Nedervindinge

I min gennemgang af gamle aviser, så sker det at jeg møder artikler om forskellige små hændelser, som har fundet sted i eller omkring på Kastrup-egnen, og som lokalt har været samtaleemner.
Så jeg har her oprettet denne årstal-liste, hvori jeg vil begynde at indsætte noget af alt det som man har snakket sammen om, eller som har berørt sognet og dets beboere.

Brand i Nedervindinge.

CitatIldløs Vordingborg, den 27de Jan.
Igaar Aftes Kl. 9 udbrød en stærk Ildebrand i Gaardmand Anders Rasmussens Gaard i Nedervindinge, 1/4 Miil fra Vordingborg.
Hele Familien var gaaet til Ro med Undtagelse af en Pige, som opdagede Ilden fra den ene Ladelænge og gjorde Anskrig. Det varede kun faa Timer, inden hele Gaarden laae i Aske. Al den indavlede Sæd saavelsom Indboet er brændt, og endvidere 6 Køer og 2 eller 3 Heste. Et lille Huus, beliggende tæt ved Gaarden, lykkedes det, uagtet den stærke Blæst, Vordingborg Brandkorps, som straks var ilet til Hjælp ved Brandstedet, at redde. Af Mennesker kom Ingen til Skade.(12.)

Skarlagensfeberepidemien i og omkring Kastrup Sogn.
Den Københavnske avis "Dags-Telegrafen" fortæller lørdag den 9. juli 1881 i en stor artikel på side 2, om epidemien som hærgede hele egnen omkring Kastrup sogn. Her er et lille citat fra avisens artikel:

CitatHer paa Egnen hersker, og i længere Tid har hersket, en temmelig stærkt udbredt Skarlagensfeber-Epidemi, der ofte optræder i Forbindelse med en ondartet Halssyge - Difteritis - i hvilke Tilfælde den i Reglen ender med Døden.
Sygdommen menes at være opkommen hos Gaardmand Peter Espensen paa Næs Mark, længere kan den i alt Fald ikke spores tilbage. Siden har den grasseret i Næs, Stuby, Oreby, Knudsby, Neder Vindinge og Kastrup, lige som ogsaa nogle Tilfælde ere forekomne i de ved Masnedsund Station beliggende Nybygninger.
Det er for det meste Børn, som angribes, og at Sygdommen er temmelig ondartet, synes noksom at fremgaa deraf, at der alene i Kastrup Sogn er forekommet 16 Dødsfald.
I det Hele er der i Sognet i det forløbne halve Aar forekommet 35 Dødsfald imod i Gjennemsnit ca. 20 for hele Aaret i de sidste 10 Aar.

Dramatisk hændelse i Oreby Skov.

CitatOverfald af Krybskytter. Tre bekjendte Krybskytter, der Natten til den 22. ds. i Oreby Skov bleve grebne paa fersk Gjerning af Skovrider Boisen paa Rosenfeldt samt Skovfogden og Fasanjægeren paa Knudskov, satte sig til Modværge, idet de affyrede deres Bøsser paa dem. Skovrider Boisen, der blev truffet af 4 Hagl, er i F. "Natt." saaret temmelig alvorlig i Underlivet, uden at der dog skal være Fare for hans Liv, ligesom Skovfogden blev ramt i det ene Haandled; Fasanjægeren slap derimod uskadt.
Det lykkedes Krybskytterne at undfly, men da der strax var bleven gjort Anmeldelse til Vordingborg Politi, bleve de henad Morgenstunden paagrebne paa Ore og sidde nu arresterede.(01.)

En ekstra jordemoder søges til egnen omkring Kastrup.

CitatBekjendtgjørelse.
Da Præstø Amts 9de Jordemoderdistrict med Justitsministeriets Samtykke vil være at dele i 2 Districter, er der derved bleven en Tjeneste ledig som Districtsjordemoder i Amtets District 9 b. Dette District bestaaer af Knudsby og Knudshoved af Vordingborg Landsogn, samt af Kastrup Sogn: Nedervindinge, Kastrup ag Ornebjerg Byer, og endelig Rosenfeld, som har hørt under Vordingborg By.
Lønnen er fastsat til 100 Kr. aarlig og i Godtgjørelse for Huusleie og Græsning samt Fourage til en Ko 200 Kr., ialt 300 Kr. om Aaret, samt anordningsmæssigt Brændsel, 2 Fv. Bøgebrænde eller deres Æqvivalent. Jordemoderen for dette District skal have Bolig i Vordingborg Byes Vestlige Udkant.
De Jordemødre, som maatte atraae denne Tieneste, opfordres herved til at indsende Ansøgning herom, bilagt med Lærebrev og Vidnesbyrd, til Præstø Amtscontoir i Næstved inden den 5te Juni d. A.
Præsts Amtshuus, den 13de Mai 1886. Tillilch.(14.)

Foreningsmøder i Vordingborg, den 24. november.

CitatGrundlovsværneforeningen for Vordingborg, i forbindelse med Fremskridtsforeningen for Vordingborg Kommune og Kastrup Sogn holdt Møde Tirsdag Aften hos Tange, ved hvilket der var mødt over 100 Mennesker. Bagersvend Johansen fra Vordingborg anbefalede Studentersamfundets Skrifter og oplæste "Nye Tider" af Zacharias Nielsen. Tillige drøftedes forskellige mindre Spørgsmaal. Vedrørende de demokratiske foreninger i Vordingborg
Grundlovsværneforeningen har allerede opnaaet et forholdsvis pænt Medlemsantal.(15.)

Kommentar til foreningsmødet herover:
I Zakarias Nielsens fortælling, som der bliver læst op af ved foreningsmødet, er handlingen henlagt til en lille sjællandsk afsidesliggende by, som forfatteren i novellen kalder "Rørby".
Hvis man er gammel, og uanset hvorfra i provinsen man har sin oprindelse, så vil man nikke genkendende til store dele af fortællingen, og føle sig hjemme.
Zakarias indleder først i bogen med at fortælle:
"Rørby ligger i en fredelig sjællandsk Afkrog, omgiven mod Nord af en mægtig, urgammel Rør- og Tørvemose og skjult mod Øst og Vest af gamle tykke Skove, der ligesom hindrer Lysets og Vindens frie Fart over Byen."(16.)

Guldbryllup i Neder Vindinge den 28. december.

CitatGuldbryllup.
Husmand Hans Hansen og Hustru af Neder-Vindinge
fejrede deres Guldbryllup den 28de Decbr. i hvilken Anledning de om Formiddagen var til Alters i Kastrup Kirke, sammen med Børn og Svigerbørn. Af Sogneraadet var blandt Beboerne indsamlet en lille Sum Penge, der overraktes Brudeparret i deres Hjem ved en Deputation af Sogneraadet, ligesom der ogsaa fra andre Sider vistes det hæderlige gamle Par Erkendtlighed.(08.)

En stor tragedie i Kastrup i juni 1891.

CitatIndebrændt.
Søndag Eftermiddag Kl. 1 udbrød der i Følge Telegr. til Ritz. Bur., i Kastrup ved Vordingborg Ild i et Hus, som beboedes af 4 Familjer.
En Væver, Henrik Petersen, indebrændte under Forsøg paa at redde nogle af sine Ejendele. En ung Mand fra Kastrup, som forsøgte paa at redde Væveren, blev stærkt forbrændt. Ilden er opkommet ved, at Væverens Datterbørn havde leget med Tændstikker.(10.)

Voldsomt uvejr sidst i maj.
Et voldsomt uvejr hærgede søndag den 29 maj 1892 på hele Sjælland, og lyn forårsagede mange brænde. I Kastrup Sogn brændte dog ingen huse eller gårde, men lynet slog ned flere steder, fortæller flere aviser. Her er et citat fra en stor artikel på forsiden af "Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis" den 30. maj 1892:

CitatEt stærkt Tordenvejr drog Søndag Eftermiddag hen over Vordingborg-Egnen.
I Ornebjerg slog Lynet ned og dræbte en Hest, der stod tøjret paa Marken. Den tilhørte Gd. R. Rasmussen.
I Nedervindinge flog det ned i en Pil ca. 20 Alen fra Sognefoged P. Petersens Gaard. Af Pilen sloges flere store Splinter, som førtes et godt Stykke bort.

Tidligt oppe den 8. juni  for at "se pinsesolen danse".

CitatPinsemorgen fra Kl. 5-7 Koncert i Vordingborg Kirkeskov - udført af Kastrup Musikkorps. En Del Vordingborgensere var derovre for at drikke Morgenkaffen i Pavillonen og for at nyde Musikken. Tidlig maatte man op, og lidt søvnig saa adskillige ud, men Kaffen og Koncerten virkede meget oplivende, saa man snart var "spilvaagen" .
Men var det heller i Grunden saa tidlig?
Jo, for Byboerne; Landboerne havde alt den Gang røgtet noget af deres Dont.(17.)

Velgørenhedskoncert i 1896 til fordel for "Sygeplejeforeningen i Kastrup og Vordingborg".

CitatEn Aftenunderholdning til Fordel for Kastrup og Vordingborg vestre Landsogns Sygeplejeforening agtes afholdt den 18. og 19. Juli. Forestillingen vil komme til at bestaa af Musik og Tabloer med Motiver fra Andersens Æventyr samt Børnesymfonia fra Blomsterfesten i Kjøbenhavn. Den dirigeres af Fru Kriger, Øbjærggaard.
Hr. Cramer-Petersen spiller Solo-Klaver og Fru Stjernholm Violin. I Tabloerne har Byens unge Damer tilbudt at anskueliggjøre de forskjellige Æventyr.
Velvillige Gaver i den Anledning samt Blomster, Frugt, Limonade, Is og Kager - beder man os meddele - modtages med Taknemmelighed, naar Meddelelse sendes til Fru Kammerherreinde Oxholm.
Det fuldstændige Program vil blive bekjendtgjort en af de første Dage.(02.)

Godsejerinde Marie Krieger fra Øbjerggaard, hvis navn jævnligt dukker op i forbindelse med velgørenhedsarrangementer i København og på Sydsjælland i årene før og efter 1900, deltog ofte selv som pianist.
Øbjerggaard var en af parcellerne da det tidligere Ryttergods blev solgt i 1774. I skrivende stund (2026) er herregården ejet af Rosenfeldt.

Christian Winther 100 år.
Vordingborg Dagblad fortæller den 30. juli:

CitatChr. Winthers Gravsted er i Anledning af 100-Aarsdagen for Digterens Fødsel paa Foranledning af Graveren ved Holmens Kirkegaard, Hr. Castberg , blevet Restavreret.
Gelænderet er blevet malet, Bogstaverne pa Mindestenen forgyldte, ligesom Hr. Castberg har prydet Graven med Blomster og Lavrbærtræer. Ud over dette lod det ikke til, at nogen anden havde tænkt paa Digterens Grav.(03.)

Seminariet i Vordingborg begynder det nye skoleår.

Citat"Vordingborg Seminarium har nu begyndt sit ny Skoleaar med 27 Elever, hvoraf 7 kvindelige. I Fjor begyndte Seminariet med 20 Elever. Det er saaledes en meget lovende Fremgang."(04.)

Vordingborg Dagblad, den 17. oktober.

CitatDilerium.
En Mand fra Vordingborg Omegn, der Torsdag Nat i en Dileriumsrus kom løbende paa de bare Strømpesokker til Vordingborg, blev paa Politiets Foranstaltning indlagt paa Vordingborg Sygehus.(07.)

Vordingborg Avis solgt.

CitatProvinspressen.
Vordingborg Avis er solgt af Boghandler O. Willerup til Redaktør O. Bang af Næstved. Købesummen er ubekendt. Overtagelsen finder Sted den 1ste Januar 1897. Hermed har hele Sydsjællands Presse, saavel Højre som Venstre, faaet Sæde i Næstved.

Fra Lolland-Falsters Folketidende. Lørdag den 5. december 1896. På forsiden, begyndende nederst i spalte 5.

Oldenborrelarver i Mængde.

CitatPaa en Mark hos H. Nielsen, Ballebogaard, blev der Fredag efter en Plov opsamlet 100 Pd. Oldenborrelarver, og en Del gik selvfølgelig tabt for Opsamlerne.
2 Voksne og 1 Barn samlede de nævnte 100 Pd. Larver, og de faar 12 Ø. pr. Pd.

Fra Vordingborg Dagblad. Søndag den 19. Juli 1898. (Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.)
Min Kommentar.
Oldenborren var i fortiden et ganske alvorligt problem indtil midten af 1900-tallet, hvorefter den ret hurtigt "forsvandt".

Politisk møde.
I slutningen af 1800-skete der en begyndende politisk drejning hen mod arbejderbevægelsen, og flere og flere bakkede op om Socialdemokratiet, som var grundlagt i 1878.
Groft forenklet havde Danmark egentlig kun to politiske fløje dengang. "Højre" som var fra det bedste borgerskab og som regerede, og Venstre som var alle "os andre".

Denne lille annonce her til højre stod i avisen "Vestsjællands Social-Demokrat" fredag den 23. marts år 1900.
Stedet hos hvem mødet skulle afholdes, var hos den 52-årige Karl Frederik Adamsen, som på det tidspunkt var smed i Nedervindinge, hvor han boede i sit eget hus sammen med hustruen Maren Kirstine og to af parrets endnu hjemmeboende børn.

"Frygteligt Uvejr over Sjælland". Natten mellem den 29. og 30 Juli 1900.

CitatVordingborg.
Et meget ondartet Uvejr med flere hæftige Lyn - og Tordenbyger drog Natten mellem Søndag og Mandag hen over Vordingborgegnen. Det ene drabelige zixzagformede Lyn afløste hurtigt det andet, og man kunde se alt tydeligt i meget lang Afstand. Med Uvejret fulgte et stærkt Nedbør af Regn. Fra Vordingborg observeredes flere Ildebrande paa Falster og Sjælland.
 - I  K a s t r u p slog Lynet under det første Tordenvejr, der drog over Egnen, ned i Hmd. R a s m u s  O l s e n s  Hus, og dette nedbrændte i Løbet af en Times Tid fuldstændig. En Gris indebrændte. Indboet brændte ogsaa. Ejeren, der for kort Tid siden havde kjøbt Ejendommen og sat Bo, havde om Eftermiddagen faaet assureret Indboet hvilket var et stort Held. Havde Vinden haft en anden Retning, kunde der være Fare for nogle Huse. der laa i Nærheden
 - Et Lyn slog ned i en Pil ved Hmd. R.  P.  B o  N i e l s e n s  Hus i Kastrup, og det fulgte et Par galvaniserede Tørresnore ind i Huset, nemlig ind i Køkkenet, hvor Ejeren blev slaaet om - han var bevidstløs i et Kvarterstid, men tog dog heldigvis ingen særlig Skade -  og ind i Stuen, hvor det rev en Del Kalk af Væggen. Konen, der her sad i Sofaen, kom ingen Skade til.
 - I  K a s t r u p  K i r k e t a a r n  slog et Lyn ned, og det foraarsagede nogen Skade saavel udvendig som indvendig paa Kirken. En Del Tegl paa Taarnet og paa Kirkebygningen knustes.(11.)

April-sne.
I en lille notits under rubrikken Vordingborg, i "Vestsjællands Social-Demokrat" fredag den 17. april 1903, skriver avisen:

CitatForaar.
I Gaar var det Torden og Snevejr her paa Egnen. I dette dejlige vejr var der en Mand i Nedervindinge, der havde faaet sine Køer paa Græs.

Min kommentar:
Notitsen var en lidt skadefro bemærkning i den Vestsjællandske avis, om de bønder i det Sydsjællandske område, som havde fået vinteren tilbage i denne april måned.
At lukke køerne ind igen forekommer i vore dage ikke som noget større problem, men dengang?
I gamle dage blev køer tøjret, og flyttet rundt på marken med en kæde, som havde en tøjrepæl for enden som blev banket ned i jorden. Så først skulle kæden og tøjrepælen findes under sneen, og var det frost, så var tøjrepælen måske også frosset fast i jorden.

I sommeren 1909 er Zakarias Nielsen i Langebæk for at skrive en roman.
"Forfatteren Zacharias Nielsen opholder sig for Tiden i Langebæk for at skrive en Roman hvis Handling foregaar i disse Egne."(06.)

Landevejen mod nord forbi Kastrup.
Vordingborg Dagblad skriver i en notits lørdag aften den 9. november 1912 denne lille henstilling om landevejen mod Næstved, samt vejen ved Jernbanestationen. Det er fra tiden før veje blev asfalterede:

CitatNæstvedvej.
På Næstvedvej er der for Tiden et svært Pløre og Ælte, saa der er ret ufremkommeligt. Det er i høj Grad ubehageligt for saavel kørende som gaaende.
Vejen bør renses og ordnes, og vi henstiller efter Anmodning fra flere Sider, at dette snarest sker.
Ved Stationen trænger der ogsaa til at Vejen efterses.

Den store gårdbrand i Neder Vindinge.
Avisen "Demokraten" beretter om ildebranden søndag den 12. Juli 1914, på side 2 i spalte 7.

CitatNedbrændt Gaard.
Vordingborg, den 11. Juli. I Eftermiddag ved 3½ Tiden udbrød der Ild hos Andreas Petersen, Neder Vindinge.
I Løbet af et Øjeblik var hele Gaarden nedbrændt. Kreaturerne reddedes, men Indboet brændte. Ilden opstod i Staldlængen.

Sølvbryllup i Kastrup søndag den 4. oktober.

CitatSølvbryllup.
Gdr. O.  N i e l s e n og H u s t r u, Kastrup, fejrede søndag deres Sølvbryllup under megen Opmærksomhed. Ved Hjemmet var pyntet med Æresport, og Sølvbrudeparret modtog talrige Lykønskninger og Gaver. Om Aftenen var der Familiefest i Hjemmet.(09.)

Tyverier i Neder Vindinge.
Næstved Tidende, fortæller om tyverierne tirsdag den 14. november 1916. På side 2, i spalte 6.

CitatFlere Tyverier i Vindinge.
Vi meddelte forleden. at der var sket et større Tyveri hos Sognefoged Madsen, Nedervindinge.
Nn har der ogsaa for nogle Dage siden fundet to Tyverier Sted hos Gdr. H. P Petersen, Nedervindinge. Det første Tyveri bragte Tyven eller Tyvene et Udbytte paa en 4'Ugers Gris og en Tønde formalet Sæd; det andet Tyveri endnu en 4'Ugers Gris.
Karlene paa Gaarden har hørt noget Spektakel, da Tyverierne skete, men har ikke tænkt videre over det. Politiet arbejder nu ivrigt paa Tyven eller Tyvenes Paagribelse og hælder til den Formodning, at det er de samme, der har opereret begge Steder.

Togulykke i nærheden af Kastrup.
"Lolland-Falsters Folketidende" den 20. oktober 1917 fortæller, på side 3 i spalte 5, om en tragisk togulykke:

CitatDræbt af Toget.
Da Persontoget i Aftes ved 7-Tiden passerede Strækningen Klarskov-Vordingborg paakørte det en Kvinde, der dræbtes paa Stedet. Det er en 60 aarig ugift Datter af Husmand Jens Hansen, Nedervindinge.

Strejke på Rosenfeldt i august.

CitatPaa Rosenfeldt ved Vordingborg har der været en Landarbejderstrejke, der iflg. "Vordingborg Dagbl." nu er endt med Forlig. Dette gaar ud paa, at Arbejderne faar en mindre Lønforhøjelse og ½ Times mindre Arbejdstid i December og Januar Maaneder. Godset anerkender endvidere deres Organisationsret, og til Gengæld frafalder Arbejderne Kravet om, at Godset kun maa beskæftige organiserede Arbejdere.
For de polske Arbejderes Vedkommende opnaaedes der Enighed paa Betingelse af, at
de faar Dyrtidstillægget noget forhøjet.(18.)

Kastrup Sygekasse.

CitatKastrup Sygekasse holdt forleden Generalforsamling i Kastrup Skole, hvor Mønstervedtægten vedtoges med enkelte Ændringer.
Det vedtoges at sætte Sygepengene til 1 Kr. pr. Dag for Mænd, hvorimod Kvinder (herfra dog undtaget Enker med Børn) ingen Dagpenge faar.
Barselhjælpen ansættes til 2 Kr. pr. Dag."(05.)

Om Elektriciteten i Kastrup.

CitatElektricitetsmøde i Kastrup.
Tirsdag Aften afholdtes Elektricitetsmøde i Kastrup Skole, hvor Direktør Ørum og Fmd. for Højspændingsværket, Proprietær Andersen, Snedkærgaard, var indbudte.
Efter at Gdr. H. Hansen, Egeskovgaard, havde indledet, holdt Proprietær Andersen et Foredrag om Højspændingsværkets Virksomhed og Elektriciteten i Landbrugets Tjeneste, saaledes som vi tidl. har refereret.
Direktør Ørum forklarede, hvorledes Udgifterne fordelte sig for hver især. Det fremgik af Direktørens Udtalelse, at Tidspunktet for Tilslutningen var valgt særdeles gunstigt, idet alt Materiale var faldet betydeligt, Priserne for Motorerne saavel som Installationerne nærmede sig Priserne i 1914-15.
Mødet sluttede med Valg af fire Udvalgsmedlemmer, som skal arbejde videre for Sagen. De valgte er: Gdr. L. P. Larsen, Kastrup, Gdr. N. P. Nielsen, Gdr. H. C. Hansen, Ornebjerg, og Smedemester Hansen, Nedervindinge.(13.)

Oldtidsfund.
Notits i Næstved Tidende. Mandag Aften den 17. september 1923. På side 4, øverst til venstre.
Notitsen i avisen, er citeret her:

CitatGravpladsen i Nedervindinge.
Konservator Walther har atter været ude at undersøge Oldtidspladsen paa Pens. Hans Jensens Mark i Nedervindinge.
Gravpladsen omfatter ikke alene Skeletter og Urnebegravelser, men ogsaa to Brandpletter. (Liget brændtes, hvorefter der gravedes et Hul i Jorden til Asken. Brandpletter er almindelige paa Bornholm, men sjældne paa Sjælland).
Der findes Skaar af ituslaaede Lerkar. Gravpladsen er stor, og der findes mange Begravelser. Sydsjællands Museum kan næppe magte at udgrave den store, ret sjældne Gravplads fra Oldtiden, saa her bør Nationalmuseet, der har faaet Underretning om Fundet sikkert tage fat.

Sølvbryllup i Neder Vindinge.

CitatSølvbryllup kan Lørdag den 8. Marts fejres af Pclst. P. Johansen og Hustru, Nedervindinge.

Næstved Tidende. Onsdag aften den 5. marts 1924. På side 4. Næstøverst i spalte 1.

Interessant Skeletfund.

CitatFor nogle Dage siden udgravede Sognefoged Madsen, Nedervindinge, fra sin Mark et Skelet. Sognefogeden sendte Melding herom til Nationalmuseet, og Lørdag var Dr. Brøndsted fra Nationalmuseet i Nedervindinge, hvor han paa Parcellist Hans Jensens Mark i en Grusgrav udgravede et andet Skelet. Dr. Brøndsted erklærede, at Skelettet stammede fra den ældre Del af Jernalderen.
Paa denne Plads, hvor der altsaa i den ældre Jernalder har været en Begravelsesplads, er nu ialt fundet 20 Skeletter og forskellige Urnerester.
En af Urnerne og en Broncering findes paa Museet her i Byen.

Fra Næstved Tidende. Tirsdag aften den 13. maj 1924, side 3, i højre spalte under rubrikken Vordingborg.

Kastrup Sogn. Kødkontrol, snefogeder, samt ny kakkelovn i Kastrup Skole.

CitatKastrup Sogneraad holdt Tirsdag Aften Møde. Efter Henstilling fra Slagtere i Kommunen vedtoges det at indføre Kødkontrol.
Til Snefogder valgtes Forvalterne Hasselbalch, Oregaard, og Kragh, Rosenfeldt, samt Gdr. Hans Hansen, Næs.
Endvidere enedes man om at indsætte en ny Kakkelovn i Kastrup Skole, samt at lade udføre noget Dræningsarbejde i Skolegaarden.

Fra Næstved Tidende, onsdag aften den 8. oktober 1924. På side 3, nederst i spalte 4. (Statsbiblioteket. Mediastream).



* * * * * * * * * * *
Fodnoter.
01.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Vejle Amts Folkeblad", torsdag den 26. november 1885. Første spalte på side 2.
02.) "Vordingborg Dagblad", søndag den 12. Juli 1896. - Avis fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
03.) "Vordingborg Dagblad", den 30. juli 1896. - Avis fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
04.) "Vordingborg Dagblad". Onsdag den 2. september 1896. - Avis fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
05.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende", mandag aften den 19. september 1921. På side 3, nederst i spalte 5.
06.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Torsdag den 1. juli 1909. Side 3. Øverst i venstre hjørne under rubrikken "Vordingborg".
07.) Langebæk Lokalhistoriske Arkiv. "Vordingborg Dagblad", lørdag den 17. oktober 1896.
08.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende" den 31. December 1886. På side 3, i venstre spalte.
09.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Mandag Aften, den 5. oktober 1914. På side 3, under rubrikken "Vordingborg."
10.) Statsbiblioteket. Mediestream. "Skive Avis". Torsdag den 11. juni 1891. På side 2. Begyndende nederst i spalte 2.
11.) Mediestream.Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Tirsdag den 31. juli 1900. På side 2, i spalte 6.
12.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Dagbladet". Torsdag den 29. januar 1863.
13.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Næstved Tidende". Onsdag aften, den 14. december 1921. Side 3, i spalte 5.
14.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Berlingske Politiske og Avertissement-Tidende". Torsdag morgen den 20. maj 1886, På side 2. Spalte 5.
15.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Den 25. november 1886. På side 3, i første spalte.
16.) "Frie Tider" er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek og ligger frit tilgængelig på Nettet:
 https://www.kb.dk/e-mat/dod/130024222234-color.pdf 
17.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Nestved Tidende". Onsdag den 8. Juni 1892. På side 3, i spalte 1.
18.) Mediestream. Statsbiblioteket. "Ringsted Folketidende" den 8. august 1918. På side 2, i spalte 3.

Tak for nyttige oplysninger, som vil gøre det nemt at finde "tavlen", og stedet hvor Rytterskolen har ligget.

Rytterskolen i Neder Vindinge
Kong Frederik IV udstedte en forordning af 28 marts 1721 om Rytterskoler. Der opført 204 Rytterskoler i alt. Heraf 19 i Vordingborg Rytterdistrikt.
Alle Rytterskoler er opført med samme grundplan og en Ryttertavle.
Samtlige skoler på Sjælland (113 ialt) blev opført af bygmester Laurits Erichsen, der havde eget teglværk i Nivå, til en pris pr. skole på 550 rdl.
Rytterskolen i Neder Vindinge er opført omk. 1722.
Ryttertavlen afleveret til Kastrup Centralskole af Sognefogeden i 1960rne, hvor den stadig kan ses.
Rytterskolen har fungeret som Smedje i mere end 100 år.
Skolen har adresse på den nuværende Kærvej 7.

Kilde: http://www.thorshoj.dk/ - Frederik IVs Rytterskoler
Neder Vindinge: http://www.thorshoj.dk/Rytterskoler_Vordingborg%20.HTM#Vindinge

Hans Anders Hansen blev født i Værslev Sogn lørdag den 23. maj 1818, og blev hjemmedøbt samme dag kort efter dåben. Dåben blev efterfølgende bekræftet i Værslev Kirke en måned senere, tirsdag den 23. juni.
Forældrene var husmand Mikel Cort Hansen fra Værslev og hustru Maren Andersdatter.(01.)
Værslev Sogn og landsby ligger en halv snes kilometer øst-sydøst for Kalundborg.

Hans Anders blev konfirmeret i Værslev Kirke i 1832, og blev indskrevet i kirkebogen med faderens fornavn som efternavn: Michelsen.(02.)

Jonstrup Seminarium.


Hans Anders rejste så, eller blev sendt til, Jonstrup Seminarium lidt uden for Ballerup nord for København, engang midt i 1830erne, for at studere.
I hovedstaden møder han en ung kvinde, Augusta Petrea Henriette Bredahl, som var født i København den 3. december 1816, og døbt i Vor Frue Kirke juleaften, den 24. december 1816.(03.)
De to unge, Hans Anders Hansen, og Augusta Petrea Henriette Bredahl, gifter sig så i København på Sankt Hans-dag, den 24. juni 1842.(04.)

Kastrup Sogn.
Men Hans Anders Hansens kommende svigerfar var skolelærer Bredahl fra Kastrup Sogn, og han var død kun fire måneder før de unges bryllup, og var kun blevet 54 år gammel.
Den afdøde svigefader, hustruen Augusta Petreas fader, hed Frands Christian Bredahl og var oprindelig fra Randers, og havde været skolelærer og kirkesanger i Kastrup Sogn i en del år,
Bredahl var død den 23. februar 1842, og var blevet begravet på Kastrup Kirkegård torsdag den 3. marts 1842.(06.)
Året før, i 1841, havde biskop over Sjællands Stift, J. P. Mynster, rejst rundt i hele Herredet, og havde besøgt og tjekket alle skoler og skolelærere. På denne rejse besøgte biskoppen også Kastrup Skole og skolelærer Bredahl, og Mynster noterer efter besøget sin vurdering, og skriver bl.a.:

Citat"Skolehuset meget godt. 65 Børn. Læreren Frantz Christian Bredal, 54 Aar, Sem. fra Bornholm, har tumlet endeel omkring, beskyldes for at være drikfældig, dog forsikre Præsterne, at de Intet have mærket dertil; men han er kun en maadelig Lærer."(05.)

Skolelærer Bredahls død var dog ikke kun tragedier.
Det lå således lige for, at Hans Anders Hansen overtog svigerfars skolelærer-job i Kastrup, og at det nygifte lærerpar også fik boligen efter den afdøde.
Kastrup Sogn skulle således ikke have besvær og omkostninger med at søge efter en ny skolelærer, og den afdøde skolelærerenke ville ikke blive et forsørgelsesproblem for sognet, for hun blev jo blot boende i skolehuset, hvor alle jo nu var familiemedlemmer.(07.)
Så alt fortsatte helt som før.

Hans Anders Hansen havde et par år tidligere blandet sig i den offentlige debat om fremtidens skole og undervisning, En debat som undervisere og andre fremtrædende skolefolk fra kredsen omkring Jonstrup Seminarium førte i fuld offentlighed, så Hans Anders var kendt i kredsen.
Omkring årsskiftet 1840 skete der store begivenheder.
Den 3. december 1839 var kong Frederik den 6. død, og et halvt år efter, den 28. juni 1840, blev Christian den 8. kronet i Frederiksborg Slotskirke. Imellem disse to begivenheder var der en fest på Jonstrup Seminarium(08.), hvortil Hans Anders Hansen havde skrevet et digt på seks vers, som han læste op.
De første vers berører tabet af den gamle konge, og de sidste vers er en hyldest til den nye konge.
Her er første vers, hvori han fortæller:
Du kan læse og/eller downloade hele Hans Anders Hansens digt som en pdf-fil ved at klikke her...



Det var især præsten Christian Ludvig Børresen, som "talte de store ord" i Jonstrup-debatten, og som fra oktober 1839 var begyndt at udgive et regelmæssigt tidsskrift: "Maanedskrift og Repertorium for Almue-Skolelærere".

På nogle af Børresens tanker opponerede skolelærer Hans Anders Hansen fra Kastrup i et lille hæfte i 1843 med titlen:  "Om Opdragelsesunderviisningen i Almueskolen i Almindelighed og om Udenadslæren i Særdeleshed". Denne lille bog på 29 sider havde skolelærer Hansen selv stået for udgivelsen af.


Reklamen herover er for Hans Anders Hansens udgivne "Duplik til Hr. Pastor Børresen", en annonce som blev bragt i flere forskellige dagblade i tiden efter udgivelsen.
Her er det fra Lolland Falsters Stiftstidende den 1. juni 1845.


Søn født, –  og søn dør.
Hans Anders hustru, Augusta Petrea, føder lærerparret en søn den 24 juli 1843.
Sønnen overlevede fødslen, men blev kun en halv dag gammel, men nåede at blive døbt Elovius Bredahl Hansen, og han bliver begravet på Kastrup Kirkegård  den 29. juli.(09.)

Hustruen Augusta Petrea dør.
Ulykkeligvis kom Augusta Petrea sig ikke efter fødslen, så den 21. august 1843, kun fire uger efter fødslen så døde Hans Anders 25årige hustru Augusta Petrea Henriette også.
Hun blev kun godt 25 år gammel, og blev også begravet på Kastrup Kirkegaard(10.)
Skolelærer Hansen skriver et mindedigt, som han får sat ind i den Københavnske avis "Berlingske Politiske og Avertissementstidende" mandag den 28. august 1843.(11.)
Det er første vers som er gengivet her til højre.

Hele digtet er på fire vers, som du kan læse og/eller downloade som en pdf-fil ved at klikke her...

Asylsange.
Den bratte ensomhed får skolelærer Hansen til at skrive en hel del børnesange, som han fik udgivet på  H. J. Bings forlag i København i 1845, med titlen "Sange for Børn i Asyler".

Denne lille sangbog er på 40 sider, og indeholder 27 børnesange, og var/er "en lille bedrift".
Børnesangbogen har skolelærer Hansen tilegnet dronning Caroline Amalia som var Christian den Ottendes hustru.
Caroline Amalia var foregangskvinde for børnehaver (asyler) og børneskoler, og hendes aktiviteter  inspirerede mange andre til at arbejde for det samme.

I børnesangbogen har skolelærer Hansen skrevet denne indledning:

CitatForord.
Ved at skrive og udgive nærværende lille Samling af Asylsange, har det været min Hensigt, at bidrage til at give Asylbørn et for dem i Almindelighed passende Stof.
Det er vistnok i sin Orden, at Indøvelsen af passende Sange maa udgjøre et vigtigt Element i Asyler. Derved oplives Barnet, det fromme Gemyt og den barnlige Sands holdes Aaben, og mangt et Frø kan derved gjemmes i Barnets Hjerte og bære Frugt for det kommende Liv.
Naar det altsaa maatte findes, at disse Sange i nogen Maade kunne være tilfredsstillende i nævnte Henseende, da glæder jeg mig til min Hensigts Opnaaelse. De gjøre iøvrigt ikke Fordring paa noget egentlig poetisk Værd; men jeg har stræbt at vogte mig for det Barnagtige og Platte, da jeg er mig bevidst, kun at have havt det Barnlige for Øie.
At de Melodier, og netop de, jeg har valgt, lettelig kunne indøves med Asylbørn fra 2 – 7 Aar, har Erfaringen lært mig. Og hvor disse Melodier, foruden paa andre Steder, kunne findes, har jeg paavist i Noter under Sangene.

Forfatteren.

Bogen indeholder hyldestsange, og sange om naturen og årstiderne, samt nogle religiøse sange. Og sang nummer 21 er en lokal tak til dronning Caroline Amalia, som havde besøgt Vordingborg Asyl den 17. juli 1843.
De sidste sange er sange fra Vordingborg Asyls årlige indvielsesfester i årene 1840, 1841, 1842, 1843 og 1844.

Det Kongelige Bibliotek har scannet og lagt denne lille børnesangbog på Nettet, hvorfra du kan læse og/eller hente bogen som en pdf-fil...

Pestalozzis 100-årsdag fejres.
Det var en af skolevæsenets helt store ånder som blev fejret den 12. januar 1846. Johann Heinrich Pestalozzi ville være blevet 100 år gammel.
Det var dengang en stor begivenhed, som blev markeret af mange skolefolk rundt i Europa, og også i Danmark.
Små 3 uger tidligere var en kantate med tekst af H. A. Hansen blevet "afsjungen i Vordingborg Kirke ved Julefesten 1845".
Og Hansens kantate blev sunget igen på selve Pestalozzis 100-årsdag ved "Pestalozzi-Mindefesten i Nysted d. 12. Jan. 1846".(13.)

Johan Heinrich Pestalozzi var født den I2.januar 1746 i Zürich.
Pestalozzi studerede først teologi, men sluttede med jura. Men det blev undervisning og opdragelse af ungdommen, og især de lavere og fattige klassers børn, som blev hans virke.
Pestalozzi døde i Neuhof i Schweiz den 27. februar 1827, 81 år gammel.
Grundteserne i Pestalozzis lærdomsmetode var de af Rousseaus teorier som var imod fortidens mening om, at børn skulle formes til en bestemt rolle.
Pestalozzis metode var også, at lærdom ikke kan opnås ved hjælp af afstraffelse, eller kun via lektier og bøger, men også gennem leg og egne erfaringer.
Og at den unge skal støttes i at danne sin egen mening, uden at tage sig af hvad andre mener. Og den unge skal lære at tage hensyn, og at vise medfølelse med andre.
Vigtigst af alt, så skal den unge lære at tænke selv.

Sydsjælland får endnu et nyt dagblad i 1847.


Tirsdag den 5. januar 1847 begyndte der at udkommen en ny sydsjællandsk avis, "Præstø Amtsavis og Avertissementstidende".
Det var boghandler J. O. Willerup i Vordingborg som stod for udgivelsen, og avisen blev trykt hos Wilhelm Laubs enke Christiane Christine Thoma Wilhelmine Laub, i Nykøbing Falster.
Redaktøren i denne nye avis, var skolelærer H. A. Hansen fra Kastrup.

På næsten hele forsiden af denne nye avis havde H. A. Hansen skrevet et digt på hele 11 vers, med titlen "Nytaarshilsen", som begynder således:


Fire dage før denne nye sydsjællandske avis udkom, fredag den 1. januar 1847, havde den københavnske avis "Fædrelandet", som H. A. Hansen i sin nye avis havde antydet som et "forbillede", haft et stort digt på hele forsiden med titlen: "Til de unge", et digt som var hentet fra "Poul Rytters Viser og Vers".
"Poul Rytter" var pseudonym for "Fædrelandets" redaktør Carl Ploug.
At H. A. Hansen kopierede Carl Ploug, med et ligeledes meget stort digt på hele forsiden, forekommer mere som en bevidst handling, end som en tilfældighed.

Edvard Meyers Københavnske avis "Flyveposten", som H. A. Hansen IKKE havde fremhævet som forbillede, skrev en satirisk, næsten spydig, kommentar til det nye dagblad(18.), en kommentar som begynder med:
"Provindsbladenes Antal er i disse Dage blevet forøget med et nyt, der under Titel af "Præstø Amtsavis og Avertissementstidende" redigeres af en Skolelærer H. A. Hansen".
Og lidt længere fremme i artiklen citerer Flyveposten den nye avis' målsætning, at den:
"vil være Medhjælper for de blade, f. Ex. "Fædrelandet" og "Kjøbenhavnsposten", hvis Formaal er at tale for den paa et høiere Trin staaende Del af Samfundet, give dem Belysninger og yde dem Exempler fra sin Kreds".
Og meget ironisk tilføjer "Flyveposten" denne bemærkning:
"Hvor skjønt, hvor opløftende at see saadanne Aander uden smaalig Jalousie".

Du kan læse og/eller downloade hele Hansens "Nytaarshilsenen" som en pdf-fil ved at klikke her...

Biskop Mynster er igen på skolevisitats i 1849.
I 1849 besøgte Biskop Mynster Kastrup skole igen, og hans vurdering var:
"Skolehuset godt. 82 Børn. Læreren Hans Anders Hansen, 31 Aar, Sem. fra Joenstrup, mangler ikke Duelighed, katechiserer temmelig godt, men er nok lidt vindig, og giver sig paa Skolen mere af med Historie og Geographie, end med de nødvendigere Discipliner."(23.)
Min kommentar.
Det var sikkert en rigtig vurdering af skolelærer Hansen, at hans undervisning mest var kreativ og udadvendt, og mindre streng dogmatisk.




Den 3. november 1848 bliver den 30-årige enkemand og skolelærer Hans Anders Hansen viet for 2. gang. Og det er med den 24 årige jomfru Johanne Elisabeth Dorothea Mangor, og brylluppet finder sted i Kastrup Kirke (ved Vordingborg).
Bruden var datter af afdøde apoteker Johan Peter Mangor, og hans ligeledes afdøde fru Inger Marie født Bredahl, begge førhen boende i nærheden af Frederiks tyske Kirke på Christianshavn, 
Forloverne ved brylluppet i Kastrup Kirke var gårdmand Hans Pedersen fra Nedervindinge, og gårdmand Hans Hansen fra Kastrup.(15.)
"Frederiks tyske Kirke" er Christianskirken som ligger i Strandgade på Christianshavn på Amager. Den tyske menighed blev nedlagt i 1886, hvorefter kirken blev en helt almindelig dansk folkekirke.

Et nyt fænomen midt i 1800-tallet.
Denne type store reklameannoncer herunder var begyndt at dukke op midt i 1800-tallet.
Firmaer fik en respekteret lokal person til, med navns nævnelse, at anbefale deres produkt i en annonce, hvorefter annoncen blev indsat rundt omkring i landets mange forskellige aviser.
Således blev præcis denne annonce indrykket i mange danske dagblade, hvor det kun er bynavnet (bynavnene) øverst i annoncen, som lokalt blev passet til.
Her er annoncen fra en indsættelse i "Frederiksborg Amts-Tidende" torsdag den 2. december 1852, på side 3 i spalte 2.
I annoncen står der:
Efterat min Svigermoder, Madam Bredal, i over 20 Aar havde været plaget af Gigtsmerter i den Grad, at hun tilsidst ikke kunde røre Lemmerne, uagtet man havde anvendt mangfoldige Midler for at hæve eller lindre dette Onde kjøbte jeg hos Hr. Kjøbmand Schrøder i Vordingborg en af de Goldbergske Rheumatismus Kjæder, dog, efter en 8te Dages Forløb, en paafaldende Forandring til det bedre, der stedse tiltog saaledes, at hun snart befriedes saagodtsom aldeles for de heftige Smerter, medens hun vedblivende bærer Kjeden. Dette sandfærdige Vidnesbyrd er det mig en stor Glæde at kunne afgive.
Kastrup ved Vordingborg den 28de October 1852.
Min kommentar.
Hvad præcist skolelærer Hansen er blevet betalt for at "lægge navn" til annoncen, ved jeg ikke.
Og man kan synes at det var lidt taktløst af skolelærer Hansen, at bruge sin svigermoder og hendes navn i annoncen, for "Madam Breidahl" og skolelærerfamilien boede stadig sammen i lærerboligen i Kastrup.
Men måske har den Goldbergerske Rheumatiske Kæde været virksom, for Hansens svigermoder levede 10 år efter annoncen, og døde først i hjemmet hos skolelærer Hansen den 8. maj 1863, 87½ år gammel. Johanne Elisabeth Breidahl blev begravet på Kastrup Kirkegård den 12. maj samme år.(12.)

To noveller i 1855.
I 1855 fik Hansen trykt to noveller. Den ene, "Laura og Olivia", havde undertitlen "Original Fortælling", og udkom anonymt på Jordans Forlag, og var på 94 sider.
Annoncen her til højre er fra Berlingske Politiske og Avertissements-Tidende fredag den 2. november 1855.

Hvorfor Hansen fik udgivet "Laura og Olivia" anonymt er uforklarligt, da han ellers brugte sit navn "H. A. Hansen" ret konsekvent.
Novellen handler om kærlighedsintriger, og overskrifterne på nogle af de små kapitler antyder handlingen:  "Qvinden skaber Taarer i Mandens Øie" - "En Aften hos Etatsraadens" - "Lieutenant Krands's Kjærlighed" - "Dagen efter Forlovelsen" - "Skinsyge" - "En fortvivlet Qvinde".
Helt undladt at digte har H. A. Hansen ikke i novellen, for der er et par små vers i begyndelsen af fortællingen. Dette herover til højre er det ene, og er fra side 6.  (Bogen tilhører Det Kongelige Bibliotek.)

Og den anden novelle, som havde titlen "To Ulykkelige", blev trykt som føljeton i Roskilde Avis, begyndende fra den 15. november 1855.
Annoncen her til højre er fra Berlingske Politiske og Avertissements-Tidende fredag den 2. november 1855.

Digtsamlingen "Toner uden Klang".
I 1856 vovede H. A. Hansen at få udgivet en seriøs digtsamling på 56 sider, med titlen: "Toner uden Klang: Lidt meer Poesie".
Men dette seriøse forsøg blev ikke godt modtaget i københavnerpressen. F.eks. skriver avisen "Dagbladet" i København lørdag den 12. Juli 1856 i en lille anmeldelse blandt andet:
"Forfatteren staaer langt under Middelmaadigheden. Samlingen indeholder endeel rimede Vers af den Slags, som Enhver, der har en lille Smule Færdighed i Sproget, kan levere i Dusinvis".

Sønnen Johan Ludvig blev født i 1857.
Johan Ludvig Hansen blev født den 20. april 1857, og blev døbt i Kastrup Kirke søndag den 23. maj.
Fadderne var forpagter Sebelins kone fra Knudsskov.
Forpagter Sebelin fra Knudsskov. Forpagter Jensen fra Oregaard. Skolelærer Cruusberg fra Dyrløv. Etatsråd og Professor J. L. Heiberg fra Kjøbenhavn.(25.)

Datteren Johanne Louise blev født i 1860.
Den 24. januar 1860 blev Johanne Louise Hansen født. Hun blev døbt i Kastrup Kirke onsdag den 23. maj.
Fadderne var Skovrider Tanges kone fra Knudsby. Skovrider Tange fra Knudsby. Skolelærer Olsen fra Bakkebølle og skolelærer Fromberg fra Nyraad.(26.)
J. L. Heiberg og Johanne Louise Heiberg.
Så blev to af Hansens børn blevet opkaldt efter henholdsvis Johan Ludvig Heiberg og Johanne Louise Heiberg.
Johan Ludvig Heiberg mødte selv op i Kastrup Kirke, og blev gudfar til Hansen søn Johan Ludvig, men fru Heiberg kom ikke til Hansens datter Johanne Louises dåb.
Et nært personligt venskab har skolelærer Hansen formentlig ikke haft med Heibergparret, men der eksisterer nogle breve fra en brevveksling mellem Hansen og J. L. Heiberg, så de to kendte hinanden på et eller andet plan.

Frederik den 7. fødselsdag i 1858.
I 1858 fejrede man kong Frederik den Syvendes 50-års fødselsdag rundt omkring i landet.
I Vordingborg Avis den 11. oktober 1858, fortælles der om byens fejring, men tilføjer at kongen slet ikke selv deltog i nogen af festerne, fordi han lå syg på Lyksborg  Slot i Slesvig, men at kongen dog var ved at blive rask igen.(14.)
Og avisen beretter videre om det officielle Vordingborgs fejring af Kongens runde fødselsdag, med en omtale af festen på "Gjæstgivergaarden" i Vordingborg, torsdag den 7. oktober.
Denne fest blev indledt med at der blev sunget en hyldestsang til kongen, en sang hvis tekst var skrevet af skolelærer Hansen fra Kastrup.
I det det tredje vers i sangen synges der:
Efter sangen udbragte Vordingborgs byfoged Morten Oxenbøll kongens skål, som efterfulgtes af mange skåler for flere af de tilstedeværende.
Kammerherre Oxholm fra Rosenfeldt skålede for Vordingborg by, og således fortsatte skålene.
Og Vordingborgs distriktslæge Ole Strøm huskede, at der også blev skålet for sangens forfatter, skolelærer Hansen fra Kastrup.

Kastrups sognepræst, Ludvig Edvard Lakjer, deltog også i festlighederne.

H. A. Hansens digt kan du læse eller downloade som en pdf-fil her...



Mindedigt ved Marie Aagaards død på Iselingen i 1858.
Marie Aagaard, født Köes, døde den 25. november 1858, 68 år gammel.
Ægtemanden Holger Halling Aagaard havde en dødsannonce i forskellige aviser, og her til højre er det fra den københavnske avis "Fædrelandet", den 30. november 1858.

Holger Halling Aagaard (1785-1866) havde opnået at blive professor i historie.
Men da faderen Just Michael Aagaard, som i 1807 havde købt Iselingen, tilbød sønnen at overtage godset, tog Holger Halling Aagaard imod tilbuddet og forlod København, og flyttede til Iselingen med sin hustru Marie. Aagaard parret var meget sociale og hjælpsomme, og foruden deres egen dreng havde familien også plejebørn.
Og så gjorde de Iselingen til Sydsjællands kulturelle centrum.
Foruden Vordingborgs "spidser", såsom f.eks. toldkasserer I. P. Christensen og hans Hustru Charlotte Amalie født Ballauf, og lægen Ole Strøm, så var vennekredsen berømtheder som f.eks. Grundtvig, og Chr. Winther og Molbech, samt Peter Rørdam. Sidstnævnte var i en periode præst i Mern.

Skolelærer H. A. Hansen skrev et langt mindedigt, som blev gengivet i flere forskellige aviser. Her bliver brugt versionen fra Vordingborg Avis, fredag den 10. december 1858.
Socialt havde Marie Aagaard også været meget aktiv, og støttede f.eks. "Asylet" i Vordingborg, sammen med Vordingborg byfogeds hustru fru Oxenbøll, og toldkasserer I. P. Christensens hustru: fru Ballauf.
Denne store hjælpsomhed antyder H. A. Hansen også i digtet, f.eks. i det 6 vers som er gengivet her til venste.

Hele digtet kan du læse og/eller downloade som en pdf-fil ved at klikke her...


Fru justitsrådinde Oxenbøll dør i 1862.
Lørdag den 7. Februar 1862 døde justitsraadinde Johanne Cecilie Oxenbøll 60 år gammel. Men hun bliver ikke begravet i Vordingborg, men liget bliver kørt til familegravstedet i København.
Til Vordingborg Avis skrev skolelærer Hansen et sørgedigt på 7 vers, som blev bragt i avisen mandag den 10. februar 1862, samme dag som dødsannoncen her til højre.

I første vers fortæller Hansen:


Du kan læse og/eller downloade hele digtet som en pdf-fil herfra...

Hansens datter, 13-årige Thora, dør i 1865.
Den 13-årige datter Thora Kamilla Nathalia Adelaide døde lørdag den 7. januar 1865, og blev begravet fredag den 13. januar på Kastrup Kirkegaard.
Hun nåede således ikke at blive konfirmeret.
Dødsannoncen her til højre var i Vordingborg Avis fredag den 10. Januar 1865.(16.)

Kirkebogen angiver dødsårsagen som difteritis og skarlagensfeber.(17.) Det er værd at bemærke at difteritis og skarlagensfeber igen hærgede på Kastrup-egnen i 1881.

Efter begravelsen, mandag den 16. januar, har skolelærer Hansen en lille taksigelse i samme avis, hvori han skriver:

Citat

Jeg bringer herved min hjerteligste og inderligste Tak til Enhver som igaar ledsagede min kjære Datter Thoras afsjælede Legeme til sit Jordiske Gjemme.

Kastrup, den 14de Januar 1865.   
H. A. Hansen. 

Folketællingen i 1870.
Ved folketællingen er Johanne Elisabeth Dorothea Hansen som er 46 år, og de to sønner Johan Ludvig på 12 år, og Hans Anders på 7 år, flyttet ind til Marienberg Parceller, Slotsparcellen 1, i Vordingborg Landsogn.(27.)
Lærerparret havde besluttet at blive skilles, og var flyttet fra hinanden.
Samme folketælling.
Lærerboligen i Kastrup Skole.
Her bor nu tilbage Hans Anders Hansen, 51 år gammel. Fraskilt, husfader, skolelærer og kirkesanger.
Og datteren Johanne Louise Hansen, som er 10 år, og som er født i sognet.
Desuden Kathrine Vilhelmine Amalie Hansen som er 33 år og ugift. Hun er skolelærer Hans Anders Hansen søster, og var, ligesom som han, født i Værslev sogn. Hun bliver beskrevet som husholderske.(19.)
Min kommentar:
Hvad årsagen til skilsmissen var, vides endnu ikke. Men at det var hustruen som flyttede fra det fælles hjem, har den naturlige årsag, at boligen var en tjenestebolig, og hvis skolelæreren forlod den, så havde alle måttet flytte. Så hustruen kunne ikke smide manden ud, så den eneste mulighed var at hustruen flyttede, uanset hvem der have besluttet at ville skilles.
En skilsmisse har så også været grunden til at skolelærer Hansen har fået sin søster til at flytte ind og fungere som husholderske.

Rosenfeldts ejer, O'Neill v. Oxholm, dør i 1871.
Kammerherre Oscar O'Neill v. Oxholm døde på sit gods Rosenfeldt søndag den 15. oktober 1871.
Begravelsen fandt Sted fra Kastrup Kirke lørdag den 21. oktober klokken 13.00. Det var sognepræst Julius Lakjer som stod for den overvældende begravelseshøjtidelighed.
Nederst på side 3 i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende tredjedagen efter dødsfaldet, onsdag den 18. oktober, var et mindedigt af skolelærer Hansen på fem vers indrykket i avisen. Du kan læse det 2. vers her til højre.

Du kan læst og/eller downloade hele Hansens mindedigt som en pdf-fil, klik her...


H. A. Hansen dør i november 1872.
Skolelærer og kirkesanger Hans Anders Hansen døde den 20. november 1872, og blev begravet onsdag den 27. november på Kastrup Kirkegård. Han blev kun 54½ år gammel. Som dødsårsag er der i kirkebogen tilføjet: "Cronosk diarrhoe."(20.)

Boet efter skolelærer Hansen solgt på en offentlig auktion
I Vordingborg Avis torsdag den 23. januar 1873 kunne man læse, at der om en halvanden uge var en offentlig auktion i Kastrup.
Det var boet efter den afdøde skolelærer Hansen, som blev sat på auktion, kun en måned efter han var død.
Alt, hele hjemmets indbo og alle ejendele skulle sælges:"Borde, Stole, Sofaer, Kister, Spejle, Skilderier, 1 Skrivepult, Kommoder, Sengeklæder, Linned, Bogreoler, og stor Del ældre, og nyere Bøger, 4 Køer, 2 Faar m.m.m.".(21.)
Min kommentar:
Denne annonce beretter langet mere end det som der stod skrevet, for det var en fuld offentlig tragedie der skulle til at udfolde sig.
Dengang, ja faktisk helt op imod nutiden, så tilhørte offentlige tjenesteboliger arbejdstageren, så når vedkommende dør, så eksisterer lejemålet ikke længere.
I sådanne tilfælde skulle den nye kommende skolelærer straks overtage boligen. Så skolelærer Hansens efterladte husdyr, indbo og familie m.m., blev bogstaveligt smidt ud, kun en måned efter skolelærer Hansens død.

En måned efter auktionen får Hansens enke tildelt støtte.
Kjøge og Omegns Dagblad, fortæller mandag den 24. marts 1873, at den 26. februar 1873, havde Præstø Amts Skoleraad afholdt et møde i Præstø. Flere sager var blevet behandlet, og en af dem var en ansøgning om hjælp, som blev bevilget:
"Raadet tilstod Enken efter Skolelærer Hansen i Kastrup en Understøttelse af 20 Rd. aarlig til hvert af hendes tvende ukonfirmerede Børn, indtil deres Konfirmation."(22.)
Min kommentar.
Skolelærer Hansen og hans hustru Johanne Elisabeth Dorotheas skilsmisse nåede formentlig ikke at blive bevilget, for i 1870erne var det en langsommelig affære at blive skilt, og alene separationen før den endelige skilsmisse varede i 3 år.
Så parret har formentlig lovgivningsmæssigt været et ægtepar da skolelærer Hansen døde, hvilket Præstø Amts Skoleråd har taget hensyn til.

Datteren Johanne Louise Hansens konfirmation i 1874.
Ved datterens konfirmation halvandet år efter faderens død, bliver begge forældres navne skrevet i kirkebogen uden bemærkninger. Så kan det tænkes at forældrene opnåede en form for forlig, før skolelærer Hansen døde?
Johanne Louise Hansens skolekarakterer var "ug" i kundskab og "mg" i opførsel.(24.)


* * * * * * * * * * *
Fodnoter og Kilder.

01.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. Værslev Sogn. Hovedministerialbog(1815-1891). 1814 FKVDJTA - 1839 FKVDJTA. Fødte Mandkøn. Opslag 8. Nummer 4.
02.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. Værslev Sogn - Kontraministerialbog(1814-2002).  1814 FKVDJTA – 1839 FKVDJTA.  Konfirmerede Drenge. Opslag  132. - 1832 Nummer 1.   
03.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. København, Staden. - København Vor Frue Sogn. Hovedministerialbog(1813-1903). 1813 F - 1825 F.  Fødte Kvindekøn - Opslag 308. Nummer 6.
04.)  Arne Julin har indtastet registre til Københavns kirkebøger. I disse findes vielsen, men jeg har endnu ikke genfundet stedet i Kirkebogen:
Hans Anders Hansen og Augusta Petrea Henriette Bredahl Viet: 24.06.1842 - Sogn: Det Civile Arresthus (82)
05.)  Bjørn Kornerup: "J. P. Mynsters Visitatsdagbøger 1835-1853." Udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, af Levin og Munksgaard i København i 1937. - Bind nummer 2. Side 182.
06.)  Arkivalieronline Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt) Kontraministerialbog(1813-2003). 1841 FKVDTA - 11847 FKVDTA. Døde Mandkøn. Opslag 35. 1842. Nummer 3.
07.)  Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1850, Landdistrikter. Præstø-Hammer-Kastrup.  Opslag 2. Nummer 8.
08.)  Frølund og Børresen: "Maanedskrift og Repertorium for Almue–Skolelærere".  April–Hæftet 1840, side 220.
09.)  Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kastrup Sogn (Præstø Amt) Kontraministerialbog(1813–2003).  Døde Mandkøn. Opslag 35. 1843 nummer 4.
10.)  Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1841 FKVDTA  – 1847 FKVDTA. Døde Kvindekøn. Opslag 37. 1843 Nummer 9.
11.)  "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende". Mandag den 28. august 1843. På side 4, i højre spalte. Under "Private Avertissementer".
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1847 FKVDJTA - 1870 FKVDJTA. - Døde Kvindekøn. Opslag 179. 1863 Nummer 6.
13.) https://bibliotek.dk/work/pid/800010-katalog:99122485065305763?scrollToEdition=true
14.) Vordingborg Avis den 11. oktober 1858. Første notits på forsiden. (Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.)
15.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813 - 2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. Viede. 1847 –  Viede 1869. - Opslag 1. Nummer 8.
16.) Langebæk Lokalhistoriske Arkiv. "Vordingborg Avis" fredag den 10. januar 1865.
17.) Arkivalieronline Rigsarkivet - Kirkebøger - Kastrup Sogn (Præstø Amt) - Kontraministerialbog(1813 – 2003). 1847 FKVDJTA – 1870 FKVDJTA. Opslag 179 - 1865 Nummer 1.
(18.) Flyveposten lørdag den 16. januar 1847, på side 3 i spalte 1.
19.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketællinger. Præstø Hammer Kastrup. Folketælling 1870, Landdistrikter Kastrup. Opslag 12. Nummer 1. 
20.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Døde Mandkøn - Opslag 142. 1872 Nummer 9.
21.) Vordingborg Avis, 23. januar 1873, på side 3. (Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.)
22.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Kjøge og Omegns Dagblad" mandag den 24. marts 1873. På side 2 i spalte 3.
23.) Bjørn Kornerup: "J. P. Mynsters Visitatsdagbøger 1835-1853." Gen-udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, af Levin og Munksgaard i København i 1937. - Bind nummer 2. Side 182.
24.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 96. 1874 Nummer 2.
25.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kastrup Sogn (Præstø Amt) - Kontraministerialbog(1813-2003) - 1847 FKVDTA - 1870 FKVDTA. Fødte Mandkøn. Opslag 19. Nummer 9.
26.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1847 FKVDJTA - 1870 FKVDJTA. Opslag 61. År 1860, nummer 2.
27.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1870, Landdistrikter (1870 - 1870). Præstø Bårse Vordingborg landsogn. Opslag 74. Nummer 23. (Tak til Lis B. Jensen, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv.)

Skolen, og kirken, var i fortiden de nærmeste offentlige institutionener, som omkransede, og direkte øvede indflydelse på, en egns borgere.
"Herremanden" selv, havde langt de færreste personlig kontakt til, men præsten, og degnen, og skolelærerne var nogle man var tvunget til at kunne lide, samt rette sig efter. Det var jo dengang ikke muligt blot at flytte et andet sted hen, hvis uenighed opstod, så disse menneskers indflydelse var enorm.
Så når jeg vil vide lidt om disse personer, som næsten dagligt påvirkede mine aner, er det fordi det vil medvirke til at give mig lidt større forståelse for mine forfædres liv og handlinger.




Da Frederik den Fjerde i 1717 oprettede sine 12 Rytterdistrikter, blev der den 20. juli 1720, også foreslået kongen at oprette 240 skoler "jævnt fordelt" i disse nye rytterdistrikter.
Skolernes stiftelsesdag blev officielt bestemt til at være den 11. oktober 1721, Denne dato var blevet valgt, fordi det var kongens 50 års fødselsdag.
Beslutningen var dermed truffet, så alle disse 240 små jævne skoler blev opført mellem 1722 og 1727.(01.)
Og over hoveddørene ind i rytterskolerne, blev der på alle skoler sat en tavle af sandsten, hvorpå der var skrevet:

                    Halvtredssindstyve Aar, GUD, har Du mig opholdet,
                    At Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet;
                    Thi yder jeg min Tack og breder ud DIT Navn
                    Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn.
                    GUD, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende,
                    Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende,
                    Lad altid paa min Stol en findes af min Æt,
                    Som mener DIG, MIN GUD, og DISSE SKOLER rett.

Billedet her til venstre er et motiv i et af reliefferne på Frederik den Fjerdes kiste i Roskilde Domkirke. Man kan stadig ane nogle skoleelever med bøger i hænderne foran en af Rytterskolerne. 

Disse rytterskoler var små og "tarvelige", men deres oprettelse var et stort spring frem i udviklingen. Og lokalt var det en berigelse, at de små børn begyndte at få nogle dages undervisning om ugen, i stedet for de mange hjemlige pligter.

Det er meget lidt som er bevaret om Neder Vindinge Rytterskole, og en søgning i Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv (6. feb. 2026) giver dette svar:
"Intet fundet - Beklager, men din søgning gav ingen resultater. Prøv igen med nogle andre søgeord."
Så hvis du ved noget om Rytterskolen i Neder Vindinge så fortæl, eller mail dine oplysninger. På forhånd tak.

Degn og skolelærer Michael Wolsgaard (1756-1805).


Ved folketællingen i Kastrup i 1787 er Wolsgaard-familien nummer 11. Der boede dengang kun 15 familier i og omkring selve Kastrup landsby.
Den 31 årige degn Michael Wolsgaard, og hans 40 årige hustru Sophia Hedevig, har også en lille datter, Sophia, som er 2 år.(03.)

Skole-visitats i 1799.
Nicolai Edinger Balle (1744-1816), som var biskop over Sjællands biskop mellem1783 og 1808, foretog en hel del visitats-rejser rundt i hele Sjællands stift.
Den 18. oktober 1799 besøgte han Rytterskolen i Nedervindinge, og om sine indtryk derfra, noterede biskop Balle blandt andet:

CitatEn god Deel Børn var samlet. De svarede fermt af Lærebogen med smuk Indsigt og vidste at giøre god Rede for Catechismus. De læste ogsaa for det meste vel i Bog og havde lært Psalmer. Degnen Woldsgaard, som tillige er Skoleholder, underviser meget vel og catechiserer godt.(04.)

Wolsgaard dør.
Degn og skolelærer Michaet Wolsgaard dør allerede som 49-årig, den 7. februar 1805, og han bliver begravet på Kastrup Kirkegård ugen efter, på Valentins dag, torsdag den 14. februar.(05.)


Hvor Rytterskolerne var Frederik den Fjerdes private tiltag, det med at indføre ensartet undervisning på sine egne godser, så var Frederik den Sjettes skolelove små hundrede år senere, i 1814, hele samfundets første forsøg på at indføre et undervisningssystem gældende i hele Danmark.

Allerede i den første paragraf, i lovens første kapitel, var det vigtigste i loven skrevet ned. Her blev der anvist hvor mange skoler der skulle opføres i hele landet, og hvor tæt, for intet skolebarn måtte ifølge denne nye lov, have længere at gå til skolen end en kvart mil, hvilket omregnet er små to kilometer.

Citat§. 1. Skoledistricterne paa Landet bør, saavidt Stedernes Beliggenhed det tillader, inddeles saaledes, at de, der skulle undervises i Skolen, ikke have længere Vei dertil fra deres Hiem end ¼ Miil. Saa skal der og ved Inddelingen tages Hensyn til de Unges Antal, saa at ikke flere henlægges til een fast Skole, end at det kan blive mueligt for Skolelæreren at have det fornødne Opsyn med Børnene og tilbørligen undervise dem. Hvor Børnenes Antal maatte befindes at blive uforholdsmæssigt stort for een Skole, og det dog ansees for bekosteligt at oprette nogen anden efter lige Plan, bør en Hielpe-Skole anlægges for Børn af Underviisningens nederste Classe.(02.)

Så der blev forsøgt bygget skoler allevegne, og skoler til alle, hvilket jo var en forudsætning for at der kunne undervises landsdækkende efter alle de regler, som den nye lov også pålagde de nye skoler.


Loven kunne jo ikke tage højde for det menneskelige element, at undervisere, og lærere, er meget forskellige. Så skolelæreres personlighed, og evne til at inspirere, er/var lige så vigtig som indpodning af konkrete tal og bogstaver, og måske endda vigtigere?
Jeg vil her på websiden nævne nogle få af skolelærerne fra Kastrup Sogns skoler:

H. A. Hansen.
Hans Anders Hansen (1818-1872), skolelæreren og kirkesangeren som havde en vilje, og en kunnen lidt ud over det normale, samt digteriske evner som han øste af, og som i hans samtid næsten nåede at blive kendt i en langt større kreds.
Skolelærer Hansen energi og beslutsomhed må have smittet af på omgivelserne, og ikke mindst må han have været et forbillede for Kastrup Skoles elever.
Mere følger...

Clausen.
Peter Clausen (1838-efter 1930)  kom til Kastrup Sogn som skolelærer i 1861, hvor han var ansat ved skolen i Næs de første 12 år. Derefter søgte han til Kastrup skole. hvor han var ansat i hele 34 år. Så i alt underviste Clausen skolebørnene i Kastrup Sogn i 46 år.
Og så mange års ansættelse må indikere at både kirken og befolkningen, og sognet, og også Per Clausen selv, har været tilfredse med ansættelsesforholdet.
Mere følger...


* * * * * * * * * *
Fodnoter og kildehenvisninger.

01.)  Morsø Folkeblad. Onsdag den 30. marts 1921. Artikel på forsiden: "Kong Frederik d. Fjerdes Skoler".
02.)  http://www.bornholmerneshistorie.dk/skoleloven-1814.html
03.) Rigsarkivet. Arkivalieronline. Folketælling 1787, Landdistrikter (1787 – 1787). Præstø Amt-Hammer Herred–Kastrup. - Opslag 3. Familie 11. (På højre side.)
04.) Christian Larsen: "Biskop Balles Visitatsbog 1799-1807". Udgivet af "Selskabet for udgivelse af Kilder til Dansk Historie" i 1999. - På side 79.
05.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Enesteministerialbog (1710 – 1814) - Ny Skanning i farver. - FKVD 1787 - FKVD 1814. Opslag 106. (Indførelse nummer 3).

Allan Tønnesen: "Frederik den Fjerdes rytterskoler". Udgivet af Syddansk Universitetsforlag i 2023.
Thøger Jensen: "Kong Frederik den Fjerdes Skoler". I Kommission hos Carl A. Boesen i Aarhus. 1921.

Jeg har besluttet at skrive et nyhedsbrev hver måned, og sende rundt til eventuelle interesserede. Dette lille "brev" fortæller lidt om den forgangne måned, og ligeledes lidt om planerne for den kommende måned.
Nyhedsbrevet bliver distribueret som en pdf-fil. Hvis du vil modtage denne månedlige hilsen, så send en kort mail blot med ordene "Nyhedsbrev, ja tak." til:

• Nyhedsbrevet januar 2026.
• Nyhedsbrevet februar 2026.
• Nyhedsbrevet marts 2026.
• Nyhedsbrevet april 2026.
• Nyhedsbrevet maj 2026.
• Nyhedsbrevet juni 2026.

Du kan frit se og læse alt det skrevne her på websiden.
Og du kan også selv skrive kommentarer, og/eller bemærkninger, til de små artikler, men for at kunne gøre dette, så skal du registrere dig, det vil sige oprette dig som bruger.
Det gør du helt oppe til venstre på websiden.

Når du klikker på den gule knap "Registrer", så dukker der en almindelig "standardaftale" op.
Deri står reglerne som er normale for en type webside som denne her.
Og hvis du synes at reglerne er acceptable, så klikker du på "knappen" nederst, hvor det står: "Jeg accepterer indholdet i Registreringsaftalen".

Så kommer du frem til skemaet hvor du skal vælge dig et brugernavn og en adgangskode. Navnet du vælger kan være dit eget, eller et øgenavn, eller et pseudonym, eller andet som du selv fortrækker.
Email adressen skal derimod være ægte, det vil sige en rigtig mailadresse, som der kan mailes til og fra.

Så skal du vælge om du vil modtage mails sendt fra websiden her, når og hvis det bliver aktuelt, hvilket er din egen beslutning.
Dernæst kan du vælge om du vil opgive dit køn, hvilket du ikke behøver. Men har du valgt dig et meget kryptisk brugernavn, kan det måske være en praktisk viden.

Som afslutning skal du gentage de bogstaver som ses på det lille billede, og skrive dem i det tomme felt nedenunder.
Herefter aflutter du ved at klikke på knappen: "Registrer".

Hvis det er gået godt så langt, så er du nu blevet oprettet som bruger. Og så kan du, også øverst oppe til venstre på websiden, på den blå "Log ind" knap, lukke dig ind med dit brugernavn og din adgangskode.

Hvis du ikke vil være bruger...
Hvis du ikke vil oprette dig som bruger, men alligevel vil og kan fortælle lidt, eller har spørgsmål, eller vil rette fejl, eller har kritik, så send i stedet en mail:

Hvad fik vordingborgske håndværkere til pludselig, og næsten i samlet flok, at drage til et dengang "så-langt-væk-sted", som til det østligste Falster?

Ane Marie Cathrine Sofie og hendes mand, smedesvend Hans Christoffer, flyttede kort tid efter brylluppet til Øst-Falster, hvor parrets førstefødte, Hans Peter, blev døbt i år 1900.
Og broderen, tømrer Niels Christian, og hans hustru Marie Christine, flytter præcis det samme sted hen, og deres førstefødte, Kristian Edvart, bliver også født på Øst-Falster.
Og de to var ikke de eneste håndværkere fra Sydsjælland som rejste til Falster.
For et af svarerne var, at "Agerbrugsskolen Næsgaard" fik brug for mange håndværkere i begyndelsen af 1900-tallet.



I 1768 havde Johan Frederik Classen købt de falsterske Godser Corselitze og Carlsfeldt.
Og da Johan Frederik Classen ret hurtig i livet skrev sit testamente, bestemte han, at der også skulle oprettes et "Seminarium for Agerdyrkere, eller en Agerbrugsskole", hvilket skete ved "Næsset" nord for "Corselitze" omkring årsskiftet 1800.
I den første halvdel af 1800-tallet var "Agerbrugsskolen Næsgaard" ikke den helt store succes. Men da Albert Philip la Cour blev forstander i 1877, efter at stillingen var blevet ledig, så blomstrede "Agerbrugsskolen", og skolen endte som en af landets fornemste.
Da man omkring 1900 fejrede "skolens" 100 års jubilæum, så var det med beslutninger om fornyelser og moderniseringer, hvoriblandt var nedrivning af den gamle hovedbygning, og en ny opført, var forrest i planen.

Det københavnske dagblad "Riget" bragte i avisen mandag den 11. august 1913 en omtale på side 2, om "Et Besøg paa Agerbrugsskolen Næsgaard".
Artiklen i "Riget" indledes malerisk med:

CitatI en af Danmarks prægtigste Egne, noget Syd for Stubbekøbing, ligger det Classenske Fideikommis' store Agerbrugskole: "Næsgaard".
Pragtfuldt ligger den paa Højderne ud mod Grønsund, og fra dens Park møder Øjet en af de skønneste Udsigter i Danmark. Syd paa strækker sig de store østfalsterske Skove og den blinkende Østersø, Øst paa tegner Møens sydvestlige Kyst sig over det smalle Grønsund, og mod Nord ses Sjællands Kyst og den lille smilende Bogø.
Som Næsgaard smukke Hovedbygning nu præsenterer sig, er den kun 5 Aar gammel, men Gaarden selv er ældgammel. Agerbrugsskolen, der nu har til Huse paa den, er grundlagt saa langt tilbage som i 1799 i Følge Generalmajor Johan Frederik Classens testamentariske Bestemmelse.
Først i 1849 traadte den i fuld Virksomhed, og blev ombygget, og dens Plan blev igen ændret i Aarene 1907 og 08.

Den gamle forstander Albert Philip la Cour døde i 1906.
Den gamle "Agerbrugsskole Næsgaard" eksisterede helt frem til omkring 2009.
I vore dage 2026 er der efterskole på Næsgård, og skolen har sin egen webside.

* * * * * * * * * * *
Kilder og henvisninger.

• "Det Classenske Fideikommis". – Læs mere i LEX.
• J. F. Classen. – Læs om ham i Dansk Biografisk Leksikon.
• J. Kr. Madsen: "En dansk Landmandsgerning". med undertitlen "Et Hundredaarsminde for Forstander Albert Philip la Cour, Næsgaard". Udgivet af Nykøbing F. Stiftstidendes Bogtrykkeri i 1941.
• Rebekka La Cour Madsen: "Et Slægtsminde for Albert Philip la Cour og Henriette Vilhelmine la Cour". Udgivet 1941.
• På arkiv-dk – er der en del billede fra "Næsgaard Agerbrugsskole".

Fødslen.
Niels Christian Pedersen blev født fredag den 28. januar 1876, og han blev døbt 2'den søndag I fasten, den 12. marts i Kastrup Kirke.
Fadderne ved dåben var pigen Sofie Nielsen fra Knudsby, ungkarl Jens Pedersen fra Studby, og skomagersvend Niels Pedersen fra Vordingborg, samt faderen.(01.)

Konfirmation.
Niels Christian blev konfirmeret den 13. april 1890 i Kastrup Kirke,
Karaktererne i kundskab og opførsel er begge "mg".
I denne kirkebog er konfirmandernes vaccination blevet tilføjet. Niels Christian var blevet vaccineret af Gundel den 6. juni 1876.(02.)

Min kommentar: Peter Wilhelm Emil Gundel var distriktslæge i Vordingborg. Gundel døde den 17. februar 1885, kun 65 år gammel.(03.)

Ægteskab.
Den 25årige ungkarl, tømrer Niels Christian Pedersen fra Vejringe, Aastrup Sogn, Falster Sønder Herred.
Født i Nedervindinge den 28. januar 1876, søn af husmand Christian Pedersen og hustru Maren Christiansen fra Nedervindinge, bliver viet af sognepræst Winther søndag den 4. august 1901 i Kastrup Kirke til:
Den 23 årige pige Marie Christine Petersen fra Nedervindinge, som var født i Vejrhøj, Brorstrup Sogn, Aars Herred den 7. februar 1878. Datter af indsidder, gartner Peter Petersen og hustru Ellen Andersen fra Vejrhøj.
Forloverne ved Brylluppet var husmand Christian Pedersen fra Nedervindinge, og smedesvend Anders Peder Pedersen fra Nedervindinge.(04.)

Mine kommentarer: Aastrup Sogn, med landsbyen Vejringe, hvor brudgommen ved vielsen bor, ligger på Nordøst Falster.
Aars Herred med Brorsted Sogn, og Vejrhøj, stedet hvorfra bruden kom, ligger i Nordjylland.


Kristian Edvart.
Kristian Edvart Petersen blev født den 20. maj 1902 i Vejringe i Aastrup sogn, Falsters Sønder Herred.
Han blev døbt af sognepræst N. Th. Krarup i Aastrup Kirke den 20. juli 1902.
Forældrene:
Tømrer Niels Kristian Pedersen, og den 24 årige hustru Marie Kristine Petersen, begge fra Vejringe.
Fadderne var:  Smed Anders P. Pedersen og hustru fra Kastrup, og Pigen Kirstine Pedersen fra Sværdborg. Samt smed Anders P. Pedersen fra Kastrup, og ungkarl Hans Jørgen Pedersen fra Sværdborg.(05.)

Aage Peter.
Aage Peter Pedersen blev født i Vejringe i Aastrup Sogn, Falsters Sønder Herred, den 9. september 1906.
Han blev døbt den 11 november 1906 af sognepræst N. Th. Krarup i Aastrup Kirke.
Forældrene var tømrer Niels Kristian Pedersen og den 28 årige hustru Marie Kristine Pedersen i Vejringe.
Parret var blevet viet i Kastrup Kirke den 4. august 1901.
Fadderne ved dåben var: Smed Anders P. Pedersens hustru fra Kastrup. Husmand Jens Hemmingsens hustru fra Vejringe. Samt smed Anders P. Pedersen fra Kastrup, og smed Kristoffer Pedersen fra Vejringe.(06.)

Harald Urban.
Harald Urban Pedersen blev født den 1. oktober 1909 i Vejringe, Falsters Sønder Herred.
Han blev døbt af sognepræst N. Th. Krabup i Aastrup Kirke den 5. december 1909.
Forældrene var tømrer Niels Kristian Pedersen og den 31 årige hustru Marie Kristine Petersen i Vejringe.
Fadderne var: Barnets moder og fader, og pigen Birthe Kirstine Pedersen fra Vordingborg. Samt havemand Hans Jørgen Pedersen, fra Oringe.(07)

Reinholdt Harald.
Reinholdt Harald Pedersen blev født i Vejringe, Aastrup Sogn, den 15. juni 1913.
Han blev døbt af sognepræst Degenkolw i Aastrup Kirke den 6. juli 1913.
Forældrene var tømrer Niels Kristian Pedersen og den 35 årige hustu Marie Kristien Petersen fra Vejringe.
Fadderne: Moderen bar barnet, samt arbejdsmand Kristoffer Pedersen og hustru fra Oure. Og desuden barnets fader.(08.)

Gunner Urban.
Gunner Urban Pedersen blev født den 20. marts 1915, i Vejringe, Astrup Sogn, Falsters Sønder Herred.
Han blev døbt af sognepræst DegenKolm i Aastrup Kirke den 6. juni 1915.
Forældrene var tømrer Niels Kristian Pedersen og hans 37 årige hustru Marie Kristine Petersen, begge fra Vejringe.
Fadderne var: Husmand og murer Jens Jørgensen og hustru fra Vejringe. Og husmand Hans Kristoffer Pedersen og hustru fra Oure, samt ungkarl, Hans Peter Pedersen fra Vejringe.(09.)

Poul Egon.
Poul Egon Petersen blev født i Aastrup Sogn, Falster Sønder Herred, den 30. januar 1917.
Han blev døbt i Aastrup Kirke af sognepræst Degenkolw den 1. april 1917.
Forældrene er 41 årige tømrer Niels Kristian Pedersen, og den 39 årige hustru Maren Kristine Petersen, boend i Vejringe.
Fadderne: Moderen bar barnet. Fadderne var Husmand Anders Jensen og hustru fra Vejringe. Samt barnets fader og ungkarl Christian Edvard Pedersen fra Aastrup.(10.)

Elna Maren.
Elna Maren Pedersen blev født den 30. november 1919 i Vejringe, Aastrup Sogn, Falster Sønder Herred.
Hun blev døbt af sognepræst Degenkolw i Aastrup Kirke den 7. marts 1920.
Forældrene var 43 årige tømrer Niels Christian Pedersen, og hustruen den 42 årige Marie Kristine Petersen fra Vejringe.
Fadderne var: Smed Christoffer Pedersen og hustru fra Vejringe. Og pigen Maren Marie Kristine Pedersen fra Oure. Samt ungkarl og snedkerlærling Christian Edvard Pedersen fra Torkildstrup.(11.)


Her vil jeg tilføje mine egne bemærkninger til det skrevne.


**********
01.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt) - Kontraministerialbog(1813-2003), 1870 FKVD - 1887 FKVD. Fødte Mandkøn, Opslag 15. Nummer 2.
02.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Kastrup sogn (Præstø Amt) – Kontraministerialbogen(1813-2003), 1888 FKVD – 1892 FKVD. Konfirmerede drenge - Opslag 27. Nummer 5.
03.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Vordingborg Sogn - Kontraministerialbog(1813-2003), 1884 FKVD - 1890 - FKVD. Døde mandkøn - opslag 171. Nummer 11.
04.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt) Kontraministerialbog(1813-2003), 1899 FKVD – 1908 FKVD. Ægteviede - Opslag 129. Nummer 5.
05.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog(1813-2002). 1892 FV - 1912 FV. Fødte Mandkøn.  Opslag 42. Nummer 9.
06.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog(1813-2002). 1892 FV - 1912 FV. Fødte Mandkøn. Opslag 61. Nummer 22.
07.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog(1813-2002). 1913 FV - 1933 FV. Fødte Mandkøn. Opslag 78. Nummer 22.
08.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog(1813-2002). 1913 FV - 1933 FV. Fødte Mandkøn. Opslag 4. Nummer 12.
09.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog(1813-2002). 1913 FV - 1933 FV. Fødte Mandkøn. Opslag 13. Nummer 6.
10.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog(1813-2002). 1913 FV - 1933 FV. Fødte Mandkøn. Opslag 19. Nummer 3.
11.) Arkivalieronline. Kirkebøger. Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog(1813-2002). 1913 FV - 1933 FV. Fødte Kvindekøn. Opslag 116. Nummer 19.