Nedervindinge

Den 18. april 2026.
Bemærk:
I forbindelse med fortællingen om Maria Medea Lakjer og hendes billedhugger Guglielmo Bracony, vil det være naturligt at medtage lidt om Maria Medeas fader, Ludvig Edvard Lakjer, som var sognepræst ved Kastrup Kirke i ca. små 30 år, fra 1858.
Herunder er begyndelsen, - og afslutningen vil vare et stykke tid...

Kastrups sognepræst Ludvig Edvard Lakjer, var født i Tømmerup, et lille sogn og landsby midt i Nordvestsjælland, midt imellem Ringsted og Kalundborg.


L. E. Lakjer født.
Ludvig Edvard Lakjer blev født i Tømmerup Præstegård den 5. oktober 1814. Han blev ved fødslen hjemmedøbt, og dåben blev efterfølgende bekræftet i Tømmerup Kirke på Maria Besøgelsesdag, søndag den 2. juli 1815.
Forældrene var sognepræsten ved samme kirke, Poul Johan Lakjer, og hustruen Johanne Frederikke, født Widberg
Fadderne.
Barnet blev båret af fru Lovise Luno. -
Og fadderne var: Secretair Luno, og Elsemarie Widberg, begge fra København.
Proprietær Hansen fra Jylland, og løjtnant Luno fra Horgn(?), samt madame Wilhelmine Hansen fra Jylland.(01.)

Præstefamilien flytter til Sværdborg i 1818.
Da Ludvig Edvard var omkring 4 år gammel, måtte familien forlade Tømmerup præstegård. Nationaltidende fortalte om forflyttelsen den 29. juni 1818, at: "Den 10de Juni er Sognepræst for Tømmerup Menighed, P. J. Lakiær, beskikket til Sognepræst for Sværdborg Menighed i Sjælland."(02.)
Også i Sværdborg på Sydsjælland skulle en præstesøn selvfølgelig have den bedste lærdom, og det nærmeste var "Vordingborg Lærde Skole", for Næstved havde ingen latinskole. Så her i Vordingborg, hos rektor J. E. Suhr, modtog Ludvig Edvard sin undervisning indtil sit 20. år, hvorefter han kom på Universitetet i København.

Universitetet.
Ludvig Edvard kom på Universitetet i København i 1834, og efter at have bestået de teologiske eksamener, blev han lærer ved Borgerskolen i Helsingør.
Men da hans fader hjemme i Sværdborg var begyndt at svækkes ganske alvorligt, blev han i 1848 tilsagt som kapellan i Sværdborg Sogn, hvortil han præsteviedes den 24. marts samme år, for at hjælpe og støtte faderen med arbejdet i Kirken, og kontakten til sognets menighed.

Giftermål i 1848.

Også i 1848 blev den 34 årige ungkarl "Capellan pro persona" Ludvig Edvard Lakjer fra Sværdborg viet til den 26½ år gamle jomfru Theodora Marie Larsen fra Hummeltofte. Vielsen fandt sted tirsdag den 24. oktober 1848 i Lyngby Kirke.
Forloverne var Martin Larsen som var ejeren af Hummeltofte, samt brudgommens far, sognepræsten fra Sværdborg Poul Johan Lakjer.(03.)
Hummeltofte var oprindelig et Københavnsk landsted ved Virum, lidt nord for Kongens Lyngby i Nordsjælland, som havde udviklet sig til et stort landbrug.
Seks år efter brylluppet, og efter den nygifte fru Lakjer havde forladt Hummeltofte, blev hovedbygningen udlejet til biskop og politiker D. G. Monrad.

Faderen døde i 1854.     
Faderen, Poul Johan Lakjer, døde 75 år gammel, tirsdag den 7. marts 1854, og han blev begravet 3. søndag i Fasten, den 19. marts, på Sværdborg Kirkegaard.(04.)

Præstekald fra Sværdborg.
Allerede to uger efter den gamle præst var død, så blev der i landets aviser søgt efter en ny præst til Sværborg sogn. F.eks. stod der i dagbladet "Flyveposten" den 23. marts 1854 under rubrikken "Ledige Stillinger": "Sværdborg Sognekald i Sjællands Stift, Reguleringssum 1520 Rd., ny Ansættelse, 380 Rd."(05.)

Unge Ludvig Edvard Lakjers afsked med Sværdborg sogn.
At Sværdborgs unge præst ikke fik lov til at fortsætte som præst for sognets menighed efter faderen, kom som et shock, både for ham selv, men også for sognets beboere.
Men søndag den 3. december 1854 måtte Ludvig Edvard Lakjer holde sin fratrædelsesprædiken i Sværdborg Kirke, hvorefter menigheden samlede sig udenfor Kirken, med amtsrådsmedlem Rasmus Christoffersen og sognerådsformand Christen Hemmingsen i spidsen. Her overrakte de den unge præst en takkeskrivelse underskrevet af 144 af sognets beboere, hvori de ønskede ham alt vel i fremtiden.
I takkeskrivelsen stod der:

CitatVelærværdige Herr Pastor L. E. Lakjer!
    De har i Dag, Herr Pastor, for sidste Gang som Sognets Præst talt Ordet til os, og taget Afsked fra den Menighed for hvilken, De nu i 6 Aar under Deres salig Faders Alderdomssvaghed har været en høit agtet og elsket Sjælesørger, en venlig Veileder og Raadgiver for Alle, som med Tillid nærmede sig til Dem.
    Der er ved denne Leilighed en dyb følt Trang hos Menighedens Medlemmer der bevæge os til at bevidne Dem, da vores Bønner ikke bleve hørte at beholde Dem som Sognets Præst, - hvor høit vi paaskjønne Deres dygtige og nidkjære Embedsførelse, og hvormeget De ved Deres venlige Ligefremhed har erhvervet Dem alles Agtelse og Kjærlighed, - som ogsaa vor oprigtige Sorg over at skulle skilles fra Dem.
    Da De kom hertil som Kapellan var De ikke fremmed for os, men vi lærte Dem først ret at kjende under Deres præstelige Gjerning, ved hvilken De har gjort Dem høit elsket og agtet af Alle, - baade Rige og Fattige, som Høie og Lave. De var altid rede til at hjælpe Enhver, der søgte Raad og Bistand hos Dem. Naar Sygdom hjemsøgte vore Huse, da viste De Dem som den rette Sjælehyrde, - De ilede med at besøge og trøste os baade med Ord og Gjerning uden Persons Anseelse.
    Imod Skoleungdommen var De venlig og mild, og Ungdommens Lærere vil stedse med Kjærlighed mindes Dem for den Forekommenhed hvormed De altid kom dem imøde. De forstod ved Deres Embedsvirksomhed saavelsom ved Deres Personlighed, at vinde Agtelse og Kjærlighed hos Alle De kom i Berøring med, - derfor vil det blive os et almindeligt og dybfølt Savn at skulle skilles fra Dem, men idet vi herved tage Afsked bringe vi Dem vores oprigtigste Tak for alt de Gode De har virket i vores Kreds, - udtale vi de varmeste Ønsker for Deres og ærede Families fremtidige Lykke og Velgaaende!
    En Bøn have vi endnu til Dem: Naar De stundom i Fremtiden vende Deres Blikke mod det Sted hvor Deres Barndoms-Dage henrandt saa lykkelige - hvor Deres præstelige Gjerning begyndte med saa megen Velsignelse, - skjænk da ogsaa os som her bliver tilbage en venlig Tanke. Denne Menigheds Velsignelse følge Dem hvor De end drager hen.
    Gud skjænke og bevare fremdeles Dem og Deres Kjære.(06.)

Den unge Ludvig Edvard Lakjer takkede rørt sognets repræsentanter og beboere, som han nu skulle forlade, for deres forekommenhed her i afskedsstunden.

I 1858 blev konditionerne for Kastrups Sogns præstekald "slået op i aviserne".

CitatKastrup Sognekald i Sjælland.
Indtægter:
1) Tiende og Resusioner 27 Tdr. 6 Skpr. Rug, 61 Tdr. 2 Skpr. Byg, 27 Tdr. 4 Skpr. Havre, 1 Td. 1 Skp. Æter, 54 Rdl. 64 Sk. i Penge, samt 29 levende Gjæs.
2) Af det nedlagte residerende Kapellanies Indtægter 30 Tdr. Byg.
3) Offer og Accidentser - efter Gjennemsnittet af de sidste 3 Aar - c. 260 Rdl.
4) Afgift af et Fæstehuus i Kastrup 8 Rdl.
5) Julerente af 6 Gaarde i Ornebjerg. der anslaaes til en Værdi af 5 Rdl.
6) En Gaard i Kastrup By. hvis Jorder staae for Hartkorn 4 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 1 Alb., og udgøre c. 45 Tdr. Land i det Hele god Jord, hvorunder dog hører en stor Eng, der for Tiden ikke afgiver meget Udbytte, men som formenes uden stor Bekostning at kunne forvandles til dyrkelig Jord.
En Eng i Næs, 3/4 Miil fraliggende, med tilstrækkeligt Tørveskjær, af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Alb. Denne Gaard og Eng ere bortforpagtede paa 1 Aar indtil den 1ste April 1859.
Ved indtrædende Vakance i Embedet som ordineret Kateket og Førstelærer ved Borgerskolen i Vordingborg erholder Kastrup Sognekald Resten af de Indtægter, som Vordingborg Sogns Skolevæsen oppebærer af det nedlagte residerende Kapellanies Indtægter af Kastrup Sogn, nemlig: 11 Tdr. 6 Skpr. Rug, 46 Tdr. 1 Skp. 1/2 Fdkr. Byg, 12 Tdr. 2 Skpr. Havre, 19 Rdl. 92 Sk. i Penge, 1 Læs Halm samt 7 levende Gjæs.
Naar den vestlige Deel af Vordingborg Landsogn tillægges Kastrup Sognekald, erholder dette endvidere følgende Indtægter: 5 Tdr. Rug, 15 Tdr. Byg og 10 Tdr. Havre, samt 10 levende Gjæs foruden Offer og Accidentser af den omhandlede Deel af Vordingborg Landsogn.
Udgifter:
Kongelige Skatter. Kommuneafgifter og Landemodeexpenser, hvis Beløb ikke ere opgivne. Der Paahviler ikke Kaldet noget Byggelaan, ligesom ei heller Enkepension.
Sognepræsten for Kastrup Menighed vil ifølge allerhøieste Reskript af 27de Februar sidstl. blive bestikket med Forpligtelse til ved Laan paa Embedet at opføre eller indrette en Præstegaardsbygning paa den ommeldte Gaard i Kastrup, dog saaledes at det tillades ham at blive boende i Vordingborg, indtil Embedet forbedres ved indtrædende Vakance i det ordinerede Kateketembede i Vordingborg.(10.)

Ludvig Edvard Lakjer bliver sognepræst i Kastrup i 1858.
Forskellige aviser rundt i landet fortæller, her er det fra "Dannevirke", at:
"Den 9.  juni 1858 bliver forhenværende personel Kapellan for Sværdborg Menighed  L. E. Lakjer allernaadigst beskikket til Sognepræst for Kastrup Menighed i Sjælland."(07.)
Men Lakjer-familien må blive boende i Vordingborg, hvortil de er flyttet, for den nye præstegård i Kastrup skal først bygges, og ved folketællingen i 1860 er præstegården endnu ikke helt færdig, så hele familien er endnu ikke flyttet til Kastrup Sogn ved "tællingen" i februar 1860.(08.) 

Pastor Lakjer revisor for "Sparekassen" i Vordingborg i 1859, og medlem af direktionen i 1864.
I efteråret 1854 besluttede 5 af Vordingborg og omegns  kendte personer at oprette en Sparekasse i Vordingborg.
Disse fem personer, som stiftede "Sparekassen for Vordingborg og Omegn" den 8. januar 1855, var:  Holger Halling Aagaard som var herregården Iselingens ejer, og Vordingborgs byfoged og birkedommer Morten Oxenbøll, og Vordingborgs apoteker Chresten Stampe Schow, og rektor ved Vordingborgs Lærde Skole, professor Jochum Evans Suhr, samt Morten Munk Wassard, som var ejer af godset "Marienlyst".
Og stedet hvor Sparekassen havde sin begyndelse, var i lokaler i Køge Rådhus i Algade på Slotstorvet.
Pastor Berg, som havde været Sparekassens første revisor stoppede i 1859, hvorefter pastor Ludvig Edvard Lakjer blev Sparekassens nye revisor.
Fem år senere, i 1864, fik Sparekassen en ny revisor, og pastor Lakjer blev "ophøjet" til medlem af Sparekassens direktion.

Nogle få år senere.
Ved folketællingen i 1870, er familien samlet, og i præstegården, "Kastrupgaard", bor den nu 55-årige sognepræst Ludvig Edvard Lakjer, og hans 47-årige hustru Theodora Maria Lakjer.
Hos sig har de fem børn:
16-årige Maria Medea Lakjer, 13-årige Aage Lakjer, 11-årige Camilla Theodora Ludevira Lakjer, 9-årige Otto Lakjer og 7-årige Magnus Hakon Lakjer.
Tillige bor der på gården 5 unge arbejdere til at varetage præstegårdens tilhørende jord.(09.)

En ny kirkebog i 1870.
Først i en af de nye kirkebøger i 1870, har pastor Lakjer selv skrevet denne autorisation, og også hans egen underskrift.(11.)




Krisen i Vordingborg Sparekasse i 1885.
Helt normalt er det at pengeinstitutter skal tjene penge, for at have råd til at finansiere sig selv, så Vordingborg Sparekasse havde "forretninger i gang" med det dengang meget anerkendte og seriøse vekselererfirma Ludvig Hansen i København, og havde bl.a. "deponeret" værdipapirer hos vekselererfirmaet.
Lørdag den 7. november 1885 gik vekselererfirmaets fornemme direktør Ludvig Hansen til Københavns politi, og anmeldte sig selv for værende skyldig i bedrageri.(13.)
Alle vekselererfirmaets betroede midler var væk, også dem der tilhørte Vordingborg Sparekasse.
Krisemøde i Sparekassen.
Lørdag den 21. november 1885, var Sparekassens bestyrelse samlet til et krisemøde på Vordingborg Rådhus.
Som resultat af katastrofen tilbød den siddende bestyrelse at træde tilbage, så der kunne blive valgt en ny bestyrelse. Kun pastor Lakjer oplyste at han ville træde tilbage, og ikke ville lade sig genvælge, og han opgav at begrundelsen var helbredet.(14.)
Det var en meget uheldig begrundelse på dette tidspunkt uanset rigtigheden, og også en uheldig beslutning under krisen, idet Lakjer kom til at fremstå som den mest skyldige i kontakten til vekselererfirmaet, hvad enten det var berettiget eller uberettiget.
Resultatet af sparekassekrisen blev, at der blev samlet en ny sikkerhedsgarantisum sammen, så Vordingborg Sparekasse kunne forsætte sin eksistens, og at der blev valgt en ny bestyrelse.

Kastrups sognepræst Ludvig Lakjer dør i 1886.
Den 3. marts 1886 dør pastor emeritus Ludvig Edvard Lakjer 71 år gammel af Apopleksi, og jordpåkastelsen bliver foretaget af pastor Chr. Lakjer på Kastrup Kirkegaard den 10. marts.(12.)
Chr. Lakjer, som foretog jordpåkastelsen, var lillebroderen Christian Cornelius Lerche Lakjer(1818-1905), som på tidspunktet her omkring Ludvig Edvard Lakjers død, selv havde besluttet at stoppe som sognepræst i Øster Tørslev ved Randers, for at gå på pension.

Gravstenen på Kastrup Kirkegaard.



* * * * * * * * * *
Kildehenvisninger og fodnoter.

Bemærkning:
Slægtsnavnet "Lakjer" er stavet meget forskelligt, og ikke konsekvent nogen steder. Her på websiden bliver navnet stavet: Lakjer, undtagen når det er i citat.

Kilder:
Civilingeniør Sofus Lakjer: "Slægten Lakjer".  Udgivet i Gentofte i 1941.
Knud SaIicath: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 – 8. Januar – 1930". Udgivet af Sparekassen i 1929.
L. B. Lundstein og J. Theisen: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 - 8. januar - 1955". Udgivet i 1955.

Fodnoter:
01.) Arkivalieronline. Rigsarkivet Kirkebøger. Tømmerup Sogn. Kontraministerialbog(1813-2002). 1813 FKVDJTA - 1829 FKVDJTA. Opslag 12. Nummer 14.
02.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", den 29. juni 1818. På side 2, i højre spalte.
03.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kongens Lyngby Sogn. Kontraministerialbog(1806-2004) Ny Scanning i farver - indtil 1892.  Viede 1844 - Viede 1858. Opslag 16. Nummer 22.
04.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Sværdborg Sogn. Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892.  Døde mænd 1838 - Døde mænd 1859. Opslag 10.  Nummer 2, 1854.
05.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Flyveposten". Den 23. marts 1854. På forsiden. Nederst i spalte 3. 
06.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Folkebladet: Almuevennen" Lørdag den 23. december 1854. På side 2.
07.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Dannevirke", den 21. juni 1858, på side 4, i spalte 1.
08.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1860. Landdistrikter(1860-1860). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 6. Venstre side nummer 18.
09.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1870. Landdistrikter (1870). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 15. Nederst: 1 Gaard, Kastrupgaaard. 
10.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Dagbladet". Søndag den 9. maj 1858. På side 2, i spalte 2.
11.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 2.
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 151. Nummer 2, 1886.
13.) Knud SaIicath: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 – 8. Januar – 1930". Udgivet af Sparekassen i 1929. Fra side 34 og frem.
14.) Statsbiblioteket. Mediastream. Næstved Tidende. Tirsdag den 24. november 1885. På side 2. Midt i spalte 4.

På Kastrup Kirkegaard, ved muren mod vest, står dette monument i zink, "En grædende Kvinde", som er udført af billedhugger Bracony.


I min forenklede danske oversættelse, har Bracony skrevet på italiensk disse ord på mindesmærket:



Sognepræst Lakjers datter Medea Maria bliver født.
Maria Medea, som hun oftest blev kaldt, og som jeg bruger herunder, var datter af Ludvig Edvard Lakjer (1814-1886), som var Kastrup Kirkes sognepræst mellem 1858 og til 1885, samt hans hustru, godsejerdatteren fra Rødslet, Theodora Maria, født Larsen, (1822 -1906).
Maria Medea Lakjer var præstefamiliens barn nummer 3 ud af 9, og hun blev født den 14. september 1853 i Sværdborg sogn, hvor faderen, før han blev præst i Kastrup, og efter få år i Vordingborg, havde været kapellan.(02.)

Kastrup Sognekirke var først blevet et selvstændigt pastorat i 1856, og havde ikke førhen haft sin egen præstegård med sin egen præst, men havde hørt under Vordingborg.
Med sognets kirkelige selvstændighed opstod også behovet for en egen præstegård, så den blev besluttet, og bygget, og var færdiggjort efter nogle få år til indflytning i 1860.
I de fire mellemliggende år, mellem 1856 og 1860, var præstegerningen blevet betjent fra præster bosat i Vordingborg.
Ved folketællingen i februar 1860, var præstegården helt nybygget, men Ludvig Edvard Lakjer er kun nævnt som "Gaardbestyrer" i folketællingen, så præstefamilien er endnu ikke flyttet ind i deres nye hus. Der er en bemærkning i folketællingen som fortæller at præstens midlertidige opholdssted er Vordingborg.
Så sognets første, og egen, nye præstefamilie er ifølge folketællingen endnu ikke flyttet ud til den nye præstebolig, kaldet "Kastrupgaard", den 1. februar 1860. Så indflytninger sker først i resten af året 1860.
Men "forpagteren" af præstegårdsjord og kreaturer, avlskarl Lars Jensen med familie og hjælpere, er dog ved "tællingen" nået at flytte ind, og er klar til markarbejdet i forårets komme.(03.)

Maria Medea Lakjers bryllup.
Ludvig Edvard Lakjers datter, den 24-årige frøken Medea Maria Lakjer fra Kastrupgaard, blev den 19. juli 1877 viet i Kastrup Kirke af sin far sognepræst Lakjer, til den 39-årige lieutenant i italiensk tjeneste, billedhugger Guglielmo Giovanni Giacinto Bracony fra Rom.
Forloverne ved bryllup var: Ingeniør Jeilio Pettini fra Rom, og billedhugger Giuseppe Salvi også fra Rom, samt brudens far sognepræst Lakjer fra Kastrupgaard. (04.)
Min kommentar:
Lakjer-familien hørte til blandt det bedre borgerskab, med kulturelle bekendtskaber og kontakter til "berømtheder", ikke kun her på Sydsjælland, men også i København. Så det er slet ikke mærkeligt at en italiensk kunstner dukker op som svigersøn i Lakjer-familien.
Men hvor, og i hvilken forbindelse de to unge har mødt hinanden, ved jeg endnu ikke.
Bracony var en kendt person i 1870erne og 80ernes København. Han udstillede nogle gange på Charlottenborg, og derudover deltog han jævnligt i de forskellige andre store udstillinger i disse år. Et enkelt eksempel er "Kunstforeningen af 18. November's" store udstilling i juli 1882, hvor Bracony havde sin marmorbuste "La poésie coquette" med på udstillingen.(05.)

Maria Medea og Guglielmo Bracony's søn blev født i 1879.
Den 30. december 1879 blev billedhugger Bracony og Maria Medeas søn, Mario Roberto Guglielmo Lakjer Bracony, født. Han blev hjemmedøbt den 26. januar 1880, og dåben blev bekræftet i Kastrup Kirke pinsedag, den 16. maj.(06.)
Min kommentar.
Hvis man skulle undre sig, og det skal man altid, så er denne fødsel først sket 2½ efter brylluppet?
Umiddelbart kunne man synes at billedhuggerparrets ægteskab havde været et "hasteægteskab", og på grund af en graviditet? Men billedhuggerparret har ingen navngivne børn før Mario Roberto Guglielmo?

Maria Medea overlevede ikke sønnens fødsel, og dør to uger efter fødslen.
Leutenant, billedhugger Braconys hustru på Kastrupgaard, Maria Medea Bracony født Lakjer, døde den 13. januar 1880, kun 26 år gammel. Hun blev begravet 6 dage senere på Kastrup Kirkegaard, den 19. januar.(07)

Folketælling tre uger efter Maria Medeas død.
Ved folketællingen den 1. februar samme år 1880, bliver den næsten nyfødte dattersøn Mario Guglielmo Robert talt med i "tællingen" som boende sammen med præstefamilien på Kastrupgaard-adressen, men alene uden faderen, billedhugger Bracony.(08.)

Pastor Lakjer havde allerede søgt og fået bevilget afskedigelse ved årsskiftet 85-86, men allerede den 3. marts 1886 dør pastor emeritus Ludvig Edvard Lakjer af apopleksi, 71 år gammel. Han blev begravet den 10. marts på Kastrup Kirkegård.(09.)
Præstefamilien Lakjer spredes for alle vinde.
Præstegården skal hurtigt tømmes og fraflyttes, og gøres klar, så den nye præst kan flytte ind.
Det blev Valdemar Julius Winther (1846-1912), som blev Kastrup Sogns nye sognepræst efter Lakjer i 1886.

Efter at være blevet alene forsøgte Bracony at ernære sig af sin kunst, men selv om han deltog i hel del udstillinger, så er der intet der tyder på at han havde den store succes.
Også egne auktioner arrangerede han, og ved flere lejligheder fra "Kunstnerhjemmet".

Kunstnerhjemmet i Gothersgade 143 i København.


"Kunstnerhjemmet" var/er en hel ejendom som var indrettet med lejligheder og atelierer, for ikke velhavende kunstnere, men med den fejl, at ingen som først var kommet ind, flyttede igen.
Så Bracony er ikke registreret som boende på adressen ved nogle af folketællingerne, inden han forlod Danmark.
Bracony "låner bare" udstillingslokalerne i stuetagen nogle gange.

"Kunstnerhjemmet" eksister stadig.
Og månedsbladet "Bo Bedre" har endnu i skrivende stund (april 2026) en meget interessant artikel liggende på Nettet, fra et besøg hos en af beboerne: Stine Kirchheiner.

Bracony's statuette af biblens "Rebecca".
For kunstinteresserede er Bracony et særdeles eksklusivt samleremne, som kun dukker op engang imellem på kunstauktioner, og til høje, men stadig overkommelige priser.
På salgs og auktionshuset "Hôtel Drouot" i Paris blev der også solgt figurer af Bracony.
På Archive-org ligger der et lille reklame-salgshæfte med Bracony-figurer, som var sat til salg på Hôtel Drouot den 26. december 1891, og derfra stammer billedet til venstre herover, af Bracony's statuette af det gamle testamentes "Rebecca".

Carlo Ludovico Emilio.
Carlo Ludovico Emilio Bracony blev født den 12. maj 1878 i Paris.(11.) Han døde allerede et lille årstid efter, den 22. februar 1879, også i Paris.

Mario Guglielmo Robert.
Som jo er omtalt i det skrevne herover, og som var født den 30. december 1879 på "Kastrupgaard", bliver den 1. maj 1899 registreret i Københavns kommune, i Københavns Politis Registerblade, hvor han bliver angivet at være Stud.jur., og som værende ugift, og med adresser på Vesterbro i København.(12.)
Mario Guglielmo Robert Bracony dør.
Ifølge avisen "Svensk-Amerikanska Western" i Denver i Colorado den 9. december 1909, er "En känd köpenhamnare Mario Bracony har, för kort tid sedan aflidit på ett sjukhus i Mexiko".
Da de mexikanske myndigheder ikke kunne finde slægtninge, blev liget og ejendele brændt, så alle spor er væk.

Augusto Alberto.
Den 9. september 1885 føder den 27-årige enke Johanne Danielsen (født Sarup), en uægte søn, som bliver døbt Augusto Alberto Bracony i Sankt Johannes Kirken på Nørrebro i København, den 14. februar 1886. Den udlagte barnefader er billedhugger Guglielmo Bracony.(13.)
Alberto blev i Danmark hvor han giftede sig med en dansk kvinde i januar 1925.
Alberto Bracony døde i juli 1946.

Alberto Bracony var en meget kendt og berømmet musiker og orkesterleder, som også fik udgivet mange guitar og mandolin-noder.
Mange af disse noder ligger frit på Nettet, og på Det Kongelige Biblioteks webside ligger "Tango Argentino for Mandolin og Guitar op. 34", som frit kan downloades.
Det Kongelige Bibliotek 'fortæller' at Alberto Bracony har tilegnet denne komposition "Til min lille Hustru Fru Grete Julen 1933".

Et barnehoved af porcelæn.
Dette lille barnehoved af Bracony, som kun er ca. 15 cm. højt, antyder internationale auktions-websider som værende fremstillet i Tyskland. Jeg vil hævde at de tager fejl, og at "barnehovedet" er et resultat af et samarbejde mellem Bracony og den danske "Ipsens Porcelænsfabrik".

* * * * * * * * * * * *
Hvis du ved mere om Bracony, og eller statuen på kirkegården, så skriv gerne en kommentar her på websiden, eller send en mail.
   


* * * * * * * * * * *
Kilder:
"Slægten Lakjer". Af Sofus Lakjer, Civilingeniør, Gentofte 1941. https://slaegtsbibliotek.dk/2023/932349.pdf

Fodnoter.
01.) Gravmonumentet er nævnt i "Trap-Danmark", i 1921 udgaven, bind 3, side 457.
02.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Sværdborg Sogn. Hovedministerialbog(1813-1892). 1838 FKVDJTA – 1857 FKVDJTA. Opslag 65. Nummer 12.
03.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1860. Landdistrikter (1860 – 1860). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 6. Nummer 18.
04.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 113. Nummer 8.
05.) Statsbiblioteket. Mediastream. Avisen "Dags-Telegraphen" den 6. juli 1882. På side 2, i spalte 4, en fjerdedel nede.
06.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 24. Nummer 24.
07.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 158. Nummer 2.
08.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1880. Landdistrikter(1880). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 23. Nummer 1.
09.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Hovedministerialbog(1813-1891).  1859 FKVDJTA – 1886 FKVDJTA.  Opslag 196. Nummer 2, 1886.
10.) Arkivalieronline. Statsbiblioteket. Mediastream. "Dags-Telegrafen", torsdag den 23. maj 1889. På side 2, næsten nederst i spalte 4.
11.) Paris 17EME, Paris, Île-de-France, France. Archives Départementales de Paris. Jeg har endnu ikke genfundet kilden.
12.) Link: https://kbharkiv.dk/permalink/post/17-527976
13.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. København Staden. Holmens Sogn. Kontraministerialbog(1813-2002). Ny Scanning i farver - indtil 1892. - Fødte mænd 1877 - Fødte mænd 1886.  Opslag 293. Nummer 155.

Søndag den 31. maj 2026.
Bemærk:
Skolelærer Clausens erindringer er nu blevet gennemgået, og der rettes og tilføjes stadigvæk her på siden.


Fødsel.
Peter Clausen var født den 10. oktober 1838 i Oksbøl på Als, og døbt lørdag den 23. november samme år i Oksbøl Kirke.(01.)
Forældrene var skolelærer Claus Clausen og hustru Marie født Petersen i Oksbøl Sogn.(02.)

Barndom.
I sine erindringer fortæller Peter Clausen lidt om sin barndom i Oksbøl:

CitatJeg var som Dreng, bleg, mager, spinkel, langt fra køn. Af Sind var jeg fredelig naar ingen drillede mig. Af Legekammerater, som kom i mit Hjem, havde jeg næsten ingen, kun Holger Fangel, for hvem jeg nærmest skulle være en slags Barnepige, hvad ikke var morsomt. Min Forældres bedste Omgangsvenner udenfor Familien var Urmager Lorentsens på Leurtoft, senere inde i Byen. De besøgte os sædvanlig en gang om Ugen, og Far ligeså dem. De havde et par Drenge paa min alder, som undertiden kom til Oxbøl, og hvem jeg da legede med, men ellers var jeg, da min Broder kom hjemmefra altid alene
Børn vil lege, og det var derfor intet Under, at jeg i Mørkningen listede hjemmefra hen paa Kirkegaarden, hvor jeg traf sammen med byens fattigste Drenge og Piger. Så gik Legen rundt paa Kirkegaarden over Gange og Grave i vildt Hurlumhej, til det var helt mørkt.(33.)

Konfirmeret.
Peter Clausen, søn af skolelærer Claus Clausen og hustuen Marie fra Oksbøl, blev konfirmeret i Oksbøl Kirke i 1854. Der er kun en konfirmation dette år, så det har (formentlig) været en konfirmation søndagen efter påske.
Skolekaraktererne var "ug" i kundskab og "mg" i opførsel.(34.)

Om fremtiden efter konfirmationen fortæller Peter Clausen selv:

CitatDa jeg var Konfirmeret, skulle der tages Bestemmelse om min Fremtid. Jeg selv havde ingen Mening, følte ingen Lyst til Skolegerning, men heller ikke til noget Andet, det skulle da lige være Landvæsen eller Gartneri, men uagtet Far selv var lidt af en Gartner, syntes han ikke, der var Fremtidsudsigter for en saadan.
. . . . . . . . . . . .   
Imidlertid var Rødding Højskole blevet oprettet, og Far besluttede at sende mig derhen. Noget maatte vel kunne læres der, saa Tiden ikke blev spildt. Senere kunne det saa maaske klare sig, hvad Vej mine Anlæg og Evner pegede.(35.)

Læreruddannelsen.

Clausen blev uddannet på Skaarup Seminarium ved Svendborg på Fyn, hvorfra han tog lærereksamen i 1858. Han underviste en kort tid på Fyn, hvor han i 1860 blev forfremmet fra hjælpelærer, til skolelærer:

CitatUdnævnelser m. M. Under 15. April har Skoledirektionen beskikket Hjælpelærer ved Ryslinge Skole, Seminarist P. Clausen til at være Lærer ved Holme Biskole i Giislev Sogn.(32.)

Clausen og Folketællingen i 1860.
Medens Peter Clausen endnu var hjælpelærer i Ryslinge fandt folketællingen i februar 1860 sted, og det blev Peter Clausens opgave at indsamle navnene på alle sognets beboere, og indskrive dem på tællingslisterne.


Forlovelse.
Peter Clausen fortæller:

CitatMens jeg var i Ryslinge, forlovede jeg mig med en i mine Øjne overordentlig køn Pige, Datter af en velanset Gårdejer Rasmus Nielsen i Lørup, Ryslinge Sogn. Hun var 2 år ældre end jeg. Jeg var meget forelsket i hende. 
Lille grim, og mager, som jeg var, må det kaldes et Under, at hun omsider gav mig sit Ja, men jeg var dengang livlig, munter meget talende, oplagt til Løjer, ikke en Dødbider som nu. Forelsket i mig, har hun muligvis ikke kunnet være, men der, i Midten af Fyn, 3 Mil fra nærmeste Købstad, ansås Stillingen som Lærer meget respektabel. Hendes Far ejede en god Gård, men der var 2 Sønner og 5 Døtre, måske Gæld, men ingen Penge.(37.)

Peter Clausen søger så efter en god og fast lærerstilling, og fortæller selv:

CitatDer blev overvejet og søgt forskellige lærerstillinger. Men så kom der brev fra sognepræst Lakjer i Kastrup Sogn, som oplyste at Clausen var først på listen til lærerstillingen på Næs skole.
På Næs skole hørte der hele 8 tønder land til embedet, hvorimod der til nogle af de andre søgte lærerstillinger kun var 4 tønder land.(38.)

Valget faldt så på Kastrup Sogn, så fra den 1. april 1861 var Peter Clausen ansat som skolelærer på Næs Skole.

Rejsen til Vordingborg.

CitatSå jeg rejste til Næs med min Kuffert og lidt Sengetøj, som Mor sendte mig, samt en lille Puddelhvalp, som Mads forærede mig. Af Penge medbragte jeg kun få. Formodentlig har Far sendt mig en lille Sum, vist 11 Rdl., for i Gislev Holme havde jeg ingen Lagt til Side.
En af Naboerne i Gislev Holme kørte mig til Svendborg, 3½ Mil. Derfra tog jeg med Damper til Masnedsund, lejede i Færgegården Vogn til Næs, holdt for i Præstegården og meldte min Ankomst.(39.)

Peter Clausen ankommer til Næs Skole.

CitatAnkommen til Næs gjorde jeg aftale med en Gårdfæster Jens Thorkildsen om Middagsmad. Der kunne jeg også købe Brød, Smør, og Øl. Dengang bryggede alle selv.
Skolen var nybygget, men endnu ikke færdig. Dagen efter kørte jeg med nævnte Bonde til Auktion i Vordingborg, hvor jeg købte Seng, et Bord, og to Stole samt en smule Køkkentøj.
På Grund af, at Skolen endnu var under bygning, skulle Undervisningen først begynde om 14 Dage.(40.)

Ægteskab med sin forlovede, Johanne..
Nu var alt parat til fremtiden som skolelærer i Næs, så tiden var inde til at stifte familie. Så skolelærer Peter Clausen fra Kastrup giftede sig med sin forlovede, pigen Johanne Rasmussen, i Ryslinge Kirke den 10. april 1861. Hun var gårdmand Rasmus Nielsens datter fra Lørup i Ryslinge Sogn, og var født den 10. april 1837.(41.)

Peter Clausen og hustruen Johannes børn.
Ægteparret fik tilsammen 3 børn.

Det første barn i 1862.
Peter Clausens hustru, den femogtyve-årige Johanne, føder den 23. maj 1862 et dødfødt barn, som ikke når at blive navngivet.(42.)

Det andet barn i 1863.
Den 15. oktober 1863 fødte Clausens hustru, Johanne, en lille datter som også var dødfødt, og som heller ikke nåede at blive navngivet.
Den lille blev begravet på Kastrup Kirkegård tre dage efter fødslen, søndag den 18. oktober 1863.(03.)

Det tredje barn, samt hustruen Johanne i 1864.
Tragedien blev værre.
For 14 måneder senere, den sidste søndag i advent, den 18. december 1864, dør Clausens hustru, den kun 27½ år gamle Johanne i barselsseng, og blev også begravet på Kastrup Kirkegård.(04.)

Om begivenhederne i disse første år i Næs, fortæller Clausen selv:

CitatVi levede lykkeligt sammen, fik af og til Besøg af Svigerfar og min Hustrus Søskende fra Fyn.
Min Hustru var inderlig og kær og god, men de tunge Tider kom. Åh så tunge, så det er underligt at jeg ikke mistede Forstanden. - - -
Hendes Minde være velsignet.(43.)

Enkemand, den 27-årige skolelærer Peter Clausen fra Næs gifter sig igen, med den 18-årige pige Ane Dorthe Hansen fra Studby, fredag den 3. november 1865 i Kastrup Kirke.
Forloverne var:
Gårdmand Peder Albrektsen fra Kastrup og gårdejer Hans Hansen fra Studby.(05.)
Peter Clausens nye hustru, Ane Dorthe Hansen, var født den 12. april 1847, og var blevet døbt i Kastrup Kirke søndag den 30. maj samme år.
Forældrene var Gårdmand Hans Hansen og hustru Ane Pedersdatter fra Studby.
Helt usædvanligt er der kun skrevet een fadder i kirkebogen. Det var pigen Karen Jørgensdatter fra Overvindinge.(06.)

Førstefødte i det andet ægteskab.
Sønnen Claudius Marius Johannes blev født den 29. september 1866, og døbt i Kastrup Kirke søndag den 25. november samme år.
Forældrene var skolelærer Peter Clausen og hans 19årige hustru Ane Dorthe Hansen, begge fra Næs.
Fadderne:
Moderen bar barnet.
Degn Claus Clausen og hustru Marie, f. Petersen fra Oksbøl ved Nordborg, og skolelærer Christen Jacob Clausen Adserballe ved Sønderborg. Samt Niels Jens Hansen fra Studby.(07.)

Johanne blev født i 1870.
Den 31. januar 1870 blev Johanne Clausen født, Hun blev døbt i kirken den 30. marts.
Forældrene er skolelærer Clausen og hans 30-årige hustru  Ane Dorthe.
Fadderne var: Pigen Maren Hansen fra Studby, og (?) Niels Albert Bertelsen fra København. Smed Kristen Hansen fra Studby, og (?) Otto Clausen Yowa, Nordamerika, og (?) ungkarl Jens Hansen fra Studby.(14.)

Folketællingen 1870.
Ved folketællingen i 1870 bor på Næs Skole den 31 årige skolelærer Peter Clausen og hans hustru, den 22-årige Ane Dorthea, født Hansen.
Hos sig har parret 3 børn: den 3-årige Claudius Marius Johannes Clausen, og den 1 år gamle Jørgen Thorvali Hans Clausen, samt en nyfødt endnu ikke døbt lille pige.
Desuden har skolelærerparret ansat en 22-årig tjenestepige, Johanne Rasmussen, som var fra Vordingborg Landsogn.(31.)

Ude i verden fandt den fransk-tyske krig sted i årene 1870-71.
Efter det danske nederlag i 1864, var det naturligt at Danmark tog parti for Frankrig, og Napoleon den Tredies fransk-tyske krig 1870-71.
Tomme ord var ikke nok, så der blev her i Danmark også iværksat mange indsamlinger til støtte for mange forskellige franske formål.
En af disse indsamlinger var "Til de franske Saarede og franske Krigeres Efterladte", og til dette formål var der stor opbakning, også i Sydsjælland, og en af dem som støttede var "Skolelærer Clausen i Næs" som ydede 2 rigsdaler.(30.)
Den 27. januar 1871 overgav Paris sig, og den endelige afslutning på krigen blev aftalt i Frankfurt am Main den 10. maj 1871.

Ida Marie født i 1872.
Marie Ida Anna Clausen blev født den 17. marts 1872, og døbt i Kastrup Kirke 6. søndag efter påske, den 12. maj.
Fadderne var gårdmand Niels Vinsentzens datter Kirsten Nielsen. og gårdmand Niels Olsen, begge fra Studby. Samt Peder Esbensen og Søren Kristoffersen fra Næs.(15.)

Efter skolelærer Hans Anders Hansens død sent i efteråret 1872, måtte der hurtigst muligt findes og ansættes en ny skolelærer, så straks efter nytår blev stillingen forsøgt besat via annonceringer i flere af landets forskellige dagblade, ledsaget af en stillingsbeskrivelse.

Lærerembedet i et sogn var dengang et arbejde som rangerede i toppen af lokalsamfundet tæt ved præsten, og hvis virke berørte alle. Og det ledige lærerembedes omfang og løn ved Kastrup skolevæsen blev beskrevet i stillingsbetegnelsen, som blev "slået op" i flere af landets aviser.
Beskrivelsen herunder er fra den københavnske avis "Dagbladet" fredag den 3. januar 1873, på side 3, og lidt nede i spalte 4, hvor embedet bliver præsenteret sådan:

CitatEmbedet som Skolelærer for Kastrup Skoledistrikt i Kastrup Pastorat under Baarse Herred i Sjællands Stift er ledigt. Indtægterne ere opgivne saaledes:
I) 6 Tdr. Rug og 37 Tdr. 2 Skpr. Byg efter Kapitelstaxt.
2) Offer og Accidenser c. 120 Rdl.
3) Skolepenge c. 43 Rdl.
4) For Udførelse af de i Kirkebyens Skolelærer ved Anordn. 29de Juli 1848 Bilag B. J 34 paalagte Forretninger 10 Rdl.
5) 30 Læs Tørv og 1 Favn Brænde.
6) 128 Læs Hø og 192 Lpd. Halm.
7) Fri Bolig og Brugen af en Jordlod af c. 5 Tdr. Land af udmærket Bonitet, skyldsat for 6 Skpr. 1 Fdkr ¼ Alb. Hartkorn.
Embedets Reguleringssum er 731 Rdl.
Ifølge Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenets Skrivelse af 18de Januar 1866 paahviler der Embedet et Dræningslaan, oprindelig stort 80 Rdl., som afbetales med 1/8 årlig.
Det vil blive paalagt den, der beskikkes i Embedet, imod et Honorar af 10 Rdl. aarlig, enten at lede Kirkesangen eller at spille Orgelet, hvorfor der kræves Dygtighed i begge Retninger.
Ansøgninger om dette Embede kunne, ledsagede af bekræftede Afskrifter af de Ansøgeren meddelte Vidnesbyrd, indleveres paa Sjællands Stifts Bispekontor i Løbet af 6 Uger fra den 28de Novbr. at regne.

Ny skolelærer og kirkesanger på Kastrup Skole.
Det blev skolelærer Peter Clausen fra Næs Skole, som fik tildelt den ledige stilling i Kastrup skoledistrikt efter H. A. Hansens død..
Også ny skolelærer på Næs Skole.

Peter Clausens tidligere lærerembede på Næs skole blev overtaget af skolelærer H. P. Suhr. Skolelærer H. P. Suhr blev på Næs Skole i de efterfølgende 33 år, indtil han tog sin afsked i 1906.
H. P. Suhr døde juledag i 1912.

Theodora Clausine født i 1874.
Den 10. februar 1874 blev Theodora Clausine Clausen født. Hun blev døbt i kirken skærtorsdag den 2. april.
Fadderne var gårdmand Peder Albrechtsen og hans hustru, fra Kastrup. Desuden skolelærer Suhr fra Næs og gårdmand Peder Pedersen fra Kastrup.(16.)
Min kommentar:
Imellem fadderne er "skolelærer Suhr fra Næs". Det er skolelæreren som overtog Clausens tidligere embede som skolelærer ved Næs Skole.

Emma Adele blev født i 1876.
Den 24. maj 1876 blev Emma Adele Clausen født, og hun blev døbt i Kirken torsdag den 2. juli.
Fadderne ved dåben var gårdmand P. Pedersens Kone fra Kastrup, og lærer Suhr fra Næs. Samt gårdmand Jens Hansen fra Studby, og gårdmand Chr. Andersen fra Uldbjerggaard på Als.(17.)

Clausens seminariekursus i 1877.
Den lille annonce her til højre er fra "Berlingske politiske og Avertissements-Tidende", lørdag den 13. oktober 1877, på side 7, næsten nederst i spalte 1.
I annoncen står der:
"Forberedelse til Seminariet.
Cursus i dette Øiemed begyndes 1. Mai 1878 og agtes endt i 3/4 Aar. Nærmere Underretning søges hos Lærer Clausen, Kastrup Skole pr. Vordingborg.


På Vordingborg Lokalhistoriske Arkivs webside, er der en god artikel om Vordingborg Seminarium.
I artiklen fortælles det, at: "i 1880'erne besluttede nogle lærere ved Vordingborg Realskole at oprette et Kursus for vordende Skolelærere", og at undervisningen begyndte den 10. januar 1882.
Men allerede 4 år før da, i 1877, havde skolelærer Clausen fået denne ide, og var alene påbegyndt sit eget kursus for vordende seminarieelever.

Sønnen Arthur Agnar Carsten blev født i 1878.
Den 24. juni 1878 blev Arthur Agnar Carsten Clausen født, og han blev døbt i Kastrup Kirke tirsdag den 3. september.
Forældrene var skoleærer Peter Clausen og hans 31-årige hustru Ane Dorthea.
Fadderne var pigen Maren Hansen fra Studby og gårdejer P. Albrechtsen fra Kastrup. Desuden ungkarl H. Larsen og musikus P. Olsen, begge fra Kastrup.(10.)

Frederik Peter blev født, - og døde også i 1880.
Sønnen Frederik Peter Clausen blev født den 13 juni 1880, og blev døbt i Kastrup Kirke den 18. juni.
Men Frederik Peter døde dagen efter dåben, den 19. juni 1880.(11.) 

Linna Georgia blev født i 1881.
Linna Georgia Clausen blev født den 16. september 1881, og døbt i Kastrup Kirke den 10. oktober.
Fadderne var lærerinde Johanne Louise Hansen, og gårdmand Peder Albrechtsen fra Kastrup. Endvidere var det gårdmand Peder Pedersen og Marius Clausen.(18.)
Min kommentar.
Johanne Louise Hansen er den tidligere skolelærer H. A. Hansens datter, som fik en seminarieuddannelse, og som underviste som hjælpelærer på Kastrup Skole.

Sigrid Louise Rosa blev født i 1883.
Datteren Sigrid Louise Rosa Clausen blev født den 6. december 1883, og døbt i det nye år, lørdag den 22. marts 1884.
Fadderne var jomfru Catharine Vilhelmine Hansen Kastrup. Og barnets brødre Marius og Thorvald, samt faderen selv.(19.)

Den godt 18 år gamle søn Claudius Marius Johannes dør i 1885.
Sønnen, som var født den 29. september 1866, den 18½ år gamle seminarieelev Claudius Marius Johannes Clausen døde den 25. februar 1885, og blev begravet den 3. marts på Kastrup Kirkegaard. I kirkebogen er årsagen angivet: Brystsyge.(20.)
Marius' fader, skolelærer Clausen fortæller selv:

CitatÆldste Søn Marius, blev der bekostet mest på. Fra 10 Års Alderen gik han på Realskole i Vordingborg, til han kom på Seminariet. Dette der blev oprettet af Lærere i Vordingborg, begyndte med nogle få Elever, og Marius var mellem de første.
Efter to Års Forløb tog han 1. Del af Lærereksamen i København, var lidt uheldig i Geografi, men ellers med særdeles godt Resultat.
Året efter skulle han have taget anden Del, men fik Blodstyrtning en Dag, han gik på Gaden i Vordingborg, lå syg hjemme i flere Måneder. Begyndte så atter at søge Seminariet, meldte sig til anden Del, men døde et Par Måneder før Eksamen.(44. )

Claudius Marius Johannes blev født i 1885.
Fem måneder efter den 18½-årige  Claudius Marius Johannes var død, blev lærerparrets næste barn født født den 20. Juli 1885, og han bliver døbt den afdødes navn Claudius Marius Johannes i Kastrup Kirke, søndagen den 6. september.
Fadderne var: Forældrene, og gårdmand Jens Hansen fra Studby, samt gartnerelev Thorvald Clausen fra Korsør.(12.)

Johannes Peter blev født i 1887.
Den 10. august 1887 blev Johannes Peter Clausen født. Han blev døbt i Kastrup Kirke fredag den 7. oktober.
Fadderne var: Pigen Johanne Jørgensen fra Ornebjerg. Gårdmændene P. Pedersen og H. Larsen fra Kastrup, og desuden gårdmand Hansen fra Studby.(13.)

Jørgen Thorvald Hans blev født i 1890.
Sønnen Jørgen Thorvald Hans Clausen bliver født den 18. februar 1890, og hjemmedøbt den 3. april. Dåben blev bekræftet i Kastrup Kirke på Valborgsdag, torsdag den 1. maj.
Fadderne var: Johanne Clausen fra København. Gårdmand P. Pedersen fra Kastrup. Lærer J. Clausen, Hagenbjerg, Als. Gårdmand Ebbe Nielsen Kasteløv.(21.)

Den 27-årige datter Johanne bliver gift i 1897.
Peter Clausens datter, den 27-årige Johanne, som blev født på Næs skole i 1870, bliver viet af sognepræst Winther i Kastrup Kirke den 12. november 1897, til ungkarl, grosserer Carl Vilhelm Heggum fra København, boende Herluf Trollesgade 23, 4. th. Hans forældre var grosserer Emil Heggum og hustruen Ingeborg Hedevig Erasmine Dorothea, født Munck.
Forloverne var gommens far grosserer Emil Heggum fra København. Og for brudgommen var det hendes far, skolelærer Peter Clausen.(22.)
Brudgammen Carl Andreas Vilhelm Heggum.
På Københavns Stadsarkiv, i  Politiets registerblade, bliver grosserer Carl Andreas Vilhelm Heggum registreret den 1. maj 1893, og som værende boende i henholdsvis Istedgade og Helgolandsgade, hvor begge adresser er tæt ved Hovedbanegården.
Efter ægteskabet bliver fru Johanne tilføjet til Carl Vilhelm Heggums registerblad, og 1. maj år 1900, flytter parret til adressen Lille Istedgade 7, på 4. sal.
Her bliver de boende sammen de efterfølgende 40 år, helt op til slutningen af 1930'erne, hvor Carl Andreas Vilhelm Heggum døde i 1939.
Efter ægtemandens død flyttede Johanne fra den store lejlighed, og hun døde i 1943.
Carl Vilhelm Heggums far, Emil Heggum, var grossist indenfor manufaktur.

Clausens lærerjubilæum i 1898.
Næstved Tidende fortæller fredag den 18. marts 1898. På side 2, i højre spalte:

Citat25 Aars Lærerjubilæum.
Lærer Clausen, Kastrup, fejrede Torsdag som Lærer i Kastrup sit 25 Aars Jubilæum, der havde en særdeles festlig Karakter. Foran Indgangen til Skolen var i den tidlige Morgenstund rejst en smuk Æreport, og det ene af Skolelokalerne var smukt pyntet af Skolebørnene under Ledelse af Lærerinde Frk. Christophersen.
Kl 8 mødte en stor Del af Skolebørnene for at lykønske deres Lærer, og de overrakte ham samtidig en Gave, bestaaende af et meget smukt Porcelænsstel.
I Dagens Anledning var der af Skolebørnene forfattet en Sang, som blev afsungen:

Avisen fortæller videre, at en deputation fra Skolekommissionen kom for at gratulere. Og at sognepræst Winther holdt en tale.
Så kom repræsentanter fra Sygekassens medlemmer med gaver: "et særdeles smukt Brysselerstæppe, en Hængelampe og et Skrivetøj".
Endnu en deputation kom, det var repræsentanter for sognets beboere, som mødte op med gaver: "Seks Sølv-Spiseskeer, 12 Sølv Kaffe-Skeer, og en lang Pibe".

Datteren Marie Ida Anna bliver gift i 1901.
Clausens datter, den 29-årige lærerinde Marie Ida Anna Clausen, bosiddende i Ørstedsgade 46 i vejle, bliver viet af sognepræst Winther i Kastrup Kirke dagen efter Store Bededag, lørdag den 2. maj 1901, til den 31-årige ungkarl, skolelærer Christian Vilhelm Petersen fra Vejle, boende i Nørregade nummer 24 i Vejle.
Forloverne var: Bogbinder i Vejle Peter Harald Petersen og skolelærer Peter Clausen fra Kastup.(24.)

Theodora Clausine bliver også viet i 1901.
Clausens datter, den 27-årige Theodora Clausine Clausen, bliver viet af Sognepræst Winther den 6. oktober 1901 i Kastrup Kirke, til den 37-årige (Beslagsmed?) Hans Jørgensen fra Aabenraa.
Forloverne var Skolelærer Peter Clausen og købmand Peter Clausen fra Aabenraa.(25.)

Clausens datter Emma Adele blev gift i Kastrup Kirke den 15. maj i 1903.
Fredag den 15. ds. vies i Kastrup Kirke ved Vordingborg postekspedient Ratborg, Holstebro, og lærerinde frk. Emma Adele Clausen, datter af lærer Clausen, Kastrup.
Hr. Rasborg har som bekendt i flere Aar været ansat paa Vejle Postkontor.(09.)
Forloverne var bruden fader, skolelærer Peter Clausen. Og for gommen var det fuldmægtig  Peder Frederik Skovsen Aarup, fra Nykøbing Mors.(26.)

Folketællingen i 1906.
Her ved folketællingen i 1906 bor på Kastrup Skole matrikel 11d, skolelærer Peter Clausen og hans hustru Ane Dorthea.
I hjemmet bor også den ugifte datter, lærerinden Sigrid Louise Clausen, som er 22 år gammel. Samt den godt 18-årige søn, Johannes Peter Clausen, som er seminarieelev.
Derudover bor der også en slægtning, den 36-årige Johanne Heggum som var blevet viet til Carl Vilhelm Heggum,
Lærerfamilien har også en tjenestepige, den ugifte 23-årige Anna Kirstine Hansen.
På samme folketællingsadresse, men som en selvstændig familie "nummer 5", bor der også den 31-årige lærerinde Anna Kirstine Hansen og hendes 60-årige slægtning Anna Elisabeth Hansen, hvor sidstnævnte bliver benævnt: "Husbestyrerinde".(23.)
At datteren Johanne Heggum, som blev viet i 1897, er "talt med" af folketællingsmanden hjemme hos forældrene ved denne folketælling, behøver ikke at betyde skilsmisse, for parret endte med at være sammen i København i godt 40 år.

Peter Clausen blev tildelt pension i 1907.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet tildelte, efter ansøgning  på Grund af Svagelighed,  skolelærer P. Clausen ved Kastrup Skole  pension  fra 1. September 1907.(08.)
Det utydelige billedet her til højre af Peter Clausen, er indtil nu det eneste det har været muligt at finde. Det er fra Vordingborg Dagblad tirsdag den 22.oktober 1907.

Også i 1907 blev der ansat en ny skolelærer til Næs Skole. I 1906 havde skolelærer H. P. Suhr på Næs Skole også ansøgt om sin afsked, efter 33 års ansættelse ved Kastrup Sogn.
Det blev Frederik Hansen, som tilbage i 1897 var dimitteret fra Vordingborg Seminarium, som overtog lærerembedet ved Næs Skole i 1907, efter H. P. Suhr.(45.)
Den nye skolelærer Frederik Hansen ved Næs Skole, blev en stor gevinst for Kastrup Sogn, idet han involverede sig i mange af sognets foretagender og aktiviteter.
Fortællingen om ham er også lang.

Peter Clausens hustru Ane Dorthea dør i 1915.
Ane Dorthea, født Hansen, dør den 27. september 1915 på Amtssygehuset i Vejle. Hun blev 68 år gammel, og blev begravet på Vejle Østre Kirkegård den 1. oktober 1915.
Hun efterlader sig ægtemanden, pensioneret lærer Peter Clausen, boende i Fredericiagade 58 i Vejle.(28.)

Peter Clausen bor i Aarhus i 1930.
Ved folketællingen i 1930 bor den nu næsten 92 år gamle Peter Clausen, og sønnen den 43-årige Johannes Peter Clausen, hos Clausens datter Emma Adele og svigersønnen Rasmus Christian Sørensen Rasborg, i forhuset på 2. sal, i Guldsmedgade nummer 42, i det indre Aarhus.(27.)
Guldsmedgade har i vore dage (2026) ikke så mange husnumre, så enten er nummereringen ændret, eller også er gaden "kortet af"?

Peter Clausen dør i 1932.
Den 28. december 1932 dør enkemand og pensioneret lærer Peter Clausen 94 år gammel, i Guldsmedgade 42 i Aarhus. Han bliver begravet den 2. januar 1933, ved siden af hustruen på Vejle Østre Kirkegaard.(29.)



* * * * * * * * * *
 Kildehenvisninger og fodnoter.

01.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Oksbøl sogn - Kontraministerialbog(1814-2003). Ny scanning i farver indtil 1892 - Fødte mænd 1823 - Fødte mænd 1860 - Opslag 26, nummer 14.
02). Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1835 Slesvig. Rentekammeret Danske Afdeling, Tabelkommissionen -Sønderborg Als Nørre Oksbøl – opslag 3. Højre side, nummer 2.
03.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. - Døde kvinder 1847 - Døde kvinder 1869. - Opslag 6. Nummer 9, 1863.
04.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. - Døde kvinder 1847 - Døde kvinder 1869. - Opslag 6. Nummer 13, 1864.
05.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt)
Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. -  Viede 1847 - Viede 1869. Opslag 11. Nummer 12, 1865.
06.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). - Kontraministerialbog(1813-2003). 1847 FKVDJTA - 1870 FKVDJTA. Opslag 42. Nummer 5, 1847.
07.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). Ny scanning i farver- indtil 1892. - Fødte mænd 1847 - Fødte mænd 1869. -  Opslag 38. Nummer 13, 1866.
08.) Notitsen var i flere af landet aviser, her er det fra forsiden af Fyens Stiftstidende den 25. juni 1907, lidt nede i spalte 4.
09.) Statsbiblioteket. Mediastream. Vejle Amts Folkeblad onsdag den 13. maj. Side 2, spalte 6.
10.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 21. Nummer 13.
11.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 26. Nummer 12.
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 38. Nummer 11.
13.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 41. Nummer 8.
14.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD.  Opslag 42. Nummer 3.
15.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 46. Nummer 4.
16.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 51. Nummer 1.
17.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 55. Nummer 13.
18.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD.  Opslag 66. Nummer 16.
19.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD.  Opslag 70. Nummer 14.
20.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 150. Nummer 4. 1885.
21.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1888 FKVD - 1892 FKVD. Opslag 8. Nummer 7.
22.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1892 FKVD - 1898 FKVD. Opslag 126. Nummer 4.
23.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1906. Landdistrikter(1906-1906). Præstø Hammer Kastrup. Opslag 82. Nummer 4.
24.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1899 FKVD - 1908 FKVD. Opslag 128. Nummer 2, 1901.
25.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1899 FKVD - 1908 FKVD. Opslag 130. Nummer 7, 1901.
26.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1899 FKVD - 1908 FKVD. Opslag 133. Nummer 6.
27.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1930, Århus. Bylister (1930) - Århus Guldsmedgade, lige nr. -  Opslag 109.
28.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Vejle Vor Frelsers Sogn. Kontraministerialbog(1907-2002).  1910 D - 1915 D. Opslag 185. Nummer 69.
29.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Århus Domsogn, Kontraministerialbog(1814-2003). 1929 D - 1938 D. Opslag 275. Nummer 122.
30.) Statsbiblioteket. Mediestream. Avisen "Fædrelandet" den 23. september 1870. Side 2, spalte 4.
31.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1870. Landdistrikter(1870)- Præstø Hammer Kastrup. Opslag 34. Nummer 1.
32.) Statsbiblioteket. Mediestream. Avisen "Dannevirke". Fredag den 11. maj 1860. På side 2, næsten øverst i spalte 2.
33.) Peter Clausens "Erindringer".  På side 33. - "Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne".
34.) Rigsarkivet Arkivalieronline. Kirkebøger. Oksbøl Sogn. Kontraministerialbog (1814-2003) Ny Scanning i farver. Konfirmerede Mænd 1845 - Konfirmerede Mænd 1886. Opslag 12, nummer 1.
35.) Peter Clausens "Erindringer". På side 33. - "Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne".
36.) Rigsarkivet. Arkivalieronline. Folketælling 1860, Landdistrikter(1860). Svendborg Gudme Ryslinge. Nederst på opslag 15.
37.) Peter Clausens "Erindringer". På side 46. - "Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne".
38.) Peter Clausens "Erindringer". På side 47. - "Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne".
39.) Peter Clausens "Erindringer". På side 48. - "Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne".
40.) Peter Clausens "Erindringer". På side 48. - "Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne".
41.) Rigsarkivet. Arkivalieronline. Ryslinge Sogn. Vielsesregister, hovedministerialbog(1813-1907). 1851-1875. Opslag 9. 1861, nummer 3.
42.) Rigsarkivet Arkivalieronline. Kirkebøger Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog (1813-2003. ). 1847 FKVDJTA – 1870 FKVDJTA. Opslag 29. Nummer 7.
43.) Peter Clausens "Erindringer". På side 49. - "Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne".
44.) Peter Clausens "Erindringer". På side 60. - "Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne".
45.) Tidligere skolelærer ved Næs Skole, H. P. Suhr, døde juledag i 1912.

Jeg nævner oppe i mit skrevne, at Peder Clausen kom til Næs skole i 1861,  og som du selv skriver så blev Næs skole opført i 1860.
Peder Clausen kom fra Næs skole og til Kastrup skole da H. A. Hansen døde sidst i 1872, og overtog dermed den ledige lærerstilling i Kastrup i 1873.
Du må meget gerne påpege hvad der er forkert.

Næstved Tidende skrev denne lille notits lørdag den 8. februar 1873:
Besættelse af Skolelærerembeder.
"Biskoppen over Sjællands Stift har under 3die Februar d. A. beskikket hidtilværende Skolelærer for Næs Skoledistrikt P. Clausen til herefter at være Skolelærer for Kastrup Skoledistrikt i Kastrup Pastorat under Baarse Herred."

Jeg har igennem årene samlet bunker af notater, og det tager sin tid at sætte dem i den rigtige rækkefølge, og ikke mindst at tjekke dem, men jeg har også påbegyndt at skrive lidt om Peder Clausen, og når jeg får kæmpet mig færdig med H. A. Hansen, så vil jeg samle det jeg ved om Clausen, og med kildehenvisninger, og også lægge her på websiden.

Så du skal nok få nogle flere kildehenvisninger.
Men desværre begår jeg også fejl, som f.eks. når jeg fejlagtig pludselig begynder at skrive 1857 i stedet for 1847.
Jeg undskylder selvfølgelig og beklager.

Hvorfra har du oplysninger om Peder Clausen.
Skolen i Næs er først opført i 1860.
Peder Clausen er i Næs 1870 - http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=53531&side=34
Jeg kan se du nok har ret, jeg har misforstuet det

Ved du hvem personerne på fotografierne er?


Ved du lidt om disse personer?
Det ældre par til højre må være familiemedlemmer, men det er næsten sikkert, at det ikke er nogen af mine andre oldeforældre?

Tak for oplysningen.
Jeg scanner 3 flere her i weekenden og "lægger ud".

S. Wahl Hansen atelier i Vordingborg 1898 og 1907 til Horsens, navneforandring til Svale.

Denne liste er udarbejdet over skolerne og vil komme på https://vordingborglokalarkiv.dk/ efterhånden.


1721-1815 – Neder Vindinge Rytterskole, Kærvej 7
1825-1860 Kastrup Skole , Kastrupvej 15, Matr. 2
1860-1900 Skolehuset, Sct.Clemensvej 89
1900-1959 Kastrup skole, Sct. Clemensvej 89, matr. 11g
1901-1959 Kastrup forskole, Sct. Clemensvej 79 - Matr. 11 k
1959-        Kastrup Centralskole, Sct. Clemensvej 27
1860- Næs Skole, Næsbyvej 66 –
1900  Næs Skole, Orebyvej 2 – var skole for de små bør

Historierne kan evt og ser på https://arkiv.dk/ i takt med de bliver offentliggjort

Peder Lavridsen Hammer var oprindelig søn af en rig, københavnsk købmand, hvilket gav ham mulighed for at blive student. Og senere, som 30-årig i 1666, blev han ridefoged hos Kristoffer Parsbjerg på Jungshoved. Og efterfølgende, i 1671, ridefoged for Prins Jørgen på Vordingborg Slot.
Prins Jørgen var kong Kristian den 5. broder, og Prins Jørgen havde overtaget hele Vordingborg Amt, inklusive det gamle slotsareal med "Gåsetårnet".


Prins Jørgen havde efterfølgende, i 1665, også erhvervet Jungshoved Len, og derfra fulgte ridefoged Peter Hammer med "i handelen".
Mellem 1671 og 1673 byggede Prins Jørgen, delvist med materialer fra ruinerne, sit lille slot, "Prins Jørgens Palæ", ved foden af Gåsetårnet, men "slottet" blev aldrig benyttet af ham selv til beboelse,

Peter Hammer, og hans adelige hustru Juliane Povisk, havde boet ved herregården Oremandsgaard, men med Prins Jørgens overtagelse af Jungshoved Len, flyttede Hammer-parret derfra, og til en gård i Ornebjerg i Kastrup sogn, for at være tættere på den nye ejer som Peder Hammer nu tjente, og den nye ejers bopæl.

Peder Hammers pligter som ridefoged var mangfoldige. Han skulle føre tilsyn med gårdene og skovene, forhindre smugkroer og ulovlige fester, holde opsyn med hegn og grøfter. Og han hjalp og vejledte også bønder med deres gårde og dyrkning af deres marker.
Og på Kongens Ryttergods på Sydsjælland skabte ryttersoldaterne megen ballade, hvilket resulterede i mange klager fra bønderne om tvistligheder. som det også var Peder Hammers opgave at skulle udrede.
Kort fortalt, så skulle Peder Hammer sørge for at alt praktisk på Godset fungerede, og gik retfærdigt til.

Selv om Peder Hammer var flyttet med Prins Jørgen til Vordingborg, så havde han bibeholdt sit job som ridefoged for Jungshoved Len.
På Jungshoved havde Hammer en skriver Rasmus Esbensen, med tilnavnet Tofte, fordi han var født i Rødstofte. En dag opdagede Peder Hammer at der var uorden i kasseregnskabet, og skriveren Rasmus Esbensen blev så indsat i arresten på Vordingborg Slot, men det lykkedes Esbensen at flygte.
Hammer opdagede så at den flygtede Esbensen var Hammers egen hustrus elsker, og det gjorde Hammer nervøs og betænkelig, så han fik sine fire børn sat i pleje.
Mortensaften 1681 havde Peder Hammer besøgt sin gode ven, sognepræst Simon Smertz i Øster Egesborg, og da Hammer kom hjem til sin gård i Ornebjerg, blev han skudt, og døde, og han blev efterfølgende begravet under kirkegulvet i Kastrup Kirke.

Enken Juliane Povisk  brugte løs af Peder Hammers efterladenskaber, men hun endte med at blive arresteret som mistænkt for forbrydelsen. Også hendes elsker Rasmus Esbensen blev tiltalt, men Esbensen var flygtet, og man fik ham ikke fanget.
Enken Juliane Povisk blev dømt for forbrydelsen, og blev henrettet med sværd på Hammer Herreds galgebakke den 26. oktober 1682.

Peder Hammer efterlod sig 3 sønner og en datter.


* * * * * * * * * * *
Mine kommentarer:

Ridefogeden Peder Hammer fra Ornebjerg fandt historikeren og forfatteren Severin Kjær frem fra mange års glemsel, og skrev fortællingen om Hammer i sine bøger "Kulturbilleder", i bind 2, "Ridefoged Peder Hammer", som blev udgivet af Pios Forlag i år 1900.
Dette herover er et meget forenklet referat af handlingen.

Fortællingen om Peder Hammer udkom som føljeton før bogen. - I Næstved Tidende, begyndende  med første afsnit søndag den 1. oktober 1893.

Det Kongelige Bibliotek har scannet og lagt Severin Kjærs bog om Peder Hammer på Nettet som en pdf-fil...