Ridefogeden Peder Hammer.

[HBJensen]

Ridefogeden Peder Hammer.

En drabelig beretning.

Peder Lavridsen Hammer var oprindelig søn af en rig, københavnsk købmand, hvilket gav ham mulighed for at blive student. Og senere, som 30-årig i 1666, blev han ridefoged hos Kristoffer Parsbjerg på Jungshoved. Og efterfølgende, i 1671, ridefoged for Prins Jørgen på Vordingborg Slot.
Prins Jørgen var kong Kristian den 5. broder, og Prins Jørgen havde overtaget hele Vordingborg Amt, inklusive det gamle slotsareal med "Gåsetårnet".

"Prins Jørgens Palæ" på Gåsetårnets areal.
Udsnit af Johan Jacob Bruuns kobberstik fra 1755: "Prospect af Wordingborg-Slott".
Billedet tilhører Det Kongelige Bibliotek, og er "fri af ophavsret".

Prins Jørgen havde efterfølgende, i 1665, også erhvervet Jungshoved Len, og derfra fulgte ridefoged Peter Hammer med "i handelen".
Mellem 1671 og 1673 byggede Prins Jørgen, delvist med materialer fra ruinerne, sit lille slot, "Prins Jørgens Palæ", ved foden af Gåsetårnet, men "slottet" blev aldrig benyttet af ham selv til beboelse,

Peter Hammer, og hans adelige hustru Juliane Povisk, havde boet ved herregården Oremandsgaard, men med Prins Jørgens overtagelse af Jungshoved Len, flyttede Hammer-parret derfra, og til en gård i Ornebjerg i Kastrup sogn, for at være tættere på den nye ejer som Peder Hammer nu tjente, og den nye ejers bopæl.

Peder Hammers pligter som ridefoged var mangfoldige. Han skulle føre tilsyn med gårdene og skovene, forhindre smugkroer og ulovlige fester, holde opsyn med hegn og grøfter. Og han hjalp og vejledte også bønder med deres gårde og dyrkning af deres marker.
Og på Kongens Ryttergods på Sydsjælland skabte ryttersoldaterne megen ballade, hvilket resulterede i mange klager fra bønderne om tvistligheder. som det også var Peder Hammers opgave at skulle udrede.
Kort fortalt, så skulle Peder Hammer sørge for at alt praktisk på Godset fungerede, og gik retfærdigt til.

Selv om Peder Hammer var flyttet med Prins Jørgen til Vordingborg, så havde han bibeholdt sit job som ridefoged for Jungshoved Len.
På Jungshoved havde Hammer en skriver Rasmus Esbensen, med tilnavnet Tofte, fordi han var født i Rødstofte. En dag opdagede Peder Hammer at der var uorden i kasseregnskabet, og skriveren Rasmus Esbensen blev så indsat i arresten på Vordingborg Slot, men det lykkedes Esbensen at flygte.
Hammer opdagede så at den flygtede Esbensen var Hammers egen hustrus elsker, og det gjorde Hammer nervøs og betænkelig, så han fik sine fire børn sat i pleje.
Mortensaften 1681 havde Peder Hammer besøgt sin gode ven, sognepræst Simon Smertz i Øster Egesborg, og da Hammer kom hjem til sin gård i Ornebjerg, blev han skudt, og døde, og han blev efterfølgende begravet under kirkegulvet i Kastrup Kirke.

Enken Juliane Povisk  brugte løs af Peder Hammers efterladenskaber, men hun endte med at blive arresteret som mistænkt for forbrydelsen. Også hendes elsker Rasmus Esbensen blev tiltalt, men Esbensen var flygtet, og man fik ham ikke fanget.
Enken Juliane Povisk blev dømt for forbrydelsen, og blev henrettet med sværd på Hammer Herreds galgebakke den 26. oktober 1682.

Peder Hammer efterlod sig 3 sønner og en datter.


* * * * * * * * * * *
Mine kommentarer:

Ridefogeden Peder Hammer fra Ornebjerg fandt historikeren og forfatteren Severin Kjær frem fra mange års glemsel, og skrev fortællingen om Hammer i sine bøger "Kulturbilleder", i bind 2, "Ridefoged Peder Hammer", som blev udgivet af Pios Forlag i år 1900.
Dette herover er et meget forenklet referat af handlingen.

Fortællingen om Peder Hammer udkom som føljeton før bogen. - I Næstved Tidende, begyndende  med første afsnit søndag den 1. oktober 1893.

Det Kongelige Bibliotek har scannet og lagt Severin Kjærs bog om Peder Hammer på Nettet som en pdf-fil...

Henning Jensen. Marts 2026.