Nedervindinge

Sagnene om kong Valdemar og Tovelil fylder meget i litteraturen, og har inspireret ret mange af vore store danske digtere til at yde deres ypperste, herunder er det H. C. Andersen (01.):

Gurre i Nordsjælland.
Gurre-sagnene er for det meste tilknyttet Gurre lidt udenfor Helsingør i Nordsjælland (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/ruiner/gurre-slot/):


Men måske er det mere oplagt at knytte sagnene til "Kongs-Ø", -  til Køng, - lidt nord for Vordingborg?
At fortællingerne i de gamle sagn om kong Volmer og Tovelil ikke kunne være rigtige, blev allerede fastslået i 1800-tallet. Men da disse fiktive beretninger er så tragiske, og samtidig noget så romantiske, så fortsatte digtere og kunstnere og komponister, med at lade de gamle skrøner være grundlaget for de mange kunstneriske udtryk.

"Toves Tryllering".
Og til de gamle sagns beretninger om Valdemars fortsatte besættelse af Tovelil også efter hendes død, hører også fortællingen om "Toves Tryllering".

Kristian Nyrups lille bog "Toves Tryllering" er en delvis videnskabelig, men overskuelig, gennemgang af nogle af disse sagns rigtighed og oprindelse, og hvori Nyrup fastslår at de kendte sagn er en sammenblanding flere steder fra.(02.)
Sagnet om denne tryllering, som stadig skulle ligge på bunden af søen ved Gurre Slot, fortæller at ringen havde Tovelil fået af kong Valdemar, med løftet om at ringen repræsenterede beviset på evig troskab og kærlighed.
Efter Tovelils tragiske død havde en hofmand set ringen på Tovelils finger, og havde fjernet ringen, og smidt den ud midt i søen.
Og den troskabsed som var fulgt med ringen, havde også sin gyldighed efter Tovelils død, så fremover følte kong Valdemar sig draget mod Tovelils ring i Gurre sø. Så det var Valdemars vilde ridt mellem Vordingborg og Gurre, på ildsprudlende heste, fulgt af glammende hunde, som om nætterne plagede egnen i den sydlige del af Hammer herred mellem Vordingborg og Køng.

Gurre ved Øbjerggaard ved Køng?


I forbindelse med nogle udgravninger ved Gurre Slot i Nordsjælland i 1921, kunne flere af landets aviser fortælle nyheden: at Valdemar og Tovelil skulle tilknyttes Gurre ved Køng.
Her citeret fra Middelfart Avis:

CitatNye Udgravninger. der ventes at ville give gode Resultater.
Har Tovelille aldrig været paa det nordsjællandske Gurre?
Udsendinge fra Nationalmusæet lader i disse Dage foretage nye Udgravninger i Resterne af det gamle Slot, Rester af nogle Smaabygninger, der ligger eller rettere h a r ligget rundt om Slottet.
Der vaages foreløbig med en vis Hemmelighedsfuldhed over, hvilke Resultater, man er kommet til ved Undersøgelserne, men vi ser os dog i Stand til at kunne oplyse, at der formentlig netop ved de nye Undersøgelser er skabt større Sikkerhed for, at det Gurre, ved hvis Sø Kong Volmer holdt Jagt, ikke er det nordsjællandske Gurre, men derimod det Gurre Slot, der menes at have ligget ved Vordingborg.(03.)

Hammer Kirkes sognepræst Carl Philipp Borries.
I årbogen for "Historisk Samfund for Præstø Amt", fra 1941 fortæller sognepræsten ved Hammer Kirke Carl Philipp Borries (1894-1942) om "Sognet omkring Kongsø". (Kongs-ø = Køng).
Og som Borries beretter, så kunne Valdemars Gurre lige så vel have været Gurre ved Køng:

CitatVed Øbjerggaard Nord for Køng findes et lille fredlyst Voldsted, som bærer Navnet ,,Lille Gurre". Stedet blev i 1895 undersøgt af Museumsinspektør, Dr. phil. Henry Petersen. Om vi her staar over for det til Tovesagnet knyttede Gurre, er ikke historisk konstateret ; men meget kunde tale for det, idet Traditionen fortæller, at Kong Valdemar sejlede fra ,,Borre (c: Vordingborg) til Gorre" — formodentlig gennem de nu udtørrede Mose- drag, som i sin Tid har været en Fjord, af hvilken Kongsø og Øbjerg hævede sig. Køng Kirke ligger netop paa en saadan skarpt afgrænset Bakkeø midt i de flade Mosedrag(04.)

Allerede 7 år tidligere, i 1934, havde  Carl Philipp Borries berørt emnet i sin bog "Omkring Landsbykirken", hvori han fortæller om sognene i Hammer og Lundby:

CitatDer har gaaet Sagn om, hvordan Kong Volmer jagede og kørte langs Vildtbanegrøften. (Man tænke paa Lille Gurre i Øbjerggaards Have).
I de Gaarde, som ligger tæt ved Vildtbanegrøften, har man kunnet høre ham om Natten jage med sin Vogn gennem Toftportene.
For nogle Aar siden var Børnene ene hjemme her i Vildtbanegaarden. Pludselig hørte de en Vogn rulle frem for Døren; men da de gik ud, var der intet at se eller høre.
Andre ældre Folk mener at have set Kong Volmer ride her ved Vildtbanegrøften.(05.)

"Kung Volmer och hans dotter".
I den svenske "Illustrerad Familj-Journal", søndag den 12. august 1883, blev der gengivet et af Martin Kok's digte: "Kung Volmer och hans dotter".
Du kan læse og/eller downloade Martin Kok's digt som en pdf-fil, ved at klikke her... (https://www.nedervindinge.dk/tekster/KungVolmerOchHansDottor.pdf)

Om forfatteren Martin Kok (https://lex.dk/Martin_Kok) (1850-1942) er der meget at fortælle, og han huskes især for beretninger om-og-fra "De Slesvigske Krige". Men han var hovedsagelig ugebladsforfatter og i en del år tilknyttet Allers ugeblad Familie-Journalen.
Martin Kok var ganske velskrivende og produktiv og særdeles populær. Men han skabte sig selv mange kontroverser på grund nogle få vers, idet hans navn blev inddraget i spørgsmål om sædelighed. Og dengang - som stadigvæk - er det et emne som pressen, og dermed offentligheden, ynder at snage i.



* * * * * * * * * * * *
Fodnoter.
01.) Sidste vers fra H. C. Andersens digt "Hvor Nilen vander Ægypterens Jord" (https://tekstnet.dk/books/andersen-hc_gurre/) fra 1842.
02.) Kr. Nyrop: "Fortids Sagn og Sange". Bind 1: "Toves Tryllering". Udgivet af Gyldendalske Boghandel i 1907.
03.) Statsbiblioteket. Mediestream. Middelfart Avis. Lørdag den 6. august 1921. På side 2, i spalte 2.
04.) Årbog for "Historisk Samfund for Præstø Amt", 1941. Ny Række. Bind 1. Hæfte 3, På side 303.
05.) Philipp Borries: "Omkring Landsbykirken". Hammer og Lundby Sognes Historie. Trykt i Næstved Tidendes Bogtrykkeri i 1934. Side 206.

Kildehenvisninger.
Vivian Etting, Lone Hvass, Charlotte Boje Andersen: "Gurre Slot - Kongeborg og Sagnskat". Udgivet af Forlaget SESAM i 2003.
K. W. J. Thureholm: "Der jog Kong Volmer", som har undertitlen: "Indtryk og Oplevelser paa Knudshoved-Odden i Smaalandshavet". Udgivet af Jagtvennens Forlag i Næstved i 1948.