Nedervindinge

Hans Anders Hansen blev født i Værslev Sogn (https://lex.dk/V%C3%A6rslev_Kirke) lørdag den 23. maj 1818, og blev hjemmedøbt samme dag kort efter dåben. Dåben blev efterfølgende bekræftet i Værslev Kirke en måned senere, tirsdag den 23. juni.
Forældrene var husmand Mikel Cort Hansen fra Værslev og hustru Maren Andersdatter.(01.)
Værslev Sogn og landsby ligger en halv snes kilometer øst-sydøst for Kalundborg.

Hans Anders blev konfirmeret i Værslev Kirke i 1832, og blev indskrevet i kirkebogen med faderens fornavn som efternavn: Michelsen.(02.)

Jonstrup Seminarium.


Hans Anders rejste så, eller blev sendt til, Jonstrup Seminarium lidt uden for Ballerup nord for København, engang midt i 1830erne, for at studere.
I hovedstaden møder han en ung kvinde, Augusta Petrea Henriette Bredahl, som var født i København den 3. december 1816, og døbt i Vor Frue Kirke juleaften, den 24. december 1816.(03.)
De to unge, Hans Anders Hansen, og Augusta Petrea Henriette Bredahl, gifter sig så i København på Sankt Hans-dag, den 24. juni 1842.(04.)

Kastrup Sogn.
Men Hans Anders Hansens kommende svigerfar var skolelærer Bredahl fra Kastrup Sogn, og han var død kun fire måneder før de unges bryllup, og var kun blevet 54 år gammel.
Den afdøde svigefader, hustruen Augusta Petreas fader, hed Frands Christian Bredahl og var oprindelig fra Randers, og havde været skolelærer og kirkesanger i Kastrup Sogn i en del år,
Bredahl var død den 23. februar 1842, og var blevet begravet på Kastrup Kirkegård torsdag den 3. marts 1842.(06.)
Året før, i 1841, havde biskop over Sjællands Stift, J. P. Mynster (https://biografiskleksikon.lex.dk/J.P._Mynster), rejst rundt i hele Herredet, og havde besøgt og tjekket alle skoler og skolelærere. På denne rejse besøgte biskoppen også Kastrup Skole og skolelærer Bredahl, og Mynster noterer efter besøget sin vurdering, og skriver bl.a.:

Citat"Skolehuset meget godt. 65 Børn. Læreren Frantz Christian Bredal, 54 Aar, Sem. fra Bornholm, har tumlet endeel omkring, beskyldes for at være drikfældig, dog forsikre Præsterne, at de Intet have mærket dertil; men han er kun en maadelig Lærer."(05.)

Skolelærer Bredahls død var dog ikke kun tragedier.
Det lå således lige for, at Hans Anders Hansen overtog svigerfars skolelærer-job i Kastrup, og at det nygifte lærerpar også fik boligen efter den afdøde.
Kastrup Sogn skulle således ikke have besvær og omkostninger med at søge efter en ny skolelærer, og den afdøde skolelærerenke ville ikke blive et forsørgelsesproblem for sognet, for hun blev jo blot boende i skolehuset, hvor alle jo nu var familiemedlemmer.(07.)
Så alt fortsatte helt som før.

Hans Anders Hansen havde et par år tidligere blandet sig i den offentlige debat om fremtidens skole og undervisning, En debat som undervisere og andre fremtrædende skolefolk fra kredsen omkring Jonstrup Seminarium førte i fuld offentlighed, så Hans Anders var kendt i kredsen.
Omkring årsskiftet 1840 skete der store begivenheder.
Den 3. december 1839 var kong Frederik den 6. død, og et halvt år efter, den 28. juni 1840, blev Christian den 8. kronet i Frederiksborg Slotskirke. Imellem disse to begivenheder var der en fest på Jonstrup Seminarium(08.), hvortil Hans Anders Hansen havde skrevet et digt på seks vers, som han læste op.
De første vers berører tabet af den gamle konge, og de sidste vers er en hyldest til den nye konge.
Her er første vers, hvori han fortæller:
Du kan læse og/eller downloade hele Hans Anders Hansens digt som en pdf-fil ved at klikke her... (https://www.nedervindinge.dk/filer/HansenDigtJonstrup_14marts1840.pdf)



Det var især præsten Christian Ludvig Børresen (https://biografiskleksikon.lex.dk/L._B%C3%B8rresen), som "talte de store ord" i Jonstrup-debatten, og som fra oktober 1839 var begyndt at udgive et regelmæssigt tidsskrift: "Maanedskrift og Repertorium for Almue-Skolelærere".

På nogle af Børresens tanker opponerede skolelærer Hans Anders Hansen fra Kastrup i et lille hæfte i 1843 med titlen:  "Om Opdragelsesunderviisningen i Almueskolen i Almindelighed og om Udenadslæren i Særdeleshed". Denne lille bog på 29 sider havde skolelærer Hansen selv stået for udgivelsen af.


Reklamen herover er for Hans Anders Hansens udgivne "Duplik til Hr. Pastor Børresen", en annonce som blev bragt i flere forskellige dagblade i tiden efter udgivelsen.
Her er det fra Lolland Falsters Stiftstidende den 1. juni 1845.


Søn født, –  og søn dør.
Hans Anders hustru, Augusta Petrea, føder lærerparret en søn den 24 juli 1843.
Sønnen overlevede fødslen, men blev kun en halv dag gammel, men nåede at blive døbt Elovius Bredahl Hansen, og han bliver begravet på Kastrup Kirkegård  den 29. juli.(09.)

Hustruen Augusta Petrea dør.
Ulykkeligvis kom Augusta Petrea sig ikke efter fødslen, så den 21. august 1843, kun fire uger efter fødslen så døde Hans Anders 25årige hustru Augusta Petrea Henriette også.
Hun blev kun godt 25 år gammel, og blev også begravet på Kastrup Kirkegaard(10.)
Skolelærer Hansen skriver et mindedigt, som han får sat ind i den Københavnske avis "Berlingske Politiske og Avertissementstidende" mandag den 28. august 1843.(11.)
Det er første vers som er gengivet her til højre.

Hele digtet er på fire vers, som du kan læse og/eller downloade som en pdf-fil ved at klikke her... (https://www.nedervindinge.dk/filer/HansenDigt_AugustaPetrea.pdf)

Asylsange.
Den bratte ensomhed får skolelærer Hansen til at skrive en hel del børnesange, som han fik udgivet på  H. J. Bings forlag i København i 1845, med titlen "Sange for Børn i Asyler".

Denne lille sangbog er på 40 sider, og indeholder 27 børnesange, og var/er "en lille bedrift".
Børnesangbogen har skolelærer Hansen tilegnet dronning Caroline Amalia (https://www.kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/tidligere-dronninger/dronning-caroline-amalie/) som var Christian den Ottendes hustru.
Caroline Amalia var foregangskvinde for børnehaver (asyler) og børneskoler, og hendes aktiviteter  inspirerede mange andre til at arbejde for det samme.

I børnesangbogen har skolelærer Hansen skrevet denne indledning:

CitatForord.
Ved at skrive og udgive nærværende lille Samling af Asylsange, har det været min Hensigt, at bidrage til at give Asylbørn et for dem i Almindelighed passende Stof.
Det er vistnok i sin Orden, at Indøvelsen af passende Sange maa udgjøre et vigtigt Element i Asyler. Derved oplives Barnet, det fromme Gemyt og den barnlige Sands holdes Aaben, og mangt et Frø kan derved gjemmes i Barnets Hjerte og bære Frugt for det kommende Liv.
Naar det altsaa maatte findes, at disse Sange i nogen Maade kunne være tilfredsstillende i nævnte Henseende, da glæder jeg mig til min Hensigts Opnaaelse. De gjøre iøvrigt ikke Fordring paa noget egentlig poetisk Værd; men jeg har stræbt at vogte mig for det Barnagtige og Platte, da jeg er mig bevidst, kun at have havt det Barnlige for Øie.
At de Melodier, og netop de, jeg har valgt, lettelig kunne indøves med Asylbørn fra 2 – 7 Aar, har Erfaringen lært mig. Og hvor disse Melodier, foruden paa andre Steder, kunne findes, har jeg paavist i Noter under Sangene.

Forfatteren.

Bogen indeholder hyldestsange, og sange om naturen og årstiderne, samt nogle religiøse sange. Og sang nummer 21 er en lokal tak til dronning Caroline Amalia, som havde besøgt Vordingborg Asyl den 17. juli 1843.
De sidste sange er sange fra Vordingborg Asyls årlige indvielsesfester i årene 1840, 1841, 1842, 1843 og 1844.

Det Kongelige Bibliotek har scannet og lagt denne lille børnesangbog på Nettet, hvorfra du kan læse og/eller hente bogen som en pdf-fil... (https://www.kb.dk/e-mat/dod/115308059262-color.pdf)

Pestalozzis 100-årsdag fejres.
Det var en af skolevæsenets helt store ånder som blev fejret den 12. januar 1846. Johann Heinrich Pestalozzi ville være blevet 100 år gammel.
Det var dengang en stor begivenhed, som blev markeret af mange skolefolk rundt i Europa, og også i Danmark.
Små 3 uger tidligere var en kantate med tekst af H. A. Hansen blevet "afsjungen i Vordingborg Kirke ved Julefesten 1845".
Og Hansens kantate blev sunget igen på selve Pestalozzis 100-årsdag ved "Pestalozzi-Mindefesten i Nysted d. 12. Jan. 1846".(13.)

Johan Heinrich Pestalozzi (https://jhpestalozzi.org/learnmore/keyideas/) var født den I2.januar 1746 i Zürich.
Pestalozzi studerede først teologi, men sluttede med jura. Men det blev undervisning og opdragelse af ungdommen, og især de lavere og fattige klassers børn, som blev hans virke.
Pestalozzi døde i Neuhof i Schweiz den 27. februar 1827, 81 år gammel.
Grundteserne i Pestalozzis lærdomsmetode var de af Rousseaus teorier som var imod fortidens mening om, at børn skulle formes til en bestemt rolle.
Pestalozzis metode var også, at lærdom ikke kan opnås ved hjælp af afstraffelse, eller kun via lektier og bøger, men også gennem leg og egne erfaringer.
Og at den unge skal støttes i at danne sin egen mening, uden at tage sig af hvad andre mener. Og den unge skal lære at tage hensyn, og at vise medfølelse med andre.
Vigtigst af alt, så skal den unge lære at tænke selv.

Sydsjælland får endnu et nyt dagblad i 1847.


Tirsdag den 5. januar 1847 begyndte der at udkommen en ny sydsjællandsk avis, "Præstø Amtsavis og Avertissementstidende".
Det var boghandler J. O. Willerup i Vordingborg som stod for udgivelsen, og avisen blev trykt hos Wilhelm Laubs enke Christiane Christine Thoma Wilhelmine Laub, i Nykøbing Falster.
Redaktøren i denne nye avis, var skolelærer H. A. Hansen fra Kastrup.

På næsten hele forsiden af denne nye avis havde H. A. Hansen skrevet et digt på hele 11 vers, med titlen "Nytaarshilsen", som begynder således:


Fire dage før denne nye sydsjællandske avis udkom, fredag den 1. januar 1847, havde den københavnske avis "Fædrelandet", som H. A. Hansen i sin nye avis havde antydet som et "forbillede", haft et stort digt på hele forsiden med titlen: "Til de unge", et digt som var hentet fra "Poul Rytters Viser og Vers".
"Poul Rytter" var pseudonym for "Fædrelandets" redaktør Carl Ploug.
At H. A. Hansen kopierede Carl Ploug, med et ligeledes meget stort digt på hele forsiden (http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:15021f63-5998-485e-9937-120d8ec5eaf4), forekommer mere som en bevidst handling, end som en tilfældighed.

Edvard Meyers Københavnske avis "Flyveposten", som H. A. Hansen IKKE havde fremhævet som forbillede, skrev en satirisk, næsten spydig, kommentar til det nye dagblad(18.), en kommentar som begynder med:
"Provindsbladenes Antal er i disse Dage blevet forøget med et nyt, der under Titel af "Præstø Amtsavis og Avertissementstidende" redigeres af en Skolelærer H. A. Hansen".
Og lidt længere fremme i artiklen citerer Flyveposten den nye avis' målsætning, at den:
"vil være Medhjælper for de blade, f. Ex. "Fædrelandet" og "Kjøbenhavnsposten", hvis Formaal er at tale for den paa et høiere Trin staaende Del af Samfundet, give dem Belysninger og yde dem Exempler fra sin Kreds".
Og meget ironisk tilføjer "Flyveposten" denne bemærkning:
"Hvor skjønt, hvor opløftende at see saadanne Aander uden smaalig Jalousie".

Du kan læse og/eller downloade hele Hansens "Nytaarshilsenen" som en pdf-fil ved at klikke her... (https://www.nedervindinge.dk/filer/HA_Hansen_Nytaarshilsen_1847.pdf)

Biskop Mynster er igen på skolevisitats i 1849.
I 1849 besøgte Biskop Mynster Kastrup skole igen, og hans vurdering var:
"Skolehuset godt. 82 Børn. Læreren Hans Anders Hansen, 31 Aar, Sem. fra Joenstrup, mangler ikke Duelighed, katechiserer temmelig godt, men er nok lidt vindig, og giver sig paa Skolen mere af med Historie og Geographie, end med de nødvendigere Discipliner."(23.)
Min kommentar.
Det var sikkert en rigtig vurdering af skolelærer Hansen, at hans undervisning mest var kreativ og udadvendt, og mindre streng dogmatisk.




Den 3. november 1848 bliver den 30-årige enkemand og skolelærer Hans Anders Hansen viet for 2. gang. Og det er med den 24 årige jomfru Johanne Elisabeth Dorothea Mangor, og brylluppet finder sted i Kastrup Kirke (ved Vordingborg).
Bruden var datter af afdøde apoteker Johan Peter Mangor, og hans ligeledes afdøde fru Inger Marie født Bredahl, begge førhen boende i nærheden af Frederiks tyske Kirke på Christianshavn, 
Forloverne ved brylluppet i Kastrup Kirke var gårdmand Hans Pedersen fra Nedervindinge, og gårdmand Hans Hansen fra Kastrup.(15.)
"Frederiks tyske Kirke" er Christianskirken som ligger i Strandgade på Christianshavn på Amager. Den tyske menighed blev nedlagt i 1886, hvorefter kirken blev en helt almindelig dansk folkekirke.

Et nyt fænomen midt i 1800-tallet.
Denne type store reklameannoncer herunder var begyndt at dukke op midt i 1800-tallet.
Firmaer fik en respekteret lokal person til, med navns nævnelse, at anbefale deres produkt i en annonce, hvorefter annoncen blev indsat rundt omkring i landets mange forskellige aviser.
Således blev præcis denne annonce indrykket i mange danske dagblade, hvor det kun er bynavnet (bynavnene) øverst i annoncen, som lokalt blev passet til.
Her er annoncen fra en indsættelse i "Frederiksborg Amts-Tidende" torsdag den 2. december 1852, på side 3 i spalte 2.
I annoncen står der:
Efterat min Svigermoder, Madam Bredal, i over 20 Aar havde været plaget af Gigtsmerter i den Grad, at hun tilsidst ikke kunde røre Lemmerne, uagtet man havde anvendt mangfoldige Midler for at hæve eller lindre dette Onde kjøbte jeg hos Hr. Kjøbmand Schrøder i Vordingborg en af de Goldbergske Rheumatismus Kjæder, dog, efter en 8te Dages Forløb, en paafaldende Forandring til det bedre, der stedse tiltog saaledes, at hun snart befriedes saagodtsom aldeles for de heftige Smerter, medens hun vedblivende bærer Kjeden. Dette sandfærdige Vidnesbyrd er det mig en stor Glæde at kunne afgive.
Kastrup ved Vordingborg den 28de October 1852.
Min kommentar.
Hvad præcist skolelærer Hansen er blevet betalt for at "lægge navn" til annoncen, ved jeg ikke.
Og man kan synes at det var lidt taktløst af skolelærer Hansen, at bruge sin svigermoder og hendes navn i annoncen, for "Madam Breidahl" og skolelærerfamilien boede stadig sammen i lærerboligen i Kastrup.
Men måske har den Goldbergerske Rheumatiske Kæde været virksom, for Hansens svigermoder levede 10 år efter annoncen, og døde først i hjemmet hos skolelærer Hansen den 8. maj 1863, 87½ år gammel. Johanne Elisabeth Breidahl blev begravet på Kastrup Kirkegård den 12. maj samme år.(12.)

To noveller i 1855.
I 1855 fik Hansen trykt to noveller. Den ene, "Laura og Olivia", havde undertitlen "Original Fortælling", og udkom anonymt på Jordans Forlag, og var på 94 sider.
Annoncen her til højre er fra Berlingske Politiske og Avertissements-Tidende fredag den 2. november 1855.

Hvorfor Hansen fik udgivet "Laura og Olivia" anonymt er uforklarligt, da han ellers brugte sit navn "H. A. Hansen" ret konsekvent.
Novellen handler om kærlighedsintriger, og overskrifterne på nogle af de små kapitler antyder handlingen:  "Qvinden skaber Taarer i Mandens Øie" - "En Aften hos Etatsraadens" - "Lieutenant Krands's Kjærlighed" - "Dagen efter Forlovelsen" - "Skinsyge" - "En fortvivlet Qvinde".
Helt undladt at digte har H. A. Hansen ikke i novellen, for der er et par små vers i begyndelsen af fortællingen. Dette herover til højre er det ene, og er fra side 6.   (Bogen tilhører Det Kongelige Bibliotek.) (https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122444627305763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da&search_scope=MyInst_and_CI&adaptor=Local%20Search%20Engine&tab=Everything&query=any,contains,%22laura%20og%20olivia%22)

Og den anden novelle, som havde titlen "To Ulykkelige", blev trykt som føljeton i Roskilde Avis, begyndende fra den 15. november 1855.
Annoncen her til højre er fra Berlingske Politiske og Avertissements-Tidende fredag den 2. november 1855.

Digtsamlingen "Toner uden Klang".
I 1856 vovede H. A. Hansen at få udgivet en seriøs digtsamling på 56 sider, med titlen: "Toner uden Klang: Lidt meer Poesie".
Men dette seriøse forsøg blev ikke godt modtaget i københavnerpressen. F.eks. skriver avisen "Dagbladet" i København lørdag den 12. Juli 1856 i en lille anmeldelse blandt andet:
"Forfatteren staaer langt under Middelmaadigheden. Samlingen indeholder endeel rimede Vers af den Slags, som Enhver, der har en lille Smule Færdighed i Sproget, kan levere i Dusinvis".

Sønnen Johan Ludvig blev født i 1857.
Johan Ludvig Hansen blev født den 20. april 1857, og blev døbt i Kastrup Kirke søndag den 23. maj.
Fadderne var forpagter Sebelins kone fra Knudsskov.
Forpagter Sebelin fra Knudsskov. Forpagter Jensen fra Oregaard. Skolelærer Cruusberg fra Dyrløv. Etatsråd og Professor J. L. Heiberg fra Kjøbenhavn.(25.)

Datteren Johanne Louise blev født i 1860.
Den 24. januar 1860 blev Johanne Louise Hansen født. Hun blev døbt i Kastrup Kirke onsdag den 23. maj.
Fadderne var Skovrider Tanges kone fra Knudsby. Skovrider Tange fra Knudsby. Skolelærer Olsen fra Bakkebølle og skolelærer Fromberg fra Nyraad.(26.)
J. L. Heiberg og Johanne Louise Heiberg.
Så blev to af Hansens børn blevet opkaldt efter henholdsvis Johan Ludvig Heiberg og Johanne Louise Heiberg.
Johan Ludvig Heiberg mødte selv op i Kastrup Kirke, og blev gudfar til Hansen søn Johan Ludvig, men fru Heiberg kom ikke til Hansens datter Johanne Louises dåb.
Et nært personligt venskab har skolelærer Hansen formentlig ikke haft med Heibergparret, men der eksisterer nogle breve fra en brevveksling mellem Hansen og J. L. Heiberg, så de to kendte hinanden på et eller andet plan.

Frederik den 7. fødselsdag i 1858.
I 1858 fejrede man kong Frederik den Syvendes 50-års fødselsdag rundt omkring i landet.
I Vordingborg Avis den 11. oktober 1858, fortælles der om byens fejring, men tilføjer at kongen slet ikke selv deltog i nogen af festerne, fordi han lå syg på Lyksborg  Slot i Slesvig, men at kongen dog var ved at blive rask igen.(14.)
Og avisen beretter videre om det officielle Vordingborgs fejring af Kongens runde fødselsdag, med en omtale af festen på "Gjæstgivergaarden" i Vordingborg, torsdag den 7. oktober.
Denne fest blev indledt med at der blev sunget en hyldestsang til kongen, en sang hvis tekst var skrevet af skolelærer Hansen fra Kastrup.
I det det tredje vers i sangen synges der:
Efter sangen udbragte Vordingborgs byfoged Morten Oxenbøll kongens skål, som efterfulgtes af mange skåler for flere af de tilstedeværende.
Kammerherre Oxholm fra Rosenfeldt skålede for Vordingborg by, og således fortsatte skålene.
Og Vordingborgs distriktslæge Ole Strøm huskede, at der også blev skålet for sangens forfatter, skolelærer Hansen fra Kastrup.

Kastrups sognepræst, Ludvig Edvard Lakjer, deltog også i festlighederne.

H. A. Hansens digt kan du læse eller downloade som en pdf-fil her... (https://www.nedervindinge.dk/filer/DigtKongenFoedselsdag_1858.pdf)



Mindedigt ved Marie Aagaards død på Iselingen i 1858.
Marie Aagaard, født Köes, døde den 25. november 1858, 68 år gammel.
Ægtemanden Holger Halling Aagaard havde en dødsannonce i forskellige aviser, og her til højre er det fra den københavnske avis "Fædrelandet", den 30. november 1858.

Holger Halling Aagaard (1785-1866) havde opnået at blive professor i historie.
Men da faderen Just Michael Aagaard, som i 1807 havde købt Iselingen, tilbød sønnen at overtage godset, tog Holger Halling Aagaard imod tilbuddet og forlod København, og flyttede til Iselingen med sin hustru Marie. Aagaard parret var meget sociale og hjælpsomme, og foruden deres egen dreng havde familien også plejebørn.
Og så gjorde de Iselingen til Sydsjællands kulturelle centrum.
Foruden Vordingborgs "spidser", såsom f.eks. toldkasserer I. P. Christensen og hans Hustru Charlotte Amalie født Ballauf, og lægen Ole Strøm, så var vennekredsen berømtheder som f.eks. Grundtvig, og Chr. Winther og Molbech, samt Peter Rørdam. Sidstnævnte var i en periode præst i Mern.

Skolelærer H. A. Hansen skrev et langt mindedigt, som blev gengivet i flere forskellige aviser. Her bliver brugt versionen fra Vordingborg Avis, fredag den 10. december 1858.
Socialt havde Marie Aagaard også været meget aktiv, og støttede f.eks. "Asylet" i Vordingborg, sammen med Vordingborg byfogeds hustru fru Oxenbøll, og toldkasserer I. P. Christensens hustru: fru Ballauf.
Denne store hjælpsomhed antyder H. A. Hansen også i digtet, f.eks. i det 6 vers som er gengivet her til venste.

Hele digtet kan du læse og/eller downloade som en pdf-fil ved at klikke her...
 (https://www.nedervindinge.dk/filer/MarieAagaard_HansenDigt_1858.pdf)

Fru justitsrådinde Oxenbøll dør i 1862.
Lørdag den 7. Februar 1862 døde justitsraadinde Johanne Cecilie Oxenbøll 60 år gammel. Men hun bliver ikke begravet i Vordingborg, men liget bliver kørt til familegravstedet i København.
Til Vordingborg Avis skrev skolelærer Hansen et sørgedigt på 7 vers, som blev bragt i avisen mandag den 10. februar 1862, samme dag som dødsannoncen her til højre.

I første vers fortæller Hansen:
(https://www.nedervindinge.dk/filer/Vers_1_Oxenboell.png)

Du kan læse og/eller downloade hele digtet som en pdf-fil herfra... (https://www.nedervindinge.dk/filer/FruOxenboellDoed1862.pdf)

Hansens datter, 13-årige Thora, dør i 1865.
Den 13-årige datter Thora Kamilla Nathalia Adelaide døde lørdag den 7. januar 1865, og blev begravet fredag den 13. januar på Kastrup Kirkegaard.
Hun nåede således ikke at blive konfirmeret.
Dødsannoncen her til højre var i Vordingborg Avis fredag den 10. Januar 1865.(16.)

Kirkebogen angiver dødsårsagen som difteritis og skarlagensfeber.(17.) Det er værd at bemærke at difteritis og skarlagensfeber igen hærgede på Kastrup-egnen i 1881 (https://nedervindinge.dk/debat/index.php?topic=25.0).

Efter begravelsen, mandag den 16. januar, har skolelærer Hansen en lille taksigelse i samme avis, hvori han skriver:

Citat

Jeg bringer herved min hjerteligste og inderligste Tak til Enhver som igaar ledsagede min kjære Datter Thoras afsjælede Legeme til sit Jordiske Gjemme.

Kastrup, den 14de Januar 1865.   
H. A. Hansen. 

Folketællingen i 1870.
Ved folketællingen er Johanne Elisabeth Dorothea Hansen som er 46 år, og de to sønner Johan Ludvig på 12 år, og Hans Anders på 7 år, flyttet ind til Marienberg Parceller, Slotsparcellen 1, i Vordingborg Landsogn.(27.)
Lærerparret havde besluttet at blive skilles, og var flyttet fra hinanden.
Samme folketælling.
Lærerboligen i Kastrup Skole.
Her bor nu tilbage Hans Anders Hansen, 51 år gammel. Fraskilt, husfader, skolelærer og kirkesanger.
Og datteren Johanne Louise Hansen, som er 10 år, og som er født i sognet.
Desuden Kathrine Vilhelmine Amalie Hansen som er 33 år og ugift. Hun er skolelærer Hans Anders Hansen søster, og var, ligesom som han, født i Værslev sogn. Hun bliver beskrevet som husholderske.(19.)
Min kommentar:
Hvad årsagen til skilsmissen var, vides endnu ikke. Men at det var hustruen som flyttede fra det fælles hjem, har den naturlige årsag, at boligen var en tjenestebolig, og hvis skolelæreren forlod den, så havde alle måttet flytte. Så hustruen kunne ikke smide manden ud, så den eneste mulighed var at hustruen flyttede, uanset hvem der have besluttet at ville skilles.
En skilsmisse har så også været grunden til at skolelærer Hansen har fået sin søster til at flytte ind og fungere som husholderske.

Rosenfeldts ejer, O'Neill v. Oxholm, dør i 1871.
Kammerherre Oscar O'Neill v. Oxholm døde på sit gods Rosenfeldt søndag den 15. oktober 1871.
Begravelsen fandt Sted fra Kastrup Kirke lørdag den 21. oktober klokken 13.00. Det var sognepræst Julius Lakjer som stod for den overvældende begravelseshøjtidelighed.
Nederst på side 3 i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende tredjedagen efter dødsfaldet, onsdag den 18. oktober, var et mindedigt af skolelærer Hansen på fem vers indrykket i avisen. Du kan læse det 2. vers her til højre.

Du kan læst og/eller downloade hele Hansens mindedigt som en pdf-fil, klik her... (https://www.nedervindinge.dk/filer/HansenMindedigtOxholm1871.pdf)


H. A. Hansen dør i november 1872.
Skolelærer og kirkesanger Hans Anders Hansen døde den 20. november 1872, og blev begravet onsdag den 27. november på Kastrup Kirkegård. Han blev kun 54½ år gammel. Som dødsårsag er der i kirkebogen tilføjet: "Cronosk diarrhoe."(20.)

Boet efter skolelærer Hansen solgt på en offentlig auktion
I Vordingborg Avis torsdag den 23. januar 1873 kunne man læse, at der om en halvanden uge var en offentlig auktion i Kastrup.
Det var boet efter den afdøde skolelærer Hansen, som blev sat på auktion, kun en måned efter han var død.
Alt, hele hjemmets indbo og alle ejendele skulle sælges:"Borde, Stole, Sofaer, Kister, Spejle, Skilderier, 1 Skrivepult, Kommoder, Sengeklæder, Linned, Bogreoler, og stor Del ældre, og nyere Bøger, 4 Køer, 2 Faar m.m.m.".(21.)
Min kommentar:
Denne annonce beretter langet mere end det som der stod skrevet, for det var en fuld offentlig tragedie der skulle til at udfolde sig.
Dengang, ja faktisk helt op imod nutiden, så tilhørte offentlige tjenesteboliger arbejdstageren, så når vedkommende dør, så eksisterer lejemålet ikke længere.
I sådanne tilfælde skulle den nye kommende skolelærer straks overtage boligen. Så skolelærer Hansens efterladte husdyr, indbo og familie m.m., blev bogstaveligt smidt ud, kun en måned efter skolelærer Hansens død.

En måned efter auktionen får Hansens enke tildelt støtte.
Kjøge og Omegns Dagblad, fortæller mandag den 24. marts 1873, at den 26. februar 1873, havde Præstø Amts Skoleraad afholdt et møde i Præstø. Flere sager var blevet behandlet, og en af dem var en ansøgning om hjælp, som blev bevilget:
"Raadet tilstod Enken efter Skolelærer Hansen i Kastrup en Understøttelse af 20 Rd. aarlig til hvert af hendes tvende ukonfirmerede Børn, indtil deres Konfirmation."(22.)
Min kommentar.
Skolelærer Hansen og hans hustru Johanne Elisabeth Dorotheas skilsmisse nåede formentlig ikke at blive bevilget, for i 1870erne var det en langsommelig affære at blive skilt, og alene separationen før den endelige skilsmisse varede i 3 år.
Så parret har formentlig lovgivningsmæssigt været et ægtepar da skolelærer Hansen døde, hvilket Præstø Amts Skoleråd har taget hensyn til.

Datteren Johanne Louise Hansens konfirmation i 1874.
Ved datterens konfirmation halvandet år efter faderens død, bliver begge forældres navne skrevet i kirkebogen uden bemærkninger. Så kan det tænkes at forældrene opnåede en form for forlig, før skolelærer Hansen døde?
Johanne Louise Hansens skolekarakterer var "ug" i kundskab og "mg" i opførsel.(24.)


* * * * * * * * * * *
Fodnoter og Kilder.

01.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. Værslev Sogn. Hovedministerialbog(1815-1891). 1814 FKVDJTA - 1839 FKVDJTA. Fødte Mandkøn. Opslag 8. Nummer 4.
02.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. Værslev Sogn - Kontraministerialbog(1814-2002).  1814 FKVDJTA – 1839 FKVDJTA.  Konfirmerede Drenge. Opslag  132. - 1832 Nummer 1.   
03.)  Arkivalieronline. Kirkebøger. København, Staden. - København Vor Frue Sogn. Hovedministerialbog(1813-1903). 1813 F - 1825 F.  Fødte Kvindekøn - Opslag 308. Nummer 6.
04.)  Arne Julin har indtastet registre (https://slaegtsbibliotek.dk/907773.pdf) til Københavns kirkebøger. I disse findes vielsen, men jeg har endnu ikke genfundet stedet i Kirkebogen:
Hans Anders Hansen og Augusta Petrea Henriette Bredahl Viet: 24.06.1842 - Sogn: Det Civile Arresthus (82)
05.)  Bjørn Kornerup: "J. P. Mynsters Visitatsdagbøger 1835-1853." Udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, af Levin og Munksgaard i København i 1937. - Bind nummer 2. Side 182.
06.)  Arkivalieronline Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt) Kontraministerialbog(1813-2003). 1841 FKVDTA - 11847 FKVDTA. Døde Mandkøn. Opslag 35. 1842. Nummer 3.
07.)  Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1850, Landdistrikter. Præstø-Hammer-Kastrup.  Opslag 2. Nummer 8.
08.)  Frølund og Børresen: "Maanedskrift og Repertorium for Almue–Skolelærere".  April–Hæftet 1840, side 220.
09.)  Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kastrup Sogn (Præstø Amt) Kontraministerialbog(1813–2003).  Døde Mandkøn. Opslag 35. 1843 nummer 4.
10.)  Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1841 FKVDTA  – 1847 FKVDTA. Døde Kvindekøn. Opslag 37. 1843 Nummer 9.
11.)  "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende". Mandag den 28. august 1843. På side 4, i højre spalte. Under "Private Avertissementer".
12.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1847 FKVDJTA - 1870 FKVDJTA. - Døde Kvindekøn. Opslag 179. 1863 Nummer 6.
13.) https://bibliotek.dk/work/pid/800010-katalog:99122485065305763?scrollToEdition=true
14.) Vordingborg Avis den 11. oktober 1858. Første notits på forsiden. (Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.)
15.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813 - 2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892. Viede. 1847 –  Viede 1869. - Opslag 1. Nummer 8.
16.) Langebæk Lokalhistoriske Arkiv. "Vordingborg Avis" fredag den 10. januar 1865.
17.) Arkivalieronline Rigsarkivet - Kirkebøger - Kastrup Sogn (Præstø Amt) - Kontraministerialbog(1813 – 2003). 1847 FKVDJTA – 1870 FKVDJTA. Opslag 179 - 1865 Nummer 1.
(18.) Flyveposten lørdag den 16. januar 1847, på side 3 i spalte 1.
19.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Folketællinger. Præstø Hammer Kastrup. Folketælling 1870, Landdistrikter Kastrup. Opslag 12. Nummer 1. 
20.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD - 1887 FKVD. Døde Mandkøn - Opslag 142. 1872 Nummer 9.
21.) Vordingborg Avis, 23. januar 1873, på side 3. (Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.)
22.) Statsbiblioteket. Mediastream. "Kjøge og Omegns Dagblad" mandag den 24. marts 1873. På side 2 i spalte 3.
23.) Bjørn Kornerup: "J. P. Mynsters Visitatsdagbøger 1835-1853." Gen-udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, af Levin og Munksgaard i København i 1937. - Bind nummer 2. Side 182.
24.) Arkivalieronline. Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1870 FKVD – 1887 FKVD. Opslag 96. 1874 Nummer 2.
25.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kastrup Sogn (Præstø Amt) - Kontraministerialbog(1813-2003) - 1847 FKVDTA - 1870 FKVDTA. Fødte Mandkøn. Opslag 19. Nummer 9.
26.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Kirkebøger. Kastrup Sogn (Præstø Amt). Kontraministerialbog(1813-2003). 1847 FKVDJTA - 1870 FKVDJTA. Opslag 61. År 1860, nummer 2.
27.) Arkivalieronline Rigsarkivet. Folketælling 1870, Landdistrikter (1870 - 1870). Præstø Bårse Vordingborg landsogn. Opslag 74. Nummer 23. (Tak til Lis B. Jensen, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv.)