Rosenfeldt Slot og gods.

[HBJensen]

Bemærk:
Jeg mangler af og til en mulighed for internt at kunne henvise til "Rosenfeldt", så derfor har jeg påbegyndt denne side, som i en periode fremover ikke kan forventes afrundet eller "færdig"....
Indtil ca. 1850 bruger jeg stednavnet stavet: "Rosenfeld", og efter da: "Rosenfeldt".

Vordingborg Slots Ladegaard, og jord.

Vordingborg Slot ejede og brugte i fortiden ikke kun jorden omkring selve slottet men også store nærliggende arealer vestpå og nordpå, i Hammer og Baarse herreder.
Vordingborg Slot, og den yderste spids af Knudshoved Odde, lå i Baarse Herred. Mens Kastrup Sogn, og herunder landsbyerne Kastrup, Neder-Vindinge og Ornebjerg hørte til i Hammer Herred, som strakte sig helt ned til stranden, ud mod Smålandshavet ved Masnedø.

Det areal af Vordingborg Slot som hørte under "Vordingborg Ladegaard", var ved auktionen i 1774 blevet delt i to auktionsnumre, som begge blev købte af Reinhard Iselin, ved den offentlige ryttergods-auktion i 1774. Og så navngav Reinhard Iselin begge de to købte områder stednavne han kendte, og som stammede fra hans egen hjemegn i Tyskland: "Rosenfeld" og "Iselin".

Reinhard Iselin's tyske hjemby "Rosenfeld" ligger øverst oppe på en bakketop med kirken i midten.
Gammelt tysk postkort fra ca. 1900. (Privateje.)

Den del af det opkøbte, som lå i Hammer Herred fik det tyske stednavn "Rosenfeld" (fra begyndelsen uden t). Og det øvrige areal, den østlige del som lå i Baarse Herred, navngav han det tyske stednavn "Iselin", og dertil flyttede baron Reinhard Iselin også selv.
Hvornår Iselins gods Rosenfeld blev "fordansket" med bogstavet t "i enden", er uklart. Er det er mon gjort officielt, eller er det blot tiderne som har tilføjet bogstavet "t"?

Rosenfeld.

Det var først efter Reinhardt Iselins død, at enken Anna Elisabeth (født Tengnagel) i 1781 adskilte de to områder Rosenfeld og Iselin, og oprettede to selvstændige stamhuse.
Reinhard Iselin havde ingen sønner, så de to døtre fik hver et selvstændigt stamhus. Datteren Mimi fik Iselingen, og den yngste datter Anna Elisabeth fik Rosenfeld. (Anna Elisabeth var gift med amtmand Antoine de Bosc de la Calmette, som i forvejen ejede Marienborg, samt Liselund på Møn.)

Ejere efter Reinhard Iselin's to døtre.

Skipper Lind køber Rosenfeld og Iselingen i 1803.
Skipper Jens Lind købte i 1803 Rosenfeld og godset Iselingen, Aunø, Marienberg og Snertinge for 600.000 rigsdaler.
Skipper Lind var skibsejer, og han boede til leje på Christianshavn på Amager, og han tjente sin enorme formue ved at sejle slaver fra Afrika og til De Vestindiske Øer.
Købet af Rosenfeld i 1803 havde skipper Lind formodentlig planlagt skulle være en fremtidsinvestering, for netop i 1803 trådte det danske forbud med slavehandel i kraft, som kunne frygtes at ville stoppe sejlads med negerslaver.
Forbuddet "Forordning om Negerhandelen", var allerede blevet besluttet i 1792, men skulle først gælde fra 1. januar 1803. Men da ingen tilsyneladende forsøgte at håndhæve "Forordningen om negerhandelen" i 1803 og i årene efter, og da slavehandler Jens Lind åbenbart ikke havde forstand på landbrug, så fortsatte han sit succesrige og sikre og givtige foretagende: "at sejle med slaver",  i årene efter 1803, - trods forbuddet.
Så Jens Lind var kun ejer af Rosenfeld m.m. et årstid, før han solgte det hele, for under det halve af hvad han havde givet, for kun 260.000 rigsdaler.(01.)

Kammerjunker Hoppe køber Rosenfeld i 1804.
Kammerjunker Friderich Hoppe købte så i 1804 Rosenfeld med det tilhørende gods, som lå spredt rundt omkring på Sydsjælland.

Seksten år forinden, i 1788, var stavnsbåndet blevet ophævet, og historien og eftertiden har siden berømmet dette tiltag. Men det medførte for alle parter både fordele og ulemper, og blev af datidens bønder og husmænd ikke betragtet som et ubetinget fremskridt.
I stedet for at bønder og husmænd arbejdede sine udgifter til herremanden af, så skulle betalingen fremover erlægges med rede tjente penge. Så dårlige tider berørte nu ikke længere godsejeren, som nu modtog sin faste indtægt, hvorimod bønder og husmænd skulle arbejde ekstra hårdt i de dårlige tider, for at kunne tjene til det nødvendige aftalte beløb.
Så mange godsejere var straks begyndt af opdage fidusen, og oprettede selvejergårde med og uden arvefæste.
Det vil sige at godsejerne overdrog, nej snarere "udlånte" gårde og huse, mod fast aftalt betaling, til beboerne de pågældende steder.
Denne fidus brugte kammerjunker Friderich Hoppe så i stort omfang med Rosenfelds gårde, hvor han begyndte at oprette skøder i slutningen af 1804,  til f.eks. Oregaard, Knudsbygaard (Trehøje), Knudskovgaard og Aunø Hovedgaard. Samt f.eks. også bøndergårde beliggende i Sværdborg, Sallerup, Køng og Kostræde Byer, og desuden gårde hørende under Aunø Hovedgaard.(02.)

Løjtnant Lange og Friederich Hastrup købte Rosenfeld i 1805.
Mere følger...

Friederich Hastrup bliver eneejer i 1809.
Mere følger...

Kammerherre O. Oxholm køber Rosenfeldt i 1844.

Rosenfeld Slot, kort efter opførelsen sidst i 1860'erne.

Fra Theodor Siersteds "Danske Billeder fra Skole og Hjem". Udgivet af Forlagsbureauet i Kjøbenhavn i 1895. (Privateje.)

Rosenfeld Slot, som blev bygget af generalmajor Oscar O'Neill Oxholm (1809-71) i 1868 og 69, efter arkitekt Henrik Steffens Sibberns tegninger, blev placeret ved avlsbygningerne som baron Iselin havde opført hvor den tidligere bondelandsby Stenbjerg havde ligget.
Det Kongelige Bibliotek har lagt en del af Sibberns arkitekttegninger fra Rosenfelds opførelse frit tilgængelige på Nettet, f.eks. denne..., og denne...

|
Mere vil langsomt blive tilføjet...
|

* * * * * * * * * *
Fodnoter.
01.) Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv. https://www.chrarkiv.dk/wp-content/uploads/2023/01/Lind.pdf
02.) Otto Petersen: "Bonden og Slægtsgaard - Anno 1804-1939". https://slaegtsbibliotek.dk/932198.pdf