Ludvig Edvard Lakjer. - Sognepræst i Kastrup mellem 1858 og 1886.

[HBJensen]

Den 18. april 2026.
Bemærk:
I forbindelse med fortællingen om Maria Medea Lakjer og hendes billedhugger Guglielmo Bracony, vil det være naturligt at medtage lidt om Maria Medeas fader, Ludvig Edvard Lakjer, som var sognepræst ved Kastrup Kirke i ca. små 30 år, fra 1858.
Herunder er begyndelsen, - og afslutningen vil vare et stykke tid...

Ludvig Edvard Lakjer.

Kastrups sognepræst Ludvig Edvard Lakjer, var født i Tømmerup, et lille sogn og landsby midt i Nordvestsjælland, midt imellem Ringsted og Kalundborg.

Tømmerup Kirke.
Kopi af gammelt postkort tilhørende Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
Billedet et fra før 1955, og er fri af ophavsret. Se originalen på KB, klik her...

L. E. Lakjer født.
Ludvig Edvard Lakjer blev født i Tømmerup Præstegård den 5. oktober 1814. Han blev ved fødslen hjemmedøbt, og dåben blev efterfølgende bekræftet i Tømmerup Kirke på Maria Besøgelsesdag, søndag den 2. juli 1815.
Forældrene var sognepræsten ved samme kirke, Poul Johan Lakjer, og hustruen Johanne Frederikke, født Widberg
Fadderne.
Barnet blev båret af fru Lovise Luno. -
Og fadderne var: Secretair Luno, og Elsemarie Widberg, begge fra København.
Proprietær Hansen fra Jylland, og løjtnant Luno fra Horgn(?), samt madame Wilhelmine Hansen fra Jylland.(01.)

Præstefamilien flytter til Sværdborg i 1818.
Da Ludvig Edvard var omkring 4 år gammel, måtte familien forlade Tømmerup præstegård. Nationaltidende fortalte om forflyttelsen den 29. juni 1818, at: "Den 10de Juni er Sognepræst for Tømmerup Menighed, P. J. Lakiær, beskikket til Sognepræst for Sværdborg Menighed i Sjælland."(02.)
Også i Sværdborg på Sydsjælland skulle en præstesøn selvfølgelig have den bedste lærdom, og det nærmeste var "Vordingborg Lærde Skole", for Næstved havde ingen latinskole. Så her i Vordingborg, hos rektor J. E. Suhr, modtog Ludvig Edvard sin undervisning indtil sit 20. år, hvorefter han kom på Universitetet i København.

Universitetet.
Ludvig Edvard kom på Universitetet i København i 1834, og efter at have bestået de teologiske eksamener, blev han lærer ved Borgerskolen i Helsingør.
Men da hans fader hjemme i Sværdborg var begyndt at svækkes ganske alvorligt, blev han i 1848 tilsagt som kapellan i Sværdborg Sogn, hvortil han præsteviedes den 24. marts samme år, for at hjælpe og støtte faderen med arbejdet i Kirken, og kontakten til sognets menighed.

Giftermål i 1848.

"Udklip" fra Lyngby sogns kirkebog, Ægteviede 1848.

Også i 1848 blev den 34 årige ungkarl "Capellan pro persona" Ludvig Edvard Lakjer fra Sværdborg viet til den 26½ år gamle jomfru Theodora Marie Larsen fra Hummeltofte. Vielsen fandt sted tirsdag den 24. oktober 1848 i Lyngby Kirke.
Forloverne var Martin Larsen som var ejeren af Hummeltofte, samt brudgommens far, sognepræsten fra Sværdborg Poul Johan Lakjer.(03.)
Hummeltofte var oprindelig et Københavnsk landsted ved Virum, lidt nord for Kongens Lyngby i Nordsjælland, som havde udviklet sig til et stort landbrug.
Seks år efter brylluppet, og efter den nygifte fru Lakjer havde forladt Hummeltofte, blev hovedbygningen udlejet til biskop og politiker D. G. Monrad.

Faderen døde i 1854.     
Faderen, Poul Johan Lakjer, døde 75 år gammel, tirsdag den 7. marts 1854, og han blev begravet 3. søndag i Fasten, den 19. marts, på Sværdborg Kirkegaard.(04.)

Præstekald fra Sværdborg.
Allerede to uger efter den gamle præst var død, så blev der i landets aviser søgt efter en ny præst til Sværborg sogn. F.eks. stod der i dagbladet "Flyveposten" den 23. marts 1854 under rubrikken "Ledige Stillinger": "Sværdborg Sognekald i Sjællands Stift, Reguleringssum 1520 Rd., ny Ansættelse, 380 Rd."(05.)

Unge Ludvig Edvard Lakjers afsked med Sværdborg sogn.
At Sværdborgs unge præst ikke fik lov til at fortsætte som præst for sognets menighed efter faderen, kom som et shock, både for ham selv, men også for sognets beboere.
Men søndag den 3. december 1854 måtte Ludvig Edvard Lakjer holde sin fratrædelsesprædiken i Sværdborg Kirke, hvorefter menigheden samlede sig udenfor Kirken, med amtsrådsmedlem Rasmus Christoffersen og sognerådsformand Christen Hemmingsen i spidsen. Her overrakte de den unge præst en takkeskrivelse underskrevet af 144 af sognets beboere, hvori de ønskede ham alt vel i fremtiden.
I takkeskrivelsen stod der:

Velærværdige Herr Pastor L. E. Lakjer!
    De har i Dag, Herr Pastor, for sidste Gang som Sognets Præst talt Ordet til os, og taget Afsked fra den Menighed for hvilken, De nu i 6 Aar under Deres salig Faders Alderdomssvaghed har været en høit agtet og elsket Sjælesørger, en venlig Veileder og Raadgiver for Alle, som med Tillid nærmede sig til Dem.
    Der er ved denne Leilighed en dyb følt Trang hos Menighedens Medlemmer der bevæge os til at bevidne Dem, da vores Bønner ikke bleve hørte at beholde Dem som Sognets Præst, - hvor høit vi paaskjønne Deres dygtige og nidkjære Embedsførelse, og hvormeget De ved Deres venlige Ligefremhed har erhvervet Dem alles Agtelse og Kjærlighed, - som ogsaa vor oprigtige Sorg over at skulle skilles fra Dem.
    Da De kom hertil som Kapellan var De ikke fremmed for os, men vi lærte Dem først ret at kjende under Deres præstelige Gjerning, ved hvilken De har gjort Dem høit elsket og agtet af Alle, - baade Rige og Fattige, som Høie og Lave. De var altid rede til at hjælpe Enhver, der søgte Raad og Bistand hos Dem. Naar Sygdom hjemsøgte vore Huse, da viste De Dem som den rette Sjælehyrde, - De ilede med at besøge og trøste os baade med Ord og Gjerning uden Persons Anseelse.
    Imod Skoleungdommen var De venlig og mild, og Ungdommens Lærere vil stedse med Kjærlighed mindes Dem for den Forekommenhed hvormed De altid kom dem imøde. De forstod ved Deres Embedsvirksomhed saavelsom ved Deres Personlighed, at vinde Agtelse og Kjærlighed hos Alle De kom i Berøring med, - derfor vil det blive os et almindeligt og dybfølt Savn at skulle skilles fra Dem, men idet vi herved tage Afsked bringe vi Dem vores oprigtigste Tak for alt de Gode De har virket i vores Kreds, - udtale vi de varmeste Ønsker for Deres og ærede Families fremtidige Lykke og Velgaaende!
    En Bøn have vi endnu til Dem: Naar De stundom i Fremtiden vende Deres Blikke mod det Sted hvor Deres Barndoms-Dage henrandt saa lykkelige - hvor Deres præstelige Gjerning begyndte med saa megen Velsignelse, - skjænk da ogsaa os som her bliver tilbage en venlig Tanke. Denne Menigheds Velsignelse følge Dem hvor De end drager hen.
    Gud skjænke og bevare fremdeles Dem og Deres Kjære.(06.)

Den unge Ludvig Edvard Lakjer takkede rørt sognets repræsentanter og beboere, som han nu skulle forlade, for deres forekommenhed her i afskedsstunden.

I 1858 blev konditionerne for Kastrups Sogns præstekald "slået op i aviserne".

Kastrup Sognekald i Sjælland.
Indtægter:
1) Tiende og Resusioner 27 Tdr. 6 Skpr. Rug, 61 Tdr. 2 Skpr. Byg, 27 Tdr. 4 Skpr. Havre, 1 Td. 1 Skp. Æter, 54 Rdl. 64 Sk. i Penge, samt 29 levende Gjæs.
2) Af det nedlagte residerende Kapellanies Indtægter 30 Tdr. Byg.
3) Offer og Accidentser - efter Gjennemsnittet af de sidste 3 Aar - c. 260 Rdl.
4) Afgift af et Fæstehuus i Kastrup 8 Rdl.
5) Julerente af 6 Gaarde i Ornebjerg. der anslaaes til en Værdi af 5 Rdl.
6) En Gaard i Kastrup By. hvis Jorder staae for Hartkorn 4 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 1 Alb., og udgøre c. 45 Tdr. Land i det Hele god Jord, hvorunder dog hører en stor Eng, der for Tiden ikke afgiver meget Udbytte, men som formenes uden stor Bekostning at kunne forvandles til dyrkelig Jord.
En Eng i Næs, 3/4 Miil fraliggende, med tilstrækkeligt Tørveskjær, af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Alb. Denne Gaard og Eng ere bortforpagtede paa 1 Aar indtil den 1ste April 1859.
Ved indtrædende Vakance i Embedet som ordineret Kateket og Førstelærer ved Borgerskolen i Vordingborg erholder Kastrup Sognekald Resten af de Indtægter, som Vordingborg Sogns Skolevæsen oppebærer af det nedlagte residerende Kapellanies Indtægter af Kastrup Sogn, nemlig: 11 Tdr. 6 Skpr. Rug, 46 Tdr. 1 Skp. 1/2 Fdkr. Byg, 12 Tdr. 2 Skpr. Havre, 19 Rdl. 92 Sk. i Penge, 1 Læs Halm samt 7 levende Gjæs.
Naar den vestlige Deel af Vordingborg Landsogn tillægges Kastrup Sognekald, erholder dette endvidere følgende Indtægter: 5 Tdr. Rug, 15 Tdr. Byg og 10 Tdr. Havre, samt 10 levende Gjæs foruden Offer og Accidentser af den omhandlede Deel af Vordingborg Landsogn.
Udgifter:
Kongelige Skatter. Kommuneafgifter og Landemodeexpenser, hvis Beløb ikke ere opgivne. Der Paahviler ikke Kaldet noget Byggelaan, ligesom ei heller Enkepension.
Sognepræsten for Kastrup Menighed vil ifølge allerhøieste Reskript af 27de Februar sidstl. blive bestikket med Forpligtelse til ved Laan paa Embedet at opføre eller indrette en Præstegaardsbygning paa den ommeldte Gaard i Kastrup, dog saaledes at det tillades ham at blive boende i Vordingborg, indtil Embedet forbedres ved indtrædende Vakance i det ordinerede Kateketembede i Vordingborg.(10.)

Ludvig Edvard Lakjer bliver sognepræst i Kastrup i 1858.
Forskellige aviser rundt i landet fortæller, her er det fra "Dannevirke", at:
"Den 9.  juni 1858 bliver forhenværende personel Kapellan for Sværdborg Menighed  L. E. Lakjer allernaadigst beskikket til Sognepræst for Kastrup Menighed i Sjælland."(07.)
Men Lakjer-familien må blive boende i Vordingborg, hvortil de er flyttet, for den nye præstegård i Kastrup skal først bygges, og ved folketællingen i 1860 er præstegården endnu ikke helt færdig, så hele familien er endnu ikke flyttet til Kastrup Sogn ved "tællingen" i februar 1860.(08.) 

Pastor Lakjer revisor for "Sparekassen" i Vordingborg i 1859, og medlem af direktionen i 1864.
I efteråret 1854 besluttede 5 af Vordingborg og omegns  kendte personer at oprette en Sparekasse i Vordingborg.
Disse fem personer, som stiftede "Sparekassen for Vordingborg og Omegn" den 8. januar 1855, var:  Holger Halling Aagaard som var herregården Iselingens ejer, og Vordingborgs byfoged og birkedommer Morten Oxenbøll, og Vordingborgs apoteker Chresten Stampe Schow, og rektor ved Vordingborgs Lærde Skole, professor Jochum Evans Suhr, samt Morten Munk Wassard, som var ejer af godset "Marienlyst".
Og stedet hvor Sparekassen havde sin begyndelse, var i lokaler i Køge Rådhus i Algade på Slotstorvet.
Pastor Berg, som havde været Sparekassens første revisor stoppede i 1859, hvorefter pastor Ludvig Edvard Lakjer blev Sparekassens nye revisor.
Fem år senere, i 1864, fik Sparekassen en ny revisor, og pastor Lakjer blev "ophøjet" til medlem af Sparekassens direktion.

Nogle få år senere.
Ved folketællingen i 1870, er familien samlet, og i præstegården, "Kastrupgaard", bor den nu 55-årige sognepræst Ludvig Edvard Lakjer, og hans 47-årige hustru Theodora Maria Lakjer.
Hos sig har de fem børn:
16-årige Maria Medea Lakjer, 13-årige Aage Lakjer, 11-årige Camilla Theodora Ludevira Lakjer, 9-årige Otto Lakjer og 7-årige Magnus Hakon Lakjer.
Tillige bor der på gården 5 unge arbejdere til at varetage præstegårdens tilhørende jord.(09.)

En ny kirkebog i 1870.
Først i en af de nye kirkebøger i 1870, har pastor Lakjer selv skrevet denne autorisation, og også hans egen underskrift.(11.)

"Denne Bog, der bestaar af 289 Blade autoriseres herved til Ministerialbog for Castrup Sogn, at føre af Kirkesangeren
Castrupgaard 31 Dec. 1869                                                  Lakier"

|
Flere tilføjelser vil følge.
Men måske ikke i den rigtige rækkefølge, men efterhånden som jeg finder dem frem...
|

Krisen i Vordingborg Sparekasse i 1885.
Helt normalt er det at pengeinstitutter skal tjene penge, for at have råd til at finansiere sig selv, så Vordingborg Sparekasse havde "forretninger i gang" med det dengang meget anerkendte og seriøse vekselererfirma Ludvig Hansen i København, og havde bl.a. "deponeret" værdipapirer hos vekselererfirmaet.
Lørdag den 7. november 1885 gik vekselererfirmaets fornemme direktør Ludvig Hansen til Københavns politi, og anmeldte sig selv for værende skyldig i bedrageri.(13.)
Alle vekselererfirmaets betroede midler var væk, også dem der tilhørte Vordingborg Sparekasse.
Krisemøde i Sparekassen.
Lørdag den 21. november 1885, var Sparekassens bestyrelse samlet til et krisemøde på Vordingborg Rådhus.
Som resultat af katastrofen tilbød den siddende bestyrelse at træde tilbage, så der kunne blive valgt en ny bestyrelse. Kun pastor Lakjer oplyste at han ville træde tilbage, og ikke ville lade sig genvælge, og han opgav at begrundelsen var helbredet.(14.)
Det var en meget uheldig begrundelse på dette tidspunkt uanset rigtigheden, og også en uheldig beslutning under krisen, idet Lakjer kom til at fremstå som den mest skyldige i kontakten til vekselererfirmaet, hvad enten det var berettiget eller uberettiget.
Resultatet af sparekassekrisen blev, at der blev samlet en ny sikkerhedsgarantisum sammen, så Vordingborg Sparekasse kunne forsætte sin eksistens, og at der blev valgt en ny bestyrelse.

Kastrups sognepræst Ludvig Lakjer dør i 1886.
Den 3. marts 1886 dør pastor emeritus Ludvig Edvard Lakjer 71 år gammel af Apopleksi, og jordpåkastelsen bliver foretaget af pastor Chr. Lakjer på Kastrup Kirkegaard den 10. marts.(12.)
Chr. Lakjer, som foretog jordpåkastelsen, var lillebroderen Christian Cornelius Lerche Lakjer(1818-1905), som på tidspunktet her omkring Ludvig Edvard Lakjers død, selv havde besluttet at stoppe som sognepræst i Øster Tørslev ved Randers, for at gå på pension.

Gravstenen på Kastrup Kirkegaard.

Eget foto den 20. marts 2026.

* * * * * * * * * *
Kildehenvisninger og fodnoter.

Bemærkning:
Slægtsnavnet "Lakjer" er stavet meget forskelligt, og ikke konsekvent nogen steder. Her på websiden bliver navnet stavet: Lakjer, undtagen når det er i citat.

Kilder:
Civilingeniør Sofus Lakjer: "Slægten Lakjer".  Udgivet i Gentofte i 1941.
Knud SaIicath: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 – 8. Januar – 1930". Udgivet af Sparekassen i 1929.
L. B. Lundstein og J. Theisen: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 - 8. januar - 1955". Udgivet i 1955.

Fodnoter:
01.) Arkivalieronline. Rigsarkivet Kirkebøger. Tømmerup Sogn. Kontraministerialbog(1813-2002). 1813 FKVDJTA - 1829 FKVDJTA. Opslag 12. Nummer 14.
02.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", den 29. juni 1818. På side 2, i højre spalte.
03.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kongens Lyngby Sogn. Kontraministerialbog(1806-2004) Ny Scanning i farver - indtil 1892.  Viede 1844 - Viede 1858. Opslag 16. Nummer 22.
04.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Sværdborg Sogn. Kontraministerialbog(1813-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892.  Døde mænd 1838 - Døde mænd 1859. Opslag 10.  Nummer 2, 1854.
05.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Flyveposten". Den 23. marts 1854. På forsiden. Nederst i spalte 3. 
06.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Folkebladet: Almuevennen" Lørdag den 23. december 1854. På side 2.
07.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Dannevirke", den 21. juni 1858, på side 4, i spalte 1.
08.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1860. Landdistrikter(1860-1860). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 6. Venstre side nummer 18.
09.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketælling 1870. Landdistrikter (1870). Præstø-Hammer-Kastrup. Opslag 15. Nederst: 1 Gaard, Kastrupgaaard. 
10.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Dagbladet". Søndag den 9. maj 1858. På side 2, i spalte 2.
11.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 2.
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Opslag 151. Nummer 2, 1886.
13.) Knud SaIicath: "Sparekassen for Vordingborg og Omegn". 1855 – 8. Januar – 1930". Udgivet af Sparekassen i 1929. Fra side 34 og frem.
14.) Statsbiblioteket. Mediastream. Næstved Tidende. Tirsdag den 24. november 1885. På side 2. Midt i spalte 4.