

Folketællingen i 1870.
Ved folketællingen er Johanne Elisabeth Dorothea Hansen som er 46 år, og de to sønner Johan Ludvig på 12 år, og Hans Anders på 7 år, flyttet ind til Marienberg Parceller, Slotsparcellen 1, i Vordingborg Landsogn.(27.)
Lærerparret havde besluttet at blive skilles, og var flyttet fra hinanden.
Samme folketælling.
Lærerboligen i Kastrup Skole.
Her bor nu tilbage Hans Anders Hansen, 51 år gammel. Fraskilt, husfader, skolelærer og kirkesanger.
Og datteren Johanne Louise Hansen, som er 10 år, og som er født i sognet.
Desuden Kathrine Vilhelmine Amalie Hansen som er 33 år og ugift. Hun er skolelærer Hans Anders Hansen søster, og var, ligesom som han, født i Værslev sogn. Hun bliver beskrevet som husholderske.(19.)
Min kommentar:
Hvad årsagen til skilsmissen var, vides endnu ikke. Men at det var hustruen som flyttede fra det fælles hjem, har den naturlige årsag, at boligen var en tjenestebolig, og hvis skolelæreren forlod den, så havde alle måttet flytte. Så hustruen kunne ikke smide manden ud, så den eneste mulighed var at hustruen flyttede, uanset hvem der have besluttet at ville skilles.
En skilsmisse har så også været grunden til at skolelærer Hansen har fået sin søster til at flytte ind og fungere som husholderske.

Rosenfeldts ejer, O'Neill v. Oxholm, dør i 1871.
Kammerherre Oscar O'Neill v. Oxholm døde på sit gods Rosenfeldt søndag den 15. oktober 1871.
Begravelsen fandt Sted fra Kastrup Kirke lørdag den 21. oktober klokken 13.00. Det var sognepræst Julius Lakjer som stod for den overvældende begravelseshøjtidelighed.
Nederst på side 3 i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende tredjedagen efter dødsfaldet, onsdag den 18. oktober, var et mindedigt af skolelærer Hansen på fem vers indrykket i avisen. Du kan læse det 2. vers her til højre.

Du kan læst og/eller downloade hele Hansens mindedigt som en pdf-fil, klik her...


H. A. Hansen dør i november 1872.
Skolelærer og kirkesanger Hans Anders Hansen døde den 20. november 1872, og blev begravet onsdag den 27. november på Kastrup Kirkegård. Han blev kun 54½ år gammel. Som dødsårsag er der i kirkebogen tilføjet: "Cronosk diarrhoe."(20.)

Boet efter skolelærer Hansen solgt på en offentlig auktion
I Vordingborg Avis torsdag den 23. januar 1873 kunne man læse, at der om en halvanden uge var en offentlig auktion i Kastrup.
Det var boet efter den afdøde skolelærer Hansen, som blev sat på auktion, kun en måned efter han var død.
Alt, hele hjemmets indbo og alle ejendele skulle sælges:"Borde, Stole, Sofaer, Kister, Spejle, Skilderier, 1 Skrivepult, Kommoder, Sengeklæder, Linned, Bogreoler, og stor Del ældre, og nyere Bøger, 4 Køer, 2 Faar m.m.m.".(21.)
Min kommentar:
Denne annonce beretter langet mere end det som der stod skrevet, for det var en fuld offentlig tragedie der skulle til at udfolde sig.
Dengang, ja faktisk helt op imod nutiden, så tilhørte offentlige tjenesteboliger arbejdstageren, så når vedkommende dør, så eksisterer lejemålet ikke længere.
I sådanne tilfælde skulle den nye kommende skolelærer straks overtage boligen. Så skolelærer Hansens efterladte husdyr, indbo og familie m.m., blev bogstaveligt smidt ud, kun en måned efter skolelærer Hansens død.

En måned efter auktionen får Hansens enke tildelt støtte.
Kjøge og Omegns Dagblad, fortæller mandag den 24. marts 1873, at den 26. februar 1873, havde Præstø Amts Skoleraad afholdt et møde i Præstø. Flere sager var blevet behandlet, og en af dem var en ansøgning om hjælp, som blev bevilget:
"Raadet tilstod Enken efter Skolelærer Hansen i Kastrup en Understøttelse af 20 Rd. aarlig til hvert af hendes tvende ukonfirmerede Børn, indtil deres Konfirmation."(22.)
Min kommentar.
Skolelærer Hansen og hans hustru Johanne Elisabeth Dorotheas skilsmisse nåede formentlig ikke at blive bevilget, for i 1870erne var det en langsommelig affære at blive skilt, og alene separationen før den endelige skilsmisse varede i 3 år.
Så parret har formentlig lovgivningsmæssigt været et ægtepar da skolelærer Hansen døde, hvilket Præstø Amts Skoleråd har taget hensyn til.

Datteren Johanne Louise Hansens konfirmation i 1874.
Ved datterens konfirmation halvandet år efter faderens død, bliver begge forældres navne skrevet i kirkebogen uden bemærkninger. Så kan det tænkes at forældrene opnåede en form for forlig, før skolelærer Hansen døde?
Johanne Louise Hansens skolekarakterer var "ug" i kundskab og "mg" i opførsel.(24.)


* * * * * * * * * * *
Fodnoter og Kilder.

01.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. Værslev Sogn. Hovedministerialbog(1815-1891). 1814 FKVDJTA - 1839 FKVDJTA. Fødte Mandkøn. Opslag 8. Nummer 4.
02.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. Værslev Sogn - Kontraministerialbog(1814-2002).  1814 FKVDJTA – 1839 FKVDJTA.  Konfirmerede Drenge. Opslag  132. - 1832 Nummer 1.   
03.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. København, Staden. - København Vor Frue Sogn. Hovedministerialbog(1813-1903). 1813 F - 1825 F.  Fødte Kvindekøn - Opslag 308. Nummer 6.
04.)  Arne Julin har indtastet registre til Københavns kirkebøger. I disse findes vielsen, men jeg har endnu ikke genfundet stedet i Kirkebogen:
Hans Anders Hansen og Augusta Petrea Henriette Bredahl Viet: 24.06.1842 - Sogn: Det Civile Arresthus (82)
05.)  Bjørn Kornerup: "J. P. Mynsters Visitatsdagbøger 1835-1853." Udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, af Levin og Munksgaard i København i 1937. - Bind nummer 2. Side 182.
06.)  Arkivalieronline Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt) Kontraministerialbog(1813-2003). 1841 FKVDTA - 11847 FKVDTA. Døde Mandkøn. Opslag 35. 1842. Nummer 3.
07.)  Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1850, Landdistrikter. Præstø-Hammer-Kastrup.  Opslag 2. Nummer 8.
08.)  Frølund og Børresen: "Maanedskrift og Repertorium for Almue–Skolelærere".  April–Hæftet 1840, side 220.
09.)  Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kastrup Sogn (Præstø Amt) Kontraministerialbog(1813–2003).  Døde Mandkøn. Opslag 35. 1843 nummer 4.
10.)  Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1841 FKVDTA  – 1847 FKVDTA. Døde Kvindekøn. Opslag 37. 1843 Nummer 9.
11.)  "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende". Mandag den 28. august 1843. På side 4, i højre spalte. Under "Private Avertissementer".
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1847 FKVDJTA - 1870 FKVDJTA. - Døde Kvindekøn. Opslag 179. 1863 Nummer 6.
13.) https://bibliotek.dk/work/pid/800010-katalog:99122485065305763?scrollToEdition=true
14.) Vordingborg Avis den 11. oktober 1858. Første notits på forsiden. (Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.)
15.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813 - 2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. Viede. 1847 –  Viede 1869. - Opslag 1. Nummer 8.
16.) Langebæk Lokalhistoriske Arkiv. "Vordingborg Avis" fredag den 10. januar 1865.
17.) Arkivalieronline Rigsarkivet - Kirkebøger - Kastrup Sogn (Præstø Amt) - Kontraministerialbog(1813 – 2003). 1847 FKVDJTA – 1870 FKVDJTA. Opslag 179 - 1865 Nummer 1.
(18.) Flyveposten lørdag den 16. januar 1847, på side 3 i spalte 1.
19.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketællinger. Præstø Hammer Kastrup. Folketælling 1870, Landdistrikter Kastrup. Opslag 12. Nummer 1. 
20.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Døde Mandkøn - Opslag 142. 1872 Nummer 9.
21.) Vordingborg Avis, 23. januar 1873, på side 3. (Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.)
22.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Kjøge og Omegns Dagblad" mandag den 24. marts 1873. På side 2 i spalte 3.
23.) Bjørn Kornerup: "J. P. Mynsters Visitatsdagbøger 1835-1853." Gen-udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, af Levin og Munksgaard i København i 1937. - Bind nummer 2. Side 182.
24.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 96. 1874 Nummer 2.
25.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kastrup Sogn (Præstø Amt) - Kontraministerialbog(1813-2003) - 1847 FKVDTA - 1870 FKVDTA. Fødte Mandkøn. Opslag 19. Nummer 9.
26.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1847 FKVDJTA - 1870 FKVDJTA. Opslag 61. År 1860, nummer 2.
27.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1870, Landdistrikter (1870 - 1870). Præstø Bårse Vordingborg landsogn. Opslag 74. Nummer 23. (Tak til Lis B. Jensen, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv.)

Skolen, og kirken, var i fortiden de nærmeste offentlige institutionener, som omkransede, og direkte øvede indflydelse på, en egns borgere.
"Herremanden" selv, havde langt de færreste personlig kontakt til, men præsten, og degnen, og skolelærerne var nogle man var tvunget til at kunne lide, samt rette sig efter. Det var jo dengang ikke muligt blot at flytte et andet sted hen, hvis uenighed opstod, så disse menneskers indflydelse var enorm.
Så når jeg vil vide lidt om disse personer, som næsten dagligt påvirkede mine aner, er det fordi det vil medvirke til at give mig lidt større forståelse for mine forfædres liv og handlinger.




Da Frederik den Fjerde i 1717 oprettede sine 12 Rytterdistrikter, blev der den 20. juli 1720, også foreslået kongen at oprette 240 skoler "jævnt fordelt" i disse nye rytterdistrikter.
Skolernes stiftelsesdag blev officielt bestemt til at være den 11. oktober 1721, Denne dato var blevet valgt, fordi det var kongens 50 års fødselsdag.
Beslutningen var dermed truffet, så alle disse 240 små jævne skoler blev opført mellem 1722 og 1727.(01.)
Og over hoveddørene ind i rytterskolerne, blev der på alle skoler sat en tavle af sandsten, hvorpå der var skrevet:

                    Halvtredssindstyve Aar, GUD, har Du mig opholdet,
                    At Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet;
                    Thi yder jeg min Tack og breder ud DIT Navn
                    Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn.
                    GUD, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende,
                    Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende,
                    Lad altid paa min Stol en findes af min Æt,
                    Som mener DIG, MIN GUD, og DISSE SKOLER rett.

Billedet her til venstre er et motiv i et af reliefferne på Frederik den Fjerdes kiste i Roskilde Domkirke. Man kan stadig ane nogle skoleelever med bøger i hænderne foran en af Rytterskolerne. 

Disse rytterskoler var små og "tarvelige", men deres oprettelse var et stort spring frem i udviklingen. Og lokalt var det en berigelse, at de små børn begyndte at få nogle dages undervisning om ugen, i stedet for de mange hjemlige pligter.

Det er meget lidt som er bevaret om Neder Vindinge Rytterskole, og en søgning i Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv (6. feb. 2026) giver dette svar:
"Intet fundet - Beklager, men din søgning gav ingen resultater. Prøv igen med nogle andre søgeord."
Så hvis du ved noget om Rytterskolen i Neder Vindinge så fortæl, eller mail dine oplysninger. På forhånd tak.

Degn og skolelærer Michael Wolsgaard (1756-1805).


Ved folketællingen i Kastrup i 1787 er Wolsgaard-familien nummer 11. Der boede dengang kun 15 familier i og omkring selve Kastrup landsby.
Den 31 årige degn Michael Wolsgaard, og hans 40 årige hustru Sophia Hedevig, har også en lille datter, Sophia, som er 2 år.(03.)

Skole-visitats i 1799.
Nicolai Edinger Balle (1744-1816), som var biskop over Sjællands biskop mellem1783 og 1808, foretog en hel del visitats-rejser rundt i hele Sjællands stift.
Den 18. oktober 1799 besøgte han Rytterskolen i Nedervindinge, og om sine indtryk derfra, noterede biskop Balle blandt andet:

CitatEn god Deel Børn var samlet. De svarede fermt af Lærebogen med smuk Indsigt og vidste at giøre god Rede for Catechismus. De læste ogsaa for det meste vel i Bog og havde lært Psalmer. Degnen Woldsgaard, som tillige er Skoleholder, underviser meget vel og catechiserer godt.(04.)

Wolsgaard dør.
Degn og skolelærer Michaet Wolsgaard dør allerede som 49-årig, den 7. februar 1805, og han bliver begravet på Kastrup Kirkegård ugen efter, på Valentins dag, torsdag den 14. februar.(05.)


Hvor Rytterskolerne var Frederik den Fjerdes private tiltag, det med at indføre ensartet undervisning på sine egne godser, så var Frederik den Sjettes skolelove små hundrede år senere, i 1814, hele samfundets første forsøg på at indføre et undervisningssystem gældende i hele Danmark.

Allerede i den første paragraf, i lovens første kapitel, var det vigtigste i loven skrevet ned. Her blev der anvist hvor mange skoler der skulle opføres i hele landet, og hvor tæt, for intet skolebarn måtte ifølge denne nye lov, have længere at gå til skolen end en kvart mil, hvilket omregnet er små to kilometer.

Citat§. 1. Skoledistricterne paa Landet bør, saavidt Stedernes Beliggenhed det tillader, inddeles saaledes, at de, der skulle undervises i Skolen, ikke have længere Vei dertil fra deres Hiem end ¼ Miil. Saa skal der og ved Inddelingen tages Hensyn til de Unges Antal, saa at ikke flere henlægges til een fast Skole, end at det kan blive mueligt for Skolelæreren at have det fornødne Opsyn med Børnene og tilbørligen undervise dem. Hvor Børnenes Antal maatte befindes at blive uforholdsmæssigt stort for een Skole, og det dog ansees for bekosteligt at oprette nogen anden efter lige Plan, bør en Hielpe-Skole anlægges for Børn af Underviisningens nederste Classe.(02.)

Så der blev forsøgt bygget skoler allevegne, og skoler til alle, hvilket jo var en forudsætning for at der kunne undervises landsdækkende efter alle de regler, som den nye lov også pålagde de nye skoler.


Loven kunne jo ikke tage højde for det menneskelige element, at undervisere, og lærere, er meget forskellige. Så skolelæreres personlighed, og evne til at inspirere, er/var lige så vigtig som indpodning af konkrete tal og bogstaver, og måske endda vigtigere?
Jeg vil her på websiden nævne nogle få af skolelærerne fra Kastrup Sogns skoler:

H. A. Hansen.
Hans Anders Hansen (1818-1872), skolelæreren og kirkesangeren som havde en vilje, og en kunnen lidt ud over det normale, samt digteriske evner som han øste af, og som i hans samtid næsten nåede at blive kendt i en langt større kreds.
Skolelærer Hansen energi og beslutsomhed må have smittet af på omgivelserne, og ikke mindst må han have været et forbillede for Kastrup Skoles elever.
Mere følger...

Clausen.
Peter Clausen (1838-efter 1930)  kom til Kastrup Sogn som skolelærer i 1861, hvor han var ansat ved skolen i Næs de første 12 år. Derefter søgte han til Kastrup skole. hvor han var ansat i hele 34 år. Så i alt underviste Clausen skolebørnene i Kastrup Sogn i 46 år.
Og så mange års ansættelse må indikere at både kirken og befolkningen, og sognet, og også Per Clausen selv, har været tilfredse med ansættelsesforholdet.
Mere følger...


* * * * * * * * * *
Fodnoter og kildehenvisninger.

01.)  Morsø Folkeblad. Onsdag den 30. marts 1921. Artikel på forsiden: "Kong Frederik d. Fjerdes Skoler".
02.)  http://www.bornholmerneshistorie.dk/skoleloven-1814.html
03.) Rigsarkivet. Arkivalieronline. Folketælling 1787, Landdistrikter (1787 – 1787). Præstø Amt-Hammer Herred–Kastrup. - Opslag 3. Familie 11. (På højre side.)
04.) Christian Larsen: "Biskop Balles Visitatsbog 1799-1807". Udgivet af "Selskabet for udgivelse af Kilder til Dansk Historie" i 1999. - På side 79.
05.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Enesteministerialbog (1710 – 1814) - Ny Skanning i farver. - FKVD 1787 - FKVD 1814. Opslag 106. (Indførelse nummer 3).

Allan Tønnesen: "Frederik den Fjerdes rytterskoler". Udgivet af Syddansk Universitetsforlag i 2023.
Thøger Jensen: "Kong Frederik den Fjerdes Skoler". I Kommission hos Carl A. Boesen i Aarhus. 1921.

Jeg har besluttet at skrive et nyhedsbrev hver måned, og sende rundt til eventuelle interesserede. Dette lille "brev" fortæller lidt om den forgangne måned, og ligeledes lidt om planerne for den kommende måned.
Nyhedsbrevet bliver distribueret som en pdf-fil. Hvis du vil modtage denne månedlige hilsen, så send en kort mail blot med ordene "Nyhedsbrev, ja tak." til:

• Nyhedsbrevet januar 2026.
• Nyhedsbrevet februar 2026.
• Nyhedsbrevet marts 2026.
• Nyhedsbrevet april 2026.
• Nyhedsbrevet maj 2026.
• Nyhedsbrevet juni 2026.
• Nyhedsbrevet juli 2026 udgår på grund af varme og sommer.
• Nyhedsbrevet august 2026.

"Nyhedsbrevene" kom ikke til at fungere godt, og er stillet lidt i bero. Jeg overvejer hvad jeg skal gøre i stedet?
Måske vil en rubrik, hvori jeg skriver bemærkninger om de opdateringer som jævnligt finder sted, være et forsøg værd?
 

Du kan frit se og læse alt det skrevne her på websiden.
Og du kan også selv skrive kommentarer, og/eller bemærkninger, til de små artikler, men for at kunne gøre dette, så skal du registrere dig, det vil sige oprette dig som bruger.
Det gør du helt oppe til venstre på websiden.

Når du klikker på den gule knap "Registrer", så dukker der en almindelig "standardaftale" op.
Deri står reglerne som er normale for en type webside som denne her.
Og hvis du synes at reglerne er acceptable, så klikker du på "knappen" nederst, hvor det står: "Jeg accepterer indholdet i Registreringsaftalen".

Så kommer du frem til skemaet hvor du skal vælge dig et brugernavn og en adgangskode. Navnet du vælger kan være dit eget, eller et øgenavn, eller et pseudonym, eller andet som du selv fortrækker.
Email adressen skal derimod være ægte, det vil sige en rigtig mailadresse, som der kan mailes til og fra.

Så skal du vælge om du vil modtage mails sendt fra websiden her, når og hvis det bliver aktuelt, hvilket er din egen beslutning.
Dernæst kan du vælge om du vil opgive dit køn, hvilket du ikke behøver. Men har du valgt dig et meget kryptisk brugernavn, kan det måske være en praktisk viden.

Som afslutning skal du gentage de bogstaver som ses på det lille billede, og skrive dem i det tomme felt nedenunder.
Herefter aflutter du ved at klikke på knappen: "Registrer".

Hvis det er gået godt så langt, så er du nu blevet oprettet som bruger. Og så kan du, også øverst oppe til venstre på websiden, på den blå "Log ind" knap, lukke dig ind med dit brugernavn og din adgangskode.

Hvis du ikke vil være bruger...
Hvis du ikke vil oprette dig som bruger, men alligevel vil og kan fortælle lidt, eller har spørgsmål, eller vil rette fejl, eller har kritik, så send i stedet en mail:

Hvad fik vordingborgske håndværkere til pludselig, og næsten i samlet flok, at drage til et dengang "så-langt-væk-sted", som til det østligste Falster?

Ane Marie Cathrine Sofie og hendes mand, smedesvend Hans Christoffer, flyttede kort tid efter brylluppet til Øst-Falster, hvor parrets førstefødte, Hans Peter, blev døbt i år 1900.
Og broderen, tømrer Niels Christian, og hans hustru Marie Christine, flytter præcis det samme sted hen, og deres førstefødte, Kristian Edvart, bliver også født på Øst-Falster.
Og de to var ikke de eneste håndværkere fra Sydsjælland som rejste til Falster.
For et af svarerne var, at "Agerbrugsskolen Næsgaard" fik brug for mange håndværkere i begyndelsen af 1900-tallet.



I 1768 havde Johan Frederik Classen købt de falsterske Godser Corselitze og Carlsfeldt.
Og da Johan Frederik Classen ret hurtig i livet skrev sit testamente, bestemte han, at der også skulle oprettes et "Seminarium for Agerdyrkere, eller en Agerbrugsskole", hvilket skete ved "Næsset" nord for "Corselitze" omkring årsskiftet 1800.
I den første halvdel af 1800-tallet var "Agerbrugsskolen Næsgaard" ikke den helt store succes. Men da Albert Philip la Cour blev forstander i 1877, efter at stillingen var blevet ledig, så blomstrede "Agerbrugsskolen", og skolen endte som en af landets fornemste.
Da man omkring 1900 fejrede "skolens" 100 års jubilæum, så var det med beslutninger om fornyelser og moderniseringer, hvoriblandt var nedrivning af den gamle hovedbygning, og en ny opført, var forrest i planen.

Det københavnske dagblad "Riget" bragte i avisen mandag den 11. august 1913 en omtale på side 2, om "Et Besøg paa Agerbrugsskolen Næsgaard".
Artiklen i "Riget" indledes malerisk med:

CitatI en af Danmarks prægtigste Egne, noget Syd for Stubbekøbing, ligger det Classenske Fideikommis' store Agerbrugskole: "Næsgaard".
Pragtfuldt ligger den paa Højderne ud mod Grønsund, og fra dens Park møder Øjet en af de skønneste Udsigter i Danmark. Syd paa strækker sig de store østfalsterske Skove og den blinkende Østersø, Øst paa tegner Møens sydvestlige Kyst sig over det smalle Grønsund, og mod Nord ses Sjællands Kyst og den lille smilende Bogø.
Som Næsgaard smukke Hovedbygning nu præsenterer sig, er den kun 5 Aar gammel, men Gaarden selv er ældgammel. Agerbrugsskolen, der nu har til Huse paa den, er grundlagt saa langt tilbage som i 1799 i Følge Generalmajor Johan Frederik Classens testamentariske Bestemmelse.
Først i 1849 traadte den i fuld Virksomhed, og blev ombygget, og dens Plan blev igen ændret i Aarene 1907 og 08.

Den gamle forstander Albert Philip la Cour døde i 1906.
Den gamle "Agerbrugsskole Næsgaard" eksisterede helt frem til omkring 2009.
I vore dage 2026 er der efterskole på Næsgård, og skolen har sin egen webside.

* * * * * * * * * * *
Kilder og henvisninger.

• "Det Classenske Fideikommis". – Læs mere i LEX.
• J. F. Classen. – Læs om ham i Dansk Biografisk Leksikon.
• J. Kr. Madsen: "En dansk Landmandsgerning". med undertitlen "Et Hundredaarsminde for Forstander Albert Philip la Cour, Næsgaard". Udgivet af Nykøbing F. Stiftstidendes Bogtrykkeri i 1941.
• Rebekka La Cour Madsen: "Et Slægtsminde for Albert Philip la Cour og Henriette Vilhelmine la Cour". Udgivet 1941.
• På arkiv-dk – er der en del billede fra "Næsgaard Agerbrugsskole".