Nyheder:

Nyhedsbrevet er blevet udsat en ugestid.
Godt nok har varmen bremset skriveriet lidt, men årstals-listen får jævnligt et par tilføjelser.

Hovedmenu

Lidt om Ane Marie Cathrine Sofie.

Startet af HBJensen, 15. Januar 2026. 20:40:20

Forrige emne - Næste emne

HBJensen

Ane Marie Cathrine Sofie Pedersen.
Fødslen.
Ane Marie Cathrine Sofie Pedersen blev født i Nedervindinge torsdag den 10. januar 1878.
Hun bliver døbt i Kastrup Kirke 9 uger efter fødslen, fastelavns søndag den 3. marts.
Fadderne er forældrene samt den ugifte Hans Peder Henriksen fra Vordingborg, og den ugifte Jens Pedersen fra Næs.(01.)

Konfirmationen.
Ane Marie Cathrine Sofie Pedersen blev Konfirmeret af sognepræst Winther Palmesøndag den 10. april 1892.
Skolekaraktererne er "mg" for både kundskab og opførsel.(02.)

Brylluppet.
Ane Marie Cathrine Sofie bliver viet 21 år gammel, af sognepræst Winther i Kastrup Kirke, Store Bededag den 28. april 1899, til den 23'årige ungkarl, smedesvend Hans Christoffer Pedersen fra Vordingborg. 
Hans Christoffer var født i Stensby i Kallehave sogn, og han var søn af husmand Rasmus Pedersen og Marie Nielsine Jørgensen fra Ørslev Fra.
Forinden var der lyst i kirken den 8. april, og den 9. og 16. og den 23.april.
Forloverne var husmand Christian Pedersen fra Nedervindinge, og husmand Rasmus Pedersen fra Ørslev Tra (eller Træ?)(03.)


Ane Marie Cathrine Sofie og Hans Christoffers børn.
Hans Peter.
Hans Peter Pedersen blev født Vejringe,  Aastrup Sogn, Falster Sønder Herred den 24. juli 1900.
Han blev døbt i Aastrup Kirke af sognepræst N. Th. Krarup søndag den 9. september 1900.
Forældrene var smed Hans Kristoffer Pedersen og hans 22 årige hustru Ane Marie Kathrine Sofie Pedersen fra Vejringe.
Fadderne var pigen Hansine Pedersen fra Kastrup. Og pigen Kristine Nielsen fra Vejringe.
Samt husmand Jens Hemmingsen, og gartner P. Hansen, begge fra Vejringe.(04.)

Karla Astrid Ingeborg.
Karla Astrid Ingeborg Pedersen blev født den 18. august 1904 i Vejringe, Aastrup Sogn, Falsters Sønder Herred.
Hun blev døbt i Aastrup Kirke af sognepræst N. Th. Krarup søndag den 2. oktober 1904.
Forældrene var smed Hans Kristoffer Pedersen og hans 26 årige hustru Ane Marie Kathrine Sofie Pedersen fra Vejringe.
Fadderne var: Pigen Bolette Pedersen fra Ørslev ved Vordingborg, og pigen Agnes Panton fra Vejringe. Samt husmand Rasmus Pedersen fra Ørslev, og murer Otto Panton fra Vejringe.(05.)

Karl Erik.
Karl Erik Pedersen blev født den 25. maj 1908 i Oure, Aastrup Sogn, Falster Sønder Herred.
Han blev døbt søndag den 9. august 1908, af sognepræst N. Th. Krarup i Aastrup Kirke
Forældrene var smed Hans Kristoffer Pedersen og hans 30 årige hustru Ane Marie Kathrine Sofie Pedersen fra Oure.
Fadderne var: Pigen Cecilie Marie Pedersen fra Stensby, og tømrer Niels Kr. Pedersens hustru fra Vejringe. Samt tømrer Niels Kr. Pedersen også fra Vejringe, og husmand Rasmus Pedersen fra Stensby.(06.)


Kommentarer til det skrevne.
Her vil jeg tilføje mine egne bemærkninger til det skrevne.
Henning Jensen.


***********
01.) Arkivalieronline - Kirkebøger - Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. - Fødte kvinder, opslag 59, nummer 2.
02.) Arkivalieronline - Kirkebøger - Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1892 FKVD - 1898 FKVD. - Konfirmerede piger, opslag 87, nummer 2.
03.) Arkivalieronline - Kirkebøger - Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1899 FKVD - 1908 FKVD. - Ægteviede, opslag 123, nummer 3.
04.) Arkivalieronline. Kirkebøger - Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog (1813 – 2002). 1892 FV – 1912 FV. Fødte Mandkøn.  Opslag 37. Nummer 11.
05.) Arkivalieronline. Kirkebøger - Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog (1813 – 2002). 1892 FV – 1912 FV. Fødte Kvindekøn. Opslag 146. Nummer 13.
06.) Arkivalieronline. Kirkebøger - Åstrup Sogn (Maribo Amt) - Kontraministerialbog (1813 – 2002). 1892 FV – 1912 FV. Fødte Mandkøn. Opslag 71. Nummer 16.
Henning Jensen.